Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Kolofon
      • Forord
    • Kapitel 1. Emne, problemer og retskilder
      • 1. Emne og problemstillinger
        • 1.1. Retsdogmatisk fortolkning
        • 1.2. Gråzone mellem offentlig ret og privatret
        • 1.3. Social markedsøkonomisk ramme
        • 1.4. Offentlige kontrakter om andet end anskaffelser
        • 1.5. De relevante retskilder
      • 2. EU-regler
        • 2.1. Reglernes formål
        • 2.2. Primærretten
          • 2.2.1. TEU og TEUF
          • 2.2.2. Almindelige EU-retlige principper og grundlæggende rettigheder
        • 2.3. Bindende sekundærregulering (forordninger, direktiver, afgørelser)
          • 2.3.1. Udbudsdirektivet fra 2014
          • 2.3.2. Koncessionsdirektivet
          • 2.3.3. Andre udbudsdirektiver
          • 2.3.4. Den historiske baggrund for udbudsdirektiverne
          • 2.3.5. Direktiver om andet end udbud
        • 2.4. EU-Domstolens praksis
        • 2.5. Ikkebindende retsakter: soft law
        • 2.6. Retsvidenskabelig litteratur/den juridiske forskning
      • 3. Folkeret, især GPA 2014
        • 3.1. Baggrund og overblik
        • 3.2. Anvendelsesområde
        • 3.3. Ikkediskrimination
        • 3.4. Udbudsprocedurer
        • 3.5. Tekniske specifikationer
        • 3.6. Udvælgelse og tildeling af kontrakt
        • 3.7. Håndhævelse
        • 3.8. Implementering i Danmark
      • 4. Danske retskilder
        • 4.1. Lovgivning i snæver forstand
          • 4.1.1. Dansk lovgivning om udbud – historisk set
          • 4.1.2. Implementering ved en udbudslov
        • 4.2. Bekendtgørelser og cirkulærer
        • 4.3. Retspraksis
          • 4.3.1. Domspraksis
          • 4.3.2. Praksis fra Klagenævnet for Udbud
          • 4.3.3. Kontraktpraksis
        • 4.4. Almindelige retsprincipper og forholdets natur
        • 4.5. Samspillet mellem privatret og offentlig ret
          • 4.5.1. Fragmenteret, blandet privatretlig og offentligretlig model
          • 4.5.2. Generelt om sondringen mellem offentlig og privatret
          • 4.5.3. Forholdet til aftaleloven
          • 4.5.4. Forholdet til forvaltningslovgivningen
      • 5. Forholdet mellem EU-ret, folkeret og national ret
        • 5.1. EU-ret og national ret
        • 5.2. Forholdet mellem folkeret og national ret
        • 5.3. EU-ret og folkeret
    • Kapitel 2. Almindelige EU-retlige principper
      • 1. Indledning
      • 2. Fri bevægelighed og offentlige kontrakter
        • 2.1. Hvem er bundet af fri bevægelighedsreglerne?
        • 2.2. Varernes fri bevægelighed
          • 2.2.1. Art. 34 TEUF
          • 2.2.2. Gensidig anerkendelse
          • 2.2.3. Art. 36 TEUF og Cassis de Dijon-doktrinen
        • 2.3. Etableringsretten
        • 2.4. Fri udveksling af tjenesteydelser
        • 2.5. Grænseoverskridende interesse
          • 2.5.1. Et grænseoverskridende element
          • 2.5.2. Kontraktens tildeling er af klar grænseoverskridende interesse
          • 2.5.3. Begrebet »grænseoverskridende interesse«
      • 3. Ligebehandlingsprincippet
        • 3.1. Det primærretlige ligebehandlingsprincip
          • 3.1.1. Anvendelsesområde
          • 3.1.2. Sammenhæng med andre principper
        • 3.2. Udbudsdirektivets ligebehandlingsprincip
      • 4. Ikkeforskelsbehandling (non-discrimination (engelsk og fransk), Nichtdiskriminierung (tysk))
        • 4.1. Direkte diskrimination
        • 4.2. Indirekte diskrimination
        • 4.3. Undtagelse vedrørende myndighedsudøvelse
        • 4.4. Indlændingediskrimination (omvendt diskrimination)
        • § 3.
