Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Forfatteroversigt
  • Kapitel 1. Indledning
    • 1. Fremstillingens emne
    • 2. Fremstillingens dele
    • 3. EU-retten i Danmark i et tidsmæssigt perspektiv
    • 4. Overholdes EU-retten i Danmark?
    • 5. Afsluttende bemærkninger
  • Del I. Medlemskabet af EU
    • Kapitel 2. Grundlovens § 20 og det danske medlemskab
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Meningssammenhæng for grundlovens § 20
        • 2.1. Indgåelse og gennemførelse af traktater
        • 2.2. Forudsætning for grundlovens § 20
        • 2.3. En folkeretlig synsvinkel
      • 3. Nærmere om anvendelsesområdet
        • 3.1. Beføjelser, som tilkommer rigets myndigheder
        • 3.2. Beføjelser med tilknytning til udlandet
        • 3.3. Direkte virkning
        • 3.4. Specificering af dansk myndighed
      • 4. Procedure
      • 5. Retsfølger af en tilsidesættelse af grundlovens § 20
    • Kapitel 3. Det retlige forbehold og civilretten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. EU’s civilretlige samarbejde
        • 2.1. Rom-traktaten
        • 2.2. Maastricht-traktaten
        • 2.3. Amsterdam-traktaten
        • 2.4. Nice-traktaten
        • 2.5. Lissabon-traktaten
      • 3. »Europæiseringen« og Danmarks stilling
        • 3.1. Danmarks forbehold
        • 3.2. Danske parallelaftaler
      • 4. Folkeafstemningen om forbeholdet
        • 4.1. Den danske tilvalgsordning
        • 4.2. Lovudkastet om tilvalgsordningen og det danske NEJ
    • Kapitel 4. Det retlige forbehold og strafferetten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Det strafferetlige retsforbehold kort fortalt
      • 3. De relevante bestemmelser i traktatgrundlaget
      • 4. Sekundære retsakter
        • 4.1. Forskellige formål og dermed forskellig betydning for Danmark
        • 4.2. Retsakter om den materielle strafferet
        • 4.3. Retsakter om tværnationalt samarbejde i straffesager
        • 4.4. Retsakter om retsgarantier
        • 4.5. Retsakter om EU-institutioner mv.
      • 5. Schengen
      • 6. Konklusion
    • Kapitel 5. Det retlige forbehold og personers mobilitet
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. EU-kompetencer omfattet af det danske forbehold
      • 3. Danmark og EU’s fælles asylpolitik
        • 3.1. Dublin-systemet som EU-asylpolitikkens ’hjørnesten’
        • 3.2. Når ’hjørnestenen’ smuldrer: grundrettighedernes rækkevidde
        • 3.3. Klageadgang og præjudiciel forelæggelse i Dublin-proceduren
        • 3.4. Anvendelse af materielle EU-standarder?
      • 4. Regler om familie- og anden indvandring
        • 4.1. Reguleringsfrihed og restriktioner under forbeholdet
        • 4.2. EU-opholdsreglerne som modstrategi eller omgåelse?
      • 5. Schengen-samarbejdet om ydre grænsekontrol og visa
      • 6. Fremtidige perspektiver for asyl- og indvandringsforbeholdet
    • Kapitel 6. EURO-forbeholdet
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Edinburgh-afgørelsen og euro-forbeholdet
      • 3. Den tredje fase i Den Økonomiske og Monetære Union
      • 4. Valutasamarbejdet ERM II og den danske fastkurspolitik
      • 5. Overordnede områder som Danmark i øvrigt deltager i
      • 6. Afslutning
    • Kapitel 7. Forsvarsforbeholdet
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Edinburgh-aftalen
      • 3. Forsvarsforbeholdet ifølge Edinburgh-aftalen
      • 4. Forbeholdsprotokollen
        • 4.1. Baggrunden for forbeholdsprotokollen
        • 4.2. Forsvarsforbeholdet efter forbeholdsprotokollen
          • 4.2.1. Betingelsen om en retsakt
          • 4.2.2. Hjemmelsbetingelsen
          • 4.2.3. Betingelsen om indvirkning på forsvarsområdet
          • 4.2.4. Betingelsen om ikke at forhindre de andre lande i at samarbejde
      • 5. Afsluttende betragtninger
  • Del II. Dansk deltagelse i EU-samarbejdet
    • Kapitel 8. Den danske beslutningsprocedure
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Den danske beslutningsproces i korte træk
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. Beslutningsprocessen på regeringssiden
        • 2.3. Beslutningsprocessen på Folketingssiden
      • 3. Udviklingstendenser
        • 3.1. Flere folketingsorganer inddrages i beslutningsprocessen
        • 3.2. Nye vertikale beslutningsprocedurer og nye aktører
      • 4. Forskellige aspekter af beslutningsprocessens indretning
        • 4.1. Magtforskydninger
        • 4.2. Specielt om specialudvalgene
          • 4.2.1. Kort om Habermas’ demokratiteori
          • 4.2.2. Embedsmænds og interesseorganisationers deltagelse i specialudvalgene
        • 4.3. Specielt om Europaudvalget
          • 4.3.1. Den retlige karakter af forhandlingsmandaterne
          • 4.3.2. Fortolkningen af forhandlingsmandaterne
