Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
      • Forord
    • Del I. Retskilder
      • Kapitel 1. Indledning til retskilder
        • 1. Bogens formål og struktur
          • 1.1. Bogens formål
          • 1.2. Bogens struktur
        • 2. Juraens hus
          • 2.1. Retsvidenskab
            • 2.1.1. Retskildelære
            • 2.1.2. Retskildebegrebet
            • 2.1.3. Retsdogmatik
            • 2.1.4. De lege lata
            • 2.1.5. Retspolitik
            • 2.1.6. Komparativ ret
            • 2.1.7. Retshistorie
            • 2.1.8. Retssociologi
          • 2.2. Retssystemet
            • 2.2.1. Offentlig ret
            • 2.2.2. Privatret
        • 3. Den juridiske arbejdsplads
          • 3.1. Faktum, retsfaktum, jus og retsfølge
        • 4. Retskildelære og retsdogmatik i et evolutionært, internationalt og europæisk perspektiv
        • 5. Dynamikken i retssystemet
        • 6. Kilder og metode i videnskabeligt arbejde
          • 6.1. Betydningen af videnskabelige spørgsmål
          • 6.2. Samfundsvidenskabens felt
          • 6.3. Juridisk informationssøgning
            • 6.3.1. EU’s retskilder
            • 6.3.2. Folkeretlige kilder
            • 6.3.3. Danske kilder
            • 6.3.4. Uskrevne kilder
      • Kapitel 2. Regulering
        • 1. Indledning
          • 1.1. Begrebet regulering
          • 1.2. Kompetencenormer og forholdsnormer (pligtnormer)
            • 1.2.1. Kompetencenormer
            • 1.2.2. Pligtnormer
            • 1.2.3. Normer, regler, principper, regeren (governance), mv.
              • 1.2.3.1. Retsregler
              • 1.2.3.2. Retsprincipper
            • 1.2.4. Afvejningsnormer
          • 1.3. Monisme og dualisme
        • 2. Det danske reguleringshierarki
          • 2.1. Den danske forfatning. Grundloven
            • 2.1.1. De øverste statsorganer: den lovgivende, udøvende og dømmende magt
              • 2.1.1.1. Den lovgivende magt
              • 2.1.1.2. Den udøvende magt
              • 2.1.1.3. Den dømmende magt
            • 2.1.2. Den danske grundlov udfordres af EU-udviklingen
              • 2.1.2.1. Danske domstole er samtidig fællesskabsdomstole
              • 2.1.2.2. Traktat- og grundlovsændringer
          • 2.2. Almindelig lovgivning
            • 2.2.1. Forskellige typer lovgivning
            • 2.2.2. Lovgivningsprocessen
              • 2.2.2.1. Sagkyndige udvalg
              • 2.2.2.2. Behandlingen i ministeriet. Høring af andre, bl.a. EU-Kommissionen
              • 2.2.2.3. Behandling i Folketinget
            • 2.2.3. Forarbejder (motiverne)
            • 2.2.4. Bemærkninger til lovforslag
            • 2.2.5. Lovens stadfæstelse og kundgørelse
              • 2.2.5.1. Lovtidende
              • 2.2.5.2. Lovbekendtgørelser
              • 2.2.5.3. Ministerialtidende
              • 2.2.5.4. Retsinformation
              • 2.2.5.5. Andre lovsamlinger og lovkommentarer
            • 2.2.6. Loves opbygning
            • 2.2.7. Loves indhold. Den materielle lovgivningskompetence
          • 2.3. Administrative forskrifter
            • 2.3.1. Bekendtgørelser
            • 2.3.2. Cirkulærer
            • 2.3.3. Andre administrative retsakter, herunder ikke-bindende regulering
            • 2.3.4. Findesteder for administrative forskrifter
        • 3. EU-regulering
          • 3.1. Den historiske udvikling
            • 3.1.1. Generelt
            • 3.1.2. Baggrund: 2. verdenskrig
            • 3.1.3. EKSF-Traktaten 1951 (udløbet i 2002)
            • 3.1.4. EØF - og EURATOM-Traktaterne 1957
            • 3.1.5. Den Europæiske Fælles Akt 1986
            • 3.1.6. Maastricht-Traktaten 1992
            • 3.1.7. Amsterdam-Traktaten 1999
