Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Forord
  • NORDEN
    • The Nordic Corporate Governance Model: A comparative study of the corporate governance frameworks of the four major Nordic countries
      • 1. The Study
      • 2. Main pillars of Nordic Corporate Governance
        • 2.1. Concentrated ownership of listed companies
        • 2.2. A strictly hierarchical governance structure
        • 2.3. Far-reaching shareholder minority protection
      • 3. Governance Strategy Implications: the Nordic vs. the Anglo-American Approach
        • 3.1. The classic Anglo-American approach
        • 3.2. The Nordic approach
      • 4. Will the Nordic Model Prevail?
        • 4.1. Major Threats to the Model
        • 4.2. Proposed Remedy Action
    • Svensk aktiebolagslagsrätt – några utvecklingslinjer
      • 1. Historik
        • 1.1. 1848 års aktiebolagslag
        • 1.2. 1895 års aktiebolagslag
        • 1.3. 1910 års aktiebolagslag
        • 1.4. 1944 års aktiebolagslag
        • 1.5. 1975 års aktiebolagslag
        • 1.6. 2005 års aktiebolagslag
      • 2. Gällande rätt
        • 2.1. Privata och publika aktiebolag
        • 2.2. Om privata aktiebolag
        • 2.3. Om publika aktiebolag
        • 2.4. Självreglering
        • 2.5. EU:s krav
      • 3. Avslutning
    • Norsk selskapsrett. Utvikling og status
      • 1. Aksjelovgivning. Tidligere lovgivning
      • 2. Norsk aksjelovgivning og nordisk samarbeid
      • 3. Utviklingstrekk
        • 3.1. Skifte i synet på lovgivningens oppgaver
        • 3.2. Fra én til to aksjelover
        • 3.3. Modernisering og forenkling
        • 3.4. Kapitalreglene
        • 3.5. Organisatoriske regler
        • 3.6. Elektroniske løsninger
        • 3.7. EU – lovgivningen
      • 4. Status
    • Icelandic company law in light of Nordic co-operation
      • 1. Introduction
      • 2. Inspiration from Denmark
      • 3. Proportionality and cumulative voting
      • 4. Strengthening Minority protection following the financial crisis
      • 5. Conclusions
      • Bibliography
    • Om genomförandet och innehållet i reformen av den finska aktiebolagslagen
      • 1. Genomförandet av reformen
      • 2. De generella utgångspunkterna i aktiebolagsreformen
      • 3. Om detaljerade ändringar
      • 4. Allmän bedömning
  • DANMARK
    • Selskabslovgivningen og de andre selskaber
      • 1. Dansk selskabslovgivning og de »andre selskaber«
        • 1.1. De store europæiske handelslovbøger og handelsselskaberne
        • 1.2. Selskabsrettens udvikling i Danmark indtil 1917
        • 1.3. Anvendelsesområdet for Aktieselskabsloven af 1917
      • 2. Selskaber med begrænset ansvar
      • 3. Andelsselskaber og andelsforeninger
      • 4. Interessentskaber og kommanditselskaber
      • 5. Argumenter for og imod lovregulering af de andre selskabers forhold
        • 5.1. Danmark står alene i Europa
        • 5.2. Er lovregulering et indgreb i aftalefriheden?
        • 5.3. Kan »hemmelige« selskaber opretholdes?
      • 6. Sammenfatning
    • Den børsnoterede generalforsamling fra en praktikers synsvinkel
      • 1. Introduktion
      • 2. Selskabsretlige nyskabelser
        • 2.1. Sprog
        • 2.2. Elektronisk kommunikation
        • 2.3. Elektroniske adgangskort
        • 2.4. Fuldstændig eller delvis elektroniske generalforsamlinger
      • 3. Spørgsmålsretten
        • 3.1. Introduktion
        • 3.2. Spørgsmålsrettens anvendelsesområder
          • 3.2.1. Spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen
          • 3.2.2. Skriftlige spørgsmål stillet forud for generalforsamlingen
          • 3.2.3. Spørgeret på selve generalforsamlingen
          • 3.2.4. Spørgsmål til revisorRevisor:generalforsamling
        • 3.3. Spørgsmålsretten i praksis
        • 3.4. Begrænsning af spørgsmålsretten
      • 4. Forslagsretten
        • 4.1. Introduktion
        • 4.2. Forslagsrettens anvendelsesområde
        • 4.3. Begrænsning af forslagsretten og afvisning af forslag
          • 4.3.1. Aktionæren er ikke til stede på generalforsamlingen
          • 4.3.2. Meningsløse og ulovlige forslag
          • 4.3.3. Generalforsamlingens formål som afvisningsgrund
        • 4.4. Andre overvejelser i forbindelse med begrænsning af forslag
          • 4.4.1. Begrænsning af forslag/motivering i indkaldelsen
          • 4.4.2. Dialog med aktionæren
          • 4.4.3. Kommentarer fra bestyrelsen til aktionærens forslag
          • 4.4.4. Tilpasning af fuldmagts- og brevstemmeblanketter
        • 4.5. Konsekvens af uretmæssig udelukkelse af forslag fra dagsordenen
        • 4.6. Generelle bemærkninger
      • 5. Stemmeretten
        • 5.1. Introduktion
        • 5.2. Proxy advisors
          • 5.2.1. Proxy advisors’ indflydelse
