Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon
    • Forord
  • Kapitel 1. Udlændingerettens grundbegreber, retskilder og myndighedsstruktur
    • 1. Udviklingslinjer i kontrollen med udlændinge
    • 2. Retskilder i udlændingeretten
      • 2.1. Retskildematerialets kompleksitet
      • 2.2. National lovgivning
      • 2.3. EU-retlige regler
      • 2.4. International menneskeret
    • 3. Forskellige typer opholdsgrundlag
    • 4. Opholdstilladelsers indhold og gyldighed
    • 5. Om lovligt og ulovligt ophold
    • 6. Udlændingemyndighedernes struktur
  • Kapitel 2. Betingelser for indrejse i Danmark og visumregler
    • 1. Indrejse i Danmark
      • 1.1. Indledning
      • 1.2. Adgangen til det danske territorium
        • Nordiske statsborgere
        • EU-borgere og EU-rettens regler i øvrigt
        • Andre udlændinge
    • 2. Visum
      • 2.1. Generelt om visumområdet
      • 2.2. Den EU-retlige regulering af visumområdet
        • 2.2.1. Det overordnede Schengensamarbejde
        • 2.2.2. Visumkodeks
      • 2.3. Den nationale regulering af visumområdet
        • 2.3.1. Rammerne for national regulering
        • 2.3.2. 2004 – En ny balance i reglerne
        • 2.3.3. 2008 – Øget fokus på visum til erhvervsmæssige formål
        • 2.3.4. 2013 – Nyt regeringsgrundlag og revision af visumområdet
      • 2.4. De danske myndigheders behandling af visumansøgninger
        • 2.4.1. Krav for at kunne ansøge om visum
          • 2.4.1.1. Indgivelsessted
          • 2.4.1.2. Ansøgningens antagelighed
          • 2.4.1.3. Sagsbehandling af en antaget visumansøgning
            • 2.4.1.3.a Om behandlingen af ansøgninger om forretningsvisum m.v.
            • 2.4.1.3.b Om behandlingen af sager om besøgsvisum
        • Nærmere om muligheden for besøgsvisum i Hovedgruppe I-V
          • 2.4.1.3.c. Om visum af særlige grunde (hensynet til EMRK mv.)
      • 2.5. Sagsbehandlingstid og særlige spor for hurtig sagsbehandling
        • 2.5.1. Forhåndsgodkendelse
        • 2.5.2. Akkrediteringsordning
        • 2.5.3. Visumlempelsesaftaler
        • 2.5.4. Rejsebureauaftaler
          • 2.5.4.1. Reguleringen i Schengenreglerne
          • 2.5.4.2. De danske ordninger
      • 2.6. Opgavefordelingen blandt de danske myndigheder
        • Om repræsentationsaftaler
        • Praktisk behandling af sager efter repræsentationsaftaler
      • 2.7. Visummets udløb eller ophør – forlængelse, inddragelse og annullering
        • 2.7.1. Om forlængelse af visum
        • 2.7.2. Om annullering og inddragelse af visum
      • 2.8. Reglerne om karens
    • 3. Afvisning ved indrejsen
      • 3.1. Om de enkelte afvisningsgrunde i udlændingelovens § 28, stk. 1
        • 1) Udlændinge med indrejseforbud (§ 28, stk. 1, nr. 1)
        • 2) Udlændinge uden fornøden rejselegitimation og visum (§ 28, stk. 1, nr. 2)
        • 3) Længerevarende ophold eller ulovligt arbejde (udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 3)
        • 4) Manglende dokumentation af opholdets formål (udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 4)
        • 5) Manglende midler til underhold og hjemrejse (udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 5)
        • 6) Indberettet til Schengeninformationssystemet (udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 6)
        • 7) Hensyn til den offentlige orden m.v. (udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7)
      • 3.2. Særlige afvisningssituationer
        • a). Tredjelandsstatsborger indrejser fra tredjeland (udlændingelovens § 28, stk. 2)
        • b). Indrejse fra et andet Schengenland (udlændingelovens § 28, stk. 3)
        • c). Afvisning på vegne af andet nordisk land (udlændingelovens § 28, stk. 4)
        • d). Udlænding med nationalt begrænset visum (udlændingelovens § 28, stk. 5)
        • e). Hensynet til statens sikkerhed (udlændingelovens § 28, stk. 6)
        • f). Om blindpassagerer (udlændingelovens § 28, stk. 7)
      • 3.3. Om muligheden for afvisning efter indrejsen
      • 3.4. Kompetence- og klageregler
  • Kapitel 3. Afvisning og overførsel af asylansøgere
    • 1. Afvisning af asylansøgere
      • 1.1. Indledning
      • 1.2. Det processuelle 1. asyllandsprincip
        • Situation 1)
        • Situation 2)
    • 2. Dublinreglerne
      • 2.1. Indledning
      • 2.2. Dublinreglerne – den historiske baggrund
      • 2.3. Eurodac – en naturlig sammenhæng med Dublinreglerne
        • 2.3.1. Eurodacreguleringens udvikling
