Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
      • Forord til 2. udgave
    • KAPITEL 1. Om fremstillingen
      • 1. Videnskabsbaseret universitetsundervisning
      • 2. Formål
    • KAPITEL 2. Videnskab og videnskabsteori
      • 1. Videnskabsbegreb
        • 1.1. Terminologi og karakteristika
        • 1.2. Forskellige videnskaber
        • 1.3. Demarkation og filosofiske perspektiver
        • 1.4. Videnskabelige metodeidealer
        • 1.5. Erkendelse
      • 2. Epistemologi
        • 2.1. Sandhed
        • 2.2. Skepsis
        • 2.3. Rationalisme – empirisme
      • 3. Ontologi
        • 3.1. Idealistisk ontologi
        • 3.2. Materialistisk ontologi
      • 4. Slutningsformer og udfordringer
        • 4.1. Deduktion
        • 4.2. Induktion
          • 4.2.1. Reliabilitet
          • 4.2.2. Validitet
        • 4.3. Abduktion
      • 5. Metodologi
        • 5.1. Empirismens metodeidealer
          • 5.1.1. Den hypotetisk-deduktive metode
          • 5.1.2. Intersubjektiv prøvbarhed
          • 5.1.3. Eliminering af irrelevante effekter og fejlkilder
          • 5.1.4. Empiri i retsvidenskab
        • 5.2. Rationalismen metodeidealer
        • 5.3. Historismens og pragmatismens metodeidealer
        • 5.4. Retsdogmatikkens metodeidealer
      • 6. Dynamisk sandhed
        • 6.1. Sandhedsparadokset
        • 6.2. Falsifikationsteori
          • 6.2.1. Modbevis, ikke bevis
          • 6.2.2. Karl Poppers teorier
        • 6.3. Dogmatisme og relativisme
      • 7. Værdipræmisser
      • 8. Forklaringsteori
        • 8.1. Forklaring eller ej
        • 8.2. Kausal forklaring
        • 8.3. Intentionel forklaring
        • 8.4. Funktionel forklaring
      • 9. Videnskabsteoretiske udfordringer
        • 9.1. Videnskabsteori og tro
        • 9.2. Videnskabsteori og -praksis
      • 10. Forskning
        • 10.1. Begreb
        • 10.2. Forskningsfrihed
    • KAPITEL 3. Retsvidenskab og retsfilosofi
      • 1. Retsvidenskaber
      • 2. Retsdogmatik
      • 3. Retshistorie
      • 4. Retssociologi
      • 5. Retsfilosofi
      • 6. International komparativ ret
      • 7. Retspolitik
      • 8. Introduktion til retsdogmatisk erkendelsesfilosofi
        • 8.1. Rettens formål
        • 8.2. Hvad er ret?
        • 8.3. Retsfilosofi og videnskabsteori
        • 8.4. Deskriptiv eller præskriptiv teori
        • 8.5. Retsfilosoffernes induktionsproblem
        • 8.6. Retsfilosofi og praktiseret retsforskning
        • 8.7. Rettens gyldighed
    • KAPITEL 4. Idealisme
      • 1. Ideen er det højeste
      • 2. Idealistisk ontologi
      • 3. Retsidealisme
        • 3.1. Naturret
          • 3.1.1. Naturen
          • 3.1.2. Troen
          • 3.1.3. Fornuften
        • 3.2. Retsidealisme
          • 3.2.1. Baggrund
          • 3.2.2. Retsidealister
        • 3.3. Menneskerettigheder
        • 3.4. Sammenfatning om retsidealisme
    • KAPITEL 5. Positivisme
      • 1. Erfaret virkelighed
      • 2. Ontologi
        • 2.1. Materialistisk ontologi
        • 2.2. Oplevelser som ontologi
        • 2.3. Sociale konstruktioner som ontologi
        • 2.4. Hybride aspekter
      • 3. Realisme
        • 3.1. Realisme i filosofien
        • 3.2. Realismens ontologi
      • 4. Retsposivisme
        • 4.1. Ontologi
        • 4.2. Træk af retspositivismens historie
          • 4.2.1. Den sociologiske positivisme, Storbritannien
          • 4.2.2. Den ideologiske positivisme, Tyskland
        • 4.3. Hans Kelsen
        • 4.4. Retsrealisme
          • 4.4.1. Amerikansk retsrealisme
          • 4.4.2. Den nordiske realisme
          • 4.4.3. Alf Ross
          • 4.3.4. Sammenfatning om retsrealisme
        • 4.4. Herbert Hart
        • 4.5. Sammenfatning om retspositivisme
    • KAPITEL 6. Pragmatisme
      • 1. At handle
      • 2. »Virkningens ontologi«
      • 3. Retspragmatisme
        • 3.1. Amerikansk retspragmatisme
        • 3.2. Retsøkonomi
          • 3.2.1. Begreb
          • 3.2.2. Retten genstand for økonomien
          • 3.2.3. Økonomi som eneste retlige argumentation
          • 3.2.4. Retspolitik
          • 3.2.5. Økonomiske hensyn
          • 3.2.6. »Erhvervsjura«
          • 3.2.7. Sammenfatning
        • 3.3. Pragmatiske træk i nordisk retsvidenskab
          • 3.3.1. Tidlig nordisk pragmatisme