            • 3.1.8. Nice-Traktaten 2001
            • 3.1.9. Den ikke gennemførte forfatningstraktat 2004
            • 3.1.10. Lissabon-Traktaten
          • 3.2. EU’s institutioner. Den institutionelle balance (magtfordelingen) i EU
            • 3.2.1. Europa-Parlamentet
            • 3.2.2. Det Europæiske Råd
            • 3.2.3. Rådet
            • 3.2.4. Kommissionen
            • 3.2.5. Den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
            • 3.2.6. EU-Domstolen
          • 3.3. Retskilderne i EU
            • 3.3.1. EU’s traktatgrundlag i TEU og TEUF
            • 3.3.2. Chartret. Grundlæggende rettigheder og almindelige retsprincipper i EU-retten
            • 3.3.3. Bindende sekundærregulering
              • 3.3.3.1. Forordninger
              • 3.3.3.2. Direktiver
              • 3.3.3.3. Afgørelser
              • 3.3.3.4. Andre bindende retsakter
              • 3.3.3.5. Forarbejder til sekundærregulering
            • 3.3.4. Ikke-bindende EU-ret. Soft law
              • 3.3.4.1. Henstillinger og udtalelser
              • 3.3.4.2. Nye styreformer
              • 3.3.4.3. Europa 2020-strategien
          • 3.4. EU-rettens virkning i national ret
            • 3.4.1. Direkte virkning
            • 3.4.2. Forrang
            • 3.4.3. EU-konform fortolkning
            • 3.4.4. Effektiv judiciel beskyttelse
            • 3.4.5. Medlemsstaternes erstatningsansvar
          • 3.5. Krav til, hvilke nationale retskilder, der kan implementere EU-ret
            • 3.5.1. Lovgivning og bindende administrative forskrifter
            • 3.5.2. Nationale lovforarbejder
            • 3.5.3. Doms- og administrativ praksis
            • 3.5.4. Kollektive overenskomster
            • 3.5.5. Generalklausuler
            • 3.5.6. Skal rammedirektiver implementeres ved rammelove?
            • 3.5.7. Skal ikke-bindende dele af et direktiv implementeres?
            • 3.5.8. Sondringen mellem privat og offentlig ret ved implementering af direktiver
        • 4. Folkeretlig regulering
          • 4.1. Folkeretssubjekter
          • 4.2. Generelt om folkerettens kilder
            • 4.2.1. Art. 38 i statutten for Den Internationale Domstol
            • 4.2.2. Wiener-konventionen om traktatretten
              • 4.2.2.1. Begreber
              • 4.2.2.2. Traktaters indgåelse, ugyldighed og ophør
              • 4.2.2.3. Interne nationale regler vedrørende kompetence
              • 4.2.2.3. Jus cogens
          • 4.3. EMRK og EMD
          • 4.4. Folkeretlige regler indgået i EU-regi
            • 4.4.1. Traktater med tredjelande
            • 4.4.2. EU’s og Medlemsstaternes traktatkompetence
            • 4.4.3. Begrænsninger i medlemslandenes traktatkompetence af hensyn til EU
          • 4.5. Opfyldelse af traktatforpligtelser
            • 4.5.1. Den folkeretlige opfyldelsespligt
            • 4.5.2. Særlig inkorporering . Danmark som folkeretssubjekt
            • 4.5.3. Omskrivning eller inkorporering i originaltekst
            • 4.5.4. Normharmoni. Løbende opfyldelse i praksis. Fortolkningsreglen, formodningsreglen og instruktionsreglen
          • 4.6. Folkeretlig soft law
      • Kapitel 3. Praksis og uskreven ret
        • 1. Indledning
        • 2. Domspraksis. Præjudikater
          • 2.1. Grunde der taler for eller imod at tillægge præjudikater retskildeværdi
          • 2.2. Danske judicielle afgørelser
          • 2.3. Præjudikatvirkningen af EU-domme
            • 2.3.1. Præjudicielle afgørelser
            • 2.3.2. Hvem kan spørge? Hvilke nationale instanser er en ret efter art. 267 TEUF?
              • 2.3.2.1. Hvornår er der pligt til at spørge?
              • 2.3.2.2. Hvad kan EU-Domstolen udtale sig om?