        • 4.5. Diskriminationsforbuddet i GPA 2014
        • 4.6. Forhandlingsforbud
      • 5. Gennemsigtighedsprincippet
        • 5.1. Gennemsigtighedsprincippet som grundprincip i udbudsdirektiverne
        • 5.2. Uden for udbudsdirektivernes anvendelsesområde
      • 6. Ordregivers tilbagekaldelse (annullation) af udbuddet
      • 7. Proportionalitetsprincippet
    • Kapitel 3. Ordregivere og økonomiske aktører
      • 1. Indledning
      • 2. Ordregivende myndigheder
        • 2.1. Staten, regionale, lokale myndigheder og sammenslutninger heraf
          • 2.1.1. Staten
          • 2.1.2. Regionale og lokale myndigheder
        • 2.2. Offentligretlige organer
          • 2.2.1. Almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
            • 2.2.1.1. Almenhedens behov
            • 2.2.1.2. Behov, der ikke er af industriel eller kommerciel karakter
            • 2.2.1.3. Behov af industriel eller kommerciel karakter
            • 2.2.1.4. Organer der opfylder forskelligartede behov
          • 2.2.2. Juridisk person
          • 2.2.3. Nært knyttet til staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
            • 2.2.3.1. Offentlig finansiering
            • 2.2.3.2. Offentlig kontrol
            • 2.2.3.3. Det offentlige udpeger mindst halvdelen af ledelsen
      • 3. Ordregivere i forsyningsvirksomhedsdirektivet
      • 4. Lejlighedsvise fælles udbud
      • 5. Indkøbscentraler
        • 5.1. Definitioner
        • 5.2. Fordeling af ansvar for overholdelsen af udbudsdirektiverne
        • 5.3. Brug af indkøbscentraler i andre medlemsstater
        • 5.4. Enheder etableret af ordregivere fra forskellige medlemsstater
      • 6. Private ordregivere
      • 7. Overdragelse af udbudspligten
        • 7.1. Overdragelse af udbudspligten til private
        • 7.2. Overdragelse af udbudspligten til en anden ordregivende myndighed
        • 7.3. Overdragelse af en kontrakt, der er indgået af en ordregiver, til en privat aktør
      • 8. Ordregivere under lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
      • 9. Økonomiske aktører (ansøgere og tilbudsgivere)
        • 9.1. Offentlige økonomiske aktører
          • 9.1.1. Kontrakter mellem to ordregivende myndigheder
          • 9.1.2. Offentlige ansøgeres/tilbudsgiveres eventuelle privilegier
          • 9.1.3. Offentlige tilbudsgiveres udbudspligt ved valg af underleverandører
        • 9.2. Konsortier
          • 9.2.1. Konsortiets sammensætning
          • 9.2.2. Konkurrenceretlig vurdering af konsortier
            • 9.2.2.1. Konsortier som konkurrencebegrænsende aftaler
            • 9.2.2.2. Fritagelse for forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i forbindelse med konsortier
        • 9.3. Økonomiske aktører, der i visse tilfælde kan begunstiges
          • 9.3.1. Beskyttede værksteder
          • 9.3.2. Nonprofitorganisationer med medarbejderejerskab
        • 9.4. Økonomiske aktører der er tidligere (nuværende) kontraktpart
    • Kapitel 4. Udbudsprocedurer
      • 1. Indledning
      • 2. Før udbuddet
        • 2.1. Køberprofil
        • 2.2. Forhåndsmeddelelser
          • 2.2.1. Almindelig forhåndsmeddelelse
          • 2.2.2. Forhåndsmeddelelse som basis for indhentning af tilbud
        • 2.3. Indledende markedsundersøgelse og teknisk dialog
      • 3. Udbudsformer
        • 3.1. Offentligt udbud
        • 3.2. Begrænset udbud
        • 3.3. Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
          • 3.3.1. Anvendelsen af procedurerne
            • 3.3.1.1. Betingelser vedrørende kontraktens objekt
            • 3.3.1.2. Betingelser vedrørende en allerede gennemført men uafsluttelig udbudsprocedure
          • 3.3.2. Faserne
            • 3.3.2.1. Udvælgelsesfasen
            • 3.3.2.2. Forhandlings-/dialog fasen
            • 3.3.2.3. Afsluttende fase – endelige tilbud
            • 3.3.2.4. Tilbudsevaluering og tildeling
        • 3.4. Innovationspartnerskab
          • 3.4.1. Anvendelsen af innovationspartnerskab
          • 3.4.2. Faserne
            • 3.4.2.1. Udvælgelsesfasen
            • 3.4.2.2. Forhandlingsfasen
            • 3.4.2.3. Tilbudsevaluering og tildeling
            • 3.4.2.4. Gennemførelsen af innovationspartnerskabet
            • 3.4.2.5. Indkøbsfasen
          • 3.4.3. Er innovationspartnerskabet reelt en nyskabelse?