      • 5. Konklusion
    • Kapitel 9. Varetagelse af danske interesser ved EU-Domstolen
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Processen for dansk interessevaretagelse ved EU-Domstolen
        • 2.1. Indledende bemærkninger
        • 2.2. Vidensdeling om verserende sager ved EU-Domstolen
        • 2.3. Beslutningsproceduren
        • 2.4. Procesdelegationen
      • 3. Retssager med dansk fokus
        • 3.1. Prioriteringen af danske indlæg
        • 3.2. Succesraten ved EU-Domstolen
      • 4. Domstolsgruppen
      • 5. Afsluttende betragtninger
  • Del III. Gennemførelsen af EU-ret
    • Kapitel 10. Gennemførelse af direktiver og regler, der understøtter forordninger
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. De EU-retlige krav vedr. implementering af direktiver
        • 2.1. Kravet om bindende nationale retsregler
          • 2.1.1. Retspraksis
          • 2.1.2. Definitions- og henvisningsbestemmelser
          • 2.1.3. Binding af forvaltningen
          • 2.1.4. Direktivbestemmelser, der alene retter sig til offentlige organer
          • 2.1.5. Regler der vedrører forholdet mellem medlemsstaterne og EU’s institutioner
          • 2.1.6. Kravet om klarhed i den nationale gennemførelseslovgivning
        • 2.2. Gennemførelsespraksis i Danmark
          • 2.2.1. Bidrag til fortolkningen af direktivet
          • 2.2.2. Gennemførelsesmetode
          • 2.2.3. Brug og udformning af lovbemærkninger
          • 2.2.4. Opfyldelse gennem retspraksis
          • 2.2.5. Opfyldelse gennem aftaler
          • 2.2.6. Lov eller bekendtgørelse
        • 2.3. Overimplementering
      • 3. Lovgivning i forhold til forordninger
    • Kapitel 11. Implementering gennem kollektive overenskomster
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Den traditionelle danske arbejdsmarkedsordning
      • 3. EU-reguleringen
        • 3.1. Den generelle basis for EU-reguleringen inden for arbejdsmarkedet
        • 3.2. Basis for EU-reguleringen af det arbejdsretlige kerneområde
        • 3.3. Reguleringsredskaberne
          • 3.3.1. Påvirkning til selvregulering: Art. 154-155
          • 3.3.2. Regulering gennem direktiver: Art. 153
      • 4. Implementering af EU-retsakter ved kollektiv overenskomst
      • 5. Modeller for overenskomstimplementering
        • 5.1. Anliggendet overlades helt til parternes selvbestemmelse
        • 5.2. Tilfælde hvor implementering er EU-retligt nødvendig
          • 5.2.1. Typetilfælde 1: Almindelig direktivvirkning og overenskomstimplementering på direktivniveau
          • 5.2.2. Typetilfælde 2: Semidispositive direktiver
          • 5.2.3. Typetilfælde 3: Direktivet ophøjer en overenskomst til EU-ret
          • 5.2.4. Typetilfælde 4: Offentligretlige (overenskomstuimplementerbare) direktiver
        • 5.3. Sammenfatning af de forskellige implementeringsmetoder
        • 5.4. Gældende implementeringsoverenskomster
      • 6. Retsproblemer på dansk grund
        • 6.1. De principielle retsproblemer
        • 6.2. Den processuelle vej
        • 6.3. Det materielle sagsgrundlag
        • 6.4. Randproblemer
    • Kapitel 12. Sanktionering af EU-retten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Supranational EU-strafferet
        • 2.1. EU-strafferet i snæver og i bred forstand
        • 2.2. Bøder
        • 2.3. Andre finansielle sanktioner
        • 2.4. Rettighedsfortabelse mv.
        • 2.5. Grundlæggende, fælles principper
        • 2.6. Tre juridiske udfordringer
      • 3. EU-påvirket national strafferet
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. EU-retlige krav til lovgiver
          • 3.2.1. Krav, der følger af primær EU-ret
          • 3.2.2. Krav, der følger af sekundær EU-ret
        • 3.3. EU-retlige krav til retsanvender
          • 3.3.1. Indledning
          • 3.3.2. Tilsidesættelse af national strafferet
          • 3.3.3. EU-konform fortolkning af national strafferet (strafhjemmel)
          • 3.3.4. EU-konform fortolkning af national strafferet (strafudmåling)
          • 3.3.5. Særligt om rammeafgørelser
      • 4. Grundlæggende rettigheder
      • 5. Konklusion
    • Kapitel 13. Lovgivers gennemførelse af EU-domme
      • 1. Kapitlets emne
        • 1.1. Dom i en traktatbrudssag mod medlemsstaten
        • 1.2. Dom i en præjudiciel sag forelagt af en domstol i medlemsstaten
        • 1.3. Dom i en præjudiciel sag vedrørende en anden medlemsstats lovgivning
      • 2. Regeringsindlæg i sager af betydning for dansk lovgivning
      • 3. Udvalgte præjudicielle sager forelagt af danske domstole
        • 3.1. Sag C-561/14, Caner Genc
        • 3.2. Sag C-112/15, Kødbranchens Fællesråd
      • 4. Udvalgte præjudicielle sager forelagt af udenlandske domstole
        • 4.1. Sag C-277/08, Pereda
