Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Kolofon
    • Forord
  • Kapitel 1. Emne, problemer og retskilder
    • 1. Emne og problemstillinger
      • 1.1. Retsdogmatisk fortolkning
      • 1.2. Gråzone mellem offentlig ret og privatret
      • 1.3. Social markedsøkonomisk ramme
      • 1.4. Offentlige kontrakter om andet end anskaffelser
      • 1.5. De relevante retskilder
    • 2. EU-regler
      • 2.1. Reglernes formål
      • 2.2. Primærretten
        • 2.2.1. TEU og TEUF
        • 2.2.2. Almindelige EU-retlige principper og grundlæggende rettigheder
      • 2.3. Bindende sekundærregulering (forordninger, direktiver, afgørelser)
        • 2.3.1. Udbudsdirektivet fra 2014
        • 2.3.2. Koncessionsdirektivet
        • 2.3.3. Andre udbudsdirektiver
        • 2.3.4. Den historiske baggrund for udbudsdirektiverne
        • 2.3.5. Direktiver om andet end udbud
      • 2.4. EU-Domstolens praksis
      • 2.5. Ikkebindende retsakter: soft law
      • 2.6. Retsvidenskabelig litteratur/den juridiske forskning
    • 3. Folkeret, især GPA 2014
      • 3.1. Baggrund og overblik
      • 3.2. Anvendelsesområde
      • 3.3. Ikkediskrimination
      • 3.4. Udbudsprocedurer
      • 3.5. Tekniske specifikationer
      • 3.6. Udvælgelse og tildeling af kontrakt
      • 3.7. Håndhævelse
      • 3.8. Implementering i Danmark
    • 4. Danske retskilder
      • 4.1. Lovgivning i snæver forstand
        • 4.1.1. Dansk lovgivning om udbud – historisk set
        • 4.1.2. Implementering ved en udbudslov
      • 4.2. Bekendtgørelser og cirkulærer
      • 4.3. Retspraksis
        • 4.3.1. Domspraksis
        • 4.3.2. Praksis fra Klagenævnet for Udbud
        • 4.3.3. Kontraktpraksis
      • 4.4. Almindelige retsprincipper og forholdets natur
      • 4.5. Samspillet mellem privatret og offentlig ret
        • 4.5.1. Fragmenteret, blandet privatretlig og offentligretlig model
        • 4.5.2. Generelt om sondringen mellem offentlig og privatret
        • 4.5.3. Forholdet til aftaleloven
        • 4.5.4. Forholdet til forvaltningslovgivningen
    • 5. Forholdet mellem EU-ret, folkeret og national ret
      • 5.1. EU-ret og national ret
      • 5.2. Forholdet mellem folkeret og national ret
      • 5.3. EU-ret og folkeret
  • Kapitel 2. Almindelige EU-retlige principper
    • 1. Indledning
    • 2. Fri bevægelighed og offentlige kontrakter
      • 2.1. Hvem er bundet af fri bevægelighedsreglerne?
      • 2.2. Varernes fri bevægelighed
        • 2.2.1. Art. 34 TEUF
        • 2.2.2. Gensidig anerkendelse
        • 2.2.3. Art. 36 TEUF og Cassis de Dijon-doktrinen
      • 2.3. Etableringsretten
      • 2.4. Fri udveksling af tjenesteydelser
      • 2.5. Grænseoverskridende interesse
        • 2.5.1. Et grænseoverskridende element
        • 2.5.2. Kontraktens tildeling er af klar grænseoverskridende interesse
        • 2.5.3. Begrebet »grænseoverskridende interesse«
    • 3. Ligebehandlingsprincippet
      • 3.1. Det primærretlige ligebehandlingsprincip
        • 3.1.1. Anvendelsesområde
        • 3.1.2. Sammenhæng med andre principper
      • 3.2. Udbudsdirektivets ligebehandlingsprincip
    • 4. Ikkeforskelsbehandling (non-discrimination (engelsk og fransk), Nichtdiskriminierung (tysk))
      • 4.1. Direkte diskrimination
      • 4.2. Indirekte diskrimination
      • 4.3. Undtagelse vedrørende myndighedsudøvelse
      • 4.4. Indlændingediskrimination (omvendt diskrimination)
      • § 3.
      • 4.5. Diskriminationsforbuddet i GPA 2014
      • 4.6. Forhandlingsforbud
    • 5. Gennemsigtighedsprincippet
      • 5.1. Gennemsigtighedsprincippet som grundprincip i udbudsdirektiverne
      • 5.2. Uden for udbudsdirektivernes anvendelsesområde
    • 6. Ordregivers tilbagekaldelse (annullation) af udbuddet
    • 7. Proportionalitetsprincippet
  • Kapitel 3. Ordregivere og økonomiske aktører
    • 1. Indledning
    • 2. Ordregivende myndigheder
      • 2.1. Staten, regionale, lokale myndigheder og sammenslutninger heraf