        • 3.5. Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse
          • 3.5.1. Betingelser der gælder for alle kontraktobjekter
            • 3.5.1.1. Betingelser vedrørende en allerede gennemført men uafsluttelig udbudsprocedure
            • 3.5.1.2. Betingelsen om at kun én kan levere
              • 3.5.1.2.1. Kunstneriske årsager
              • 3.5.1.2.2. Tekniske årsager
              • 3.5.1.2.3. Beskyttelse af eksklusive rettigheder
            • 3.5.1.3. Betingelsen om at fristerne ikke kan overholdes
          • 3.5.2. Yderligere betingelser der gælder for vareindkøbskontrakter
            • 3.5.2.1. Varen skal fremstilles med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling
            • 3.5.2.2. Supplerende leveringer
            • 3.5.2.3. Varebørs
            • 3.5.2.4. Særlig fordelagtige vilkår
          • 3.5.3. Yderligere betingelser der gælder for tjenesteydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter
        • 3.6. Projektkonkurrence
          • 3.6.1. Anvendelsesområde
          • 3.6.2. Annoncering og kriterier for deltagelse
          • 3.6.3. Bedømmelseskomité og konkurrencens afgørelse
      • 4. Offentliggørelse af bekendtgørelser
        • 4.1. Udbudsbekendtgørelser
        • 4.2. Tildelingsbekendtgørelser
      • 5. Udbudsdokumenterne
        • 5.1. Adgang til udbudsdokumenterne
        • 5.2. Sondring mellem tekniske specifikationer, kontraktvilkår og tildelingskriterier
        • 5.3. Beskrivelse af den ønskede anskaffelse: tekniske specifikationer
          • 5.3.1. Udformningen af tekniske specifikationer
            • 5.3.1.1. Funktionskrav
            • 5.3.1.2. Standarder mv.
            • 5.3.1.3. Mærker
            • 5.3.1.4. Elektroniske kataloger
            • 5.3.1.5. Produktkategorier
          • 5.3.2. Forbud mod henvisning til bestemt fabrikat mv.
          • 5.3.3. Ændringer i de tekniske specifikationer
        • 5.4. Alternative tilbud og sideordnede tilbud
          • 5.4.1. Alternative tilbud
          • 5.4.2. Sideordnede tilbud
        • 5.5. Optioner
        • 5.6. Delkontrakter
        • 5.7. Kontraktvilkår
        • 5.8. Opsigelse af en offentlig kontrakt
        • 5.9. Information om relevante forpligtelser vedrørende skatter, miljø og arbejdsmiljø
        • 5.10. Underleverandører og enheder hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på
          • 5.10.1. Underleverandører
            • 5.10.1.1. Ingen rammer for brugen af underleverandører
            • 5.10.1.2. Mulige rammer for brugen af underleverandører
          • 5.10.2. Enheder hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på
        • 5.11. Supplerende oplysninger
      • 6. Frister
        • 6.1. Elektronisk kommunikation
        • 6.2. Forhåndsmeddelelse
        • 6.3. Hasteproceduren
        • 6.4. Kortere frister for ikkestatslige ordregivere
        • 6.5. Tilfælde hvor fristerne skal forlænges
        • 6.6. Vedståelsesfrist
      • 7. Formkrav
        • 7.1. CPV-nomenklaturen
        • 7.2. Kommunikationsmidler
        • 7.3. Sprogkrav
      • 8. Sagsbehandlingsregler
        • 8.1. Meddelelser og begrundelsespligt
          • 8.1.1. Meddelelser og begrundelse
        • 8.2. Aktindsigt
        • 8.3. Fortrolighed
        • 8.4. Monitorerings- og rapporteringspligter
          • 8.4.1. Medlemsstaternes monitorerings- og rapporteringspligter
          • 8.4.2. Ordregivende myndigheders rapporteringspligter
      • 9. »Light-regimet« for sociale og andre specifikke tjenesteydelser
        • 9.1. Anvendelsesområdet for »light-regimet«
        • 9.2. Procedurekrav i »light-regimet«
          • 9.2.1. Indledning af en udbudsprocedure
          • 9.2.2. Udbudsprocedurer
          • 9.2.3. Særligt om brug af kriterier af relevans for sociale tjenesteydelser
        • 9.3. Kontrakter der kan reserveres til en bestemt type virksomhed
