Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Forfatteroversigt
    • Kapitel 1. Indledning
      • 1. Fremstillingens emne
      • 2. Fremstillingens dele
      • 3. EU-retten i Danmark i et tidsmæssigt perspektiv
      • 4. Overholdes EU-retten i Danmark?
      • 5. Afsluttende bemærkninger
    • Del I. Medlemskabet af EU
      • Kapitel 2. Grundlovens § 20 og det danske medlemskab
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Meningssammenhæng for grundlovens § 20
          • 2.1. Indgåelse og gennemførelse af traktater
          • 2.2. Forudsætning for grundlovens § 20
          • 2.3. En folkeretlig synsvinkel
        • 3. Nærmere om anvendelsesområdet
          • 3.1. Beføjelser, som tilkommer rigets myndigheder
          • 3.2. Beføjelser med tilknytning til udlandet
          • 3.3. Direkte virkning
          • 3.4. Specificering af dansk myndighed
        • 4. Procedure
        • 5. Retsfølger af en tilsidesættelse af grundlovens § 20
      • Kapitel 3. Det retlige forbehold og civilretten
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. EU’s civilretlige samarbejde
          • 2.1. Rom-traktaten
          • 2.2. Maastricht-traktaten
          • 2.3. Amsterdam-traktaten
          • 2.4. Nice-traktaten
          • 2.5. Lissabon-traktaten
        • 3. »Europæiseringen« og Danmarks stilling
          • 3.1. Danmarks forbehold
          • 3.2. Danske parallelaftaler
        • 4. Folkeafstemningen om forbeholdet
          • 4.1. Den danske tilvalgsordning
          • 4.2. Lovudkastet om tilvalgsordningen og det danske NEJ
      • Kapitel 4. Det retlige forbehold og strafferetten
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Det strafferetlige retsforbehold kort fortalt
        • 3. De relevante bestemmelser i traktatgrundlaget
        • 4. Sekundære retsakter
          • 4.1. Forskellige formål og dermed forskellig betydning for Danmark
          • 4.2. Retsakter om den materielle strafferet
          • 4.3. Retsakter om tværnationalt samarbejde i straffesager
          • 4.4. Retsakter om retsgarantier
          • 4.5. Retsakter om EU-institutioner mv.
        • 5. Schengen
        • 6. Konklusion
      • Kapitel 5. Det retlige forbehold og personers mobilitet
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. EU-kompetencer omfattet af det danske forbehold
        • 3. Danmark og EU’s fælles asylpolitik
          • 3.1. Dublin-systemet som EU-asylpolitikkens ’hjørnesten’
          • 3.2. Når ’hjørnestenen’ smuldrer: grundrettighedernes rækkevidde
          • 3.3. Klageadgang og præjudiciel forelæggelse i Dublin-proceduren
          • 3.4. Anvendelse af materielle EU-standarder?
        • 4. Regler om familie- og anden indvandring
          • 4.1. Reguleringsfrihed og restriktioner under forbeholdet
          • 4.2. EU-opholdsreglerne som modstrategi eller omgåelse?
        • 5. Schengen-samarbejdet om ydre grænsekontrol og visa
        • 6. Fremtidige perspektiver for asyl- og indvandringsforbeholdet
      • Kapitel 6. EURO-forbeholdet
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Edinburgh-afgørelsen og euro-forbeholdet
        • 3. Den tredje fase i Den Økonomiske og Monetære Union
        • 4. Valutasamarbejdet ERM II og den danske fastkurspolitik
        • 5. Overordnede områder som Danmark i øvrigt deltager i
        • 6. Afslutning
      • Kapitel 7. Forsvarsforbeholdet
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Edinburgh-aftalen
        • 3. Forsvarsforbeholdet ifølge Edinburgh-aftalen
        • 4. Forbeholdsprotokollen
          • 4.1. Baggrunden for forbeholdsprotokollen
          • 4.2. Forsvarsforbeholdet efter forbeholdsprotokollen
            • 4.2.1. Betingelsen om en retsakt
            • 4.2.2. Hjemmelsbetingelsen
            • 4.2.3. Betingelsen om indvirkning på forsvarsområdet
            • 4.2.4. Betingelsen om ikke at forhindre de andre lande i at samarbejde
        • 5. Afsluttende betragtninger