        • 2.1.1. Staten
        • 2.1.2. Regionale og lokale myndigheder
      • 2.2. Offentligretlige organer
        • 2.2.1. Almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
          • 2.2.1.1. Almenhedens behov
          • 2.2.1.2. Behov, der ikke er af industriel eller kommerciel karakter
          • 2.2.1.3. Behov af industriel eller kommerciel karakter
          • 2.2.1.4. Organer der opfylder forskelligartede behov
        • 2.2.2. Juridisk person
        • 2.2.3. Nært knyttet til staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
          • 2.2.3.1. Offentlig finansiering
          • 2.2.3.2. Offentlig kontrol
          • 2.2.3.3. Det offentlige udpeger mindst halvdelen af ledelsen
    • 3. Ordregivere i forsyningsvirksomhedsdirektivet
    • 4. Lejlighedsvise fælles udbud
    • 5. Indkøbscentraler
      • 5.1. Definitioner
      • 5.2. Fordeling af ansvar for overholdelsen af udbudsdirektiverne
      • 5.3. Brug af indkøbscentraler i andre medlemsstater
      • 5.4. Enheder etableret af ordregivere fra forskellige medlemsstater
    • 6. Private ordregivere
    • 7. Overdragelse af udbudspligten
      • 7.1. Overdragelse af udbudspligten til private
      • 7.2. Overdragelse af udbudspligten til en anden ordregivende myndighed
      • 7.3. Overdragelse af en kontrakt, der er indgået af en ordregiver, til en privat aktør
    • 8. Ordregivere under lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
    • 9. Økonomiske aktører (ansøgere og tilbudsgivere)
      • 9.1. Offentlige økonomiske aktører
        • 9.1.1. Kontrakter mellem to ordregivende myndigheder
        • 9.1.2. Offentlige ansøgeres/tilbudsgiveres eventuelle privilegier
        • 9.1.3. Offentlige tilbudsgiveres udbudspligt ved valg af underleverandører
      • 9.2. Konsortier
        • 9.2.1. Konsortiets sammensætning
        • 9.2.2. Konkurrenceretlig vurdering af konsortier
          • 9.2.2.1. Konsortier som konkurrencebegrænsende aftaler
          • 9.2.2.2. Fritagelse for forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i forbindelse med konsortier
      • 9.3. Økonomiske aktører, der i visse tilfælde kan begunstiges
        • 9.3.1. Beskyttede værksteder
        • 9.3.2. Nonprofitorganisationer med medarbejderejerskab
      • 9.4. Økonomiske aktører der er tidligere (nuværende) kontraktpart
  • Kapitel 4. Udbudsprocedurer
    • 1. Indledning
    • 2. Før udbuddet
      • 2.1. Køberprofil
      • 2.2. Forhåndsmeddelelser
        • 2.2.1. Almindelig forhåndsmeddelelse
        • 2.2.2. Forhåndsmeddelelse som basis for indhentning af tilbud
      • 2.3. Indledende markedsundersøgelse og teknisk dialog
    • 3. Udbudsformer
      • 3.1. Offentligt udbud
      • 3.2. Begrænset udbud
      • 3.3. Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
        • 3.3.1. Anvendelsen af procedurerne
          • 3.3.1.1. Betingelser vedrørende kontraktens objekt
          • 3.3.1.2. Betingelser vedrørende en allerede gennemført men uafsluttelig udbudsprocedure
        • 3.3.2. Faserne
          • 3.3.2.1. Udvælgelsesfasen
          • 3.3.2.2. Forhandlings-/dialog fasen
          • 3.3.2.3. Afsluttende fase – endelige tilbud
          • 3.3.2.4. Tilbudsevaluering og tildeling
      • 3.4. Innovationspartnerskab
        • 3.4.1. Anvendelsen af innovationspartnerskab
        • 3.4.2. Faserne
          • 3.4.2.1. Udvælgelsesfasen
          • 3.4.2.2. Forhandlingsfasen
          • 3.4.2.3. Tilbudsevaluering og tildeling
          • 3.4.2.4. Gennemførelsen af innovationspartnerskabet
          • 3.4.2.5. Indkøbsfasen
        • 3.4.3. Er innovationspartnerskabet reelt en nyskabelse?
      • 3.5. Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse
        • 3.5.1. Betingelser der gælder for alle kontraktobjekter
          • 3.5.1.1. Betingelser vedrørende en allerede gennemført men uafsluttelig udbudsprocedure
          • 3.5.1.2. Betingelsen om at kun én kan levere
            • 3.5.1.2.1. Kunstneriske årsager