      • 10. Kontrakter under tærskelværdierne med/uden grænseoverskridende interesse
        • 10.1. Kontrakter under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse
        • 10.2. Kontrakter under tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse
    • Kapitel 5. Udbudspligtige kontrakter
      • 1. Indledning
      • 2. Begrebet »offentlig kontrakt«
        • 2.1. Gensidigt bebyrdende aftale
          • 2.1.1. Udbudspligtige kontrakttyper der ikke er gensidigt bebyrdende
          • 2.1.2. Gaver og donationer
        • 2.2. Skriftligt
        • 2.3. Mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører
        • 2.4. Ydelser: Bygge- og anlægsarbejde, vareindkøb eller tjenesteydelser
          • 2.4.1. Offentlige bygge- og anlægskontrakter
            • 2.4.1.1. Totalentreprise
            • 2.4.1.2. Sondringen mellem bygge- og anlægskontrakter og byggetilladelser
            • 2.4.1.3. Sondringen mellem køb/leje af bygninger og bygge- og anlægskontrakter
          • 2.4.2. Offentlige vareindkøbskontrakter
          • 2.4.3. Offentlige tjenesteydelseskontrakter
          • 2.4.4. Blandede kontrakter
            • 2.4.4.1. Forskellige kontraktobjekter
            • 2.4.4.2. Forskellige udbudsdirektiver
            • 2.4.4.3. Blandede kontrakter hvis hovedformål bringer dem uden for udbudsdirektivernes anvendelsesområde
      • 3. Kontraktens værdi
        • 3.1. Tærskelværdier
        • 3.2. Beregning af kontrakters værdi
          • 3.2.1. Opdeling af kontrakter
          • 3.2.2. Delkontrakter
          • 3.2.3. Delydelsesreglen
          • 3.2.4. Successive kontrakter
          • 3.2.5. Den anslåede værdi af forskellige kontrakttyper/-objekter
          • 3.2.6. Projektkonkurrencer
      • 4. Kontraktens varighed
        • 4.1. Udbudsdirektivets eksplicitte regler om varighed af kontrakter
        • 4.2. Langvarige og tidsubegrænsede kontrakter
      • 5. Ændringer i en eksisterende kontrakt eller indgåelse af ny kontrakt
        • 5.1. Ændringer som ikke leder til fornyet udbudspligt
          • 5.1.1. Revisionsklausuler og optioner
          • 5.1.2. Supplerende anskaffelser
          • 5.1.3. Uforudsete omstændigheder
          • 5.1.4. Ændring af kontraktpart
          • 5.1.5. Ikkevæsentlige ændringer
          • 5.1.6. De minimis-ændringer
          • 5.1.7. Offentliggørelse af en bekendtgørelse om ændringer af en kontrakt i dens løbetid
        • 5.2. Ændringer der er væsentlige og leder til fornyet udbudspligt
      • 6. Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer
        • 6.1. Rammeaftaler
          • 6.1.1. Parterne i rammeaftalen, deres forpligtelser samt objektet
          • 6.1.2. Tildeling af kontrakter inden for en rammeaftale
            • 6.1.2.1. Rammeaftaler med én økonomisk aktør
            • 6.1.2.2. Rammeaftaler med flere økonomiske aktører
            • 6.1.2.3. Fornyet konkurrence inden for rammeaftalen
        • 6.2. Dynamiske indkøbssystemer
          • 6.2.1. Indgåelse af et dynamisk indkøbssystem
          • 6.2.2. Parterne i et dynamisk indkøbssystem
          • 6.2.3. Tildeling af kontrakter
      • 7. Kontrakter undtaget fra udbudsdirektiverne
        • 7.1. En særlig undtagelse for elektronisk kommunikation
        • 7.2. Offentlige kontrakter, der tildeles i henhold til internationale regler
        • 7.3. Særlige undtagelser for bestemte tjenesteydelseskontrakter
          • 7.3.1. Erhvervelse eller leje af jord/bygninger
          • 7.3.2. Broadcasting-undtagelsen
          • 7.3.3. Voldgift og mægling
          • 7.3.4. Juridiske tjenesteydelser
          • 7.3.5. Finansielle tjenesteydelser, herunder lån
          • 7.3.6. Ansættelseskontrakter
          • 7.3.7. Visse tjenesteydelser udført af nonprofitorganisationer
          • 7.3.8. Offentlig personbefordring med jernbane eller metro
          • 7.3.9. Politiske kampagnetjenester
        • 7.4. Tjenesteydelseskontrakter tildelt på grundlag af en eksklusiv rettighed