        • 5.3. Cross-border voting
          • 5.3.1. Aktionærretighedsdirektivet
          • 5.3.2. Cross-border voting – løses forhindringerne med Aktionærrettighedsdirektivet?
      • 6. Opsummering
    • Koncerner og selskabslovgivningen – et tilbageblik over den hidtidige koncernregulering, og et bud på de fremtidige udfordringer
      • 1. Indledning
      • 2. Koncernreglernes oprindelse og formål
      • 3. Koncerndefinition
        • 3.1. Indholdet af koncerndefinitionen
        • 3.2. Særligt om grænseoverskridende koncerner
        • 3.3. Fra regulering af aktie- og anpartsselskaber til virksomheder
        • 3.4. Definitionens betydning for andre love
      • 4. Koncernrettens udfordringer
        • 4.1. Gennemsigtighed i koncerner
        • 4.2. Grænseoverskridende koncerner
        • 4.3. Koncernledelse
      • 5. Konklusion
    • Overtagelsestilbud og individualrettigheder
      • 1. Indledning
      • 2. Hvad er et overtagelsestilbud?
        • 2.1. Primære rettigheder og forpligtelser ved overtagelsestilbud
        • 2.2. Rettighedskarakteristika
      • 3. Bestyrelsen, generalforsamlingen og overtagelsestilbud
        • 3.1. Overtagelsestilbud og aktivitetsoverdragelser
        • 3.2. Bestyrelsens og generalforsamlingens råderum
          • 3.2.1. Kollektive beslutninger vs. individuelle beslutninger
          • 3.2.2. Overtagelsesværn og frustrerende handlinger
      • 4. Gør overtagelsesreglerne indgreb i bestyrelsens pligter og rettigheder?
        • 4.1. Fra eksekverende til temporært rådgivende organ
        • 4.2. Business judgement rule og selskabets interesse
        • 4.3. Tilbudsbetingelser, bestyrelsens råderum og Finanstilsynet
        • 4.4. Tilsynsmæssigt delta mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
      • 5. Afslutning
    • If only you could see her through my eyes – selskabslovgivningen i et SMV-perspektiv
      • 1. Indledning
      • 2. SMV’er – hvad er det selskabsretligt?
      • 3. Sondringen mellem store og små selskaber
        • 3.1. Sondringen på EU-niveau
        • 3.2. Sondringen i de nordiske selskabslovgivninger
        • 3.3. En- eller to-lovssystemet?
        • 3.4. Kriterierne for sondringen mellem store og små selskaber i selskabslovgivningen
          • 3.4.1. Kapitalkravene
        • 3.5. Selskabsretlige sondringer i form af nye selskabsformer
          • 3.5.1. EU-initiativer
          • 3.5.2. På nationalt niveau
      • 4. Et selskabsretligt paradigmeskifte – fra misbrugslovgivning til erhvervsfremme
        • 4.1. Selskabslovgivningen som misbrugslovgivning
        • 4.2. Et paradigmeskifte
        • 4.3. De nordiske reformer
      • 5. Tilpasning af selskabslovgivningen til SMV’ernes behov – hvordan?
        • 5.1. Kapitalbeskyttelsesreglerne – halter vi efter udviklingen?
        • 5.2. Reguleringen af selskabets interne forhold
          • 5.2.1. Fleksibilitet gennem ophævelse af lovbestemmelser
          • 5.2.2. Fleksibilitet gennem deklaratoriske regler
            • 5.2.2.1. De rigtige deklaratoriske regler?
            • 5.2.2.2. Bulls eye eller ... det danske eksempel
            • 5.2.2.3. Kontrol med ejerkredsens sammensætning og behovet for exitmuligheder
          • 5.2.3. Konfliktløsningsmodeller
          • 5.2.4. Loyalitetspligt
      • 6. Konklusion
    • Dansk corporate governance i et historisk perspektiv
      • 1. Indledning
      • 2. Corporate governance i historisk tilbageblik
      • 3. Fra Nørby-udvalget til Komitéen for god Selskabsledelse
      • 4. Forholdet mellem »hard« og »soft« law
      • 5. Anbefalinger og kommentarer
      • 6. De seneste års udvikling
      • 7. Selskabernes efterlevelse af anbefalingerne
      • 8. Afslutning
    • Udfordringer og fremtidsperspektiver
      • 1. Indledning
      • 2. Udfordringen fra EU
        • 2.1. EU-børsret og EU-selskabsret
        • 2.2. Den engelske syge
          • 2.2.1. Brugen af anbefalinger
          • 2.2.2. Uafhængig ledelse
          • 2.2.3. Institutionelle investorer og proxy advisors
        • 2.3. Gennemførelse af EU-selskabsret
      • 3. Komiteen for god selskabsledelse
        • 3.1. Skiftet fra lov til anbefalinger
        • 3.2. Brugen af anbefalinger
          • 3.2.1. Normeringens legitimitet
          • 3.2.2. Normeringens effektivitet
        • 3.3. Samspillet mellem lov og anbefalinger
        • 3.4. Institutionelle forhold
      • 4. Kapitalforhold
        • 4.1. Fra grundkapital til ansvarlig kapital
        • 4.2. Et mere fleksibelt kapitalregime
        • 4.3. Iværksætterselskabet
      • 4. Hensynet til SMV
        • 4.1. Nye selskabsformer for SMV?
        • 4.2. Særregler for SMV?
      • 5. Afslutning
  • Om forfatterne
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Selskabsloven (1. udg.)