            • 3.5.1.2.2. Tekniske årsager
            • 3.5.1.2.3. Beskyttelse af eksklusive rettigheder
          • 3.5.1.3. Betingelsen om at fristerne ikke kan overholdes
        • 3.5.2. Yderligere betingelser der gælder for vareindkøbskontrakter
          • 3.5.2.1. Varen skal fremstilles med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling
          • 3.5.2.2. Supplerende leveringer
          • 3.5.2.3. Varebørs
          • 3.5.2.4. Særlig fordelagtige vilkår
        • 3.5.3. Yderligere betingelser der gælder for tjenesteydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter
      • 3.6. Projektkonkurrence
        • 3.6.1. Anvendelsesområde
        • 3.6.2. Annoncering og kriterier for deltagelse
        • 3.6.3. Bedømmelseskomité og konkurrencens afgørelse
    • 4. Offentliggørelse af bekendtgørelser
      • 4.1. Udbudsbekendtgørelser
      • 4.2. Tildelingsbekendtgørelser
    • 5. Udbudsdokumenterne
      • 5.1. Adgang til udbudsdokumenterne
      • 5.2. Sondring mellem tekniske specifikationer, kontraktvilkår og tildelingskriterier
      • 5.3. Beskrivelse af den ønskede anskaffelse: tekniske specifikationer
        • 5.3.1. Udformningen af tekniske specifikationer
          • 5.3.1.1. Funktionskrav
          • 5.3.1.2. Standarder mv.
          • 5.3.1.3. Mærker
          • 5.3.1.4. Elektroniske kataloger
          • 5.3.1.5. Produktkategorier
        • 5.3.2. Forbud mod henvisning til bestemt fabrikat mv.
        • 5.3.3. Ændringer i de tekniske specifikationer
      • 5.4. Alternative tilbud og sideordnede tilbud
        • 5.4.1. Alternative tilbud
        • 5.4.2. Sideordnede tilbud
      • 5.5. Optioner
      • 5.6. Delkontrakter
      • 5.7. Kontraktvilkår
      • 5.8. Opsigelse af en offentlig kontrakt
      • 5.9. Information om relevante forpligtelser vedrørende skatter, miljø og arbejdsmiljø
      • 5.10. Underleverandører og enheder hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på
        • 5.10.1. Underleverandører
          • 5.10.1.1. Ingen rammer for brugen af underleverandører
          • 5.10.1.2. Mulige rammer for brugen af underleverandører
        • 5.10.2. Enheder hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på
      • 5.11. Supplerende oplysninger
    • 6. Frister
      • 6.1. Elektronisk kommunikation
      • 6.2. Forhåndsmeddelelse
      • 6.3. Hasteproceduren
      • 6.4. Kortere frister for ikkestatslige ordregivere
      • 6.5. Tilfælde hvor fristerne skal forlænges
      • 6.6. Vedståelsesfrist
    • 7. Formkrav
      • 7.1. CPV-nomenklaturen
      • 7.2. Kommunikationsmidler
      • 7.3. Sprogkrav
    • 8. Sagsbehandlingsregler
      • 8.1. Meddelelser og begrundelsespligt
        • 8.1.1. Meddelelser og begrundelse
      • 8.2. Aktindsigt
      • 8.3. Fortrolighed
      • 8.4. Monitorerings- og rapporteringspligter
        • 8.4.1. Medlemsstaternes monitorerings- og rapporteringspligter
        • 8.4.2. Ordregivende myndigheders rapporteringspligter
    • 9. »Light-regimet« for sociale og andre specifikke tjenesteydelser
      • 9.1. Anvendelsesområdet for »light-regimet«
      • 9.2. Procedurekrav i »light-regimet«
        • 9.2.1. Indledning af en udbudsprocedure
        • 9.2.2. Udbudsprocedurer
        • 9.2.3. Særligt om brug af kriterier af relevans for sociale tjenesteydelser
      • 9.3. Kontrakter der kan reserveres til en bestemt type virksomhed
    • 10. Kontrakter under tærskelværdierne med/uden grænseoverskridende interesse
      • 10.1. Kontrakter under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse
      • 10.2. Kontrakter under tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse
  • Kapitel 5. Udbudspligtige kontrakter
    • 1. Indledning
    • 2. Begrebet »offentlig kontrakt«
      • 2.1. Gensidigt bebyrdende aftale
        • 2.1.1. Udbudspligtige kontrakttyper der ikke er gensidigt bebyrdende
        • 2.1.2. Gaver og donationer
      • 2.2. Skriftligt