            • 2.3.3. EU-dommes præjudikatvirkning i forhold til nationale domstole
            • 2.3.4. I forhold til EU-Domstolen selv
            • 2.3.5. Udtalelser fra generaladvokaterne
            • 2.3.6. EU’s betydning for præjudikatdannelsen på nationalt niveau
          • 2.4. Folkeretlig domspraksis
          • 2.5. Domstolenes offentlighedsstrategi
            • 2.5.1. EU’s offentlighedspolitik
            • 2.5.2. Danske klagenævns offentlighedspolitik
            • 2.5.3. Danske domstoles offentlighedspolitik
              • 2.5.3.1. Kommercialiseret, halvhemmelig offentlighedsstategi
              • 2.5.3.2. Aktindsigt i domme efter retsplejeloven
          • 2.6. Fortolkning af præjudikater
        • 3. Administrativ praksis
          • 3.1. Praksis fra almindelige forvaltningsmyndigheder
          • 3.2. Praksis fra administrative klagenævn og lignende
        • 4. Folketingets Ombudsmand
        • 5. Juridisk forskningspraksis som retskilde
        • 6. Retssædvaner og kutymer
          • 6.1. Begreb
          • 6.2. Betingelser for at der foreligger en retssædvane
            • 6.2.1. Almindeligt, stadigt og længe
            • 6.2.2. Følelse af forpligtelse
            • 6.2.3. Personkreds. Kendskab til sædvanen
            • 6.2.4. Rimelighedscensur
            • 6.2.5. Retsområder, hvor sædvaner /kutymer spiller en stor rolle
          • 6.3. Folkeretlige sædvaner
          • 6.4. EU-retlige sædvaner
        • 7. Aftalepraksis
          • 7.1. Aftaleregulering
            • 7.1.1. Kontraktregulering inter partes
            • 7.1.2. Den historiske baggrund
            • 7.1.3. Europæisering af kontraktretten i EU-regi
            • 7.1.4. Deklaratorisk og præceptiv lovgivning
            • 7.1.5. Forholdet mellem aftaleregulering og kutyme og god skik regler
            • 7.1.6. Kontraktkoncipering
            • 7.1.7. Eksempler på uniforme kontraktdokumenter og lignende
            • 2.4.8. Virksomheders kontraktpraksis . Forholdet til andre end parterne i kontrakten
          • 7.2. Selv- og samregulering
        • 8. Almindelige retsprincipper
          • 8.1. Ændring i retskildestruktur: Gradvis kodifikation af grundlæggende rettigheder
          • 8.2. Anvendelsesområde
        • 9. Forholdets natur
          • 9.1. Hvad er forholdets natur ?
          • 9.2. orholdets natur som fortolkningsbaggrund
          • 9.3. Forholdets natur som selvstændig retskilde
          • 9.4. Betydningen af forholdets natur
          • 9.5. Sager med folkeretlige elementer
          • 9.6. Sager med EU-retlige aspekter
          • 9.7. Forholdets natur i den juridiske litteratur
          • 9.8. Ændrede systematiske snit
      • Kapitel 4. Retsdogmatisk fortolkning
        • 1. Indledning
        • 2. EU-konform fortolkning
          • 2.1. EU-Domstolens praksis
            • 2.1.1. Hjemmel for pligten til EU-konform fortolkning
            • 2.1.2. Hvem har pligt til EU-konform fortolkning ?
            • 2.1.3. Hvilke dele af EU-retten og national ret er omfattet?
            • 2.1.4. Virkning i forhold til private og det offentlige
            • 2.1.5. Fra hvilket tidspunkt skal der fortolkes EU-konformt?
            • 2.1.6. Grænser for pligten til EU-konform fortolkning
              • 2.1.6.1. Almindelige retsprincipper
              • 2.1.6.2. Contra legem
            • 2.1.7. Konsekvenser af pligten til EU-konform fortolkning
          • 2.2. Danske domstoles brug af EU-konform fortolkning, særlig Højesterets anvendelse af princippet i ferielovsagen og Ajos-sagen
            • 2.2.1. Ferielov-sagen
              • 2.2.1.1. EU-regler om ferie
              • 2.2.1.2. Den danske ferielovsag
              • 2.2.1.2. Statsligt erstatningsansvar
            • 2.2.2. Ajos-sagen
        • 3. Ordlydsfortolkning
          • 3.1. Flere samtidig gyldige sproglige versioner
            • 3.1.1. Sammenligning af de sproglige versioner
            • 3.1.2. Særlige begreber
          • 3.2. Ikke autentiske tekster
            • 3.2.1. Menneskerettigheder
            • 3.2.2. Internationale handelsforhold
        • 4. Placering af den fortolkede bestemmelse i dens kontekst
          • 4.1. Præciserende fortolkning
          • 4.2. Indskrænkende fortolkning
          • 4.3. Udvidende fortolkning. Analogi
          • 4.4. Modsætningsslutninger
          • 4.5. Forholdet mellem EU-ret og national ret
          • 4.6. Rangforholdet mellem folkeret og EU-ret
          • 4.7. Valg mellem retsregler (lex superior, lex specialis, lex posterior mv.)
