Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema
      • Forside og kolofon
      • Forord
      • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
    • Kapitel 1. Erhvervsmiljøret
      • 1.1. Erhvervsmiljørettens baggrund og udvikling
        • 1.1.1. Historisk en regulering af fast ejendom
        • 1.1.2. Forholdet til naboretten
          • 1.1.2.1. Referencer i miljølovgivningen til naboretten
          • 1.1.2.2. Referencer i naboretlige domme til miljølovgivningen
          • 1.1.2.3. Nogle centrale forskelle mellem miljølovgivning og naboret
        • 1.1.3. Ændringer i reguleringsperspektivet m.v.
          • 1.1.3.1. Vertikal og horisontal harmonisering
          • 1.1.3.2. Bindende miljøkvalitetsnormer m.v.
        • 1.1.4. Prioriteringer af miljø og/eller økonomi
      • 1.2. Bogens indhold
        • 1.2.1. EU’s retsorden og miljøregler af central betydning
        • 1.2.2. Processuelle miljørettigheder, digitalisering og sagsbehandling
        • 1.2.3. Miljøprincippers betydning på EU- hhv. nationalt niveau
        • 1.2.4. Planlovgivning, afstandskrav og lokaliseringsvalg
        • 1.2.5. Beskyttelse af Natura 2000-områder og § 3-områder
        • 1.2.6. Beskyttelse af vandkvaliteten og udelukkelse af forringelse
        • 1.2.7. Beskyttelse af luftkvalitet
        • 1.2.8. Beskyttelse af nærmiljøet mod støj
        • 1.2.9. Cirkulær økonomi, Energi- og ressourceeffektivitet samt affald
        • 1.2.10. Helhedstænkning ved miljøgodkendelse og revurdering
        • 1.2.11. Miljøbeskyttelseslovens miljøgodkendelsesordning m.v.
        • 1.2.12. Husdyrbruglovens miljøgodkendelses- og tilladelsesordning
        • 1.2.13. Retsbeskyttelse, tilsynskompetencer og -forpligtelser
        • 1.2.14. Basistilstandsrapporter og krav ved definitivt driftsophør
        • 1.2.15. Kontrol og administrativ efterprøvelse af afgørelser m.v.
        • 1.2.16. Domstolsprøvelse og håndhævelse
    • Kapitel 2. EU-retten og dens betydning på miljøområdet
      • 2.1. Lissabontraktaten og miljøet
        • 2.1.1. Bæredygtig udvikling som overordnet politisk mål
          • 2.1.1.1. Miljøformål og -principper
          • 2.1.1.2. Miljøhandlingsprogrammer og -politikker
        • 2.1.2. Kompetencetildelingsprincippet
          • 2.1.2.1. Gummiparagraffen
          • 2.1.2.2. Ejendomsretlige ordninger og traditioner vedrørende ejendomsretten
        • 2.1.3. Delt eller enekompetence
          • 2.1.3.1. Delt kompetence mellem EU og medlemsstater
          • 2.1.3.2. Enekompetencer for EU
          • 2.1.3.3. Traktatmæssige restriktioner pålagt EU’s institutioner
          • 2.1.3.4. Traktatmæssige restriktioner ift. national vedtagelse af lovgivning
      • 2.2. EU’s miljølovgivning
        • 2.2.1. Miljøforordninger
        • 2.2.2. Miljødirektiver
          • 2.2.2.1. Rammedirektiver
          • 2.2.2.2. Gennemførelsesfrister
          • 2.2.2.3. Undladelsespligt (stand-still-forpligtelse)
          • 2.2.2.4. Direktivers direkte effekt
          • 2.2.2.5. Direktivers horisontale effekt
        • 2.2.3. Den almindelige lovgivningsproces og fravigelser herfra
        • 2.2.4. Retsforskrifters hjemmelsgrundlag og harmoniseringsniveau
          • 2.2.4.1. Minimumsharmonisering af retsforskrifter med miljøhjemmel
          • 2.2.4.2. Gennemførelse af retsforskrifter med anden traktathjemmel
          • 2.2.4.3. Mere end én traktatbestemmelse som hjemmel
        • 2.2.5. Medlemsstaternes notifikation af Kommissionen
        • 2.2.6. Forskellige reguleringsperspektiver
        • 2.2.7. Bedre lovgivning og øget fleksibilitet
      • 2.3. Styrende principper ift. EU’s kompetenceudøvelse
        • 2.3.1. Grundrettigheder
        • 2.3.2. Loyalitetsprincippet og samarbejde
        • 2.3.3. Proportionalitetsprincippet
        • 2.3.4. Subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet)
        • 2.3.5. Den processuelle og organisatoriske autonomi
        • 2.3.6. Respekt for medlemsstaternes struktur og særlige forhold
      • 2.4. Traktatkrænkelsessager
        • 2.4.1. Medlemsstaternes initiativret
        • 2.4.2. Kommissionens overvåningsfunktion og initiativret
          • 2.4.2.1. Åbningsskrivelser er fortrolige
          • 2.4.2.2. Kommissionens forelæggelse af traktatbrudssager
        • 2.4.3. Sanktionskompetence
      • 2.5. Fortolkningsspørgsmål og retsakters gyldighed
        • 2.5.1. Præjudiciel forelæggelse
        • 2.5.2. National forelæggelsespligt
      • 2.6. EU-domstolens bidrag til udviklingen af EU-retten
        • 2.6.1. EU-rettens forrang
        • 2.6.2. EU-konform fortolkning
          • 2.6.2.1. Ordlydsfortolkning – herunder harmonisering
          • 2.6.2.2. Formålsfortolkning med inddragelse af konteksten
          • 2.6.2.3. Formålsfortolkning med inddragelse af miljøprincipper
          • 2.6.2.4. Forarbejderne tillægges i begrænset udstrækning relevans
        • 2.6.3. Pligt til gennemførelse af klare rettigheder og pligter
        • 2.6.4. Ækvivalens- og effektivitetsprincipperne
          • 2.6.4.1. Ækvivalensprincippet
          • 2.6.4.2. Effektivitetsprincippet
          • 2.6.4.3. Effektivitetsprincippet har den højeste prioritet
        • 2.6.5. EU-institutioners jurisdiktion m.v.
        • 2.6.6. Konventionskonform fortolkning
          • 2.6.6.1. EU-institutioners loyalitet
          • 2.6.6.2. EU-domstolens kompetence til at fortolke
          • 2.6.6.3. Internationale retsforskrifters direkte effekt?
          • 2.6.6.4. Retskildehierarkiet
    • Kapitel 3. “Processuelle miljørettigheder” og krav til sagsbehandlingen
      • 3.1. Principper af betydning for sagsoplysning
        • 3.1.1. Retsbeskyttelse af parter m.fl.
        • 3.1.2. Official- og legalitetsprincipperne
        • 3.1.3. Forureneren betaler-princippet
      • 3.2. Århuskonventionens formål og begreber
        • 3.2.1. Demokratiske rettigheder og miljøbeskyttelse
          • 3.2.1.1. De tre søjler og forbud mod diskrimination
          • 3.2.1.2. Klare, gennemsigtige og konsistente rettigheder
          • 3.2.1.3. Nationale og EU-traditioner
        • 3.2.2. Definition af aktører
          • 3.2.2.1. Offentlige myndigheder og administrative funktioner
          • 3.2.2.2. Offentligheden
          • 3.2.2.3. Den berørte offentlighed
      • 3.3. Rapportering og registrering af emission
        • 3.3.1. PRTR-protokollen
        • 3.3.2. PRTR-forordningen
          • 3.3.2.1. Samspil med andre miljøretsakter
          • 3.3.2.2. De indrapporterede miljødata
          • 3.3.2.3. Operatørernes rapporteringsforpligtelse
          • 3.3.2.4. Tids- og formkrav m.v. i forhold til national rapportering
          • 3.3.2.5. Offentlig tilgængelighed og gennemsigtighed
      • 3.4. Indsamling og aktiv formidling af miljøoplysninger
        • 3.4.1. Definition af miljøoplysninger
        • 3.4.2. Forpligtelsen til indsamling og aktiv formidling
        • 3.4.3. Indsamling og formidling af oplysninger om risikovirksomhed
      • 3.5. Aktindsigt inden for miljøområdet
        • 3.5.1. Offentlighedens aktindsigt
        • 3.5.2. Ingen formkrav til anmodning og valgfrihed ift. Udleveringsform
        • 3.5.3. Emissionsoplysninger skal altid udleveres
        • 3.5.4. Public Interest-testen
        • 3.5.5. Hvornår kan anmodning afslås efter konvention og direktiv?
          • 3.5.5.1. Særregler ift. oplysninger, som tredjemand frivilligt har afleveret
          • 3.5.5.2. Særregler ift. risikovirksomhed
        • 3.5.6. Hvornår kan anmodningen afslås efter de danske regler?
          • 3.5.6.1. Forvaltningslovens regler
          • 3.5.6.2. 1985hhv. 2013-offentlighedslovens regler
          • 3.5.6.3. Aktindsigt efter miljøoplysningsloven
      • 3.6. Strategisk miljøkonsekvensvurdering
        • 3.6.1. Forskellen mellem Århuskonvention hhv. SMV-protokollen
        • 3.6.2. SMV-direktivet
          • 3.6.2.1. Direktivets formål
          • 3.6.2.2. Planer og programmer
          • 3.6.2.3. Funktionel uafhængighed
        • 3.6.3. Den danske gennemførelseslovgivning
        • 3.6.4. Strategisk miljøkonsekvensvurdering af planer og programmer