        • 7.5. Forskning og udvikling
    • Kapitel 6. In-house
      • 1. Indledning
      • 2. Valget mellem in-house og ex-house
        • 2.1. Statslige ordregiveres udbudspligt: udbudscirkulæret
        • 2.2. Andre ordregivere: ingen eksplicit udbudspligt
        • 2.3. Kontrolbud
      • 3. Teckal-dommen: den udvidede in-house-regel
      • 4. Udbudsdirektivets regler om in-house
        • 4.1. Den udvidede in-house-regel
          • 4.1.1. Kontrolkriteriet
          • 4.1.2. Virksomhedskriteriet
            • 4.1.2.1. Procentdel af in-house-enhedens aktiviteter
            • 4.1.2.2. Opgaver der skal medregnes
            • 4.1.2.3. Regler for beregning af »procentdelen af aktiviteterne«
          • 4.1.3. Privat kapitaldeltagelse
            • 4.1.3.1. Hovedreglen: forbud mod privat kapitaldeltagelse
            • 4.1.3.2. Undtagelsen: lovpligtig ikkekontrollerende og ikkeblokerende privat kapital deltagelse
            • 4.1.3.3. Privat kapital i den kontrollerende ordregivende myndighed
        • 4.2. Reciprokke og horisontale in-house-transaktioner
        • 4.3. Flere ordregivende myndigheders fælles kontrol
          • 4.3.1. »Fælles kontrol« som koncept
          • 4.3.2. Ordregivers indehavelse af kapital: ejerandel
          • 4.3.3. Beslutningstagende organer, medejende ordregiveres indflydelse på beslutninger og de involverede interesser
        • 4.4. Administrative aftaler mellem enheder i den offentlige sektor
          • 4.4.1. Public service-opgaver
          • 4.4.2. Forbud mod privat deltagelse og favorisering af private virksomheder
      • 5. Offentlig Privat Partnerskab
        • 5.1. Kontraktuelt OPP
        • 5.2. Institutionelt OPP
          • 5.2.1. Institutionelt OPP uden udbud til valg af privat part
          • 5.2.2. Institutionelt OPP med udbud til valg af privat part
        • 5.3. Bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri
      • 6. Danske regler om handel mellem ordregivende myndigheder
        • 6.1. Staten
        • 6.2. Kommuners og regioners udførelse af opgaver for hinanden
        • 6.3. Kommunale og regionale selskaber
        • 6.4. Kommunale fællesskaber efter kommunestyrelseslovens § 60
        • 6.5. Samlet udbud
    • Kapitel 7. Koncessioner
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrunden for koncessionsdirektivet og overblik over dets indhold
        • 2.1. Vedtagelse og overordnet om indholdet
        • 2.2. Forholdet til tidligere gældende ret og udbudsdirektivet fra 2014
      • 3. Koncessionsbegrebet
        • 3.1. Vederlag
        • 3.2. Driftsrisiko
        • 3.3. Koncessioner versus licenser, tilladelser og rettigheder mv.
        • 3.4. Tildeling af koncessioner ved lov eller forvaltningsakt
        • 3.5. Koncessionens varighed
      • 4. Anvendelsesområde
        • 4.1. Tærskelværdi og metoder til beregning af den anslåede værdi af en koncession
        • 4.2. Undtagelser fra koncessionsdirektivets anvendelsesområde
          • 4.2.1. Undtagelser af særlige kontraktobjekter
          • 4.2.2. Joint ventures
          • 4.2.3. Offentligt-offentligt samarbejde og in-house-transaktioner
      • 5. Offentliggørelse af koncessionsbekendtgørelse
      • 6. Principper og proceduremæssige garantier
      • 7. Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere
        • 7.1. Udelukkelse
        • 7.2. Egnethed
        • 7.3. Reserverede kontrakter
      • 8. Tildelingskriterier
      • 9. Social klausul
      • 10. Ændring og opsigelse af koncessionskontrakter
      • 11. Håndhævelse
    • Kapitel 8. Kvalitativ udvælgelse: udelukkelse, egnethedsvurdering og udvælgelse
      • 1. Indledning
      • 2. Adskillelse mellem udvælgelse af tilbudsgivere og tildeling af kontrakt
      • 3. Det fælles europæiske udbudsdokument – ESPD
        • 3.1. ESPD’ets indhold
        • 3.2. Hvilke ESPD’er skal et tilbud indeholde?