        • 2.3.2. De centrale regler og mekanismer i Eurodacforordningen
      • 2.4. De grundlæggende principper i Dublinreglerne
      • 2.5. De nærmere regler for placeringen af ansvaret mellem medlemsstaterne
        • a. Kriterierne for, hvem der skal behandle en ansøgning
        • Generelle forudsætninger for, at en sag skal behandles i henhold til Dublinforordningens konkrete kriterier i kapitel III
        • De konkrete kriterier for ansvarsfordelingen
        • Art 8: Uledsagede mindreårige
        • Art. 9-11. Konkrete kriterier ud fra familiære relationer i medlemsstaterne
        • Art. 12-15: Konkrete kriterier efter indrejseforholdene
        • De særlige kriterier
        • b. Indholdet af medlemsstaternes ansvar og muligheden for ophør af ansvaret
        • Indholdet af ansvaret for behandling af en ansøgning
        • Ophør af ansvaret
        • c. Procedurer for anmodning om overtagelse og tilbagetagelse
        • i. Procedurer for overtagelse
        • ii. Procedurer for tilbagetagelse
        • d. Processuelle garantier under sagsbehandlingen
        • e. Krav om effektive retsmidler
        • f. Den faktiske overførsel
        • g. Om anvendelsen af frihedsberøvelse med henblik på overførsel
      • 2.6. Praksis for behandlingen af sager efter Dublinreglerne
        • a. De internationale forpligtelser
        • b. Om rammerne for og oplysninger om dansk praksis
    • 3. Afvisning på den ydre grænse til sikkert tredjeland
      • 3.1. De materielle betingelser
        • a. Afvisning på grænsen
        • b. Mulighederne for at afvise en asylansøgning efter indrejsen
        • c. Den tidligere humanitære klausul i § 48 c
        • d. Kompetence- og klageregler
    • 4. Anden afvisning
  • Kapitel 4. Danske og internationale flygtningebegreber
    • 1. Udlændingelovens § 7
    • 2. Flygtninge og flygtningeret i historisk perspektiv
      • 2.1. Begrebet flygtning efter 1. Verdenskrig
      • 2.2. Flygtningekonventionen af 1951 og Protokollen af 1967
    • 3. Komplementære eller subsidiære former for beskyttelse – Regionale og tematiske løsninger
      • 3.1. Udvidede, regionale flygtningedefinitioner
        • 3.1.1. OAU Konventionen og Cartagena Deklarationen
      • 3.2. Menneskeretlige non-refoulement-bestemmelser
        • 3.2.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
        • 3.2.2. FN’s Torturkonvention (CAT)
      • 3.3. EU-regulering
        • 3.3.1. EU’s Kvalifikationsdirektiv
        • 3.3.2. EU’s Direktiv om Midlertidig Beskyttelse
    • 4. Grundlæggende om asylreglerne
      • 4.1. International beskyttelse vs. national beskyttelse
      • 4.2. Det internationale non-refoulement-princip
        • 4.2.1. Flygtningekonventionens art. 33
    • 5. Betingelserne i Flygtningekonventionens flygtningedefinition
      • 5.1. »Forfølgelse«
        • 5.1.1. Menneskerettighedskrænkelser som forfølgelse
        • 5.1.2. Den nedre grænse for forfølgelse
        • 5.1.3. Forfølgelsens udøver – »Agent of Persecution«
      • 5.2. »Velbegrundet frygt«
        • 5.2.1. Objektiv risiko
        • 5.2.2. Risikoens tidsmæssige faktor
        • 5.2.3. »Sur place«
        • 5.2.4. Subjektiv frygt
        • 5.2.5. Stærk traumatisering – »udpræget subjektiv frygt« – på grund af tidligere forfølgelse
        • 5.2.6. Internt flugtalternativ (»IFA«) – Internt beskyttelsesalternativ
      • 5.3. »Uden for det land, i hvilket ansøgeren har statsborgerskab eller tidligere har haft fast bopæl«
        • 5.3.1. Statsløshed
        • 5.3.2. Diplomatisk asyl
        • 5.3.3. Dobbelt statsborgerskab
      • 5.4. Kravet om bestemte årsager
        • 5.4.1. Udskillelse til forfølgelse
        • 5.4.2. Race
        • 5.4.3. Religion
        • 5.4.4. Nationalitet
        • 5.4.5. Tilhørsforhold til en særlig socialgruppe
          • 5.4.5.1. Kønsrelateret forfølgelse
          • 5.4.5.2. Socialgruppe baseret på seksuel orientering og kønsidentitet
          • 5.4.5.3. »Trafficking«
          • 5.4.5.4. Ofre for familieplanlægningspolitik
          • 5.4.5.5. Familiemæssig baggrund familiemedlemmers aktiviteter
        • 5.4.6. Politisk overbevisning
      • 5.5. Særlige kategorier
        • 5.5.1. Forfølgelse eller strafforfølgning – Politiske eller borgerlige forbrydelser
        • 5.5.2. Militærnægtelse eller desertion
          • 5.5.2.1. Militærunddragelsens motiver
          • 5.5.2.2. Diskrimination i relation til Flygtningekonventionens fem årsager
    • 6. Komplementær beskyttelse i dansk og international ret
