Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Forord
    • Forord
    • Notits om forfatterne
  • Del I. Familieformueret
    • Irene fik ret Om anpartssæreje, indtægter af gamle særejer og Højesterets dom af 3. november 2016
      • 1. Faktum
        • 1.1. Parternes forhold under ægteskabet og parternes bodeling i korte træk
        • 1.2. Den første erhvervelse
        • 1.3. Den anden erhvervelse
      • 2. Anpartssæreje
        • 2.1. Påstande
        • 2.2. Fællesejeprincippet, surrogationsprincippet og beskyttelse af den svage ægtefælle
        • 2.3. Delgaven vedrørende den første ejendom E1
        • 2.4. Erhvervelsen af den anden ejendom E2
        • 2.5. Højesterets konklusion
      • 3. Formuearten af indtægter af gamle særejer
        • 3.1. Indtægter af særeje er særeje
        • 3.2. Indtægter af særeje er fælleseje
        • 3.3. Højesterets afgørelse
        • 3.4. Højesterets flertal
        • 3.5. Højesterets mindretal
      • 4. Vores konklusion
    • Skattemæssige udfordringer med hidtidig fælles (ejer)bolig ved ægtefælleskiftet, som følge af separation eller skilsmisse
      • 1. Familieformueretligt udgangspunkt
      • 2. Tidligere fællesbolig ved separation/skilsmisse i skatteretligt perspektiv – indledende betragtninger
        • 2.1. Introduktion og begreber
      • 3. Beboerægtefællen
        • 3.1. Samlivsophævelsesperioden – Ejendomsværdiskat
        • 3.2. Samlivsophævelsesperioden – Husleje
        • 3.3. Samlivsophævelsesperioden – Renter
        • 3.4. Skifteperioden – Ejendomsværdiskat
        • 3.5. Skifteperioden – Husleje
        • 3.6. Skifteperioden – Renter
        • 3.7. Perioden efter afslutning af bodelingen/boopgørelsestidspunktet – Ejendomsværdiskat
        • 3.8. Perioden efter afslutning af bodelingen/boopgørelsestidspunktet – Husleje
        • 3.9. Perioden efter afslutning af bodelingen/boopgørelsestidspunktet – Renter
      • 4. Fraflytterægtefællen
        • 4.1. Samlivsophævelsesperioden – Ejendomsværdiskat
        • 4.2. Samlivsophævelsesperioden – Husleje
        • 4.3. Samlivsophævelsesperioden – Renter
        • 4.4. Skifteperioden – Ejendomsværdiskat
        • 4.5. Skifteperioden – Husleje
        • 4.6. Skifteperioden – Renter
        • 4.7. Perioden efter afslutning af bodelingen/boopgørelsestidspunktet – Ejendomsværdiskat
        • 4.8. Perioden efter afslutning af bodelingen/boopgørelsestidspunktet – Husleje
        • 4.9. Perioden efter afslutning af bodelingen/boopgørelsestidspunktet – Renter
    • Beregnet husleje i ægtefælleskifte
      • 1. Hvad er det for en »husleje«?
      • 2. Hvilken betydning får et sådan driftsover-/underskud?
      • 3. Baggrunden for at forlange husleje
      • 4. Fra hvornår skal der beregnes husleje?
      • 5. Hvad er rådighed?
      • 6. Ufrivillig lejer
      • 7. Hvad er løsningen?
      • 8. Særeje
      • 9. Ugifte samlevende
    • Hvordan sikres krav på salgssummen fra et efterfølgende salg?
      • 1. Indledning
      • 2. Pant, kaution og garanti
      • 3. Byrder
    • Pensioners behandling på ægtefælleskiftet
      • Indledning
      • Praktiske erfaringer fra befolkning og advokater
      • Retspraksis om pensioner på ægtefælleskiftet
      • Retsvirkningslovens § 16 b
      • Retsvirkningslovens § 16 c
      • Retsvirkningslovens § 16 d
      • Retsvirkningslovens § 16 e
      • Retsvirkningslovens § 16 f
      • Retsvirkningslovens §§ 16 g og h
      • Erfaringer og forslag til ændringer
      • § 16. h og livrenter
        • Baggrunden for den aftalemæssige begrænsning
        • Differencedelingsægtepagter og deling af livrenter:
        • § 16. g om pligtudtagelse og kontantudredning
      • Afsluttende bemærkninger
    • Muslimske ægteskabskontrakter som instrumenter for ligestilling mellem ægtefæller og harmonisering af forholdet mellem religiøs og verdslig ret
      • 1. Indledning
      • 2. Islamiske ægteskabers indgåelse og ophør
      • 3. Ægteskabers indgåelse og ophør efter dansk ret
      • 4. Islamiske ægteskabskontrakter
        • 4.1. Traditionelle kontrakter
        • 4.2. Moderne kontrakter
      • 5. Opsummering og konklusion