    • Del II. Dansk deltagelse i EU-samarbejdet
      • Kapitel 8. Den danske beslutningsprocedure
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Den danske beslutningsproces i korte træk
          • 2.1. Indledning
          • 2.2. Beslutningsprocessen på regeringssiden
          • 2.3. Beslutningsprocessen på Folketingssiden
        • 3. Udviklingstendenser
          • 3.1. Flere folketingsorganer inddrages i beslutningsprocessen
          • 3.2. Nye vertikale beslutningsprocedurer og nye aktører
        • 4. Forskellige aspekter af beslutningsprocessens indretning
          • 4.1. Magtforskydninger
          • 4.2. Specielt om specialudvalgene
            • 4.2.1. Kort om Habermas’ demokratiteori
            • 4.2.2. Embedsmænds og interesseorganisationers deltagelse i specialudvalgene
          • 4.3. Specielt om Europaudvalget
            • 4.3.1. Den retlige karakter af forhandlingsmandaterne
            • 4.3.2. Fortolkningen af forhandlingsmandaterne
        • 5. Konklusion
      • Kapitel 9. Varetagelse af danske interesser ved EU-Domstolen
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Processen for dansk interessevaretagelse ved EU-Domstolen
          • 2.1. Indledende bemærkninger
          • 2.2. Vidensdeling om verserende sager ved EU-Domstolen
          • 2.3. Beslutningsproceduren
          • 2.4. Procesdelegationen
        • 3. Retssager med dansk fokus
          • 3.1. Prioriteringen af danske indlæg
          • 3.2. Succesraten ved EU-Domstolen
        • 4. Domstolsgruppen
        • 5. Afsluttende betragtninger
    • Del III. Gennemførelsen af EU-ret
      • Kapitel 10. Gennemførelse af direktiver og regler, der understøtter forordninger
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. De EU-retlige krav vedr. implementering af direktiver
          • 2.1. Kravet om bindende nationale retsregler
            • 2.1.1. Retspraksis
            • 2.1.2. Definitions- og henvisningsbestemmelser
            • 2.1.3. Binding af forvaltningen
            • 2.1.4. Direktivbestemmelser, der alene retter sig til offentlige organer
            • 2.1.5. Regler der vedrører forholdet mellem medlemsstaterne og EU’s institutioner
            • 2.1.6. Kravet om klarhed i den nationale gennemførelseslovgivning
          • 2.2. Gennemførelsespraksis i Danmark
            • 2.2.1. Bidrag til fortolkningen af direktivet
            • 2.2.2. Gennemførelsesmetode
            • 2.2.3. Brug og udformning af lovbemærkninger
            • 2.2.4. Opfyldelse gennem retspraksis
            • 2.2.5. Opfyldelse gennem aftaler
            • 2.2.6. Lov eller bekendtgørelse
          • 2.3. Overimplementering
        • 3. Lovgivning i forhold til forordninger
      • Kapitel 11. Implementering gennem kollektive overenskomster
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Den traditionelle danske arbejdsmarkedsordning
        • 3. EU-reguleringen
          • 3.1. Den generelle basis for EU-reguleringen inden for arbejdsmarkedet
          • 3.2. Basis for EU-reguleringen af det arbejdsretlige kerneområde
          • 3.3. Reguleringsredskaberne
            • 3.3.1. Påvirkning til selvregulering: Art. 154-155
            • 3.3.2. Regulering gennem direktiver: Art. 153
        • 4. Implementering af EU-retsakter ved kollektiv overenskomst
        • 5. Modeller for overenskomstimplementering
          • 5.1. Anliggendet overlades helt til parternes selvbestemmelse
          • 5.2. Tilfælde hvor implementering er EU-retligt nødvendig
            • 5.2.1. Typetilfælde 1: Almindelig direktivvirkning og overenskomstimplementering på direktivniveau
            • 5.2.2. Typetilfælde 2: Semidispositive direktiver
            • 5.2.3. Typetilfælde 3: Direktivet ophøjer en overenskomst til EU-ret
            • 5.2.4. Typetilfælde 4: Offentligretlige (overenskomstuimplementerbare) direktiver
          • 5.3. Sammenfatning af de forskellige implementeringsmetoder