      • 6.1. Historisk udvikling i dansk ret
      • 6.2. »Beskyttelsesstatus«
        • 6.2.1. »Beskyttelsesstatus« – lovændringen af 2002
        • 6.2.2. »Midlertidig beskyttelsesstatus«- lovændring af 2015
      • 6.3. Danmarks internationale forpligtelser i relation til menneskerettighederne
        • 6.3.1. Tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
        • 6.3.2. EMRK art. 3 og væbnet konflikt og anden alvorlig, generaliseret vold
        • 6.3.3. EMRK art. 3 og »tvingende humanitære grunde«
        • 6.3.4. Forbuddets absolutte karakter
        • 6.3.5. Forfølgelsens udøver – »agent of persecution«
        • 6.3.6. Internt flugtalternativ – internt beskyttelsesalternativ
      • 6.4. Dansk asylpraksis
        • 6.4.1. Myndighedsovergreb på grund af familiemedlemmers aktiviteter og familiemæssig tilknytning
        • 6.4.2. Myndighedsovergreb på grund af formodet støtte til oprørsgrupper m.v.
        • 6.4.3. Strafferetlige sanktioner
          • 6.4.3.1. Militærunddragelse
          • 6.4.3.2. Retsforfølgelse på grund af overtrædelse af sociale, kulturelle, religiøse og andre samfundsmæssige normer
          • 6.4.3.3. Rettergang, længde af straf, strafformer og forhold under afsoning i øvrigt
          • 6.4.3.4. Dødsstraf
        • 6.4.4. Væbnet konflikt eller anden form for alvorlig, generaliseret vold
        • 6.4.5. »Agent of persecution«
          • 6.4.5.1. Manglende myndighedsbeskyttelse – modsætningsforhold til oprørsgruppe, milits, klan el. lign.
          • 6.4.5.2. Overgreb inden for privatsfæren – konflikt med samfundsmæssige normer
          • 6.4.5.3. Jordkonflikter og familiefejder
          • 6.4.5.4. Tvangsægteskaber og ægteskaber uden familiens accept
          • 6.4.5.5. Andre kønsrelaterede overgreb
          • 6.4.5.6. »Trafficking« og andre former for menneskehandel og slaveri
          • 6.4.5.7. Ofre for anden organiseret kriminalitet
        • 6.4.6. »Tvingende humanitære grunde«
        • 6.4.7. Internt beskyttelsesalternativ
    • 7. Beviskrav, bevisvurderinger og bevisbyrderegler
      • 7.1. Bevisbyrderegler
      • 7.2. Beviskrav og bevisvurderingen
        • 7.2.1. Vurdering af troværdighed
        • 7.2.2. Princippet om »benefit of the doubt«
        • 7.2.3. Risikovurdering
      • 7.3. Prima facie-flygtninge
      • 7.4. Bevisspørgsmål for særlige grupper
        • 7.4.1. Mentalt forstyrrede personer
        • 7.4.2. Uledsagede mindreårige asylansøgere
    • 8. Statusvalg
    • 9. Konsekvensstatus
    • 10. Udelukkelse fra beskyttelse
      • 10.1. Assistance eller beskyttelse under andre FN-organer
      • 10.2. Statsborgerskabslignende beskyttelse
      • 10.3. Beskyttelse ufortjent
        • 10.3.1. Forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden
        • 10.3.2. Alvorlig ikke-politisk forbrydelse
        • 10.3.3. Handlinger, uforenelige med FN’s mål og principper
      • 10.4. Undtagelse til Flygtningekonventionens non-refoulement-bestemmelse i art. 33, stk. 2
      • 10.5. Udlændingelovens udelukkelsesgrunde
    • 11. Ophør af beskyttelse
    • 12. Første asyllandsbegrebet
      • 12.1. Første asyllandsbegrebet i international ret
      • 12.2. Første asyllandsbegrebet i dansk ret
        • 12.2.1. »Har opnået beskyttelse« eller »må antages at kunne opnå beskyttelse«
        • 12.2.2. »Nær tilknytning«
        • 12.2.3. Bevisbyrde
  • Kapitel 5. Proceduren i asylsager
    • 1. Asylprocedurens retlige grundlag og betydning
    • 2. Internationale standarder for asylproceduren
      • 2.1. Generelle standarder
      • 2.2. Standarder vedrørende særlige sagstyper
        • 2.2.1. Processuelle garantier efter afslag på asyl
        • 2.2.2. Kvindelige asylansøgere
        • 2.2.3. Uledsagede mindreårige asylansøgere
    • 3. Afvisning eller realitetsbehandling af asylansøgninger
      • 3.1. Afvisning af asylansøgere ved indrejsen
      • 3.2. Afvisning eller overførsel efter Dublinforordningen
      • 3.3. Begrænsninger i udsendelsesmuligheden
      • 3.4. Klageordningen i sager om afvisning, Dublinoverførsel m.v.
    • 4. Klageordningens baggrund og udvikling
    • 5. Flygtningenævnets retlige status
      • 5.1. Uafhængigt og domstolslignende
      • 5.2. Ombudsmandskontrol med Flygtningenævnet
      • 5.3. Domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser
      • 5.4. Domstols- eller lignende status?
    • 6. Kompetenceområde
      • 6.1. Flygtningenævnets saglige kompetence
      • 6.2. Afskåret klageadgang ved åbenbart grundløse asylansøgninger