      • 2.3. Mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører
      • 2.4. Ydelser: Bygge- og anlægsarbejde, vareindkøb eller tjenesteydelser
        • 2.4.1. Offentlige bygge- og anlægskontrakter
          • 2.4.1.1. Totalentreprise
          • 2.4.1.2. Sondringen mellem bygge- og anlægskontrakter og byggetilladelser
          • 2.4.1.3. Sondringen mellem køb/leje af bygninger og bygge- og anlægskontrakter
        • 2.4.2. Offentlige vareindkøbskontrakter
        • 2.4.3. Offentlige tjenesteydelseskontrakter
        • 2.4.4. Blandede kontrakter
          • 2.4.4.1. Forskellige kontraktobjekter
          • 2.4.4.2. Forskellige udbudsdirektiver
          • 2.4.4.3. Blandede kontrakter hvis hovedformål bringer dem uden for udbudsdirektivernes anvendelsesområde
    • 3. Kontraktens værdi
      • 3.1. Tærskelværdier
      • 3.2. Beregning af kontrakters værdi
        • 3.2.1. Opdeling af kontrakter
        • 3.2.2. Delkontrakter
        • 3.2.3. Delydelsesreglen
        • 3.2.4. Successive kontrakter
        • 3.2.5. Den anslåede værdi af forskellige kontrakttyper/-objekter
        • 3.2.6. Projektkonkurrencer
    • 4. Kontraktens varighed
      • 4.1. Udbudsdirektivets eksplicitte regler om varighed af kontrakter
      • 4.2. Langvarige og tidsubegrænsede kontrakter
    • 5. Ændringer i en eksisterende kontrakt eller indgåelse af ny kontrakt
      • 5.1. Ændringer som ikke leder til fornyet udbudspligt
        • 5.1.1. Revisionsklausuler og optioner
        • 5.1.2. Supplerende anskaffelser
        • 5.1.3. Uforudsete omstændigheder
        • 5.1.4. Ændring af kontraktpart
        • 5.1.5. Ikkevæsentlige ændringer
        • 5.1.6. De minimis-ændringer
        • 5.1.7. Offentliggørelse af en bekendtgørelse om ændringer af en kontrakt i dens løbetid
      • 5.2. Ændringer der er væsentlige og leder til fornyet udbudspligt
    • 6. Rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer
      • 6.1. Rammeaftaler
        • 6.1.1. Parterne i rammeaftalen, deres forpligtelser samt objektet
        • 6.1.2. Tildeling af kontrakter inden for en rammeaftale
          • 6.1.2.1. Rammeaftaler med én økonomisk aktør
          • 6.1.2.2. Rammeaftaler med flere økonomiske aktører
          • 6.1.2.3. Fornyet konkurrence inden for rammeaftalen
      • 6.2. Dynamiske indkøbssystemer
        • 6.2.1. Indgåelse af et dynamisk indkøbssystem
        • 6.2.2. Parterne i et dynamisk indkøbssystem
        • 6.2.3. Tildeling af kontrakter
    • 7. Kontrakter undtaget fra udbudsdirektiverne
      • 7.1. En særlig undtagelse for elektronisk kommunikation
      • 7.2. Offentlige kontrakter, der tildeles i henhold til internationale regler
      • 7.3. Særlige undtagelser for bestemte tjenesteydelseskontrakter
        • 7.3.1. Erhvervelse eller leje af jord/bygninger
        • 7.3.2. Broadcasting-undtagelsen
        • 7.3.3. Voldgift og mægling
        • 7.3.4. Juridiske tjenesteydelser
        • 7.3.5. Finansielle tjenesteydelser, herunder lån
        • 7.3.6. Ansættelseskontrakter
        • 7.3.7. Visse tjenesteydelser udført af nonprofitorganisationer
        • 7.3.8. Offentlig personbefordring med jernbane eller metro
        • 7.3.9. Politiske kampagnetjenester
      • 7.4. Tjenesteydelseskontrakter tildelt på grundlag af en eksklusiv rettighed
      • 7.5. Forskning og udvikling
  • Kapitel 6. In-house
    • 1. Indledning
    • 2. Valget mellem in-house og ex-house
      • 2.1. Statslige ordregiveres udbudspligt: udbudscirkulæret
      • 2.2. Andre ordregivere: ingen eksplicit udbudspligt
      • 2.3. Kontrolbud
    • 3. Teckal-dommen: den udvidede in-house-regel
    • 4. Udbudsdirektivets regler om in-house
      • 4.1. Den udvidede in-house-regel
        • 4.1.1. Kontrolkriteriet
        • 4.1.2. Virksomhedskriteriet
          • 4.1.2.1. Procentdel af in-house-enhedens aktiviteter
          • 4.1.2.2. Opgaver der skal medregnes
          • 4.1.2.3. Regler for beregning af »procentdelen af aktiviteterne«