    • Fortsættelse af almene boliglejemål ved samlivsophævelse og død
      • 1. Indledning
      • 2. Fortsættelse af lejemål i tilfælde af dødsfald
      • 3. Fortsættelse i tilfælde af samlivsophævelse
      • 4. Særlige regler i udlejningsbekendtgørelsen om fortsættelse og overtagelse af medlemsanciennitet
      • 5. Tilfælde med flere personer som parter efter lejekontrakten
      • 6. Retsvirkningerne af fortsættelse af et lejemål
      • 7. Afsluttende bemærkninger
    • Prosessuelt barneperspektiv på deling av formue ved ekteskapets opphør
      • 1. Innledning
      • 2. Hvordan bør konfliktdempende delingsregler være utformet?
      • 3. Skjevdelingsreglene i praksis
      • 4. Fordeling etter innsats eller etter behov?
      • 5. Oppsummering og konklusjon
    • Familie- og arveret i praksis
      • 1. Indledning
      • 2. Nye takter på området – Retsvirkningslovsudvalget og det enstrengede system
        • 2.1. Retsvirkningslovsudvalget
        • 2.2. Bevægelse i retning af et én-strenget system?
      • 3. De nye tiltags egnethed – en praktikers vurdering
        • 3.1. Dele eller ikke dele ved ægteskabets ophør
        • 3.2. Arv og gave givet som særeje
        • 3.3. Mutterløsningen/konefinten – betænkningens forslag til § 31 om omstødelse af gaver mellem ægtefæller
        • 3.4. Særejegæld?
  • Del II. Arveret
    • Successionsrækkefølger En løsning for moderne familier eller en kilde til konflikter?
      • 1. Indledning
      • 2. Arven består af fast ejendom
      • 3. Arven består af penge
      • 5. Konklusion
    • Når ophavsmanden dør
      • 1. Indledning
      • 2. De arveretlige regler
        • 2.1. Den almindelige arveret
        • 2.2. Arvelader efterlader sig ikke arvinger
        • 2.3. Testamentariske forskrifter
        • 2.4. Naborettigheder
      • 3. Skifteformer
      • 4. Hvilke beføjelser overgår til arvingerne?
      • 5. Særlig påtaleret efter ophavsmandens død
        • 5.1. Inden ophavsrettens udløb
        • 5.2. Efter ophavsrettens udløb
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Dødslejegaver
      • 1. Indledning
      • 2. Dødslejegaver
        • 2.1. Generelt om arvelovsudvalgets justering af dødslejegaver
        • 2.2. Arvelovens § 93
        • 2.3. Særligt om gavebegrebet
        • 2.4. Artikler om dødslejegaver
        • 2.5. Er der ændringer i domspraksis?
        • 2.6. Betydningen af arvelovsudvalgets justering af dødslejebegrebet
      • 3. Nødvielser
      • 4. Afslutning
    • Bristende forudsætninger i arveretten – med særligt fokus på U 2016.519 H
      • 1. Indledning
        • 1.1. Læren om bristende forudsætninger
        • 1.2. Arvelovens specialbestemmelser om bristende forudsætninger i typetilfælde
        • 1.3. Virkningen af bristende forudsætninger efter AL § 77, stk. 1, nr. 2
      • 2. Testationer til tidligere stedbørn
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. Retspraksis efter den tidligere arvelov
          • 2.2.1. Indledning
          • 2.2.2. TFA2004.169Ø
          • 2.2.3. U 1951.274 H
        • 2.3. Retspraksis efter den gældende arvelov – U 2016.519 H
          • 2.3.1. Indledning
          • 2.3.2. De faktiske omstændigheder i sagen
          • 2.3.3. Dommens begrundelse og resultat
        • 2.4. Opsamling
    • Arveforordningen og Danmark
      • 1. Indledning
      • 2. Tilblivelsen og den lovmæssige ramme
      • 3. Danmarks stilling under arveforordningen
      • 4. Grundrids af arveforordningens regler om værneting og lovvalg
        • 4.1. Et generelt tilknytningsprincip
        • 4.2. Lovvalg og værnetingsaftaler
        • 4.3. Subsidiær kompetence
        • 4.4. Renvoi
      • 5. Sammenfatning
    • Borde lagen innehålla formkrav för hur testamente återkallas?1
      • 1. Inledning
      • 2. Bakgrunden till analysen: funktionerna med formkrav för testamente
      • 3. Synpunkter som talar för att formkrav bör gälla även för återkallelse av testamente
      • 4. Kompletterande synpunkter
      • 5. Synpunkter som talar mot formkrav
      • 6. Avslutande bedömning
  • Del III. Andet
    • Familieideologi og normer i retlig regulering af familien − Et retssociologisk perspektiv på familieretten