          • 5.4. Gældende implementeringsoverenskomster
        • 6. Retsproblemer på dansk grund
          • 6.1. De principielle retsproblemer
          • 6.2. Den processuelle vej
          • 6.3. Det materielle sagsgrundlag
          • 6.4. Randproblemer
      • Kapitel 12. Sanktionering af EU-retten
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Supranational EU-strafferet
          • 2.1. EU-strafferet i snæver og i bred forstand
          • 2.2. Bøder
          • 2.3. Andre finansielle sanktioner
          • 2.4. Rettighedsfortabelse mv.
          • 2.5. Grundlæggende, fælles principper
          • 2.6. Tre juridiske udfordringer
        • 3. EU-påvirket national strafferet
          • 3.1. Indledning
          • 3.2. EU-retlige krav til lovgiver
            • 3.2.1. Krav, der følger af primær EU-ret
            • 3.2.2. Krav, der følger af sekundær EU-ret
          • 3.3. EU-retlige krav til retsanvender
            • 3.3.1. Indledning
            • 3.3.2. Tilsidesættelse af national strafferet
            • 3.3.3. EU-konform fortolkning af national strafferet (strafhjemmel)
            • 3.3.4. EU-konform fortolkning af national strafferet (strafudmåling)
            • 3.3.5. Særligt om rammeafgørelser
        • 4. Grundlæggende rettigheder
        • 5. Konklusion
      • Kapitel 13. Lovgivers gennemførelse af EU-domme
        • 1. Kapitlets emne
          • 1.1. Dom i en traktatbrudssag mod medlemsstaten
          • 1.2. Dom i en præjudiciel sag forelagt af en domstol i medlemsstaten
          • 1.3. Dom i en præjudiciel sag vedrørende en anden medlemsstats lovgivning
        • 2. Regeringsindlæg i sager af betydning for dansk lovgivning
        • 3. Udvalgte præjudicielle sager forelagt af danske domstole
          • 3.1. Sag C-561/14, Caner Genc
          • 3.2. Sag C-112/15, Kødbranchens Fællesråd
        • 4. Udvalgte præjudicielle sager forelagt af udenlandske domstole
          • 4.1. Sag C-277/08, Pereda
          • 4.2. Sag C-318/13, X
          • 4.3. Sag C-11/15, Český rozhlas
          • 4.4. De forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige
        • 5. Sammenfatning
    • Del IV. Anvendelsen af EU-ret
      • Kapitel 14. Pligten til EU-konform fortolkning
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Pligtens udvikling og kontekst
          • 2.1. Oprindelse og hjemmel
          • 2.2. Andre fortolkningspligter
          • 2.3. Principperne om umiddelbar anvendelighed og forrang
        • 3. Hvem påhviler fortolkningspligten?
        • 4. Hvilke retsakter skal man indrette fortolkningen efter?
        • 5. Hvornår gælder fortolkningspligten fra?
        • 6. Hvilke danske regler påvirkes af pligten?
        • 7. Pligtens rækkevidde
          • 7.1. Brugen af forarbejder
          • 7.2. Contra legem
            • 7.2.1. Fortolkning imod ordlyden af dansk ret
            • 7.2.2. Fortolkning mod gældende ret i øvrigt
          • 7.3. Fortolkning til ugunst for private
        • 8. Afslutning
      • Kapitel 15. Umiddelbart anvendelig EU-ret
        • 1. Kapitlets emne
          • 1.1. Generelt om umiddelbar anvendelighed
          • 1.2. Udviklingen af umiddelbar anvendelighed
        • 2. Anvendelse af umiddelbar anvendelighed efter dansk lovgivning
          • 2.1. Ajos-sagen
            • 2.1.1. Højesterets flertals begrundelse
            • 2.1.2. Mindretallets begrundelse
          • 2.2. Perspektiver på Ajos-sagen og den danske situation
            • 2.2.1. Principper uden (udtrykkelig) hjemmel i de nævnte bestemmelser i tiltrædelsesloven
            • 2.2.2. Hvilken betydning har horisontal virkning?
            • 2.2.3. Baseret på internationale konventioner og fælles traditioner
            • 2.2.4. Lovgivers tavshed
            • 2.2.5. Afsluttende om Ajos-sagen
        • 3. Danske domstoles vurdering af »umiddelbar anvendelig«
          • 3.1. Domme vedrørende umiddelbar anvendelighed i dansk ret
        • 4. Konklusion