        • 3.3. Verifikation
          • 3.2.1. Tidspunktet for verifikation
          • 3.2.2. Dokumentationsbyrden
          • 3.2.3. Kontrol af oplysninger og dokumentation
          • 3.2.4. Supplering eller uddybning af dokumentation
          • 3.2.5. Undtagelse for tildeling under rammeaftaler
        • 3.3. e-Certis
        • 3.4. Officielle lister og certificeringsorganer
      • 4. Udelukkelse af ansøgere og tilbudsgivere
        • 4.1. Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold
          • 4.1.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
            • 4.1.1.1. Forfalden gæld til det offentlige
            • 4.1.1.2. Undtagelse fra de obligatoriske udelukkelsesgrunde
          • 4.1.2. Fakultative udelukkelsesgrunde
            • 4.1.2.1. Tilsidesættelse af forpligtelser gældende inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning
            • 4.1.2.2. Konkurs/insolvens
            • 4.1.2.3. Alvorlige forsømmelser
            • 4.1.2.4. Karteladfærd
            • 4.1.2.5. Interessekonflikt
            • 4.1.2.6. Rådgiverinhabilitet
            • 4.1.2.7. Tidligere misligholdelse af en offentlig kontrakt
            • 4.1.2.8. Urigtige oplysninger
            • 4.1.2.9. Uregelmæssigheder i forbindelse med den konkrete udbudsprocedure
            • 4.1.2.10. Forfalden gæld til det offentlige
          • 4.1.3. Dokumentation
          • 4.1.4. Inter partes-procedure før udelukkelse
          • 4.1.5. Self-cleaning
          • 4.1.6. Tidsmæssig begrænsning af udelukkelse
        • 4.2. Er udelukkelsesgrundene udtømmende angivet i udbudsdirektivet?
      • 5. Udelukkelse af underleverandører og enheder, hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på
      • 6. Egnethed til at udøve det pågældende erhverv
      • 7. Økonomisk og finansiel formåen
        • 7.1. Omsætningskrav
        • 7.2. Årsregnskab
        • 7.3. Øvrige krav
        • 7.4. Dokumentation
      • 8. Teknisk og faglig formåen
        • 8.1. Dokumentation
        • 8.2. Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
      • 9. Udvælgelse af ansøgere der inviteres til at afgive tilbud
        • 9.1. Objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler
        • 9.2. Antal ansøgere der inviteres til at afgive tilbud
      • 10. Ændringer af udvalgte ansøgere/tilbudsgivere inden kontrakttildelingen
        • 10.1. Økonomiske aktørers muligheder for at få godkendt ændringer
        • 10.2. Ordregivers mulighed for at foretage ændringer
    • Kapitel 9. Tildeling af kontrakten
      • 1. Indledning
      • 2. Før tilbudsevalueringen
        • 2.1. Præsentation af tilbudsgivere
        • 2.2. Åbning af tilbud
        • 2.3. Antagelige tilbud
          • 2.3.1. Ikkeforskriftsmæssige tilbud: formelle mangler og fejl
            • 2.3.1.1. Hvornår fremsættes et nyt tilbud?
          • 2.3.2. Ikkeforskriftsmæssige tilbud: indholdsmæssige mangler – forbehold
      • 3. Tildelingskriterier
        • 3.1. Pris eller omkostninger
          • 3.1.1. Livscyklusomkostninger
          • 3.1.2. Kontraktobjekter omfattet af national prisregulering
        • 3.2. Bedste forhold mellem pris og kvalitet
          • 3.2.1. Forbundet med kontraktens genstand
          • 3.2.2. Præcisionskrav og kontrol
            • 3.2.2.1. Forbud imod at ordregiver har ubegrænset valgfrihed
            • 3.2.2.2. Specifikationer, der giver mulighed for en effektiv kontrol
            • 3.2.2.3. Kontrol i tvivlstilfælde
          • 3.2.3. Vægtning af kriterierne
          • 3.2.4. Skønhedskonkurrencer
      • 4. Offentliggørelse af tildelingskriterierne, deres vægtning og af evalueringsmetoden
      • 5. Tilbudsevalueringen
        • 5.1. Evalueringsmetoder
        • 5.2. Unormalt lave tilbud
          • 5.2.1. Hvornår er et tilbud unormalt lavt?
          • 5.2.2. Identifikation af tilsyneladende unormalt lave tilbud
          • 5.2.3. Afvisning af unormalt lave tilbud
          • 5.2.4. Undersøgelsesproceduren
            • 5.2.4.1. Begrundelser for tilsyneladende unormalt lave tilbud
              • 5.2.4.1.1. Overholdelse af miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning ved udførelsen af kontrakten
              • 5.2.4.1.2. Tilbud der er unormalt lave på grund af statsstøtte
            • 5.2.4.2. Unormalt lave tilbud på kontrakter under tærskelværdierne
          • 5.2.5. Administrative forpligtelser
        • 5.3. Elektroniske auktioner
          • 5.3.1. Anvendelse af elektroniske auktioner
          • 5.3.2. Krav om forudgående offentliggørelse ved brug af elektronisk auktion
          • 5.3.3. Fremgangsmåde ved afholdelse af elektronisk auktion
            • 5.3.3.1. Invitation til at deltage i den elektroniske auktion
            • 5.3.3.2. Forløbet af den elektroniske auktion
            • 5.3.3.3. Afslutning af den elektroniske auktion
            • 5.3.3.4. Tildeling af kontrakten efter afslutningen af den elektroniske auktion
      • 6. Tildelingsbeslutningen
        • 6.1. Afvisning af at tildele kontrakten til det bedste tilbud
        • 6.2. Tilbagekaldelse af tildelingsbeslutningen
    • Kapitel 10. Miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige krav, mv.