        • 4.2. Sag C-318/13, X
        • 4.3. Sag C-11/15, Český rozhlas
        • 4.4. De forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige
      • 5. Sammenfatning
  • Del IV. Anvendelsen af EU-ret
    • Kapitel 14. Pligten til EU-konform fortolkning
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Pligtens udvikling og kontekst
        • 2.1. Oprindelse og hjemmel
        • 2.2. Andre fortolkningspligter
        • 2.3. Principperne om umiddelbar anvendelighed og forrang
      • 3. Hvem påhviler fortolkningspligten?
      • 4. Hvilke retsakter skal man indrette fortolkningen efter?
      • 5. Hvornår gælder fortolkningspligten fra?
      • 6. Hvilke danske regler påvirkes af pligten?
      • 7. Pligtens rækkevidde
        • 7.1. Brugen af forarbejder
        • 7.2. Contra legem
          • 7.2.1. Fortolkning imod ordlyden af dansk ret
          • 7.2.2. Fortolkning mod gældende ret i øvrigt
        • 7.3. Fortolkning til ugunst for private
      • 8. Afslutning
    • Kapitel 15. Umiddelbart anvendelig EU-ret
      • 1. Kapitlets emne
        • 1.1. Generelt om umiddelbar anvendelighed
        • 1.2. Udviklingen af umiddelbar anvendelighed
      • 2. Anvendelse af umiddelbar anvendelighed efter dansk lovgivning
        • 2.1. Ajos-sagen
          • 2.1.1. Højesterets flertals begrundelse
          • 2.1.2. Mindretallets begrundelse
        • 2.2. Perspektiver på Ajos-sagen og den danske situation
          • 2.2.1. Principper uden (udtrykkelig) hjemmel i de nævnte bestemmelser i tiltrædelsesloven
          • 2.2.2. Hvilken betydning har horisontal virkning?
          • 2.2.3. Baseret på internationale konventioner og fælles traditioner
          • 2.2.4. Lovgivers tavshed
          • 2.2.5. Afsluttende om Ajos-sagen
      • 3. Danske domstoles vurdering af »umiddelbar anvendelig«
        • 3.1. Domme vedrørende umiddelbar anvendelighed i dansk ret
      • 4. Konklusion
    • Kapitel 16. EU-rettens forrang
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. EU-rettens forrang
      • 3. Den EU-retlige dimension
        • 3.1. Det domstolsskabte forrangsprincip
        • 3.2. Hvilke EU-regler har forrang?
        • 3.3. Hvilke danske regler har EU-retten forrang for?
          • 3.3.1. Forfatningsbestemmelser
          • 3.3.2. Folkeretlige traktater
          • 3.3.3. Love og administrative forskrifter mv.
      • 4. Den nationale dimension
        • 4.1. Hvem påhviler pligten til at iagttage forrangsprincippet?
        • 4.2. Særligt om forholdet mellem EU-retten og grundloven
          • 4.2.1. Justitsministeriets redegørelser
          • 4.2.2. Grundlovssagerne og Ajos-sagen
        • 4.3. Forrangsprincippets anvendelse i forhold til love mv.
          • 4.3.1. De danske domstole
          • 4.3.2. Øvrige retsanvendende myndigheder
          • 4.3.3. Sammenfattende om forrangsprincippets anvendelse
      • 5. Fra hvornår gælder EU-rettens forrang?
      • 6. Forrangsprincippets konsekvenser
        • 6.1. Begrænsning af den nationale lovgivers kompetence
        • 6.2. Modstridende nationale reglers gyldighed
        • 6.3. Undtagelser til forrangsprincippet
      • 7. Kodificering af forrangsprincippet
      • 8. Sammenfatning
    • Kapitel 17. Tilbagebetaling af skatter og afgifter opkrævet i strid med EU-retten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Grundlaget for tilbagesøgning
        • 2.1. EU-rettens hovedregel om tilbagesøgning
          • 2.1.1. De første sager om tilbagesøgning
          • 2.1.2. Ækvivalens- og effektivitetsprincippet
        • 2.2. Grundlaget for tilbagesøgning efter dansk ret
          • 2.2.1. Condictio indebiti og tilbgesøgning af skattekrav i dansk ret
          • 2.2.2. Det retlige grundlag for condictio indebiti i dansk ret
          • 2.2.3. Anvendelse af grundsætningen om condictio indebiti på skattemyndighedernes modregningskrav
        • 2.3. Tilbagesøgning baseret på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
      • 3. Overvæltningsargumentet i EU-retten
        • 3.1. EU-Domstolen overtager dansk praksis om overvæltning
        • 3.2. Weber’s Wine World
        • 3.3. Lady & Kid-sagen; Gælder der andre undtagelser fra retten til tilbagebetaling?
        • 3.4. Krav om tilbagesøgning rejst af senere omsætningsled
      • 4. Nægtelse af tilbagesøgning med henvisning til overvæltning i dansk ret
        • 4.1. Berigelse af den tilbagesøgende
        • 4.2. Ambi-sagerne
        • 4.3. Dansk retspraksis om overvæltning efter Weber’s Wine World
        • 4.4. Tilbagesøgningskrav, der rejses af den endelige aftager
      • 5. Proceduren for tilbagesøgningskrav i dansk ret
      • 6. Forældelse af tilbagesøgningskrav
      • 7. Konklusion og perspektivering
    • Kapitel 18. Tilbagesøgning af støtte udbetalt i strid med statsstøttereglerne