Af Jesper Lau Hansen

Cover til: Selskabsloven (1. udg.)

1. udgave

15. februar 2018

  • e-ISBN: 9788771981896
  • p-ISBN: 9788757440188
  • Antal sider: 225
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Selskabsret

Den 29. september 1917 blev lov om aktieselskaber underskrevet af kong Christian X, og herved havde Danmark fået sin første egentlige selskabslov. 100-året for denne milepæl i dansk selskabsret blev markeret ved en jubilæumskonference afholdt på Københavns Universitet. Denne bog, der indeholder en bearbejdet gengivelse af konferenceindlæggene, giver et indtryk af lovens spændvidde. Bidragene dækker den historiske udvikling og giver en status på selskabslovgivningen i de øvrige nordiske lande. Endvidere præsenteres en række områder, som særligt udfordrer selskabsretten i disse år, herunder påvirkningen fra EU, børsselskabernes forhold og takeovers, koncernforhold og brugen af selskabslovgivning for SMV og andre selskabstyper. Bogen giver således et overblik over selskabsrettens fortsatte aktualitet.

  • Bøger
  • /
    Cover af Selskabsloven
    Selskabsloven
  • / 1. udg. 2018

Selskabsloven (1. udg.)

1. udgave - 15. februar 2018

Af Jesper Lau Hansen

Cover af Selskabsloven (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her