        • 4.1.3. Privat kapitaldeltagelse
          • 4.1.3.1. Hovedreglen: forbud mod privat kapitaldeltagelse
          • 4.1.3.2. Undtagelsen: lovpligtig ikkekontrollerende og ikkeblokerende privat kapital deltagelse
          • 4.1.3.3. Privat kapital i den kontrollerende ordregivende myndighed
      • 4.2. Reciprokke og horisontale in-house-transaktioner
      • 4.3. Flere ordregivende myndigheders fælles kontrol
        • 4.3.1. »Fælles kontrol« som koncept
        • 4.3.2. Ordregivers indehavelse af kapital: ejerandel
        • 4.3.3. Beslutningstagende organer, medejende ordregiveres indflydelse på beslutninger og de involverede interesser
      • 4.4. Administrative aftaler mellem enheder i den offentlige sektor
        • 4.4.1. Public service-opgaver
        • 4.4.2. Forbud mod privat deltagelse og favorisering af private virksomheder
    • 5. Offentlig Privat Partnerskab
      • 5.1. Kontraktuelt OPP
      • 5.2. Institutionelt OPP
        • 5.2.1. Institutionelt OPP uden udbud til valg af privat part
        • 5.2.2. Institutionelt OPP med udbud til valg af privat part
      • 5.3. Bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri
    • 6. Danske regler om handel mellem ordregivende myndigheder
      • 6.1. Staten
      • 6.2. Kommuners og regioners udførelse af opgaver for hinanden
      • 6.3. Kommunale og regionale selskaber
      • 6.4. Kommunale fællesskaber efter kommunestyrelseslovens § 60
      • 6.5. Samlet udbud
  • Kapitel 7. Koncessioner
    • 1. Indledning
    • 2. Baggrunden for koncessionsdirektivet og overblik over dets indhold
      • 2.1. Vedtagelse og overordnet om indholdet
      • 2.2. Forholdet til tidligere gældende ret og udbudsdirektivet fra 2014
    • 3. Koncessionsbegrebet
      • 3.1. Vederlag
      • 3.2. Driftsrisiko
      • 3.3. Koncessioner versus licenser, tilladelser og rettigheder mv.
      • 3.4. Tildeling af koncessioner ved lov eller forvaltningsakt
      • 3.5. Koncessionens varighed
    • 4. Anvendelsesområde
      • 4.1. Tærskelværdi og metoder til beregning af den anslåede værdi af en koncession
      • 4.2. Undtagelser fra koncessionsdirektivets anvendelsesområde
        • 4.2.1. Undtagelser af særlige kontraktobjekter
        • 4.2.2. Joint ventures
        • 4.2.3. Offentligt-offentligt samarbejde og in-house-transaktioner
    • 5. Offentliggørelse af koncessionsbekendtgørelse
    • 6. Principper og proceduremæssige garantier
    • 7. Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere
      • 7.1. Udelukkelse
      • 7.2. Egnethed
      • 7.3. Reserverede kontrakter
    • 8. Tildelingskriterier
    • 9. Social klausul
    • 10. Ændring og opsigelse af koncessionskontrakter
    • 11. Håndhævelse
  • Kapitel 8. Kvalitativ udvælgelse: udelukkelse, egnethedsvurdering og udvælgelse
    • 1. Indledning
    • 2. Adskillelse mellem udvælgelse af tilbudsgivere og tildeling af kontrakt
    • 3. Det fælles europæiske udbudsdokument – ESPD
      • 3.1. ESPD’ets indhold
      • 3.2. Hvilke ESPD’er skal et tilbud indeholde?
      • 3.3. Verifikation
        • 3.2.1. Tidspunktet for verifikation
        • 3.2.2. Dokumentationsbyrden
        • 3.2.3. Kontrol af oplysninger og dokumentation
        • 3.2.4. Supplering eller uddybning af dokumentation
        • 3.2.5. Undtagelse for tildeling under rammeaftaler
      • 3.3. e-Certis
      • 3.4. Officielle lister og certificeringsorganer
    • 4. Udelukkelse af ansøgere og tilbudsgivere
      • 4.1. Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold
        • 4.1.1. Obligatoriske udelukkelsesgrunde
          • 4.1.1.1. Forfalden gæld til det offentlige
          • 4.1.1.2. Undtagelse fra de obligatoriske udelukkelsesgrunde
        • 4.1.2. Fakultative udelukkelsesgrunde
          • 4.1.2.1. Tilsidesættelse af forpligtelser gældende inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning
          • 4.1.2.2. Konkurs/insolvens
          • 4.1.2.3. Alvorlige forsømmelser