        • 3.6.5. Beslutningsprocessen
          • 3.6.5.1. Screening
          • 3.6.5.2. Miljørapportens elementer og forudgående høring
          • 3.6.5.3. Projektoffentlighed
        • 3.6.6. Konsekvenser af en tilsidesættelse af SMV-pligten
      • 3.7. Sagsoplysning ifm. ansøgninger og anmeldelser
        • 3.7.1. Ikke-diskriminationsprincippet
        • 3.7.2. IE-direktivets krav til ansøgninger
        • 3.7.3. Ansøgninger og anmeldelser efter miljøbeskyttelsesloven
          • 3.7.3.1. Digitalisering – Byg og Miljø’s selvbetjeningssystem
          • 3.7.3.2. Oplysninger der skal indgå i en ansøgning om miljøgodkendelse
          • 3.7.3.3. Supplerende oplysningskrav ift. ansøgninger om IE-anlæg
          • 3.7.3.4. Krav på samtidighed ift. ansøgning om bilag 2-listevirksomheder
          • 3.7.3.5. Ansøgnings- og anmeldelseskrav ift. risikoanlæg (Seveso-anlæg)
          • 3.7.3.6. Oplysningskrav ift. ansøgning om spildevandstilladelse
          • 3.7.3.7. Anmeldelse af opstart af bilag 2-listevirksomhed
          • 3.7.3.8. Anmeldelse der skal foretages efter branchebekendtgørelser
          • 3.7.3.9. Anmeldelse der skal foretages efter miljøaktivitetsbekendtgørelsen
        • 3.7.4. Ansøgninger og anmeldelser ifm. Husdyrbrugloven
          • 3.7.4.1. Digitalisering – husdyrgodkendelse.dk’s selvbetjeningssystem
          • 3.7.4.2. Ansøgning om tilladelse til små husdyrbrug
          • 3.7.4.3. Ansøgning om miljøgodkendelse af mellemstore husdyrbrug
          • 3.7.4.4. Ansøgning om miljøgodkendelse af IE-husdyrbrug
          • 3.7.4.5. Samtidig ansøgning efter miljøbeskyttelses- og husdyrbruglovene
          • 3.7.4.6. Anmeldelse ved ændring af eksisterende husdyrhold
        • 3.7.5. Projektoffentlighedskrav ift. konkrete projekter
          • 3.7.5.1. Århuskonventionens regler
          • 3.7.5.2. IE-direktivets og Seveso III-direktivets regler
          • 3.7.5.3. Minimumsimplementering i miljøbeskyttelsesloven
          • 3.7.5.4. Husdyrbruglovens projektoffentlighedsregler (herunder VVM-krav)
          • 3.7.5.5. Planlovens projektoffentlighedsregler
        • 3.7.6. Miljøkonsekvensvurdering af projekter (VVM)
          • 3.7.6.1. Definition af projekt og miljøkonsekvensvurdering
          • 3.7.6.2. Direktivets bilag I og bilag II
          • 3.7.6.3. VVM-screening på baggrund af relevante miljøoplysninger
          • 3.7.6.4. Krav om VVM-myndighedens funktionelle uafhængighed m.v.
          • 3.7.6.5. Krav om ansøgerens fremskaffelse af vurderingsgrundlaget
          • 3.7.6.6. Myndighedernes VVM-redegørelser (indtil maj 2017)
          • 3.7.6.7. Krav til ansøgerens miljøkonsekvensrapport (fra maj 2017)
          • 3.7.6.8. Projektoffentlighed og høring som led i VVM
          • 3.7.6.9. VVM-tilladelser kombineret med andre tilladelser/godkendelser
          • 3.7.6.10. Samtidighed og samordning med miljøgodkendelse
      • 3.8. Kontradiktion, forhåndsdialog og vejledning m.v.
        • 3.8.1. Vejledningspligt og forhåndsdialog
        • 3.8.2. Digitalisering og udvidet ret til kommentering
        • 3.8.3. Kontradiktion
        • 3.8.4. Klagevejledning m.v.
      • 3.9. Sagsbehandlingsfrister m.v.
        • 3.9.1. Tidsfrister ift. godkendelsesbehandling
          • 3.9.1.1. Godkendelsesbekendtgørelsens regler
          • 3.9.1.2. Husdyrbruglovens regler
        • 3.9.2. Tidsfrist ift. udlevering af miljøoplysninger
        • 3.9.3. Tidsfrist ift. VVM-screeningsafgørelser
      • 3.10. Meddelelse og offentliggørelse af afgørelser
        • 3.10.1. Præcise vilkår og begrundelsespligt
        • 3.10.2. Individuel meddelelse
        • 3.10.3. Offentliggørelse af godkendelser
      • 3.11. Brugerbetaling for sagsbehandling
        • 3.11.1. Rimelige betalingskrav ift. Miljøoplysninger
        • 3.11.2. Betaling for godkendelses- og tilsynssagsbehandling
        • 3.11.3. Sikkerhedsstillelse efter miljøskadeloven
    • Kapitel 4. Miljøprincipper og deres betydning
      • 4.1. Integrationsprincippet
        • 4.1.1. Princippet og dets betydning i EU-retten
        • 4.1.2. Princippet hhv. de modsatrettede specialitetsprincipper
        • 4.1.3. Princippet og dets betydning i dansk ret
      • 4.2. Højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøet
        • 4.2.1. Princippet og dets konkrete betydning i EU-retten
        • 4.2.2. Princippet og dets betydning i dansk ret
      • 4.3. Forebyggelses- og kildeprincipperne
        • 4.3.1. Principperne og deres betydning i EU-retten
        • 4.3.2. Principperne og deres betydning i dansk ret
      • 4.4. Forsigtighedsprincippet
        • 4.4.1. Princippet og dets betydning i EU-retten
        • 4.4.2. Princippet og dets betydning i dansk ret
      • 4.5. Forureneren betaler-princippet
        • 4.5.1. Princippet og dets betydning i EU-retten
        • 4.5.2. Princippet og dets betydning i dansk ret
      • 4.6. Ressourceeffektivitetsprincippet
        • 4.6.1. Princippet og dets betydning i EU-retten
        • 4.6.2. Princippet og dets betydning i dansk ret
      • 4.7. BAT-princippet
        • 4.7.1. BAT-princippet og dets betydning i EU-retten
        • 4.7.2. BAT-princippet og dets betydning i dansk ret
    • Kapitel 5. Lokalisering af anlæg
      • 5.1. EU’s planlægningskrav og -forudsætninger
        • 5.1.1. Lokalisering af risikoanlæg (Seveso-regler)
        • 5.1.2. Integreret havplanlægning og kystzoneforvaltning
          • 5.1.2.1. Havplanlægningsdirektivet
          • 5.1.2.2. Havplanloven og havplaners relevans i godkendelsessager
      • 5.2. De fysiske planer og deres betydning efter planloven
        • 5.2.1. Planhierarkiet og statslig styring
          • 5.2.1.1. Landsplandirektiver og call-in-beføjelser
          • 5.2.1.2. Myndighedernes vetobeføjelser
        • 5.2.2. Kommuneplanlægning
          • 5.2.2.1. Plankrav ift. lokalisering af tekniske anlæg – forslag om “bufferzoner”
          • 5.2.2.2. Afstandskrav til risikoanlæg – herunder forebyggelse af dominoeffekt
          • 5.2.2.3. Byomdannelsesplaner som led i ændringer i arealanvendelse
          • 5.2.2.4. Beskyttelse imod miljøfølsomme naboer (forslag)
          • 5.2.2.5. Planlægning ift. forarbejdning af fødevarer (ændringer på vej)
          • 5.2.2.6. Digitalisering – inkl. “Grønt Danmarkskort” og ”Digitale Naturkort”
        • 5.2.3. Virke-for-forpligtelsen
        • 5.2.4. Lokalforslag og -planer
          • 5.2.4.1. Lokalplanpligten
          • 5.2.4.2. Pligten til at fremme kommuneplans virkeliggørelse
          • 5.2.4.3. Plankataloget
          • 5.2.4.4. Byomdannelseslokalplaner hhv. beskyttelse imod miljøfølsom nabo
          • 5.2.4.5. Fortolkningsbidrag ift. områdekategorier i branchebekendtgørelser
          • 5.2.4.6. Lokalplanredegørelser indholdsmæssige krav
          • 5.2.4.7. Retsvirkninger af planforslag og hjemmel til forbud
          • 5.2.4.8. Krav ifm. vedtagelsen af lokalplaner
          • 5.2.4.9. Retsvirkninger af lokalplan – dispensation eller ny lokalplan?
          • 5.2.4.10. Udbygningsaftaler
        • 5.2.5. Lokalplaner kan indebære ekspropriation
          • 5.2.5.1. Ekspropriation – kun foretages mod fuld erstatning
          • 5.2.5.2. Erstatning hhv. sikkerhedsstillelse ved overførelse til byzone
      • 5.3. Zonetilladelser
        • 5.3.1. Erhvervsmæssigt nødvendige anlæg
          • 5.3.1.1. Etablering af biogasanlæg
          • 5.3.1.2. Landbrugsbedrifter, der drives sammen (ændringer på vej)
          • 5.3.1.3. Eksisterende dambrug (ændringer på vej)
        • 5.3.2. Nye muligheder i landdistrikter (ændringer på vej)
        • 5.3.3. Planlovens beskyttelse af kystområder (ændringer på vej)
      • 5.4. Afstandskrav og beskyttelseslinjer
        • 5.4.1. Husdyrbruglovens generelle afstandskrav
        • 5.4.2. Beskyttelseslinjer ift. vandområder, fortidsminder og skove
          • 5.4.2.1. § 3-områder
          • 5.4.2.2. Fortidsminder og kulturhistoriske elementer
          • 5.4.2.3. Skovbyggelinjer og skovfredning
          • 5.4.2.4. Strandbeskyttelseslinjer (ændringer på vej)
    • Kapitel 6. Habitat- og naturbeskyttelse