      • Kapitel 16. EU-rettens forrang
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. EU-rettens forrang
        • 3. Den EU-retlige dimension
          • 3.1. Det domstolsskabte forrangsprincip
          • 3.2. Hvilke EU-regler har forrang?
          • 3.3. Hvilke danske regler har EU-retten forrang for?
            • 3.3.1. Forfatningsbestemmelser
            • 3.3.2. Folkeretlige traktater
            • 3.3.3. Love og administrative forskrifter mv.
        • 4. Den nationale dimension
          • 4.1. Hvem påhviler pligten til at iagttage forrangsprincippet?
          • 4.2. Særligt om forholdet mellem EU-retten og grundloven
            • 4.2.1. Justitsministeriets redegørelser
            • 4.2.2. Grundlovssagerne og Ajos-sagen
          • 4.3. Forrangsprincippets anvendelse i forhold til love mv.
            • 4.3.1. De danske domstole
            • 4.3.2. Øvrige retsanvendende myndigheder
            • 4.3.3. Sammenfattende om forrangsprincippets anvendelse
        • 5. Fra hvornår gælder EU-rettens forrang?
        • 6. Forrangsprincippets konsekvenser
          • 6.1. Begrænsning af den nationale lovgivers kompetence
          • 6.2. Modstridende nationale reglers gyldighed
          • 6.3. Undtagelser til forrangsprincippet
        • 7. Kodificering af forrangsprincippet
        • 8. Sammenfatning
      • Kapitel 17. Tilbagebetaling af skatter og afgifter opkrævet i strid med EU-retten
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Grundlaget for tilbagesøgning
          • 2.1. EU-rettens hovedregel om tilbagesøgning
            • 2.1.1. De første sager om tilbagesøgning
            • 2.1.2. Ækvivalens- og effektivitetsprincippet
          • 2.2. Grundlaget for tilbagesøgning efter dansk ret
            • 2.2.1. Condictio indebiti og tilbgesøgning af skattekrav i dansk ret
            • 2.2.2. Det retlige grundlag for condictio indebiti i dansk ret
            • 2.2.3. Anvendelse af grundsætningen om condictio indebiti på skattemyndighedernes modregningskrav
          • 2.3. Tilbagesøgning baseret på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
        • 3. Overvæltningsargumentet i EU-retten
          • 3.1. EU-Domstolen overtager dansk praksis om overvæltning
          • 3.2. Weber’s Wine World
          • 3.3. Lady & Kid-sagen; Gælder der andre undtagelser fra retten til tilbagebetaling?
          • 3.4. Krav om tilbagesøgning rejst af senere omsætningsled
        • 4. Nægtelse af tilbagesøgning med henvisning til overvæltning i dansk ret
          • 4.1. Berigelse af den tilbagesøgende
          • 4.2. Ambi-sagerne
          • 4.3. Dansk retspraksis om overvæltning efter Weber’s Wine World
          • 4.4. Tilbagesøgningskrav, der rejses af den endelige aftager
        • 5. Proceduren for tilbagesøgningskrav i dansk ret
        • 6. Forældelse af tilbagesøgningskrav
        • 7. Konklusion og perspektivering
      • Kapitel 18. Tilbagesøgning af støtte udbetalt i strid med statsstøttereglerne
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Det EU-retlige grundlag for tilbagesøgning af ulovlig støtte
        • 3. Tilbagesøgning på baggrund af Kommissionens beslutning
          • 3.1. Kommissionens tilbagebetalingsbeslutning
          • 3.2. Effektiv og omgående gennemførelse
          • 3.3. Generelle retsprincipper
          • 3.4. Erstatning for tilbagebetaling af støtte
        • 4. Danske domstoles tilbagesøgning efter TEUF art. 108, stk. 3
        • 5. Tilbagesøgning efter konkurrenceloven
          • 5.1. Beslutning om tilbagebetaling
          • 5.2. Gennemførelsen af tilbagebetalingen
          • 5.3. Hvilken myndighed skal den tilbagesøgte støtte indbetales til?
        • 6. Afsluttende bemærkninger
      • Kapitel 19. Statens erstatningsansvar for overtrædelser af EU-retten
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. EU-rettens grundsætning om medlemsstaternes erstatningsansvar
        • 3. Forholdet mellem EU-retten og dansk rets erstatningsregler