          • 4.1.2.4. Karteladfærd
          • 4.1.2.5. Interessekonflikt
          • 4.1.2.6. Rådgiverinhabilitet
          • 4.1.2.7. Tidligere misligholdelse af en offentlig kontrakt
          • 4.1.2.8. Urigtige oplysninger
          • 4.1.2.9. Uregelmæssigheder i forbindelse med den konkrete udbudsprocedure
          • 4.1.2.10. Forfalden gæld til det offentlige
        • 4.1.3. Dokumentation
        • 4.1.4. Inter partes-procedure før udelukkelse
        • 4.1.5. Self-cleaning
        • 4.1.6. Tidsmæssig begrænsning af udelukkelse
      • 4.2. Er udelukkelsesgrundene udtømmende angivet i udbudsdirektivet?
    • 5. Udelukkelse af underleverandører og enheder, hvis formåen den økonomiske aktør baserer sig på
    • 6. Egnethed til at udøve det pågældende erhverv
    • 7. Økonomisk og finansiel formåen
      • 7.1. Omsætningskrav
      • 7.2. Årsregnskab
      • 7.3. Øvrige krav
      • 7.4. Dokumentation
    • 8. Teknisk og faglig formåen
      • 8.1. Dokumentation
      • 8.2. Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
    • 9. Udvælgelse af ansøgere der inviteres til at afgive tilbud
      • 9.1. Objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler
      • 9.2. Antal ansøgere der inviteres til at afgive tilbud
    • 10. Ændringer af udvalgte ansøgere/tilbudsgivere inden kontrakttildelingen
      • 10.1. Økonomiske aktørers muligheder for at få godkendt ændringer
      • 10.2. Ordregivers mulighed for at foretage ændringer
  • Kapitel 9. Tildeling af kontrakten
    • 1. Indledning
    • 2. Før tilbudsevalueringen
      • 2.1. Præsentation af tilbudsgivere
      • 2.2. Åbning af tilbud
      • 2.3. Antagelige tilbud
        • 2.3.1. Ikkeforskriftsmæssige tilbud: formelle mangler og fejl
          • 2.3.1.1. Hvornår fremsættes et nyt tilbud?
        • 2.3.2. Ikkeforskriftsmæssige tilbud: indholdsmæssige mangler – forbehold
    • 3. Tildelingskriterier
      • 3.1. Pris eller omkostninger
        • 3.1.1. Livscyklusomkostninger
        • 3.1.2. Kontraktobjekter omfattet af national prisregulering
      • 3.2. Bedste forhold mellem pris og kvalitet
        • 3.2.1. Forbundet med kontraktens genstand
        • 3.2.2. Præcisionskrav og kontrol
          • 3.2.2.1. Forbud imod at ordregiver har ubegrænset valgfrihed
          • 3.2.2.2. Specifikationer, der giver mulighed for en effektiv kontrol
          • 3.2.2.3. Kontrol i tvivlstilfælde
        • 3.2.3. Vægtning af kriterierne
        • 3.2.4. Skønhedskonkurrencer
    • 4. Offentliggørelse af tildelingskriterierne, deres vægtning og af evalueringsmetoden
    • 5. Tilbudsevalueringen
      • 5.1. Evalueringsmetoder
      • 5.2. Unormalt lave tilbud
        • 5.2.1. Hvornår er et tilbud unormalt lavt?
        • 5.2.2. Identifikation af tilsyneladende unormalt lave tilbud
        • 5.2.3. Afvisning af unormalt lave tilbud
        • 5.2.4. Undersøgelsesproceduren
          • 5.2.4.1. Begrundelser for tilsyneladende unormalt lave tilbud
            • 5.2.4.1.1. Overholdelse af miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning ved udførelsen af kontrakten
            • 5.2.4.1.2. Tilbud der er unormalt lave på grund af statsstøtte
          • 5.2.4.2. Unormalt lave tilbud på kontrakter under tærskelværdierne
        • 5.2.5. Administrative forpligtelser
      • 5.3. Elektroniske auktioner
        • 5.3.1. Anvendelse af elektroniske auktioner
        • 5.3.2. Krav om forudgående offentliggørelse ved brug af elektronisk auktion
        • 5.3.3. Fremgangsmåde ved afholdelse af elektronisk auktion
          • 5.3.3.1. Invitation til at deltage i den elektroniske auktion
          • 5.3.3.2. Forløbet af den elektroniske auktion
          • 5.3.3.3. Afslutning af den elektroniske auktion
          • 5.3.3.4. Tildeling af kontrakten efter afslutningen af den elektroniske auktion
    • 6. Tildelingsbeslutningen
      • 6.1. Afvisning af at tildele kontrakten til det bedste tilbud
      • 6.2. Tilbagekaldelse af tildelingsbeslutningen