      • 6.1. International beskyttelse af arter og habitater
        • 6.1.1. Biodiversitetskonventionen
        • 6.1.2. Bonnkonventionen
        • 6.1.3. Bernkonventionen
        • 6.1.4. Ramsarkonventionen
      • 6.2. Område- og artsbeskyttelse
        • 6.2.1. Fuglebeskyttelsesdirektivet
          • 6.2.1.1. Medlemsstaternes udpegning af områder
          • 6.2.1.2. Medlemsstaternes foranstaltninger til beskyttelse af områder
        • 6.2.2. Habitatdirektivet
          • 6.2.2.1. Bevaringsmålsætninger og bevaringsstatus
          • 6.2.2.2. Kommissionens udpegning af Natura 2000-områder
          • 6.2.2.3. Beskyttelsespligtens indtræden
        • 6.2.3. Forpligtelse til aktiv national beskyttelse
        • 6.2.4. National pligt til overvågning og afklassificering
        • 6.2.5. De danske regler for Natura 2000-planlægning
          • 6.2.5.1. Basisanalyse og kortlægning
          • 6.2.5.2. Hørings- og projektoffentlighedsfase
          • 6.2.5.3. Miljømål, tilstandsklasser og indsatsprogrammer
          • 6.2.5.4. Natura 2000-planernes indplacering i planhierarkiet
          • 6.2.5.5. Kommunale Natura 2000-handleplaner
          • 6.2.5.6. Statslige Natura 2000-skovplaner
      • 6.3. Habitatvurdering af planer og projekter
        • 6.3.1. Beskyttelsesforpligtelse, resultatmål og bevisbyrde
          • 6.3.1.1. Habitatvurderingens elementer – de to led
          • 6.3.1.2. Vurdering af kumulative effekter
          • 6.3.1.3. Forsigtighedsprincippet centrale betydning
          • 6.3.1.4. Spørgsmål om tilbagevirkende kraft er irrelevante
          • 6.3.1.5. Generelle regler kan ikke anvendes som alternativ beskyttelse
        • 6.3.2. Restriktive undtagelser fra habitatbeskyttelsen
          • 6.3.2.1. Bydende nødvendige projekter og planer
          • 6.3.2.2. Væsentlig samfundsmæssig interesse
          • 6.3.2.3. Inger alternative muligheder
          • 6.3.2.4. National underretningspligt ift. Kommissionen
        • 6.3.3. Habitatbekendtgørelsen som fælles regulering
        • 6.3.4. Husdyrbruglovens regler og praksis
          • 6.3.4.1. Minimumsafstande ift. kategori 1-natur
          • 6.3.4.2. National anmeldelsesordning ved genoptagelse af arealanvendelse
          • 6.3.4.3. Habitatvurdering baseret på digital vejledning
          • 6.3.4.4. Natur- og Miljøklagenævnets praksis
      • 6.4. Pligt til aktiv beskyttelse af Bilag IV-arter
        • 6.4.1. Forbud med restriktive modifikationer
        • 6.4.2. Supplerende restriktioner ved fravigelse af beskyttelseskrav
      • 6.5. Beskyttelsen af § 3-områder
    • Kapitel 7. Vandkvalitetsmål og -beskyttelseskrav
      • 7.1. Bindende miljøkvalitetsnormer ift. havet
        • 7.1.1. Havstrategirammedirektivet og -loven
          • 7.1.1.1. Havstrategirammedirektivets miljømål og virkemidler
          • 7.1.1.2. Havstrategiloven og fravigelser ift. havbrug
        • 7.1.2. Havplanlægningsdirektivet og havplanloven
          • 7.1.2.1. Det forudsatte samspil mellem havstrategi og -planlægning
          • 7.1.2.2. Det forudsatte samspillet mellem land og hav
      • 7.2. Vanddirektiver og dansk gennemførelse
        • 7.2.1. Vandrammedirektivet
        • 7.2.2. Tidligere datterdirektiver og beslutninger
        • 7.2.3. Badevandsdirektivet
        • 7.2.4. Nitratdirektivet
        • 7.2.5. Den danske gennemførelse af vandrammedirektivet – en oversigt
      • 7.3. Vandområdedistrikter, planlægning og miljømål
        • 7.3.1. Vandområdedistrikter og vandløbsoplande
          • 7.3.1.1. Definition af vandområdedistrikter og vandløbsoplande
          • 7.3.1.2. Danske vandområdedistrikter og hovedvandoplande
          • 7.3.1.3. Vanddistriktmyndigheder
        • 7.3.2. Basisanalyse af karakteristika og påvirkning
          • 7.3.2.1. Overfladevandområders overfladevand
          • 7.3.2.2. Overfladevandområders grundvand
          • 7.3.2.3. Danske regler om basisanalyse
        • 7.3.3. Registre over beskyttede områder
        • 7.3.4. Overvågningsprogram – herunder for beskyttede områder
        • 7.3.5. Indsatsprogrammer med foranstaltninger
        • 7.3.6. Klassificering af vandet ift. tilstand og miljømål
        • 7.3.7. Realisering af miljømål og forbud mod forringelser
          • 7.3.7.1. Opfyldelse af miljømål for overfladevand
          • 7.3.7.2. Opfyldelse af miljømål for grundvand
        • 7.3.8. Modifikationer ift. opfyldelse af miljømål
          • 7.3.8.1. Vandområder som er stærkt modificerede
          • 7.3.8.2. Mindre strenge mål i blandingszoner
          • 7.3.8.3. Midlertidige forringelser
          • 7.3.8.4. Modifikation ift. bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter
          • 7.3.8.5. Mulighed for fristforlængelse
          • 7.3.8.6. Den danske politik på området
        • 7.3.9. Reaktion ift. manglende opfyldelse af miljøkvalitetskrav
      • 7.4. Beskyttelse af vand ifm. godkendelser og tilladelser
        • 7.4.1. Forbud mod grundvandsforurening
          • 7.4.1.1. Beskyttelsen efter miljøbeskyttelseslovens regler
          • 7.4.1.2. Standardisering af kravene til husdyrbrug
        • 7.4.2. Miljøbeskyttelseslovens forbud mod forurening af overfladevand
          • 7.4.2.1. Tilslutning af spildevand til vandselskabers anlæg
          • 7.4.2.2. Betingelser for udtræden af fælles spildevandsanlæg
        • 7.4.3. Afgørelser om miljøgodkendelse og spildevandsudledning
          • 7.4.3.1. Spildevandstilladelse og/eller miljøgodkendelse?
          • 7.4.3.2. Kompetence til at vurdere udledning af forurenende stoffer
          • 7.4.3.3. Fravigelse af forbuddet mod tilførsel af forurenende stoffer
          • 7.4.3.4. Miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsen
          • 7.4.3.5. Indsatsprogrambekendtgørelsen
          • 7.4.3.6. Vandkvalitetsbekendtgørelsen
          • 7.4.3.7. Habitatbekendtgørelsen
        • 7.4.4. Dambrug og havbrug
          • 7.4.4.1. Havbrug
          • 7.4.4.2. Ferskvandsdambrug
          • 7.4.4.3. Saltvandsdambrug på land
    • Kapitel 8. Luftkvalitetskrav og lugtniveauer
      • 8.1. De generelle luftkvalitetsregler
        • 8.1.1. Formål, definitioner og målværdier
        • 8.1.2. Inddeling af områder og klassificering af luftkvaliteten
        • 8.1.3. Grænseværdier og udarbejdelse af luftkvalitetsplaner
          • 8.1.3.1. Kommissionens kontroladgang
          • 8.1.3.2. Klare og præcise nationale regler
        • 8.1.4. Pligt til at udarbejde luftkvalitetsplaner ved overskridelser
          • 8.1.4.1. Skærpet handlepligt ved risiko for overskridelse af varslingsværdier
          • 8.1.4.2. Direkte effekt af direktivets bestemmelser om luftkvalitetsplaner
          • 8.1.4.3. Luftkvalitetsbekendtgørelsens regler om luftkvalitetsplaner
        • 8.1.5. Forpligtelser for medlemsstater til at søge dispensation
          • 8.1.5.1. Luftkvalitetsdirektivet indeholder ikke en undtagelsesbestemmelse
          • 8.1.5.2. Danmarks aktuelle udfordring og Kommissions åbningsskrivelse
      • 8.2. NEC-direktivets bindende emissionslofter
        • 8.2.1. Emissionslofter
        • 8.2.2. Den nationale fleksibilitet før gennemførelsesfristens udløb
        • 8.2.3. Emissionslofternes betydning efter gennemførelsesfristens udløb?
      • 8.3. Brancheregler relateret til luftforurening
        • 8.3.1. Luftvejledningen som supplerende ift. bindende regler
        • 8.3.2. Luftforurening fra fyringsanlæg
          • 8.3.2.1. Luftforurening fra store fyringsanlæg
          • 8.3.2.2. Luftforurening fra mellemstore fyringsanlæg
          • 8.3.2.3. Brændeovnsbekendtgørelsen
          • 8.3.2.4. Gasmotorbekendtgørelsen
          • 8.3.2.5. Kraftværksbekendtgørelsen.
        • 8.3.3. Begrænsning af luftforurening fra offshorefyringsanlæg
          • 8.3.3.1. De godkendelsespligtige fyringsanlæg på offshoreplatforme
          • 8.3.3.2. De mindre fyringsanlæg på offshoreplatforme
          • 8.3.3.3. Pligtige målinger af NOx-emission
        • 8.3.4. Begrænsning af organiske opløsningsmidler (VOC)
      • 8.4. Lugtniveauer
        • 8.4.1. Begrænsning af lugt fra husdyrbrug