          • 3.3.2. Træk af en konstruktiv skole i Norden
          • 3.3.3. Fornyet pragmatisk kritik af den konstruktive skole
          • 3.3.4. Nyere retspragmatisme
        • 3.4. Jürgen Habermas
        • 3.5. Nyere retspragmatisme
      • 4. Sammenfatning om pragmatisme
    • KAPITEL 7. Hermeneutik
      • 1. Hermeneutik – forståelsen i centrum
      • 2. »Meningssammenhæng som ontologi«
      • 3. Hermeneutik i retsvidenskaben
      • 4. Paradigmeteori
    • KAPITEL 8. Konstruktivisme
      • 1. Konstruktivisme
      • 2. »Begreber som ontologi«
      • 3. Retskonstruktivisme
      • 4. Diskursteori
    • KAPITEL 9. Pluralisme
      • 1. Flersidet forskningspraksis
      • 2. Pluralisme
      • 3. Retspluralisme og polycentri
        • 3.1. Amerikansk retspluralisme
        • 3.2. Nordisk retspluralisme
        • 3.3. Polycentri
        • 3.4. Flere forståelser af pluralisme
        • 3.5. Sammenfatning
    • KAPITEL 10. Filosofi og retsforskning
      • 1. Retsteorier beskriver sider af retsforskningen
      • 2. Retsvidenskabeligt arbejde har mange sider
      • 3. Retsteorier og metode
        • 3.1. Almen erkendelsesfilosofi og metode
        • 3.2. Retsfilosofi og retsvidenskabelig metode
        • 3.3. Udgangspunkt i metodisk praksis?
    • KAPITEL 11. Juridisk og retsdogmatisk metode
      • 1. Juridisk metode
        • 1.1. En universel beskrivelse
        • 1.2. En traditionel retskildebeskrivelse
        • 1.3. Retskildebegrebets meningsindhold
        • 1.4. Betydningen af lette og svære sager
        • 1.5. En alogisk metode
        • 1.6. Metodebeskrivelsen er under pres
        • 1.7. Juridisk metode har ikke et metodeprogram
      • 2. Retsdogmatisk metode
        • 2.1. Særlige metodehandlinger i retsdogmatikken
          • 2.1.1. Yderligere opgaver
          • 2.1.2. Metoderefleksioner
        • 2.2. Analyse
          • 2.2.1. Analysens udgangspunkt
          • 2.2.2. Videnskab eller ej
          • 2.2.3. Videnskabsidealer
          • 2.2.4. Forholdet til retlige værdier
        • 2.3. Beskrivelse
          • 2.3.1. Objektivt sprog
          • 2.3.2. Afgrænsning af gældende ret
          • 2.3.3. Forsigtighed
          • 2.3.4. Neutralt sprog
        • 2.4. Almindelige regler
        • 2.5. Systematik
          • 2.5.1. Dynamiske og konservative elementer
          • 2.5.2. En traditionel systematik
        • 2.6. Retsforskning og retsliv – et samspil
        • 2.7. Videnskabelig redelighed
        • 2.8. Retsdogmatisk videnskabs særlige karakteristika
      • 3. Global metode?
    • KAPITEL 12. Retlige værdier
      • 1. Formål og udfordringer
        • 1.1. Formål
        • 1.2. Udfordringer
        • 1.3. Mangfoldighed
        • 1.4. Erkendelse
        • 1.5. Afvejning
      • 2. Eksemplifikation
        • 2.1. Almindelige retlige værdier?
          • 2.1.1. Lighed
          • 2.1.2. Retssikkerhed
          • 2.1.3. Indretningssynspunkter
          • 2.1.4. Demokrati
          • 2.1.5. Den lovkyndige borger
        • 2.2. Meget store retsområder
          • 2.2.1. Offentlig ret
          • 2.2.2. Privatret
        • 2.3. Større og mindre retsområder
      • 3. Fortolkning og retligt skøn
        • 3.1. Love med forskellig præcision
        • 3.2. Retlige værdier som fortolkningsfaktorer
        • 3.3. Uskrevne reglers tolkning og retlige værdier
      • 4. Sammenfatning
    • KAPITEL 13. Lov og lovfortolkning
      • 1. Grundloven
      • 2. Love vedtaget af Folketinget
        • 2.1. Loves tilblivelse
        • 2.2. Loves indhold og opbygning
          • 2.2.1. Formål
          • 2.2.2. Anvendelsesområde
          • 2.2.3. Legaldefinitioner
          • 2.2.4. Materielle regler
            • a. Retlige standarder
            • b. Generalklausuler
            • c. Deklaratoriske eller præceptive regler
          • 2.2.5. Formelle regler
            • a. Kompetenceregler
            • b. Procedureregler
            • c. Bemyndigelsesregler
          • 2.2.6. Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsregler
        • 2.3. Lovgivningskompetence
        • 2.4. Lovbekendtgørelser
        • 2.5. Autentisk tekst
        • 2.6. Offentliggørelse
        • 2.7. Kildesøgning
      • 3. Bekendtgørelser
      • 4. International ret