            • 4.7.1. Lex superior-princippet
              • 4.7.1.1. Grundloven
              • 4.7.1.2. Bekendtgørelse
              • 4.7.1.3. Cirkulære
              • 4.7.1.4. EU-ret
              • 4.7.1.5. Folkeret
            • 4.7.2. Lex specialis-princippet
            • 4.7.3. Lex posterior-princippet
            • 4.7.4. Andre tilfælde
        • 5. Fortolkning ud fra retssystemet som helhed
        • 6. Hensyn til rettens udviklingstrin på fortolkningstidspunktet
        • 7. Hensyn til den sociale, tekniske og lignende udvikling
        • 8. Fortolkning i lyset af alle relevante bestemmelsers formål. Teleologisk fortolkning
          • 8.1. Subjektiv fortolkning
            • 8.1.1. Danske domstoles praksis
            • 8.1.2. Argumenter for og imod at bruge forarbejder
            • 8.1.3. Forarbejder til EU-retlige regler
            • 8.1.4. Implementering af EU-regler gennem forarbejder
            • 8.1.5. Internationale forarbejder
            • 8.1.6. Efterarbejder og lex futura
          • 8.2. Objektiv formålsfortolkning (teleologisk fortolkning)
          • 8.3. Områder hvor der i særlig grad fortolkes objektivt
        • 9. Fortolkning af love med international baggrund
          • 9.1. Ældre teori
          • 9.2. CISG
        • 10. Komparativ metode
    • Del II. Retsteorier
      • Kapitel 5. Introduktion til retsfilosofi
        • 1. Indledning
        • 2. Videnskabsteori, filosofi og retsfilosofi
          • 2.1. Videnskabsteori
          • 2.2. Filosofi
            • 2.2.1. Platons hulelignelse
            • 2.2.2. Aristoteles
              • 2.2.2.1. Aristoteles ’ opdeling i viden og retsvidenskaben
              • 2.2.2.2. Aristoteles og lovgivningen
          • 2.3. Retsfilosofi
            • 2.3.1. Retsfilosofiens forandring over tid
            • 2.3.2. Definition af retsfilosofi
        • 3. Sammenhæng mellem retsfilosofi og retsvidenskab
          • 3.1. Juraens hus, stueetagen og retsvidenskaben
          • 3.2. Første sal og retsfilosofien
          • 3.3. En suite metaforen og retsteorierne på 1. sal
          • 3.4. Fag-reflektivt perspektiv
        • 4. Historie og retsfilosofi
          • 4.1. Romerretten
          • 4.2. Dansk oldtid
          • 4.3. Kanonisk ret
          • 4.4. Den danske middelalder
          • 4.5. Renæssancen
            • 4.5.1. Reformationen og kirken
            • 4.5.2. Reformationen og universitetet
            • 4.5.3. Reformationen og domstolene
          • 4.6. Enevælden og Danske Lov
          • 4.7. Oplysningstiden
          • 4.8. Grundloven
          • 4.9. Retten i dag
        • 5. Retsfilosofiens udvikling og retninger
          • 5.1. Kritiske retsteorier
            • 5.1.1. Kønsperspektivet på retten
            • 5.1.2. Retsøkonomi
            • 5.1.3. Andre kritiske retsteorier
          • 5.2. Nyere dansk retsfilosofi
        • 6. Opsummering
      • Kapitel 6. Naturretten
        • 1. Indledning
          • 1.1. Naturretten som retsfilosofi
          • 1.2. Naturrettens oprindelse
            • 1.2.1. Den babylonske lov – Code Hammurabi
            • 1.2.2. Platon og Aristoteles
            • 1.2.3. Stoikerne og romerne
            • 1.2.4. Den kristne naturret – Katolicismen og kanonisk ret
              • 1.2.4.1. Kanonisk ret
              • 1.2.4.2. Skolastisk naturret
              • 1.2.4.3. Thomas Aquinas
        • 2. Naturrettens grundelementer