    • 7. Flygtningenævnets opbygning
      • 7.1. Sammensætningen af nævnet
      • 7.2. Formandskompetence
        • 7.2.1. Visitationsbeføjelser
        • 7.2.2. Sager om afvisning, Dublinoverførsel m.v.
        • 7.2.3. Sager indbragt efter forsøg på behandling efter § 53 b
        • 7.2.4. Sager med åbenbart grundlag for asyl
        • 7.2.5. Sager om varigheden af tidsbegrænset opholdstilladelse
        • 7.2.6. Genoptagelsessager
      • 7.3. Koordinerende virksomhed
    • 8. Klagesagens behandling i Flygtningenævnet
      • 8.1. Klageindgivelse og opsættende virkning
      • 8.2. Flygtningenævnets sagsforberedelse
      • 8.3. Advokatbeskikkelse
      • 8.4. Sagsoplysning
      • 8.5. Nævnsmødet
      • 8.6. Behandling på skriftligt grundlag
      • 8.7. Votering og afgørelse
    • 9. Partsrettigheder under nævnsproceduren
      • 9.1. Generelt om det processuelle regelgrundlag
      • 9.2. Aktindsigt
      • 9.3. Kontradiktion
      • 9.4. Begrundelse
    • 10. Flygtningenævnets beslutningsramme
      • 10.1. Inddragelse af nye oplysninger
      • 10.2. Omgørelse til skade for klageren?
    • 11. Genoptagelse af sager i Flygtningenævnet
  • Kapitel 6. Familiesammenføring
    • 1. Oversigt over familiesammenføringsreglerne og deres udvikling
    • 2. Internationale forpligtelser vedrørende beskyttelse af familielivet
    • 3. Grundbetingelser for ret til familiesammenføring
      • 3.1. Ægtefæller og samlivspartnere
        • 3.1.1. 24 års-kravet
        • 3.1.2. Herboendes statsborgerskab eller opholdsstatus samt bopæl
        • 3.1.3. Betingelser vedrørende ægteskabet
        • 3.1.4. Faste samlivsforhold
        • 3.1.5. Kravet om samliv på fælles bopæl
      • 3.2. Børn
        • 3.2.1. Tilladelse til ophold hos forældremyndighedens indehaver
        • 3.2.2. Tilladelse til ophold hos andre herboende personer
    • 4. Supplerende betingelser og dispensationsadgang ved opholdstilladelse til ægtefæller
    • 5. Det særlige frivillighedskrav
      • 5.1. Frivillighedskravets indhold
        • 5.1.1. Tvivl om ægteskabets frivillighed
        • 5.1.2. Tidligere ægtefællesammenføring som bevismoment
      • 5.2. Ægteskab mellem nærtbeslægtede m.v.
      • 5.3. Dispensation fra det særlige frivillighedskrav
    • 6. Proforma-relationer
      • 6.1. Afgrænsning af proforma-begrebet og beviskrav
      • 6.2. Opholdstilladelse som afgørende formål med ægteskabet
      • 6.3. Troværdighedsvurdering ved mundtlige udsagn
      • 6.4. Proforma-indiciernes egnethed i praksis
    • 7. Tilknytningskrav
      • 7.1. Tilknytningskravets indhold
      • 7.2. Tilknytningskravets ophør efter 26 års statsborgerskab eller lovligt ophold
        • 7.2.1. Fritagelse fra kravet efter 26 års statsborgerskab
        • 7.2.2. Generel dispensation efter 26 års lovligt ophold
        • 7.2.3. Ophævelse af 26 års-reglen
      • 7.3. Konkret dispensation fra tilknytningskravet
    • 8. Forsørgelsesbetingelser
      • 8.1. Forsørgelsespligt
      • 8.2. Forsørgelsesevne
        • 8.2.1. Selvforsørgelseskravet
        • 8.2.2. Krav om godtgørelse af forsørgelsesevne
      • 8.3. Dispensation fra selvforsørgelseskravet
    • 9. Sikkerhedsstillelse
    • 10. Boligkrav
      • 10.1. Betingelse og dispensationsadgang
      • 10.2. Boligkravets indhold
    • 11. Krav om integrationserklæring
    • 12. Tidligere samlivskriminalitet: 10 års-spærreperiode
    • 13. Krav om bestået danskprøve
    • 14. Overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse
    • 15. Supplerende betingelser for opholdstilladelse til børn
      • 15.1. Forsørgelses- og boligkrav
        • 15.1.1. Krav om selvforsørgelse og godtgørelse af forsørgelsesevne
        • 15.1.2. Boligkrav
      • 15.2. Integrationspotentiale
        • 15.2.1. Krav om grundlag for en vellykket integration
        • 15.2.2. Dispensationsadgang
      • 15.3. Hensyn til barnets tarv
        • 15.3.1. Tidligere opholdstilladelse bortfaldet
        • 15.3.2. Åbenbar modstrid med barnets tarv
      • 15.4. Spærreperiode for voldelige forældre m.fl.
    • 16. Administrative og processuelle spørgsmål i familiesammenføringssager
      • 16.1. Indgivelse og behandling af ansøgning
      • 16.2. Pas eller anden rejselegitimation
      • 16.3. Udstedelse af opholdstilladelse
      • 16.4. Domstolsprøvelse efter Udl. § 52
  • Litteratur
  • Om forfatterne
  • Nøgle til bogens henvisninger til Udlændingeloven
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Udlændingeret (4. udg.)