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Det EU-retlige grundlag for tilbagesøgning af ulovlig støtte
      • 3. Tilbagesøgning på baggrund af Kommissionens beslutning
        • 3.1. Kommissionens tilbagebetalingsbeslutning
        • 3.2. Effektiv og omgående gennemførelse
        • 3.3. Generelle retsprincipper
        • 3.4. Erstatning for tilbagebetaling af støtte
      • 4. Danske domstoles tilbagesøgning efter TEUF art. 108, stk. 3
      • 5. Tilbagesøgning efter konkurrenceloven
        • 5.1. Beslutning om tilbagebetaling
        • 5.2. Gennemførelsen af tilbagebetalingen
        • 5.3. Hvilken myndighed skal den tilbagesøgte støtte indbetales til?
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 19. Statens erstatningsansvar for overtrædelser af EU-retten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. EU-rettens grundsætning om medlemsstaternes erstatningsansvar
      • 3. Forholdet mellem EU-retten og dansk rets erstatningsregler
      • 4. Regler der tillægger private rettigheder
      • 5. Tilstrækkeligt kvalificeret overtrædelse
        • 5.1. Manglende implementering
        • 5.2. Mangelfuld implementering
        • 5.3. Forkert anvendelse af sekundær ret
        • 5.4. Sager om overtrædelse af traktaten
      • 6. Kravet om årsagsforbindelse
      • 7. Andre aspekter
      • 8. Konklusion
    • Kapitel 20. Præjudicielle søgsmål: Hvem kan forelægge?
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Systemet bag præjudicielle forelæggelser
      • 3. Hvornår er et organ en »ret«
        • 3.1. Udøvelse af judiciel funktion og eksistensen af en tvist
        • 3.2. De af Domstolens fastlagte karakteristika for en »ret«
          • 3.2.1. Oprettet ved lov
          • 3.2.2. Permanens
          • 3.2.3. Obligatorisk
          • 3.3.4. Kontradiktion
          • 3.3.5. Træffe afgørelse efter retsregler
          • 3.3.6. Uafhængighed
        • 3.3. Sammenfatning af Domstolens praksis
      • 4. Forelæggelseskompetence i Danmark
        • 4.1. Danske retter, råd og nævn
          • 4.1.1. Miljø- og fødevareklagenævnet
          • 4.1.2. Teleklagenævnet
          • 4.1.3. Energiklagenævnet
          • 4.1.4. Konkurrencerådet
          • 4.1.5. Konkurrenceankenævnet
          • 4.1.6. Klagenævnet for Udbud
          • 4.1.7. Landsskatteretten
          • 4.1.8. Ankestyrelsen
          • 4.1.9. Ankenævnet for Statens Uddanelsesstøtteordninger
          • 4.1.10. Udlændingenævnet
          • 4.1.11. Flygtningenævnet
          • 4.1.12. Arbejdsretten
          • 4.1.13. Faglig voldgift
      • 5. Konklusion
    • Kapitel 21. Præjudicielle søgsmål: Danske domstoles forelæggelser for EU-Domstolen
      • 1. Emnet for dette kapitel
        • 1.1. Charter om grundlæggende rettigheder og andre ændringer
        • 1.2. Kvantitativ eller kvalitativ analyse
      • 2. Præjudicielle forelæggelser
        • 2.1. Præjudicielle forelæggelser ikke et retsmiddel for parterne
        • 2.2. Præjudicielle forelæggelsers grundlovsmæssige status
      • 3. Domstolens udlægning af forelæggelsespligten
        • 3.1. Domstolens nyere praksis bekræfter CILFIT
        • 3.2. Fravigelse af ugyldighedsvirkning og præjudiciel forelæggelse
        • 3.3. Sammenfattende om forelæggelsespligten
      • 4. Danske domstoles anvendelse af CILFIT
        • 4.1. Danske domstoles udlægning af Domstolens praksis
        • 4.2. EU-rettens særegenheder og risikoen for afvigende retspraksis
        • 4.3. Habitatdirektivets art. 6, stk. 2-4, og EU-rettens særegenheder
        • 4.4. Foreløbigt sammenfattende
      • 5. Juridisk Specialudvalg
      • 6. Juridisk Specialudvalgs medvirken i præjudicielle sager
        • 6.1. Tidligere undersøgelser
        • 6.2. Ny vurdering
        • 6.3. Fortolkning af gødningsanvendelsesloven
        • 6.4. Konklusion
    • Kapitel 22. EU-rettens påvirkning af dansk procesret
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Foreløbige retsmidler
        • 2.1. Et forbuds- og påbudsinstrument med europæisk forbillede
        • 2.2. Sagens hastende karakter må ikke gå tabt
        • 2.3. Påbud muligt, ikke blot accessorisk til forbud, men selvstændigt
        • 2.4. Offentlig myndighed som kontraktpart eller myndighedsudøver? Factortame I har stadig valør
        • 2.5. Danmark og Patentdomstolen
      • 3. Konkurrence om tiltrækning af sager
      • 4. Fuldbyrdelse i Danmark af erstatningsbestemmelser i en udenlandsk straffedom
      • 5. EU-kartelreglers indflydelse på en dansk voldgiftssag
      • 6. En »omvendt Solo Kleinmotoren« som grundlag for gruppeforlig med retskraft som en dom
      • 7. Sammenfattende om EU’s indflydelse på dansk retspleje
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