      • Indledning
      • Familieideologi og normer
      • Reglernes udformning – skift i retsformer
      • Virkninger af regler om tvungen fælles forældremyndighed
      • Sammenfatning og perspektivering
    • Forsikringsretlig identifikation mellem ægtefæller henholdsvis samlevende
      • 1. Indledning
      • 2. Identifikation mellem ægtefæller
        • 2.1. Lovbestemt identifikation
        • 2.2. Aftalebestemt identifikation
      • 3. Identifikation mellem samlevende
        • 3.1. Lovbestemt identifikation
        • 3.2. Aftalebestemt identifikation
      • 4. Norsk ret
      • 5. Svensk ret
      • 6. Sammenfatning
    • Arbejdsbetingede fosterskader
      • 1. Indledning
      • 2. Den beskyttede personkreds ved fosterskader
        • 2.1. ASL § 2, stk. 5
        • 2.2. ASL § 2, stk. 6
      • 3. Fosterskader
        • 3.1. Listesygdomme
        • 3.2. Andre sygdomme
      • 4. Erstatning/godtgørelse
      • 5. Anmeldelse
      • 6. Afslutning
    • »Det er så yndigt at følges ad«1 indtil ... Om ægtefælledrab
      • Lægdommere og strafferammesystemet
      • Drabssagen i U 1993.742 H
      • Den politiske kritik
      • Højesteretspræsidentens indgriben og U 2010.119 H
      • Voteringerne i 1993-sagen
      • Lærdommen
    • Er det strafbart at leve sammen med en kriminel?
      • Indledning
      • Generelt om ansvar for andres forbrydelser
        • Regulering af narkotika og skydevåben
      • Hvornår er man i besiddelse af noget?
        • Medvirken til besiddelse
        • Praksis
        • Narkotika
        • Skydevåben
        • Samleveres ansvar ved den andens besiddelse af narkotika eller våben
      • Konklusioner
    • Børn og unge som forbrugere i en teknologiseret verden – og lidt om Pokémon Go
      • 1. Baggrunden for denne artikel
      • 2. Børn og unges økonomiske råden
      • 3. Markedsføring over for børn og unge
      • 4. Forbrugerombudsmandens vejledning om Børn, unge og markedsføring
        • 4.1. Aldersfiltre
      • 5. Skjult reklame
      • 6. Pokémon Go
      • 7. Konklusion
    • Værgemålssurrogater – fremtidsfuldmagt eller generalfuldmagt som alternativ til værgemål
      • 1. De fremtidige valgmuligheder
      • 2. Generalfuldmagt
      • 3. Fremtidsfuldmagt
      • 4. Afslutning – nøgle til valgmulighederne mellem værgemål, generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt
    • Voksne inhabile og de pårørendes rolle – Udvalgte tendenser i den retlige positionering af de pårørende (særligt ægtefællen) over for inhabile voksne
      • 1. Indledning
      • 2. Internationale tendenser
        • 2.1. Støttede beslutningsprocesser som alternativ til repræsentanter (herunder som alternativ til værger)
        • 2.2. Europarådets rekommendation og lov om fremtidsfuldmagter
      • 3. Habilitet i dansk ret
      • 4. Værgemål
        • 4.1. Ægtefællen som værge
      • 5. Ægtefællers adgang til at repræsentere hinanden efter ægteskabslovgivningen
        • 5.1. Husholdningsfuldmagten
        • 5.2. Negotiorum gestio-reglen
      • 6. Kompetencemangler og pårørende i serviceloven
        • 6.1. Magtanvendelsesreglerne: Pårørendes klageadgang
        • 6.2. Magtanvendelsesreglerne: Ægtefællens rolle i flytteafgørelser
      • 6. Kompetencemangler og pårørende i arveretten
      • 7. Konklusion
    • Finansielle god skik-regler Civilretlig betydning og praktiske konsekvenser
      • 1. Reglerne
      • 2. Baggrund
      • 3. Kundereglernes udbygning
      • 4. Samspillet mellem offentlig ret og privatret
        • 4.1. Finanstilsynet og den finansielle virksomhed
        • 4.2. Finanstilsynet og kunderne
        • 4.3. Den finansielle virksomhed og kunden – den civilretlige betydning af god skik-regler
      • 5. Praktiske konsekvenser
    • Vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde
      • 1. Indledning
      • 2. Forarbejder til erhvervsfondslovene
      • 3. Vedtægtsændringer der ikke kræver Civilstyrelsens samtykke
      • 4. Er den eksisterende ordning af vedtægtsændringer hensigtsmæssig?
      • 5. Sammenfatning
  • Bibliografi over professor, dr.jur. Irene Nørgaards litterære juridiske produktion