        • 4. Regler der tillægger private rettigheder
        • 5. Tilstrækkeligt kvalificeret overtrædelse
          • 5.1. Manglende implementering
          • 5.2. Mangelfuld implementering
          • 5.3. Forkert anvendelse af sekundær ret
          • 5.4. Sager om overtrædelse af traktaten
        • 6. Kravet om årsagsforbindelse
        • 7. Andre aspekter
        • 8. Konklusion
      • Kapitel 20. Præjudicielle søgsmål: Hvem kan forelægge?
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Systemet bag præjudicielle forelæggelser
        • 3. Hvornår er et organ en »ret«
          • 3.1. Udøvelse af judiciel funktion og eksistensen af en tvist
          • 3.2. De af Domstolens fastlagte karakteristika for en »ret«
            • 3.2.1. Oprettet ved lov
            • 3.2.2. Permanens
            • 3.2.3. Obligatorisk
            • 3.3.4. Kontradiktion
            • 3.3.5. Træffe afgørelse efter retsregler
            • 3.3.6. Uafhængighed
          • 3.3. Sammenfatning af Domstolens praksis
        • 4. Forelæggelseskompetence i Danmark
          • 4.1. Danske retter, råd og nævn
            • 4.1.1. Miljø- og fødevareklagenævnet
            • 4.1.2. Teleklagenævnet
            • 4.1.3. Energiklagenævnet
            • 4.1.4. Konkurrencerådet
            • 4.1.5. Konkurrenceankenævnet
            • 4.1.6. Klagenævnet for Udbud
            • 4.1.7. Landsskatteretten
            • 4.1.8. Ankestyrelsen
            • 4.1.9. Ankenævnet for Statens Uddanelsesstøtteordninger
            • 4.1.10. Udlændingenævnet
            • 4.1.11. Flygtningenævnet
            • 4.1.12. Arbejdsretten
            • 4.1.13. Faglig voldgift
        • 5. Konklusion
      • Kapitel 21. Præjudicielle søgsmål: Danske domstoles forelæggelser for EU-Domstolen
        • 1. Emnet for dette kapitel
          • 1.1. Charter om grundlæggende rettigheder og andre ændringer
          • 1.2. Kvantitativ eller kvalitativ analyse
        • 2. Præjudicielle forelæggelser
          • 2.1. Præjudicielle forelæggelser ikke et retsmiddel for parterne
          • 2.2. Præjudicielle forelæggelsers grundlovsmæssige status
        • 3. Domstolens udlægning af forelæggelsespligten
          • 3.1. Domstolens nyere praksis bekræfter CILFIT
          • 3.2. Fravigelse af ugyldighedsvirkning og præjudiciel forelæggelse
          • 3.3. Sammenfattende om forelæggelsespligten
        • 4. Danske domstoles anvendelse af CILFIT
          • 4.1. Danske domstoles udlægning af Domstolens praksis
          • 4.2. EU-rettens særegenheder og risikoen for afvigende retspraksis
          • 4.3. Habitatdirektivets art. 6, stk. 2-4, og EU-rettens særegenheder
          • 4.4. Foreløbigt sammenfattende
        • 5. Juridisk Specialudvalg
        • 6. Juridisk Specialudvalgs medvirken i præjudicielle sager
          • 6.1. Tidligere undersøgelser
          • 6.2. Ny vurdering
          • 6.3. Fortolkning af gødningsanvendelsesloven
          • 6.4. Konklusion
      • Kapitel 22. EU-rettens påvirkning af dansk procesret
        • 1. Kapitlets emne
        • 2. Foreløbige retsmidler
          • 2.1. Et forbuds- og påbudsinstrument med europæisk forbillede
          • 2.2. Sagens hastende karakter må ikke gå tabt
          • 2.3. Påbud muligt, ikke blot accessorisk til forbud, men selvstændigt
          • 2.4. Offentlig myndighed som kontraktpart eller myndighedsudøver? Factortame I har stadig valør
          • 2.5. Danmark og Patentdomstolen
        • 3. Konkurrence om tiltrækning af sager
        • 4. Fuldbyrdelse i Danmark af erstatningsbestemmelser i en udenlandsk straffedom
        • 5. EU-kartelreglers indflydelse på en dansk voldgiftssag
        • 6. En »omvendt Solo Kleinmotoren« som grundlag for gruppeforlig med retskraft som en dom
        • 7. Sammenfattende om EU’s indflydelse på dansk retspleje
    • Domsregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    EU-retten i Danmark (1. udg.)