        • 8.4.2. Lugtvejledninger der anvendes i miljøbeskyttelsesloven
        • 8.4.3. Branchevejledningen for grovvaresektoren
        • 8.4.4. Lugtmålinger og vilkårsformulering
          • 8.4.4.1. Standardvilkår
          • 8.4.4.2. Ikke hjemmel til at lægge vægt på det samlede lugtniveau
        • 8.4.5. Næsemetoden
    • Kapitel 9. Beskyttelse imod støj
      • 9.1. Sundhedsrisici forbundet med støj
      • 9.2. Støjrammedirektivets beskyttelse af det ydre miljø
        • 9.2.1. Gennemførelsen i Danmark ved støjbekendtgørelsen
        • 9.2.2. Reguleringsform sammenlignelig med luftkvalitetsdirektivets
        • 9.2.3. Indsats ift. byområder og stille områder på åbent land
          • 9.2.3.1. Støjindikatorer m.v.
          • 9.2.3.2. Differentiering af beskyttelsesbehovet
          • 9.2.3.3. Natura 2000-områder falder udenfor beskyttelsen
        • 9.2.4. Støjkortlægning, støjhandlingsplaner og projektoffentlighed
          • 9.2.4.1. Strategisk støjkortlægning
          • 9.2.4.2. Støjhandlingsplaner
          • 9.2.4.3. Offentliggørelse og projektoffentlighed
      • 9.3. Stillingtagen til støj fra anlæg og aktiviteter
        • 9.3.1. Støjimmissionsniveau, planforhold og faktiske forhold
          • 9.3.1.1. Otte områdekategorier af betydning ift. accepteret støjniveau
          • 9.3.1.2. Den faktiske anvendelse er bestemmende
          • 9.3.1.3. Baggrundsstøj og byomdannelsesområder (under ændring)
          • 9.3.1.4. Midlertidig indkvartering af flygtninge
        • 9.3.2. Støjregler i branchebekendtgørelser
          • 9.3.2.1. Maskinværkstedsbekendtgørelsen
          • 9.3.2.2. Autoværkstedsbekendtgørelsen
          • 9.3.2.3. Vindmøllestøjbekendtgørelsen
        • 9.3.3. Støjvejledninger
          • 9.3.3.1. Ekstern støj fra virksomheder
          • 9.3.3.2. Støj fra motorsportsbaner
          • 9.3.3.3. Støj fra skydebaner
          • 9.3.3.4. Støj fra flyvepladser
        • 9.3.4. Støjmålinger og -beregninger
    • Kapitel 10. Energi- og ressourceeffektivitet samt affald
      • 10.1. Energieffektivitet og -besparelse
        • 10.1.1. Energieffektivitetsdirektivet
        • 10.1.2. Energieffektivitet i godkendelsespligtige IE-anlæg
          • 10.1.2.1. Energieffektivitet som en del af beslutningsgrundlaget
          • 10.1.2.2. Varmeudnyttelse i affalds- og medforbrændingsanlæg
      • 10.2. Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi
        • 10.2.1. EU’s handlingsplan og forslag til direktivændringer
        • 10.2.2. Ressourceeffektivitetens relevans i godkendelsesbehandling
      • 10.3. Afgrænsning og kategorisering af affald
        • 10.3.1. Affaldsbegrebet
        • 10.3.2. Biprodukter
          • 10.3.2.1. Kriterierne for sondring mellem biprodukt og affald
          • 10.3.2.2. Relevansen af BREF ved stillingtagen til biprodukt/affald
        • 10.3.3. Affaldsfasens ophør
          • 10.3.3.1. Kriterierne for ophør
          • 10.3.3.2. Relevansen af ophør ved kategorisering af anlæg
      • 10.4. Sondringer mellem affaldskategorier
        • 10.4.1. Erhvervsaffald hhv. kommunalt affald
          • 10.4.1.1. Kommunale opgaver hhv. fri konkurrence
          • 10.4.1.2. Energiudnyttelse af kommunalt affald
        • 10.4.2. Biomasse til energiudnyttelse
        • 10.4.3. Bionedbrydeligt hhv. ikke-bionedbrydeligt affald
        • 10.4.4. Farligt affald
        • 10.4.5. Smittefarligt animalsk affald
      • 10.5. Affaldsbehandlingsformer og -anlæg
        • 10.5.1. Affaldshierarkiet
          • 10.5.1.1. Ikke retligt bindende hierarki
          • 10.5.1.2. Operatørens grundlæggende forpligtelser
        • 10.5.2. Sortering, genanvendelse og krav til virksomheder
        • 10.5.3. Biogas og biogasanlæg
        • 10.5.4. Forbrænding hhv. medforbrænding på anlæg
          • 10.5.4.1. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen
          • 10.5.4.2. Varmeforsyningslovens krav ift. Affaldsgrundlag
          • 10.5.4.3. Elforsyningslovens autorisations- og tilladelsesordning
        • 10.5.5. Krav til affaldsdeponerings- og udvindingsindustrianlæg
          • 10.5.5.1. Miljøgodkendelse af affaldsdeponeringsanlæg
          • 10.5.5.2. Miljøgodkendelse af udvindingsindustrianlæg
          • 10.5.5.3. Affaldsdeponering hhv. midlertidigt oplag
    • Kapitel 11. IE-direktivets godkendelses- og revurderingsordning
      • 11.1. Formål, helhedsperspektiv og begreber
        • 11.1.1. Emission og forurening
        • 11.1.2. Farlige og forurenende stoffer
          • 11.1.2.1. Samspil med kemikalielovgivningens klassificeringssystem
          • 11.1.2.2. Samspil med PRTR-forordningen
          • 11.1.2.3. Sammenhængen med EU’s luftkvalitetsdirektiver
          • 11.1.2.4. Sammenhængen med EU’s vandkvalitetsdirektiver
      • 11.2. Direktivets anvendelsesområde – de relevante anlæg
        • 11.2.1. Hovedkategorier af godkendelsespligtige aktiviteter/anlæg
        • 11.2.2. Ingen generel sondring mellem hoved- og biaktiviteter
        • 11.2.3. IE-direktivets kapitler for særlige anlæg/aktiviteter
          • 11.2.3.1. Supplerende regler ift. fyringsanlæg
          • 11.2.3.2. Supplerende regler ift. affalds- og affaldsmedforbrænding
          • 11.2.3.3. Supplerende regler ift. VOC-anlæg
          • 11.2.3.4. Supplerende regler ift. titandioxidanlæg
      • 11.3. Operatører og operatørforpligtelser
        • 11.3.1. Definition af operatører hhv. driftsledere
        • 11.3.2. Flere operatører af samme anlæg
        • 11.3.3. Operatørens grundlæggende forpligtelser
          • 11.3.3.1. Forebyggelse af affald og forurening m.v.
          • 11.3.3.2. Forpligtelser ved definitivt driftsophør
        • 11.3.4. Godkendelses- og anmeldelseskrav
          • 11.3.4.1. Ansøgnings- og oplysningspligt
          • 11.3.4.2. Oplysningsforpligtelser ifm. revurdering
          • 11.3.4.3. Oplysningsforpligtelser efter VVM- og Seveso III-direktiverne
      • 11.4. Revurderings- og ajourføringspligt
        • 11.4.1. Når BAT-konklusioner er offentliggjort
        • 11.4.2. I andre situationer
      • 11.5. Myndighedernes bedømmelsesgrundlag
        • 11.5.1. Oplysninger tilvejebragt ifm. VVM-proces
        • 11.5.2. Bedømmelsesgrundlag ved godkendelsesbehandling
          • 11.5.2.1. Tærskelværdier for produktionskapacitet og -ydelse
          • 11.5.2.2. Stipladser ift. intensiv fjerkræ- og svineavl
          • 11.5.2.3. Kriterier ift. “væsentlige ændringer”
        • 11.5.3. BAT og emissionsgrænseværdier (BAT-AELs)
          • 11.5.3.1. BAT-AELs beskrevet i BREF-dokumenter
          • 11.5.3.2. Retlige bindinger ved BAT-AELs
        • 11.5.4. BREF-dokumenter (BAT-referencedokumenter)
        • 11.5.5. Bindende BAT-konklusioner
        • 11.5.6. Bindende miljøkvalitetsnormer
          • 11.5.6.1. Miljøkvalitetsnormer for Natura 2000-områder m.v.
          • 11.5.6.2. Miljøkvalitetsnormer for vand
          • 11.5.6.3. Miljøkvalitetsnormer for luft
          • 11.5.6.4. Miljøkvalitetsnormer for støj
      • 11.6. Godkendelsesvilkår
        • 11.6.1. Dobbeltregulering skal undgås
          • 11.6.1.1. Vilkår vedrørende CO2-udledning
          • 11.6.1.2. Energieffektiviseringskrav
          • 11.6.1.3. Dyrevelfærd
        • 11.6.2. Operatørens grundlæggende forpligtelser
        • 11.6.3. Anvendelse af BAT, BAT-konklusioner og standardvilkår
          • 11.6.3.1. Bindende BAT-konklusioner
          • 11.6.3.2. Strengere godkendelsesvilkår end BAT-konklusionernes
          • 11.6.3.3. Konkrete vilkår baseret på BAT-kriterier
        • 11.6.4. Vilkår ift. emissionsgrænseværdier
          • 11.6.4.1. IE-direktivets egne emissionsgrænseværdier
          • 11.6.4.2. Respekten for BAT-AELs ved fastlæggelse af grænseværdier
          • 11.6.4.3. Fravigelser fra BAT-AELs-værdier ved lempeligere krav
          • 11.6.4.4. Højere emissionsgrænseværdier under strenge betingelser
          • 11.6.4.5. Respekt for miljøkvalitetsnormer
          • 11.6.4.6. Afprøvning af ny teknik
        • 11.6.5. Vilkår vedr. jordbunds- og grundvandsbeskyttelse
        • 11.6.6. Vilkår vedrørende affald og energiudnyttelse