          • 2.1. Normsystemets retlige gyldighed
          • 2.2. Overnormen
          • 2.3. Relativ og hypotetisk naturret
          • 2.4. Overnormen a priori
          • 2.5. Ugeografisk overnorm
          • 2.6. Naturrettens grundproblem
        • 3. Den rationalistiske (klassiske) naturret i det 17. og 18. århundrede
          • 3.1. Monarkiernes sammenbrud
          • 3.2. Samfundskontrakten
          • 3.3. Frihed og lighed
          • 3.4. Montesquieu
        • 4. Overgangen til retspositivismen
          • 4.1. Det positivistiske gældebegreb
          • 4.2. Lovpositivisme
        • 5. Den moderne vestlige naturret – efter 2. verdenskrig
          • 5.1. Nürnberg
          • 5.2. Nutidens naturretlige teorier
          • 5.3. Den moderne naturret og moderne retfærdighedsteori
            • 5.3.1. Dworkin, Weinberger og Hart
              • 5.3.1.1. Dworkin
              • 5.3.1.2. Weinberger
              • 5.3.1.3. Hart
          • 5.4. Lissabon-traktaten som vor tids naturretlige kodifikation
        • 6. Opsummering
      • Kapitel 7. Hermeneutik
        • 1. Indledning
          • 1.1. Reformationen – Luther
          • 1.2. Det 19. århundrede – Schleiermarcher
        • 2. Hermeneutikkens to retninger
          • 2.1. Hermeneutik som fortolkningslære
          • 2.2. Hermeneutik som videnskabsteori
        • 3. Hermeneutikkens principper
          • 3.1. Helhed og del
          • 3.2. Forforståelse
          • 3.3. Den hermeneutiske cirkel
          • 3.4. Hermeneutikkens tre grundelementer
        • 4. Juridisk-hermeneutisk-cirkel
        • 5. Hermeneutik som retsteori
        • 6. Et eksempel på hermeneutisk fortolkningsstil
        • 7. Opsummering
      • Kapitel 8. Retspositivisme
        • 1. Indledning
        • 2. Engelsk retspositivisme i det 18.-19. århundrede
          • 2.1. Befalingsteorien
          • 2.2. Utilitarismen
        • 3. Tysk retspositivisme
          • 3.1. Kants rets- og moralfilosofi
          • 3.2. Den historiske skole
        • 4. Dansk teori i det 19. og tidlige 20. århundrede
        • 5. Kelsens rene retslære
          • 5.1. Den rene retslæres videnskabsteoretiske udgangspunkt
          • 5.2. Forholdet mellem ret, moral og det faktiske (empiriske) i den rene retslære
          • 5.3. Den rene retslæres hovedproblemer
          • 5.4. Den rene retslæres adressater
          • 5.5. Statiske og dynamiske normsystemer i den rene retslære
          • 5.6. Kriteriet for en norms gyldighed i den rene retslære
          • 5.7. Den rene retslæres grundnorm
          • 5.8. Retssystemet i den rene retslære
          • 5.9. Ret og stat i den rene retslære
          • 5.10. National ret og folkeret
        • 6. Harts retsteori
          • 6.1. Ordinary-language
          • 6.2. The gun-man model
          • 6.3. Primary and secondary rules (pligtnormer og kompetencenormer)
          • 6.4. »Rule of recognition« og gyldighed. »Soft positivism«
          • 6.5. Interne og eksterne synsvinkler. Gyldighed og gælden (social effektivitet)
          • 6.6. Harts og Dworkins diskussion om Rules og Principles
        • 7. Institutionel retsteori
          • 7.1. Institutionel teori i jura, samfundsvidenskab og økonomi
          • 7.2. Formålet med institutionel ret steori
          • 7.3. Institutionelle fakta og »rå fakta
          • 7.4. Sande sætninger i institutionel ret steori