    Af Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen

    Cover til: EU-retten i Danmark (1. udg.)

    1. udgave

    3. august 2018

    • e-ISBN: 9788771982398
    • p-ISBN: 9788757438871
    • Antal sider: 596
    • Bogtype: Håndbog

    Emner

    • EU-ret

    EU-retten i Danmark indeholder en systematisk analyse af, hvordan den generelle EU-ret gennemføres og anvendes i Danmark. I bogens første del behandles rammerne for det danske medlemskab, dvs. grundlovens § 20 og de fire særlige forbehold. I anden del behandles rammerne for den danske deltagelse i EU-samarbejdet, og i tredje del analyseres, hvordan EU-retten gennemføres i Danmark. I fjerde del behandles spørgsmålet om, hvordan de centrale EU-retlige grundsætninger anvendes i dansk ret, herunder muligheden for at forelægge præjudicielt. Bogen inddrager bl.a. det stigende antal domme, der behandler EU-rettens virkning i Danmark, herunder Ajos-dommen, samt den udvikling, som de særlige danske forbehold har undergået.

    • Bøger
    • /
      Cover af EU-retten i Danmark
      EU-retten i Danmark
    • / 1. udg. 2018

    EU-retten i Danmark (1. udg.)

    1. udgave - 3. august 2018

    Af Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen

    Cover af EU-retten i Danmark (1. udg.)

    Vil du læse denne bog?

    Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

    Køb adgang

    Har du allerede købt adgang? Log ind her