        • 11.6.7. Vilkår vedrørende unormale driftssituationer samt driftsophør
        • 11.6.8. Overvågnings-, egenkontrol- og indrapporteringsvilkår
    • Kapitel 12. Godkendelseskrav efter miljøbeskyttelsesloven
      • 12.1. Godkendelsespligten
        • 12.1.1. Listevirksomheder hhv. anlæg (på land og på havet)
        • 12.1.2. Bilag 1og bilag 2-listevirksomhed, -aktivitet eller -indretning
          • 12.1.2.1. Hovedkategorier og underkategorier
          • 12.1.2.2. Hovedlistepunkter hhv. hovedaktiviteter
          • 12.1.2.3. Hovedaktiviteter hhv. biaktiviteter
        • 12.1.3. Fortolkning af listepunkter
        • 12.1.4. Teknisk og forureningsmæssigt forbundet
          • 12.1.4.1. Stillingtagen ift. brancheregulerede anlæg
          • 12.1.4.2. Miljøstyrelsens generelle fortolkningsbidrag (udkast)
        • 12.1.5. Godkendelsespligt ved ændringer på listevirksomhed
          • 12.1.5.1. Godkendelseslisternes kriterier
          • 12.1.5.2. Rensningsforanstaltninger er ikke relevante
          • 12.1.5.3. EU-konform fortolkning ift. specialanlæg
        • 12.1.6. Midlertidige anlæg – herunder forsøgsanlæg
        • 12.1.7. Nye henholdsvis bestående anlæg
      • 12.2. Godkendelsesindehaveren
        • 12.2.1. Kvalifikationskrav
        • 12.2.2. Opsplitning af aktiviteter og operatørers forpligtelser
        • 12.2.3. Miljøuansvarlige operatører
        • 12.2.4. Operatørens økonomiske forhold
      • 12.3. Fordeling af godkendelseskompetence
        • 12.3.1. Miljøgodkendelse og spildevandstilladelse
        • 12.3.2. Kompetenceændring efter anmodning
        • 12.3.3. Kompetence i relation til deponeringsanlæg
        • 12.3.4. Projekter med grænseoverskridende effekter
      • 12.4. VVM-materiale, samtidighed og koordinering
        • 12.4.1. Oplysninger fremkommet ifm. VVM og projektoffentlighed
        • 12.4.2. Spildevandstilladelse som en del af miljøgodkendelse
        • 12.4.3. Basistilstandsrapport og Seveso-dokumenter
        • 12.4.4. Samtidighed i relation til bilag 2-listevirksomhed
        • 12.4.5. Samtidighed efter dambrugsbekendtgørelsen
      • 12.5. Bedømmelsesgrundlaget
        • 12.5.1. Generelle vurderingsprincipper
          • 12.5.1.1. Standardvilkårsbekendtgørelsens betydning
          • 12.5.1.2. Forvaltningsretlige krav ift. bedømmelsesgrundlag
          • 12.5.1.3. Emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetsnormer
          • 12.5.1.4. Bedømmelsesgrundlaget ift. offshorefyringsanlæg
        • 12.5.2. Vurdering af BAT på bilag 1-listevirksomhed
          • 12.5.2.1. BAT-konklusioner hhv. BREF-dokumenter
        • 12.5.3. Vurdering af lokaliseringsvalget
        • 12.5.4. Bestående anlæg vurderes efter samme krav som nye
        • 12.5.5. Samlet vurdering af to ansøgninger
      • 12.6. Formulering af godkendelsesvilkår
        • 12.6.1. Præcist formulerede lovlige og proportionale vilkår
        • 12.6.2. Vilkårsdatabase og standardvilkår
          • 12.6.2.1. Standardvilkårsbekendtgørelsen og dens anvendelse
          • 12.6.2.2. Gener og udledning der ikke er nævnt i bekendtgørelsen
        • 12.6.3. Emissions- og immissionsgrænseværdier
          • 12.6.3.1. Vilkår ift. vandforurening
          • 12.6.3.2. Vilkår ift. luftforurening
        • 12.6.4. Vilkår baseret på BAT-konklusioner og BREF-dokumenter
          • 12.6.4.1. Standardvilkår erstatter BAT-konklusioner
          • 12.6.4.2. Økonomiske omkostninger og fravigelser af BAT-AELs
          • 12.6.4.3. Midlertidig dispensation ift. ny teknik
        • 12.6.5. BAT-vilkår formuleret konkret af godkendelsesmyndigheden
        • 12.6.6. Affalds-, ressource- og energieffektiviseringsvilkår
          • 12.6.6.1. Standardvilkår vedrørende affald
          • 12.6.6.2. Ressourceeffektivitetsvilkår afvist i praksis som usaglige
          • 12.6.6.3. BAT-konklusioner med et bredere ressourcefokus
          • 12.6.6.4. Fremme af energieffektivitet mangler i praksis
          • 12.6.6.5. BAT-konklusioner med energieffektiviseringsvilkår
        • 12.6.7. Lugtvilkår
        • 12.6.8. Støjvilkår
          • 12.6.8.1. Standardvilkår
          • 12.6.8.2. BAT-konklusioner om støj
          • 12.6.8.3. Støjvilkår vedrørende fremtidige ændringer og trafik
        • 12.6.9. Vilkår om beskyttelse af jord og grundvand
          • 12.6.9.1. Vilkår vedr. anmeldelse af lukning og efterbehandling
          • 12.6.9.2. Vilkår vedr. risiko for forurening af jord og grundvand
          • 12.6.9.3. Vilkår om udarbejdelse af basistilstandsrapport
        • 12.6.10. Vilkår om sikkerhedsstillelse
        • 12.6.11. Vilkår vedrørende drift – herunder unormale driftssituationer
        • 12.6.12. Egenkontrolvilkår
          • 12.6.12.1. Forvaltningsretlige principper
          • 12.6.12.2. Standardvilkår om egenkontrol
          • 12.6.12.3. Vilkår om anvendelse af miljøledelsessystemer
          • 12.6.12.4. Vilkår vedr. indberetning til tilsynsmyndighed
          • 12.6.12.5. Fleksibilitet ift. ændringer i egenkontrolvilkår
        • 12.6.13. Revisionsvilkår
      • 12.7. Afgørelsens indhold og retsvirkninger m.v.
        • 12.7.1. Tidsrækkefølgen ift. projektoffentlighed og VVM-afgørelse
        • 12.7.2. Påbegyndelse før modtagelse af godkendelse
        • 12.7.3. Krav til begrundelsen for afgørelsen
        • 12.7.4. Mulighed for formulering af rummelige miljøgodkendelser
        • 12.7.5. Materiel retskraft i otte år
        • 12.7.6. Kontinuitetsbrud eller for sen udnyttelse af godkendelse
        • 12.7.7. Indberetning og offentliggørelse af afgørelser
    • Kapitel 13. Ikke-godkendelsespligtige aktiviteter
      • 13.1. Rammerne for de afløsende branchebekendtgørelser
        • 13.1.1. Virksomhedsudvalg II’s anbefalinger
        • 13.1.2. Ændringer i bilag 2-listen
        • 13.1.3. Ældre branchebekendtgørelser
        • 13.1.4. De generelle rammebetingelser efter 2015-reformen
          • 13.1.4.1. Det forudsatte anmeldelsesordning
          • 13.1.4.2. Relationen til godkendelseskompetence og -vurdering
          • 13.1.4.3. Samtidighed
          • 13.1.4.4. Muligheder for fravigelser
      • 13.2. Maskinværkstedsbekendtgørelsen
        • 13.2.1. Fastholdelse af tærskelværdier
        • 13.2.2. Gentagelser og fravigelser fra standardvilkår
      • 13.3. Miljøaktiviteter og påbudskompetencer
        • 13.3.1. Hjemmel til at stille vilkår
        • 13.3.2. Begrænsning af miljøgener og uhygiejniske forhold
    • Kapitel 14. Brancheregler for risikovirksomhed
      • 14.1. Seveso III-direktivet og den danske gennemførelse
        • 14.1.1. Dansk gennemførelse med tre bekendtgørelser
        • 14.1.2. Afgrænsning af Seveso-reglernes anvendelsesområde
          • 14.1.2.1. Dansk udvidelse ift. transportlignende situationer
          • 14.1.2.2. Udvinding af mineraler m.v. er undtaget
      • 14.2. Seveso-reglernes centrale begreber og sondringer
        • 14.2.1. Virksomhedsbegrebet hhv. begrebet anlæg
        • 14.2.2. Kolonne 2hhv. kolonne 3-virksomheder
          • 14.2.2.1. Stoffer og tærskelværdier
          • 14.2.2.2. Sumformlen for beregning af risikotærskler
          • 14.2.2.3. Den danske særregel for kolonne 2-virksomhed
      • 14.3. Operatørens forpligtigelser
        • 14.3.1. Operatørens generelle forpligtelser
        • 14.3.2. Operatørens forebyggelsesplan
          • 14.3.2.1. Planens indhold
          • 14.3.2.2. Løbende opdatering og bistand til tilsynsmyndigheden
          • 14.3.2.3. Den danske gennemførelse
        • 14.3.3. Sikkerhedsrapporter på kolonne 3-virksomheder
        • 14.3.4. Beredskabsplan og -pligt for kolonne 3-virksomheder
        • 14.3.5. Sikkerhedsdokument på kolonne 2-virksomheder
      • 14.4. Anmeldelses- og godkendelsespligt ved ændring
        • 14.4.1. Godkendelsespligt, -behandling og -vilkår
          • 14.4.1.1. Risikovirksomheder med ændret status efter de nye regler
          • 14.4.1.2. Godkendelsesvilkår
        • 14.4.2. Ajourførings- og anmeldelsespligt ved mindre ændringer
      • 14.5. Risikomyndighederne og deres forpligtelser