      • 1. Indledning
        • 1.1. Brug af offentlige kontrakter til at fremme miljømæssige, sociale, arbejdsretlige og andre samfundsmæssige mål
        • 1.2. Kontrol med de økonomske aktørers overholdelse af gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning
      • 2. Regler om miljømæssige, sociale og arbejdsretlige krav i udbud
        • 2.1. EU’s primærret
        • 2.2. Den tværgående sociale klausul i udbudsdirektivet fra 2014 og koncessionsdirektivet fra 2014
        • 2.3. Udstationeringsdirektivet
        • 2.4. Håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering
        • 2.5. EU-Domstolens praksis
        • 2.6. Soft law
        • 2.7. Folkeret, især ILO-traktater
          • 2.7.1. ILO-konventioner
          • 2.7.2. Miljøretlige konventioner
        • 2.8. Dansk ret
          • 2.8.1. Bestemmelsen om miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i udbudsloven
          • 2.8.2. Udstationeringsloven
          • 2.8.3. Miljøregler
          • 2.8.4. Klagenævnets praksis
          • 2.8.5. Soft law
      • 3. Offentlige kontrakter som middel til at nå samfundsmål
        • 3.1. Hvilke mål?
        • 3.2. Betingelser for at miljømæssige, sociale og arbejdsretlige krav i udbud er lovlige
        • 3.3. Faser i udbudsprocessen
      • 4. Udstationering
        • 4.1. Kernen af arbejdsvilkår, der skal følge arbejdsstedets mindsteregler
        • 4.2. Forholdet til international privatret
        • 4.3. Mindsteløn
        • 4.4. Diskriminations- og restriktionsforbuddet i TEUF
        • 4.5. Anmeldepligt vedrørende udstationering
          • 4.5.1. RUT-registret
          • 4.5.2. Forholdet til art. 56 TEUF
          • 4.5.3. Forholdet til håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering
        • 4.6. Bedre adgang til oplysninger
        • 4.7. Effektive klageordninger for udstationerede arbejdstagere
        • 4.8. Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)
      • 5. Arbejdsklausuler, kollektive overenskomster og kollektive kampskridt
        • 5.1. Arbejdsklausuler
          • 5.1.1. ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler
          • 5.1.2. Cirkulæret om ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler
        • 5.2. Håndhævelse af kollektive overenskomster
        • 5.3. Kollektive kampskridt
      • 6. Kædeansvar
        • 6.1. Gældende ret før implementering af håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering i juni 2016
        • 6.2. Kædeansvar efter håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering
        • 6.3. Fejlimplementering af art. 12 i håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering i dansk ret
    • Kapitel 11. Håndhævelse
      • 1. Indledning
      • 2. EU-retlige rammer for håndhævelsen af udbudsreglerne
        • 2.1. Traktatbrudssager efter art. 258 TEUF
        • 2.2. Håndhævelsesdirektiverne
          • 2.2.1. Håndhævelsesdirektivets rammer for nationale håndhævelsessystemer
          • 2.2.2. Interventionsmekanismen i håndhævelsesdirektivet
          • 2.2.3. Attestation
      • 3. Anvendelsesområdet for den danske implementering af håndhævelsesdirektivet
      • 4. Behandling af udbudssager ved Klagenævnet for Udbud, de almindelige domstole og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
        • 4.1. Klagenævnet for Udbud
          • 4.1.1. Sammensætning og sagsbehandlingsregler
          • 4.1.2. Hvem kan der klages over?
          • 4.1.3. Hvad kan der klages over?
          • 4.1.4. Hvem kan klage?