Af Bjørn Dilou Jacobsen , Niels Henrik Larsen , Nina Marie Lassen , Jesper Lindholm og Jens Vedsted-Hansen

Cover til: Udlændingeret (4. udg.)

4. udgave

20. februar 2017

  • e-ISBN: 9788771980790
  • p-ISBN: 9788757428728
  • Antal sider: 594
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Udlændingeret

Siden 3. udgaven af Udlændingeret udkom i 2006 har markante ændringer i de politiske hensyn og prioriteringer såvel som i de internationale forhold ført til gentagne ændringer af udlændingeloven. Bogen har derfor måttet gennemgå en omfattende revision for at kunne give en dækkende fremstilling af centrale spørgsmål vedrørende udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Foruden indgående behandling af reglerne om visum og indrejse opdaterer dette bind regler og praksis vedrørende asyl og familiesammenføring. Fremstillingen bygger på materiale fra Udlændingestyrelsen og især på praksis fra Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og domstolene. EU-harmoniseringen af asyl- og indvandringspolitikken, som på forskellig vis påvirker dansk udlændingeret, er ligeledes omtalt. Bogen henvender sig både til studerende og forskere og til praktikere i forvaltningen, domstolene, advokatsektoren og organisationsverdenen, som beskæftiger sig med juridiske spørgsmål i relation til udlændinges indrejse og ophold.

  • Bøger
  • /
    Cover af Udlændingeret
    Udlændingeret
  • / 4. udg. 2017

Udlændingeret (4. udg.)

4. udgave - 20. februar 2017

Af Bjørn Dilou Jacobsen , Niels Henrik Larsen , Nina Marie Lassen , Jesper Lindholm og Jens Vedsted-Hansen

Cover af Udlændingeret (4. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her