        • 14.5.1. De danske risikomyndigheder og deres samarbejde
        • 14.5.2. Vurdering af operatørens dokumenter og reaktionspligt
        • 14.5.3. Vurdering af og reaktion på mulig dominoeffekt
        • 14.5.4. Eksterne beredskabsplaner ift. kolonne 3-virksomheder
        • 14.5.5. Oplysning om risikoanlæg og sikkerhedsforanstaltninger m.v.
        • 14.5.6. Oplysnings- og indsatspligt ved større uheld
        • 14.5.7. Danske særregler vedrørende brand og terrorbekæmpelse
          • 14.5.7.1. Brandforebyggelse.
          • 14.5.7.2. Terrorforebyggelse
    • Kapitel 15. Projektvurdering og vilkår efter husdyrbrugloven
      • 15.1. Husdyrbrugloven
        • 15.1.1. Lovens formål
        • 15.1.2. Lovens anvendelsesområde og begreber
        • 15.1.3. Samordning og koordinering
        • 15.1.4. Miljøbeskyttelseslovens fortsatte relevans
          • 15.1.4.1. Bemyndigelsesbestemmelser
          • 15.1.4.2. Samtidighed ved vurdering efter miljøbeskyttelsesloven
        • 15.1.5. Kommunernes kompetence
        • 15.1.6. Godkendelsesindehaverne
        • 15.1.7. Rammegodkendelser
      • 15.2. Godkendelses- eller tilladelsespligt
        • 15.2.1. Dyreenheder som grundlag for beregning af tærskelværdier
        • 15.2.2. Tilladelseskrav ift. mindre husdyrbrug
        • 15.2.3. Miljøgodkendelse af mellemstore husdyrbrug
        • 15.2.4. Husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder (IE-husdyrbrug)
        • 15.2.5. Teknisk og forureningsmæssigt forbundet
        • 15.2.6. Tilladelses- hhv. godkendelsespligt ved ændringer
        • 15.2.7. Godkendelse af tredjemandsarealer
      • 15.3. Bedømmelsesgrundlaget
        • 15.3.1. Nabobeskyttelse, herunder geneafstand ift. Lugt
        • 15.3.2. Beskyttelse af landskabelige værdier
        • 15.3.3. VVM-forudsætninger ift. væsentlige indvirkninger
        • 15.3.4. Generelle beskyttelsesniveauer ift. vandmiljø og habitater
          • 15.3.4.1. Totaldeposition af ammoniak
          • 15.3.4.2. Beskyttelse imod fosforoverskud
        • 15.3.5. Vurderingskrav ift. ansøgningens beskrivelse af BAT
          • 15.3.5.1. Husdyrbruglovens definition af BAT
          • 15.3.5.2. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens BREF-definition
          • 15.3.5.3. BAT-vurderingskriterier og emissionsgrænseværdier
        • 15.3.6. Energi- og ressourceeffektivitetskrav ifm. godkendelse
        • 15.3.7. Vurdering af alternative løsninger for IE-husdyrbrug
      • 15.4. Formulering af godkendelsesvilkår
        • 15.4.1. Produktionens omfang samt indretning
        • 15.4.2. Varetagelse af landskabelige værdier og afskærmning
        • 15.4.3. Arealanvendelse og udbringning af husdyrgødning
          • 15.4.3.1. Vilkår om udbringningsteknikker
          • 15.4.3.2. Vilkår om anvendelse af efterafgrøder, kvælstofnorm m.v.
          • 15.4.3.3. Vilkår begrundet i vandindvindingsplaner
        • 15.4.4. Vilkår vedrørende emissionsgrænseværdier og BAT
          • 15.4.4.1. Bindende BAT-konklusioner
          • 15.4.4.2. Anvendelse af BAT-standardvilkår
          • 15.4.4.3. Emissionsgrænseværdier for IE-husdyrbrug
          • 15.4.4.4. Alternativer til emissionsgrænseværdier
          • 15.4.4.5. Lempeligere emissionsgrænseværdier
          • 15.4.4.6. Strengere emissionsgrænseværdier
          • 15.4.4.7. BAT-vilkår fastlagt konkret
        • 15.4.5. Øvrige vilkår – herunder om egenkontrol
      • 15.5. Materiel retskraft og kontinuitetsbrud m.v.
        • 15.5.1. Sondringen mellem godkendelsespligt og revurdering
        • 15.5.2. Krav om udnyttelse inden for tidsfrist og om kontinuitet
      • 15.6. Indberetning og offentliggørelse af afgørelser
      • 15.7. Den foreslåede fremtidige husdyrregulering
        • 15.7.1. Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger
        • 15.7.2. Høringsudkast til ændrede godkendelses- og tilladelsesregler
          • 15.7.2.1. Regulering af anlæg baseret på en stipladsmodel
          • 15.7.2.2. Screeningsforudsætninger
          • 15.7.2.3. Generel regulering i stedet for konkrete vilkår
    • Kapitel 16. Miljøtilsyn, revurdering og miljøansvar
      • 16.1. De danske tilsynsmyndigheder
        • 16.1.1. De statslige tilsynsmyndigheder
        • 16.1.2. Kommunernes virksomhedstilsyn
      • 16.2. Fastlæggelsen af de(n) ansvarlige operatør(er)
        • 16.2.1. To alternative afgrænsninger efter miljøansvarsdirektivet
        • 16.2.2. De danske loves operatørbegreb i sager om miljøskade
        • 16.2.3. Jordforureningslovens afgrænsning af forureneren
        • 16.2.4. Grundejeransvar efter nogle miljølove
        • 16.2.5. Miljøbeskyttelses- og husdyrbruglovenes afgrænsning
          • 16.2.5.1. Bestemmende indflydelse
          • 16.2.5.2. Culpa-vurdering
        • 16.2.6. Indtræden i adressatrollen som erhverver af virksomhed
          • 16.2.6.1. Overtagelse af virksomhed i drift
          • 16.2.6.2. Ejerforholdet og rådighedskriteriet (inkl. tålepåbud)
        • 16.2.7. Operatørens egenkontrol og indberetningsforpligtelse m.v.
      • 16.3. Obligatoriske tilsyn, -frekvenser og -planer
        • 16.3.1. Miljøinspektion ift. alle miljøpåvirkninger
        • 16.3.2. Miljøinspektionsplaner for regelmæssigt tilsyn
          • 16.3.2.1. Inspektionsplanens indhold
          • 16.3.2.2. Miljørisikovurdering
          • 16.3.2.3. Rutinemæssige tilsyn – basis hhv. prioriteret tilsyn
          • 16.3.2.4. Tilsynskampagner og opstartstilsyn
          • 16.3.2.5. Inspektionsprogram for ikke-rutinemæssige tilsyn
        • 16.3.3. Udvidede inspektionsplaner for risikoanlæg
        • 16.3.4. Registrering og offentliggørelse af tilsynsrapporter
      • 16.4. Retssikkerhedsprincipper ved udførelse af tilsyn
        • 16.4.4.1. Konstaterende hhv. konstitutive vilkår/påbud
        • 16.4.4.2. Tvangsindgrebsloven skal respekteres ift. Oplysningskrav
      • 16.5. Revurdering af miljøgodkendelser
        • 16.5.1. Operatørens oplysningsforpligtigelser og retsbeskyttelse
          • 16.5.1.1. Den danske gennemførelse – kontradiktionsregler
        • 16.5.2. Revurderingspligten efter IE-direktivet
          • 16.5.2.1. Afsluttet revurdering senest fire år efter BAT-konklusion
          • 16.5.2.2. Regelmæssig revurdering efter IE-direktivet
          • 16.5.2.3. Revurderingspligt i forureningssituationer
        • 16.5.3. Bedømmelsesgrundlag og evt. ændring af godkendelsesvilkår
      • 16.6. Retskraft i otte år – med modifikationer
        • 16.6.1. De særlige undtagelser fra retskraftperioden
          • 16.6.1.1. Nye oplysninger om skadelige virkninger
          • 16.6.1.2. Forureningsskader, der ikke kunne forudses
          • 16.6.1.3. Ændringer i BAT muliggør nedbringelse af emission
          • 16.6.1.4. Fravigelse begrundet i hensyn til driftssikkerhed og risiko
          • 16.6.1.5. Operatørens miljøuansvarlighed
          • 16.6.1.6. Lovhjemlet påbud mod fuld kompensation
      • 16.7. Påbud ved væsentlig forurening
      • 16.8. Tilsynsbeføjelser ved ulovlige forhold
        • 16.8.1. Lovliggørelse af ulovlige forhold
          • 16.8.1.1. Retlig lovliggørelse
          • 16.8.1.2. Fysisk lovliggørelse og forbud
          • 16.8.1.3. Passivitet fra tilsynsmyndighedens side
      • 16.9. Myndighedens udførelse af fareafværgelse m.v.
        • 16.9.1. Overhængende alvorlig fare
        • 16.9.2. Virksomheder der ikke længere er i drift
        • 16.9.3. Refusionskravene rettet mod den ansvarlige
      • 16.10. Miljøansvar
        • 16.10.1. Den danske samlelov og miljøskadeloven
        • 16.10.2. Miljøansvarsdirektivet er et rammedirektiv
        • 16.10.3. Miljøansvarsreglernes anvendelsesområde
          • 16.10.3.1. Den tidsmæssige udstrækning af ansvaret
          • 16.10.3.2. En afgrænsning ift. internationale konventioner
        • 16.10.4. Miljøskader – hvad er omfattet?
          • 16.10.4.1. Skade på beskyttede arter og naturtyper
          • 16.10.4.2. Miljøskade på vandmiljøet
          • 16.10.4.3. Miljøskade på jord
        • 16.10.5. Et objektivt hhv. et culpa-ansvar for operatøren
        • 16.10.6. Det økonomiske ansvar