  • Kapitel 10. Miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige krav, mv.
    • 1. Indledning
      • 1.1. Brug af offentlige kontrakter til at fremme miljømæssige, sociale, arbejdsretlige og andre samfundsmæssige mål
      • 1.2. Kontrol med de økonomske aktørers overholdelse af gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning
    • 2. Regler om miljømæssige, sociale og arbejdsretlige krav i udbud
      • 2.1. EU’s primærret
      • 2.2. Den tværgående sociale klausul i udbudsdirektivet fra 2014 og koncessionsdirektivet fra 2014
      • 2.3. Udstationeringsdirektivet
      • 2.4. Håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering
      • 2.5. EU-Domstolens praksis
      • 2.6. Soft law
      • 2.7. Folkeret, især ILO-traktater
        • 2.7.1. ILO-konventioner
        • 2.7.2. Miljøretlige konventioner
      • 2.8. Dansk ret
        • 2.8.1. Bestemmelsen om miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i udbudsloven
        • 2.8.2. Udstationeringsloven
        • 2.8.3. Miljøregler
        • 2.8.4. Klagenævnets praksis
        • 2.8.5. Soft law
    • 3. Offentlige kontrakter som middel til at nå samfundsmål
      • 3.1. Hvilke mål?
      • 3.2. Betingelser for at miljømæssige, sociale og arbejdsretlige krav i udbud er lovlige
      • 3.3. Faser i udbudsprocessen
    • 4. Udstationering
      • 4.1. Kernen af arbejdsvilkår, der skal følge arbejdsstedets mindsteregler
      • 4.2. Forholdet til international privatret
      • 4.3. Mindsteløn
      • 4.4. Diskriminations- og restriktionsforbuddet i TEUF
      • 4.5. Anmeldepligt vedrørende udstationering
        • 4.5.1. RUT-registret
        • 4.5.2. Forholdet til art. 56 TEUF
        • 4.5.3. Forholdet til håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering
      • 4.6. Bedre adgang til oplysninger
      • 4.7. Effektive klageordninger for udstationerede arbejdstagere
      • 4.8. Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)
    • 5. Arbejdsklausuler, kollektive overenskomster og kollektive kampskridt
      • 5.1. Arbejdsklausuler
        • 5.1.1. ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler
        • 5.1.2. Cirkulæret om ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler
      • 5.2. Håndhævelse af kollektive overenskomster
      • 5.3. Kollektive kampskridt
    • 6. Kædeansvar
      • 6.1. Gældende ret før implementering af håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering i juni 2016
      • 6.2. Kædeansvar efter håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering
      • 6.3. Fejlimplementering af art. 12 i håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering i dansk ret
  • Kapitel 11. Håndhævelse
    • 1. Indledning
    • 2. EU-retlige rammer for håndhævelsen af udbudsreglerne
      • 2.1. Traktatbrudssager efter art. 258 TEUF
      • 2.2. Håndhævelsesdirektiverne
        • 2.2.1. Håndhævelsesdirektivets rammer for nationale håndhævelsessystemer
        • 2.2.2. Interventionsmekanismen i håndhævelsesdirektivet
        • 2.2.3. Attestation
    • 3. Anvendelsesområdet for den danske implementering af håndhævelsesdirektivet
    • 4. Behandling af udbudssager ved Klagenævnet for Udbud, de almindelige domstole og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
      • 4.1. Klagenævnet for Udbud
        • 4.1.1. Sammensætning og sagsbehandlingsregler
        • 4.1.2. Hvem kan der klages over?
        • 4.1.3. Hvad kan der klages over?
        • 4.1.4. Hvem kan klage?
          • 4.1.4.1. Klageadgang i henhold til EU-retten
          • 4.1.4.2. Klageadgang i dansk ret
        • 4.1.5. Omkostninger ved at klage
        • 4.1.6. Klagefrister
          • 4.1.6.1. Klagefrister ved overtrædelser af EU-udbudsreglerne
          • 4.1.6.2. Klagefrister for overtrædelse af reglerne for kontrakter under tærskelværdierne
        • 4.1.7. Afvisning af klager
        • 4.1.8. Klagenævnets reaktionsmuligheder
