Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Forside og kolofon
    • Forfatteroversigt
  • Kapitel 1. Indledning
    • 1. Fremstillingens emne
    • 2. Fremstillingens dele
    • 3. EU-retten i Danmark i et tidsmæssigt perspektiv
    • 4. Overholdes EU-retten i Danmark?
    • 5. Afsluttende bemærkninger
  • Del I. Medlemskabet af EU
    • Kapitel 2. Grundlovens § 20 og det danske medlemskab
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Meningssammenhæng for grundlovens § 20
        • 2.1. Indgåelse og gennemførelse af traktater
        • 2.2. Forudsætning for grundlovens § 20
        • 2.3. En folkeretlig synsvinkel
      • 3. Nærmere om anvendelsesområdet
        • 3.1. Beføjelser, som tilkommer rigets myndigheder
        • 3.2. Beføjelser med tilknytning til udlandet
        • 3.3. Direkte virkning
        • 3.4. Specificering af dansk myndighed
      • 4. Procedure
      • 5. Retsfølger af en tilsidesættelse af grundlovens § 20
    • Kapitel 3. Det retlige forbehold og civilretten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. EU’s civilretlige samarbejde
        • 2.1. Rom-traktaten
        • 2.2. Maastricht-traktaten
        • 2.3. Amsterdam-traktaten
        • 2.4. Nice-traktaten
        • 2.5. Lissabon-traktaten
      • 3. »Europæiseringen« og Danmarks stilling
        • 3.1. Danmarks forbehold
        • 3.2. Danske parallelaftaler
      • 4. Folkeafstemningen om forbeholdet
        • 4.1. Den danske tilvalgsordning
        • 4.2. Lovudkastet om tilvalgsordningen og det danske NEJ
    • Kapitel 4. Det retlige forbehold og strafferetten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Det strafferetlige retsforbehold kort fortalt
      • 3. De relevante bestemmelser i traktatgrundlaget
      • 4. Sekundære retsakter
        • 4.1. Forskellige formål og dermed forskellig betydning for Danmark
        • 4.2. Retsakter om den materielle strafferet
        • 4.3. Retsakter om tværnationalt samarbejde i straffesager
        • 4.4. Retsakter om retsgarantier
        • 4.5. Retsakter om EU-institutioner mv.
      • 5. Schengen
      • 6. Konklusion
    • Kapitel 5. Det retlige forbehold og personers mobilitet
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. EU-kompetencer omfattet af det danske forbehold
      • 3. Danmark og EU’s fælles asylpolitik
        • 3.1. Dublin-systemet som EU-asylpolitikkens ’hjørnesten’
        • 3.2. Når ’hjørnestenen’ smuldrer: grundrettighedernes rækkevidde
        • 3.3. Klageadgang og præjudiciel forelæggelse i Dublin-proceduren
        • 3.4. Anvendelse af materielle EU-standarder?
      • 4. Regler om familie- og anden indvandring
        • 4.1. Reguleringsfrihed og restriktioner under forbeholdet
        • 4.2. EU-opholdsreglerne som modstrategi eller omgåelse?
      • 5. Schengen-samarbejdet om ydre grænsekontrol og visa
      • 6. Fremtidige perspektiver for asyl- og indvandringsforbeholdet
    • Kapitel 6. EURO-forbeholdet
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Edinburgh-afgørelsen og euro-forbeholdet
      • 3. Den tredje fase i Den Økonomiske og Monetære Union
      • 4. Valutasamarbejdet ERM II og den danske fastkurspolitik
      • 5. Overordnede områder som Danmark i øvrigt deltager i
      • 6. Afslutning
    • Kapitel 7. Forsvarsforbeholdet
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Edinburgh-aftalen
      • 3. Forsvarsforbeholdet ifølge Edinburgh-aftalen
      • 4. Forbeholdsprotokollen
        • 4.1. Baggrunden for forbeholdsprotokollen
        • 4.2. Forsvarsforbeholdet efter forbeholdsprotokollen
          • 4.2.1. Betingelsen om en retsakt
          • 4.2.2. Hjemmelsbetingelsen
          • 4.2.3. Betingelsen om indvirkning på forsvarsområdet
          • 4.2.4. Betingelsen om ikke at forhindre de andre lande i at samarbejde
      • 5. Afsluttende betragtninger
  • Del II. Dansk deltagelse i EU-samarbejdet
    • Kapitel 8. Den danske beslutningsprocedure
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Den danske beslutningsproces i korte træk
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. Beslutningsprocessen på regeringssiden
        • 2.3. Beslutningsprocessen på Folketingssiden
      • 3. Udviklingstendenser
        • 3.1. Flere folketingsorganer inddrages i beslutningsprocessen
        • 3.2. Nye vertikale beslutningsprocedurer og nye aktører
      • 4. Forskellige aspekter af beslutningsprocessens indretning
        • 4.1. Magtforskydninger
        • 4.2. Specielt om specialudvalgene
          • 4.2.1. Kort om Habermas’ demokratiteori
          • 4.2.2. Embedsmænds og interesseorganisationers deltagelse i specialudvalgene
        • 4.3. Specielt om Europaudvalget
          • 4.3.1. Den retlige karakter af forhandlingsmandaterne
          • 4.3.2. Fortolkningen af forhandlingsmandaterne
      • 5. Konklusion
    • Kapitel 9. Varetagelse af danske interesser ved EU-Domstolen
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Processen for dansk interessevaretagelse ved EU-Domstolen
        • 2.1. Indledende bemærkninger
        • 2.2. Vidensdeling om verserende sager ved EU-Domstolen
        • 2.3. Beslutningsproceduren
        • 2.4. Procesdelegationen