          • 16.10.6.1. Mulighed for lempelse af det økonomiske ansvar
          • 16.10.6.2. Fordelingen af betalingsansvaret
        • 16.10.7. Tilsynsmyndighederne skal dokumentere en årsagssammenhæng
          • 16.10.7.1. Tilsynspligt og hjemmel til undersøgelsespåbud
          • 16.10.7.2. Anvendelse af tålepåbud
        • 16.10.8. En handleforpligtelse for operatøren
          • 16.10.8.1. Den danske gennemførelse – en påbudsmodel
          • 16.10.8.2. Kommissionens åbningsskrivelse
        • 16.10.9. Myndighedens afgørelse vedr. miljøansvar
          • 16.10.9.1. Påbud om afhjælpning
          • 16.10.9.2. Kontradiktionspligt og anmodning om oplysninger
        • 16.10.10. Bortfald af ansvar pga. subjektive forhold
        • 16.10.11. Den berørte offentligheds processuelle rettigheder
        • 16.10.12. Sagen skal oversendes af tilsynsmyndigheden til Miljøstyrelsen
        • 16.10.13. Konstatering af en ansvarlig for miljøskade
          • 16.10.13.1. Krav om finansiel sikkerhedsstillelse
          • 16.10.13.2. Den berørte offentligheds initiativret
          • 16.10.13.3. Undersøgelsespåbud
        • 16.10.14. Refusionskrav
        • 16.10.15. Tidsfrist for dækning af omkostninger.
    • Kapitel 17. Basistilstandsrapport og definitivt driftophør
      • 17.1. Farlige stoffer som reguleret ved EU-miljøretsakter
        • 17.1.1. Andre beskyttelsesregler imod emission af farlige stoffer
        • 17.1.2. Kemikalier og farlige industrielle aktiviteter
        • 17.1.3. Beskyttelsesregler relateret til affald
        • 17.1.4. Miljøansvarsreglerne har højeste prioritet
      • 17.2. Virksomheder omfattet af basistilstandsrapportkrav
        • 17.2.1. Formålene bag reglerne om basistilstandsrapporter
        • 17.2.2. Ikrafttrædelsestidspunktet for pligten til at udarbejde rapporten
        • 17.2.3. Konkret behov for udarbejdelse af rapport?
        • 17.2.4. Revurdering inkluderer også basistilstandsrapport
      • 17.3. Kravene til basistilstandsundersøgelsen
      • 17.4. Indholdsmæssige krav til basistilstandsrapporten
      • 17.5. Godkendelsesvilkår
        • 17.5.1. IE-anlæg omfattet af miljøbeskyttelsesloven
          • 17.5.1.1. Særlige vedligeholdelses- og egenkontrolvilkår
          • 17.5.1.2. Vilkår vedrørende definitivt ophør af IE-anlægsaktivitet
        • 17.5.2. Vilkår for visse IE-husdyrbrug
      • 17.6. Hvornår er virksomheden definitivt ophørt?
      • 17.7. Undersøgelsesforpligtelser
        • 17.7.1. Den relevante operatør
        • 17.7.2. Forudgående fremsendelse af oplæg til undersøgelse
      • 17.8. Betydelig forurening hhv. væsentlig risiko for sundhed og miljø
        • 17.8.1. Vurderinger af forurening på ophørstidspunktet
        • 17.8.2. IE-anlæg omfattet af basistilstandsrapportkrav
        • 17.8.3. IE-anlæg, der ikke er omfattet af basistilstandsrapportkrav
        • 17.8.4. Rådighedskriterium og tålepåbud
        • 17.8.5. Jordforureningslovens påbudsbestemmelser anvendes subsidiært
    • Kapitel 18. Klage- og efterprøvelsesmuligheder
      • 18.1. Det kommunale tilsyn
        • 18.1.1. Hvem kan klage og hvordan?
        • 18.1.2. Statsforvaltningens efterprøvelseskompetence
        • 18.1.3. Statsforvaltningens reaktionsmuligheder
      • 18.2. Folketingets Ombudsmand
      • 18.3. Administrativ rekurs
        • 18.3.1. Århuskonventionens regler om “access to justice”
        • 18.3.2. Retskrav efter EU’s miljødirektiver og -forordninger
      • 18.4. Lovbestemmelser om rekursadgang
        • 18.4.1. Endelighedsklausuler
          • 18.4.1.1. Stillingtagen til godkendelsespligten
          • 18.4.1.2. Stillingtagen til spildevandstilladelser
          • 18.4.1.3. Tilsynsafgørelser
        • 18.4.2. Administrativt fastlagte endelighedsklausuler
        • 18.4.3. Udelukkelse af administrative endelighedsklausuler
      • 18.5. Procesforudsætninger ift. klager
        • 18.5.1. Klageberettigelse
          • 18.5.1.1. Individuel, væsentlig interesse (retlig interesse)
          • 18.5.1.2. Klageberettigelse for myndigheder
          • 18.5.1.3. Klageberettigelse for den berørte offentlighed
          • 18.5.1.4. Klageberettigelse for organisationer m.fl. efter dansk ret
          • 18.5.1.5. Klageberettigelse for ’enhver’ ift. Aktindsigt
        • 18.5.2. Klagefrister og formkrav baseret på digitalisering
          • 18.5.2.1. Obligatorisk anvendelse af digital klageindgivelse
          • 18.5.2.2. Undtagelser fra digital klageindgivelse
          • 18.5.2.3. Hvornår regnes klagefristen fra?
        • 18.5.3. Klagegebyr
      • 18.6. Ankenævnenes sammensætning og virke
        • 18.6.1. Kommunalreformens betydning for sagsmængde og ændringer
        • 18.6.2. Natur- og Miljøklagenævnet – i realiteten to nævn
          • 18.6.2.1. Sammensætning af nævnet i konkrete klagesager
          • 18.6.2.2. Ressortændring og nedlæggelse
        • 18.6.3. Høringsudkastet vedr. nyt Miljø- og Fødevareklagenævn
        • 18.6.4. Høringsudkast et vedr. nyt Planklagenævn
      • 18.7. Efterprøvelseskompetence og reaktionsmuligheder
        • 18.7.1. Fastlæggelse af jus og faktum
        • 18.7.2. Suspensiv virkning af klager over godkendelser hhv. revurdering
        • 18.7.3. Begrænsning af efterprøvelses- og reaktionskompetencer
        • 18.7.4. Vejledningspligt ved hjemvisning
    • Kapitel 19. Domstolenes efterprøvelse og håndhævelse
      • 19.1. Procesforudsætninger
        • 19.1.1. Søgsmålsberettigelse
          • 19.1.1.1. Individuel væsentlig interesse (retlig interesse)
          • 19.1.1.2. Søgsmålret for ’enhver’ ift. afslag på aktindsigt
          • 19.1.1.3. Den berørte offentligheds søgsmålsret
          • 19.1.1.4. Den danske gennemførelse
        • 19.1.2. Ikke uoverkommeligt dyre procesmuligheder
          • 19.1.2.1. Rettighederne skal fremgå klart af den nationale lovgivning
          • 19.1.2.2. Kriterierne “ikke uoverkommeligt dyre” er fælles
          • 19.1.2.3. Kriterierne er både objektive og subjektive
          • 19.1.2.4. Sagsomkostninger i danske miljøsager
        • 19.1.3. Søgsmålsfrister
      • 19.2. Efterprøvelse og evt. underkendelse
        • 19.2.1. Kan søgsmål tillægges opsættende virkning?
        • 19.2.2. Domstolsprøvelsens omfang
          • 19.2.2.1. Effektivitets- og ækvivalensprincipperne skal respekteres
          • 19.2.2.2. Loyalitetspligtens betydning for efterprøvelsen
          • 19.2.2.3. Standardisering af skønnet begrænses
          • 19.2.2.4. De danske domstoles efterprøvelse er forsigtig
        • 19.2.3. Reaktionsmuligheder
      • 19.3. Erstatningsretlige søgsmål
        • 19.3.1. Det almindelige culpa-ansvar
        • 19.3.2. Offentligretligt erstatningsansvar
          • 19.3.2.1. De ansvarspådragende retsakter
          • 19.3.2.2. Passivitet som ansvarsgrundlag
          • 19.3.2.3. De værnede interesser
        • 19.3.3. Erstatningsansvar efter miljøerstatningsloven
          • 19.3.3.1. Sammenhæng med miljøgodkendelsesordning
          • 19.3.3.2. Økologisk balance og væsentlighed
          • 19.3.3.3. Almindelige erstatningsretlige forudsætninger
          • 19.3.3.4. De erstatningsberettigede og de relevante tab
          • 19.3.3.5. Tilsynsmyndighedernes refusionskrav
      • 19.4. Strafansvar
        • 19.4.1. Kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstater
        • 19.4.2. Miljødirektivers krav om anvendelse af straf
          • 19.4.2.1. Miljøstraffedirektivet
          • 19.4.2.2. IE-direktivets og andre direktivers bestemmelser om straf
        • 19.4.3. Anmeldelse af strafbare forhold
        • 19.4.4. Anklagemyndighedens oplysning af sagen
        • 19.4.5. Strafferegler i den danske miljølovgivning
          • 19.4.5.1. Upræcise beskrivelser af gerningsindholdet
          • 19.4.5.2. Legalitetsprincippet begrunder indskrænkende fortolkning
          • 19.4.5.3. Strafansvar for grove lovovertrædelser
    • Regelregister
      • Internationale konventioner, protokoller og deklarationer
      • EU-forordninger
      • EU-direktiver
      • National lovgivning
    • Referencer
    • Forkortelser
    • Stikord