      • 4.2. Prøvelse af udbudssager, herunder Klagenævnets kendelser, ved domstolene
      • 4.3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer
    • 5. Standstill
    • 6. Reaktions- og sanktionsmuligheder
      • 6.1. Foreløbige forholdsregler
        • 6.1.1. Opsættende virkning
        • 6.1.2. Suspension
      • 6.2. Annullation af ordregiverens beslutninger
      • 6.3. Påbud om lovliggørelse
      • 6.4. Erstatning
        • 6.4.1. Ordregiveres erstatningsansvar
          • 6.4.1.1. Ansvarsgrundlag
          • 6.4.1.2. Økonomisk tab
          • 6.4.1.3. Årsagssammenhæng (kausalitet)
          • 6.4.1.4. Erstatningsudmålingen: positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse
            • 6.4.1.4.1. Erstatningsudmåling i dansk ret
            • 6.4.1.4.2. Erstatningsudmåling i EU-retten
        • 6.4.2. Statsligt erstatningsansvar for manglende opfyldelse af EU-retten
      • 6.5. Kontrakten skal/kan erklæres for »uden virkning«
        • 6.5.1. Sanktionen »uden virkning« ved ulovlig direkte tildeling i dansk ret
          • 6.5.1.1. Betydningen af at en kontrakt er »uden virkning« i dansk ret
          • 6.5.1.2. Konsekvenser af at en kontrakt er »uden virkning«
          • 6.5.1.3. Alternative sanktioner
        • 6.5.2. Frivillig forudgående offentliggørelse – profylaksebekendtgørelser
      • 6.6. Kontrakter uden for anvendelsesområdet for sanktionen »uden virkning«
      • 6.7. Tvangsbøder
  • Kapitel 12. Udbudsret i kontekst af konkurrence- og statsstøtteret
    • 1. Indledning
    • 2. Grundlaget for samspil mellem udbuds-, konkurrence- og statsstøtteretten
      • 2.1. Udbudsretten
        • 2.1.1. Adressater
        • 2.1.2. Anvendelsesområde
      • 2.2. Konkurrenceretten
        • 2.2.1. Adressater
        • 2.2.2. Anvendelsesområde i en udbudskontekst
        • 2.2.3. Håndhævelse
      • 2.3. Statsstøtteretten
        • 2.3.1. Adressater
        • 2.3.2. Anvendelsesområde i en udbudskontekst
        • 2.3.3. Håndhævelse
    • 3. Udbudsdirektivet fra 2014 i et konkurrenceretligt perspektiv
      • 3.1. Ordregivende myndigheders tilrettelæggelse af udbudsproceduren
      • 3.2. Ordregivende myndigheders udnyttelse af købermagt
      • 3.3. Tilbudsgivernes konkurrencebegrænsende adfærd
    • 4. Udbudsdirektivet fra 2014 i et statsstøtteretligt perspektiv
      • 4.1. Altmark-dommen og dens effekt på statsstøtteområdet
      • 4.2. Et konkurrencepræget, gennemsigtigt og ubetinget udbud
      • 4.3. Tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse og lignende
        • 4.3.1. Begreberne
        • 4.3.2. Tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse i udbudsdirektivet fra 2014
      • 4.4. Brug af udbud til at minimere/effektivisere statsstøtte
    • 5. Reglernes samspil om at skabe konkurrence om offentlige kontrakter
  • Forkortelser
  • EU-Domsregister
  • Litteratur
  • Stikordsregister

Annoteringer

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte annoteringer.

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

EU’s udbudsregler– i dansk kontekst (2. udg.)

Af Grith Skovgaard Ølykke og Ruth Nielsen

Cover til: EU’s udbudsregler– i dansk kontekst (2. udg.)

2. udgave

28. august 2017

  • e-ISBN: 9788771980295
  • p-ISBN: 9788757437676
  • Antal sider: 956
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • EU-ret,
  • Udbudsret

Denne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægten på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014. Bogen har primært et teoretisk sigte. Den tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer også implementeringen heraf i dansk ret.

  • Bøger (Arkiv)
  • /
    Cover af EU’s udbudsregler– i dansk kontekst
    EU’s udbudsregler– i dansk kontekst
  • / 2. udg. 2017

EU’s udbudsregler– i dansk kontekst (2. udg.)

Af Grith Skovgaard Ølykke og Ruth Nielsen

Cover af EU’s udbudsregler– i dansk kontekst (2. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

Har du allerede købt adgang? Log ind her