          • 7.5. Institutionel retsteori og begrebet gyldig ret
        • 8. Kritisk retspositivisme
          • 8.1. Rettens to ansigter
          • 8.2. Gyldighed og gælden
          • 8.3. Rettens lagdeling
          • 8.4. Kritisk potentiale
          • 8.5. Forholdet til EU
        • 9. Retspositivisme og realistisk retsteori
      • Kapitel 9. Realistisk retsteori
        • 1. Indledning
        • 2. Grundlaget for de realistiske retsteorier
          • 2.1. Axel Hägerström
          • 2.2. Ideologisk og behavioristisk realisme
          • 2.3. Retsrealismen og retsidealismen
        • 3. Alf Ross og realistisk retsteori
          • 3.1. Alf Ross og gældebegrebet
          • 3.2. Alf Ross og retsnormerne
            • 3.2.1. Forholdsnormer og kompetencenormerne
          • 3.3. Alf Ross og prognoseteorien
          • 3.4. Alf Ross og retskilderne
          • 3.5. Sammenhængen i retssystemet
          • 3.6. Verifikation
          • 3.7. Alf Ross og retspolitik
          • 3.8. Alf Ross ’ analyse af retsinstitutter
          • 3.9. Kritik af Ross
          • 3.10. Nutidig tilgang til Alf Ross
        • 4. Eckhoffs retskildelære
        • 5. Amerikansk realistisk retsteori
        • 6. Empirisk retsrealisme
        • 7. Opsummering
      • Kapitel 10. Kønsperspektiv på retten
        • 1. Indledning
        • 2. Forskellige kønsperspektiver
          • 2.1. Kønsperspektiver i tilgrænsende fag som sociologi og økonomi
          • 2.2. Kønsforskning inden for juraen
          • 2.3. Integrering af køn i den retlige selvforståelse
          • 2.4. Den sociale konstruktion af køn på individ- og institutionelt niveau
        • 3. Hvad er kønsligestilling ?
          • 3.1. Europarådets definition: Lige synlighed, lige indflydelse og lige deltagelse
          • 3.2. Ligestillingsbegrebet i EU- og EUF-traktaterne
          • 3.3. Ligestillingsbegrebet i regler, der forbyder forskelsbehandling pga. køn
            • 3.3.1. Direkte forskelsbehandling
            • 3.3.2. Indirekte forskelsbehandling
            • 3.3.3. Kønschikane
            • 3.3.4. Sexchikane
            • 3.3.5. Formel og materiel (reel) ligestilling. Positiv særbehandling
            • 3.3.6. EU’s ligestillingsstrategi i 2017
          • 3.4. Kønsneutral overflade, men hverken formel eller reel ligestilling
            • 3.4.1. Empiriske studier af kvinder i bestyrelser
          • 3.5. Stereotype kønsroller. CEDAW
          • 3.6. Køn som relevant kriterium
        • 4. Kønsmainstreaming/integrering af kønsligestillingsperspektiver
          • 4.1. Begreb
          • 4.2. Metoder
            • 4.2.1. 3R-metoden
            • 4.2.2. Statistiske, sociologiske og retssociologiske undersøgelser
            • 4.2.3. Law and Economics
          • 4.3. Dynamisk perspektiv
        • 5. Integrering af et kønsligestillingsperspektiv i alle retskilder
          • 5.1. Af områdets almindelige aktører
          • 5.2. Almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder
          • 5.3. Regulering (lovgivning i vid forstand)
          • 5.4. Retspraksis
            • 5.4.1. Domstolene har efter art. 8 TEUF på EU-regulerede områder pligt til at søge at fremme ligestilling ved deres fortolkninger
            • 5.4.2. Judiciel aktivisme fra bunden af domstolshierarkiet
            • 5.4.3. Fører et kønsligestillingsperspektiv til, at der lægges større vægt på materiale fra bunden af domstolshierarkiet?