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Festskrift til Irene Nørgaard (1. udg.)

Af Caroline Adolphsen , Helle Isager , Eva Naur og Anne-Dorte Bruun Nielsen

Cover til: Festskrift til Irene Nørgaard (1. udg.)

1. udgave

12. maj 2017

  • e-ISBN: 9788771980837
  • p-ISBN: 9788757436877
  • Antal sider: 410
  • Bogtype: Festskrift

Da professor Irene Nørgaard i sommeren 2017 takker af efter at have været ansat på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siden august 1983, fandt kolleger det som en must, at dette måtte markeres med et festskrift. Der findes få ansatte på universiteterne, der har været synonym med deres fag i samme grad som Irene Nørgaard. Gennem mere end 30 år har hun været med til at bære og forme fagene familie- og arveret på Aarhus Universitet – i flere år endda helt alene – og jurastuderende fra Aarhus kan ikke sige »bodel«, »særeje« eller »pensionsrettigheder« uden at tænke på Irene.

  • Bøger
  • /
    Cover af Festskrift til Irene Nørgaard
    Festskrift til Irene Nørgaard
  • / 1. udg. 2017

Festskrift til Irene Nørgaard (1. udg.)

1. udgave - 12. maj 2017

Af Caroline Adolphsen , Helle Isager , Eva Naur og Anne-Dorte Bruun Nielsen

Cover af Festskrift til Irene Nørgaard (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her