    AI Chat

    Du har ikke adgang til dette dokument.
    Køb adgang for at benytte AI chatten.

    Erhvervsmiljøretten (1. udg.)

    Af Ellen Margrethe Basse

    Cover til: Erhvervsmiljøretten (1. udg.)

    1. udgave

    23. januar 2017

    • e-ISBN: 9788771980714
    • p-ISBN: 9788757431230
    • Antal sider: 1010
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Miljøret

    Erhvervsmiljøretten behandler erhvervslivets miljømæssige rammebetingelser, som de er formuleret i EU’s og dansk lovgivning, retspraksis og administrativ praksis. Alt er opdateret til 1. november 2016. Da området er kompliceret, er det valgt at have et særligt fokus på sager om miljøgodkendelse. Bogen giver et overblik over de mange EU- og nationale regler, inden for miljøret, der skal iagttages i den konkrete formulering af og efterfølgende myndighedsbehandling af ansøgninger. Det eksempli?ceres med hovedvægt på de regler, der skal iagttages ved stillingtagen til godkendelsessager efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrloven – med inddragelse bl.a. af EU’s direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet). Den betydning, som udmøntningen af den politiske aftale om “Danmark i bedre balance”, der blev indgået den 9. juni 2016, må forventes at få for klagesystemet – med den besluttede nedlæggelse af Natur- og Miljøklagenævnet – inddrages. Den nye “lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”, der først træder i kraft 16. maj 2017, er inddraget sammen med de gældende regler for tilrettelæggelse af sagsbehandling for at sikre en fuldt opdateret fremstilling.

    • Bøger
    • /
      Cover af Erhvervsmiljøretten
      Erhvervsmiljøretten
    • / 1. udg. 2017

    Erhvervsmiljøretten (1. udg.)

    1. udgave - 23. januar 2017

    Af Ellen Margrethe Basse

    Cover af Erhvervsmiljøretten (1. udg.)

    Vil du læse denne bog?

    Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

    Køb adgang

    Har du allerede købt adgang? Log ind her