          • 5.5. Den juridiske litteratur, forholdets natur og lignende
            • 5.5.1. Forholdets natur som værdistandpunkter
            • 5.5.2. Stereotype kønsroller i den juridiske litteratur
            • 5.5.3. Kønsligestilling som en overset, glemt eller fravalgt dimension
        • 6. Eklektisk brug af retsteorier
          • 6.1. Professionsbindingen og kønsskævheden i realistisk retsteori
          • 6.2. Domstolenes kønssammensætning
        • 7. Afrunding
      • Kapitel 11. Retsøkonomi
        • 1. Indledning
          • 1.1. Retsøkonomiens analyseniveau
        • 2. Retsøkonomi og retsvidenskab generelt
          • 2.1. Retsøkonomi er økonomisk videnskab
          • 2.2. Retsøkonomi: Forklaringsredskab og supplement til den juridiske videnskab
        • 3. Økonomisk metodologi og forskellige økonomiske teorier
          • 3.1. Klassisk økonomisk teori
          • 3.2. Neoklassisk teori
          • 3.3. Nyttebegrebet
          • 3.4. Institutionel teori
          • 3.5. Retsøkonomiens analyseenhed
          • 3.6. Samfundsniveau og kontraktniveau
          • 3.7. Markedsøkonomi og social markedsøkonomi – USA og EU i økonomisk teori
            • 3.7.1. EU og social markedsøkonomi
            • 3.7.2. USA og markedsøkonomi
            • 3.7.3. Analytisk perspektiv
        • 4. Retsøkonomi og retsfilosofien
          • 4.1. Common sense ctr. økonomisk teori
          • 4.2. Richard A. Posner
          • 4.3. Realistisk retsteori og retsøkonomi
          • 4.4. EU-retten og økonomi
        • 5. Økonomiske betragtninger i retsvidenskaben
          • 5.1. Økonomiske formål med juridiske regler
          • 5.2. Den erhvervsjuridiske metode
        • 6. Generelt om retspolitik
          • 6.1. Retspolitik som videnskab
          • 6.2. Retsdogmatik og retspolitik
          • 6.3. Retspolitiske diskussioner
          • 6.4. Videnskabelig retspolitik via retsøkonomi
          • 6.5. Retspolitiske analyser og økonomisk teori
          • 6.6. Retspolitik og økonomisk teori i integrerede analyser
          • 6.7. Regulering og økonomisk konsekvensvurdering
        • 7. Retsøkonomi og komparativ ret
          • 7.1. Komparativ juridisk og retsøkonomisk metode
        • 8. Det videnskabelige spørgsmål
          • 8.1. Spørgsmålets (problemformuleringens) betydning
          • 8.2. Samfundsvidenskabens felt
          • 8.3. Samfundsvidenskabelig analyse
            • 8.3.1. Kort om den juridiske analyse i projektet
            • 8.3.2. Kort om den økonomiske analyse i projektet
              • 8.3.2.1. Kvalitativ/kvantitativ mv.
            • 8.3.3. Kort om den integrerede analyse i projektet
        • 9. Opsummering
      • Kapitel 12. Europæisk realistisk retspositivisme
        • 1. Indledning
        • 2. Retten som system i EU
        • 3. EU-udviklingen som udfordring til retsfilosofien
          • 2.1. Ret uden forankring i en nationalstat
          • 2.2. Ændret rollefordeling mellem centrale aktører (lovgivere, domstole, m.fl.)
            • 2.2.1. Svækkelse af nationale lovgiveres rolle
            • 2.2.2. Svækkelse af top-domstoles rolle
            • 2.2.3. Svækkelse af visse retskilder
        • 3. Retskilder og gældebegrebet i europæisk realistisk retspositivisme Retspositivisme
          • 3.1. Syntese
          • 3.2. Retskildedefinitionen
          • 3.3. Gyldighedsbegrebet (gældende ret)
            • 3.3.1. Om Ajos-sagen s udfald er gyldig (gældende) ret
          • 3.4. Retsteoretiske samspil mellem EU-ret og national ret
            • 3.4.1. Retspositivismen
            • 3.4.2. Naturretten
            • 3.4.3. Institutionel retsteori
            • 3.4.4. Kelsens rene retslære
            • 3.4.5. Dowrick og Hart
            • 3.4.6. Alf Ross
            • 3.4.7. Europæisk realistisk retspositivisme
        • 5. Europæisk realistisk retspositivisme og European New Legal Realism
        • 6. Konklusion
    • Bibliografi
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Retskilder og retsteorier (5. udg.)

    Af Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

    Cover til: Retskilder og retsteorier (5. udg.)

    5. udgave

    24. august 2017

    • e-ISBN: 9788771981421
    • p-ISBN: 9788757437645
    • Antal sider: 510
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Almene emner,
    • Retsinformation,
    • Retsteori

    Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme. Bogen består af to dele. I Del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU, TEUF, Chartret om grundlæggende rettigheder) og EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) samt folkeretlige traktater. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og forskningspraksis) og uskreven ret (almindelige retsprincipper og forholdets natur). I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter. I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behandles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12). Europæisk, realistisk retspositivisme er en syntese af retspositivismen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan anses for gyldig ret (gældende ret) at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Retskilder og retsteorier
      Retskilder og retsteorier
    • / 5. udg. 2017

    Retskilder og retsteorier (5. udg.)

    Af Christina D. Tvarnø og Ruth Nielsen

    Cover af Retskilder og retsteorier (5. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her