EU-retten i Danmark (1. udg.)

Af Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen

Cover til: EU-retten i Danmark (1. udg.)

1. udgave

3. august 2018

  • e-ISBN: 9788771982398
  • p-ISBN: 9788757438871
  • Antal sider: 596
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • EU-ret

EU-retten i Danmark indeholder en systematisk analyse af, hvordan den generelle EU-ret gennemføres og anvendes i Danmark. I bogens første del behandles rammerne for det danske medlemskab, dvs. grundlovens § 20 og de fire særlige forbehold. I anden del behandles rammerne for den danske deltagelse i EU-samarbejdet, og i tredje del analyseres, hvordan EU-retten gennemføres i Danmark. I fjerde del behandles spørgsmålet om, hvordan de centrale EU-retlige grundsætninger anvendes i dansk ret, herunder muligheden for at forelægge præjudicielt. Bogen inddrager bl.a. det stigende antal domme, der behandler EU-rettens virkning i Danmark, herunder Ajos-dommen, samt den udvikling, som de særlige danske forbehold har undergået.

  • Bøger
  • /
    Cover af EU-retten i Danmark
    EU-retten i Danmark
  • / 1. udg. 2018

EU-retten i Danmark (1. udg.)

1. udgave - 3. august 2018

Af Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen

Cover af EU-retten i Danmark (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her