        • 4.1. Udenlandsk ret og spørgsmål om afsmitning
        • 4.2. Folkeret
        • 4.3. EU-ret
          • 4.3.1. Forordninger
          • 4.3.2. Direktiver
          • 4.3.3. Traktater og principper
          • 4.3.4. Forrang
          • 4.3.5. Grænser for direktivkonform fortolkning
          • 4.3.6. Kildesøgning
        • 4.4. Grundrettigheder
        • 4.5. CISG, privatretlige kodifikationer mv.
      • 5. Retskildehierarkier
      • 6. Fortolkning
        • 6.1. Lovfortolknings grundelementer
          • 6.1.1. Semantik
          • 6.1.2. Kontekst
        • 6.2. Virkningen
          • 6.2.1. Indskrænkende fortolkning
          • 6.2.2. Præciserende fortolkning
          • 6.2.3. Udvidende fortolkning
          • 6.2.4. Fortolkningsresultater og værdier
        • 6.3. Fortolkningsvalg
          • 6.3.1. Terminologi
          • 6.3.2. Ordlydsfortolkning
          • 6.3.3. Subjektiv fortolkning
          • 6.3.4. Objektiv fortolkning
          • 6.3.5. Formålsfortolkning
          • 6.3.6. Analogifortolkning
          • 6.3.7. Modsætningsfortolkning
          • 6.3.8. Ekstensiv fortolkning
          • 6.3.9. Restriktiv fortolkning
          • 6.3.10. Dynamisk fortolkning
          • 6.3.11. Sammenfatning om fortolkning
      • 7. Lovkonflikter
        • 7.1. Lex superior
        • 7.2. Lex specialis
        • 7.3. Lex posterior
        • 7.4. Regelkonflikter i almindelighed
    • KAPITEL 14. Indretningshensyn og kilder
      • 1. Retspraksis
        • 1.1. Domstolenes funktion
        • 1.2. Domstolenes organisation
        • 1.3. Retssagers tilrettelæggelse
        • 1.4. Dommes opbygning
        • 1.5. Domstolkning
        • 1.6. Ikke nationale domme
        • 1.7. Kildesøgning
        • 1.8. Retskildebetragtninger
      • 2. Administrativ praksis
        • 2.1. Rekurs
        • 2.2. Folketingets Ombudsmand
      • 3. Voldgift mv.
        • 3.1. Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed
        • 3.2. Arbejdsretten
      • 4. Private ankenævn
      • 5. Cirkulærer
        • 5.1. Vejledninger
        • 5.2. SKATs vejledninger
      • 6. Planer
      • 7. Sædvaner
        • 7.1. Retssædvanen
          • 7.1.1. Begreb
          • 7.1.2. Betingelser
          • 7.1.3. Anvendelse
          • 7.1.4. Contra legem?
        • 7.2. Kutymen
        • 7.3. God skik
        • 7.4. Kildesøgning
        • 7.5. Retskildebetragtninger
      • 8. Retsgrundsætninger
      • 9. Aftaler
        • 9.1. Forhandlede aftaler
        • 9.2. Massekontrakter
        • 9.3. Vedtægter
        • 9.4. Kollektive aftaler
        • 9.5. Selvregulering
    • KAPITEL 15. Hensyn og afvejninger
      • 1. Forholdets natur
        • 1.1. Baggrund
        • 1.2. Terminologi
          • 1.2.1. Synonymer
          • 1.2.2. Oprindelse
          • 1.2.3. Domstolene og udviklingen
        • 1.3. Indhold af forholdets natur
        • 1.4. Retskildebetragtninger
      • 2. Retslitteratur
    • KAPITEL 16. Teknologi
      • 1. Digitale søgninger
      • 2. Algoritmer
      • 3. Kunstig intelligens
      • 4. Robotter som hjælperedskab
      • 5. Regulering af cyberspace
    • KAPITEL 17. Om kilder
    • APPENDIKS. Projektopgaver
      • 1. Progression
      • 2. Rolle
      • 3. Emne
        • 3.1. Interesse
        • 3.2. Krav til emne
        • 3.3. Hvor findes emnet?
        • 3.4. Allerede betrådte stier
        • 3.5. Om at gøre sig lækker
        • 3.6. Beskrivelse af emne
      • 4. Afgrænsning
      • 5. Disposition
        • 5.1. Betydning af disponering
        • 5.2. Struktur
        • 5.3. Projektets indledende del
      • 6. Undersøgelse
      • 7. Behandling af data
      • 8. Skriv dokumenteret
        • 8.1. Vigtigt for den faglige forfatter
        • 8.2. Kilder og forskelle på kilder
        • 8.3. Digitale kilder
        • 8.4. Fodnoter
      • 9. Prioritér analyse
      • 10. Tekst
        • 10.1. Budskabet
        • 10.2. Sproget
        • 10.3. Almindelige fejl
      • 11. Afsnit og overskrifter
      • 12. Omfang
      • 13. Tvivl
      • 14. Plagiat og andet snyd
      • 15. Litteraturliste, resumé, forkortelser
      • 16. Bilag
      • 17. Brug vejlederen
    • Forkortelser
    • Litteraturfortegnelse
    • Retsafgørelser mv.
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Retsvidenskabsteori (2. udg.)