            • 4.1.4.1. Klageadgang i henhold til EU-retten
            • 4.1.4.2. Klageadgang i dansk ret
          • 4.1.5. Omkostninger ved at klage
          • 4.1.6. Klagefrister
            • 4.1.6.1. Klagefrister ved overtrædelser af EU-udbudsreglerne
            • 4.1.6.2. Klagefrister for overtrædelse af reglerne for kontrakter under tærskelværdierne
          • 4.1.7. Afvisning af klager
          • 4.1.8. Klagenævnets reaktionsmuligheder
        • 4.2. Prøvelse af udbudssager, herunder Klagenævnets kendelser, ved domstolene
        • 4.3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer
      • 5. Standstill
      • 6. Reaktions- og sanktionsmuligheder
        • 6.1. Foreløbige forholdsregler
          • 6.1.1. Opsættende virkning
          • 6.1.2. Suspension
        • 6.2. Annullation af ordregiverens beslutninger
        • 6.3. Påbud om lovliggørelse
        • 6.4. Erstatning
          • 6.4.1. Ordregiveres erstatningsansvar
            • 6.4.1.1. Ansvarsgrundlag
            • 6.4.1.2. Økonomisk tab
            • 6.4.1.3. Årsagssammenhæng (kausalitet)
            • 6.4.1.4. Erstatningsudmålingen: positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse
              • 6.4.1.4.1. Erstatningsudmåling i dansk ret
              • 6.4.1.4.2. Erstatningsudmåling i EU-retten
          • 6.4.2. Statsligt erstatningsansvar for manglende opfyldelse af EU-retten
        • 6.5. Kontrakten skal/kan erklæres for »uden virkning«
          • 6.5.1. Sanktionen »uden virkning« ved ulovlig direkte tildeling i dansk ret
            • 6.5.1.1. Betydningen af at en kontrakt er »uden virkning« i dansk ret
            • 6.5.1.2. Konsekvenser af at en kontrakt er »uden virkning«
            • 6.5.1.3. Alternative sanktioner
          • 6.5.2. Frivillig forudgående offentliggørelse – profylaksebekendtgørelser
        • 6.6. Kontrakter uden for anvendelsesområdet for sanktionen »uden virkning«
        • 6.7. Tvangsbøder
    • Kapitel 12. Udbudsret i kontekst af konkurrence- og statsstøtteret
      • 1. Indledning
      • 2. Grundlaget for samspil mellem udbuds-, konkurrence- og statsstøtteretten
        • 2.1. Udbudsretten
          • 2.1.1. Adressater
          • 2.1.2. Anvendelsesområde
        • 2.2. Konkurrenceretten
          • 2.2.1. Adressater
          • 2.2.2. Anvendelsesområde i en udbudskontekst
          • 2.2.3. Håndhævelse
        • 2.3. Statsstøtteretten
          • 2.3.1. Adressater
          • 2.3.2. Anvendelsesområde i en udbudskontekst
          • 2.3.3. Håndhævelse
      • 3. Udbudsdirektivet fra 2014 i et konkurrenceretligt perspektiv
        • 3.1. Ordregivende myndigheders tilrettelæggelse af udbudsproceduren
        • 3.2. Ordregivende myndigheders udnyttelse af købermagt
        • 3.3. Tilbudsgivernes konkurrencebegrænsende adfærd
      • 4. Udbudsdirektivet fra 2014 i et statsstøtteretligt perspektiv
        • 4.1. Altmark-dommen og dens effekt på statsstøtteområdet
        • 4.2. Et konkurrencepræget, gennemsigtigt og ubetinget udbud
        • 4.3. Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og lignende
          • 4.3.1. Begreberne
          • 4.3.2. Tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse i udbudsdirektivet fra 2014
        • 4.4. Brug af udbud til at minimere/effektivisere statsstøtte
      • 5. Reglernes samspil om at skabe konkurrence om offentlige kontrakter
    • Forkortelser
    • EU-Domsregister
    • Litteratur
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    EU’s udbudsregler– i dansk kontekst (2. udg.)

    Af Grith Skovgaard Ølykke og Ruth Nielsen

    Cover til: EU’s udbudsregler– i dansk kontekst (2. udg.)

    2. udgave

    28. august 2017

    • e-ISBN: 9788771980295
    • p-ISBN: 9788757437676
    • Antal sider: 956
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • EU-ret,
    • Udbudsret

    Denne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægten på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014. Bogen har primært et teoretisk sigte. Den tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer også implementeringen heraf i dansk ret.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af EU’s udbudsregler– i dansk kontekst
      EU’s udbudsregler– i dansk kontekst
    • / 2. udg. 2017

    EU’s udbudsregler– i dansk kontekst (2. udg.)

    Af Grith Skovgaard Ølykke og Ruth Nielsen

    Cover af EU’s udbudsregler– i dansk kontekst (2. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her