    Af Carsten Munk-Hansen

    Cover til: Retsvidenskabsteori (2. udg.)

    2. udgave

    26. juli 2018

    • e-ISBN: 9788771982251
    • p-ISBN: 9788757442441
    • Antal sider: 433
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Almene emner,
    • Retsteori

    Hvilken forbindelse er der mellem almen videnskabsteori og retsteori (retsfilosofi)? Hvilken forbindelse er der mellem retsteorien og retsforskningen? Er der forskel på juridisk og retsdogmatisk metode? Hvilke videnskabsidealer gælder i retsforskningen? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler. Juridiske og erhvervsjuridiske studiers bacheloruddannelse skal, som andre universitetsstudiers, omfatte »fagområdets videnskabsteori«, og overbygningen skal omfatte et kandidatspeciale, hvor den studerende godtgør »færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder«. Denne bog fremstiller filosofiske, metodiske og praktiske refleksioner om ret, forskning og formidling i lyset af uddannelsesbekendtgørelsens forskrifter. Der er i denne udgave sket en betydelig omarbejdning ud fra pædagogisk hensyn. En analyse fører til, at det juridiske virke snarere indeholder mangfoldige filosofiske tilgange end blot en enkelt.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Retsvidenskabsteori
      Retsvidenskabsteori
    • / 2. udg. 2018

    Retsvidenskabsteori (2. udg.)

    Af Carsten Munk-Hansen

    Cover af Retsvidenskabsteori (2. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her