      • 3. Retssager med dansk fokus
        • 3.1. Prioriteringen af danske indlæg
        • 3.2. Succesraten ved EU-Domstolen
      • 4. Domstolsgruppen
      • 5. Afsluttende betragtninger
  • Del III. Gennemførelsen af EU-ret
    • Kapitel 10. Gennemførelse af direktiver og regler, der understøtter forordninger
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. De EU-retlige krav vedr. implementering af direktiver
        • 2.1. Kravet om bindende nationale retsregler
          • 2.1.1. Retspraksis
          • 2.1.2. Definitions- og henvisningsbestemmelser
          • 2.1.3. Binding af forvaltningen
          • 2.1.4. Direktivbestemmelser, der alene retter sig til offentlige organer
          • 2.1.5. Regler der vedrører forholdet mellem medlemsstaterne og EU’s institutioner
          • 2.1.6. Kravet om klarhed i den nationale gennemførelseslovgivning
        • 2.2. Gennemførelsespraksis i Danmark
          • 2.2.1. Bidrag til fortolkningen af direktivet
          • 2.2.2. Gennemførelsesmetode
          • 2.2.3. Brug og udformning af lovbemærkninger
          • 2.2.4. Opfyldelse gennem retspraksis
          • 2.2.5. Opfyldelse gennem aftaler
          • 2.2.6. Lov eller bekendtgørelse
        • 2.3. Overimplementering
      • 3. Lovgivning i forhold til forordninger
    • Kapitel 11. Implementering gennem kollektive overenskomster
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Den traditionelle danske arbejdsmarkedsordning
      • 3. EU-reguleringen
        • 3.1. Den generelle basis for EU-reguleringen inden for arbejdsmarkedet
        • 3.2. Basis for EU-reguleringen af det arbejdsretlige kerneområde
        • 3.3. Reguleringsredskaberne
          • 3.3.1. Påvirkning til selvregulering: Art. 154-155
          • 3.3.2. Regulering gennem direktiver: Art. 153
      • 4. Implementering af EU-retsakter ved kollektiv overenskomst
      • 5. Modeller for overenskomstimplementering
        • 5.1. Anliggendet overlades helt til parternes selvbestemmelse
        • 5.2. Tilfælde hvor implementering er EU-retligt nødvendig
          • 5.2.1. Typetilfælde 1: Almindelig direktivvirkning og overenskomstimplementering på direktivniveau
          • 5.2.2. Typetilfælde 2: Semidispositive direktiver
          • 5.2.3. Typetilfælde 3: Direktivet ophøjer en overenskomst til EU-ret
          • 5.2.4. Typetilfælde 4: Offentligretlige (overenskomstuimplementerbare) direktiver
        • 5.3. Sammenfatning af de forskellige implementeringsmetoder
        • 5.4. Gældende implementeringsoverenskomster
      • 6. Retsproblemer på dansk grund
        • 6.1. De principielle retsproblemer
        • 6.2. Den processuelle vej
        • 6.3. Det materielle sagsgrundlag
        • 6.4. Randproblemer
    • Kapitel 12. Sanktionering af EU-retten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Supranational EU-strafferet
        • 2.1. EU-strafferet i snæver og i bred forstand
        • 2.2. Bøder
        • 2.3. Andre finansielle sanktioner
        • 2.4. Rettighedsfortabelse mv.
        • 2.5. Grundlæggende, fælles principper
        • 2.6. Tre juridiske udfordringer
      • 3. EU-påvirket national strafferet
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. EU-retlige krav til lovgiver
          • 3.2.1. Krav, der følger af primær EU-ret
          • 3.2.2. Krav, der følger af sekundær EU-ret
        • 3.3. EU-retlige krav til retsanvender
          • 3.3.1. Indledning
          • 3.3.2. Tilsidesættelse af national strafferet
          • 3.3.3. EU-konform fortolkning af national strafferet (strafhjemmel)
          • 3.3.4. EU-konform fortolkning af national strafferet (strafudmåling)
          • 3.3.5. Særligt om rammeafgørelser
      • 4. Grundlæggende rettigheder
      • 5. Konklusion
    • Kapitel 13. Lovgivers gennemførelse af EU-domme
      • 1. Kapitlets emne
        • 1.1. Dom i en traktatbrudssag mod medlemsstaten
        • 1.2. Dom i en præjudiciel sag forelagt af en domstol i medlemsstaten
        • 1.3. Dom i en præjudiciel sag vedrørende en anden medlemsstats lovgivning
      • 2. Regeringsindlæg i sager af betydning for dansk lovgivning
      • 3. Udvalgte præjudicielle sager forelagt af danske domstole
        • 3.1. Sag C-561/14, Caner Genc
        • 3.2. Sag C-112/15, Kødbranchens Fællesråd
      • 4. Udvalgte præjudicielle sager forelagt af udenlandske domstole
        • 4.1. Sag C-277/08, Pereda
        • 4.2. Sag C-318/13, X
        • 4.3. Sag C-11/15, Český rozhlas
        • 4.4. De forenede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 Sverige
      • 5. Sammenfatning
  • Del IV. Anvendelsen af EU-ret
    • Kapitel 14. Pligten til EU-konform fortolkning
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Pligtens udvikling og kontekst
        • 2.1. Oprindelse og hjemmel
        • 2.2. Andre fortolkningspligter
        • 2.3. Principperne om umiddelbar anvendelighed og forrang
      • 3. Hvem påhviler fortolkningspligten?
      • 4. Hvilke retsakter skal man indrette fortolkningen efter?
      • 5. Hvornår gælder fortolkningspligten fra?
      • 6. Hvilke danske regler påvirkes af pligten?
      • 7. Pligtens rækkevidde
        • 7.1. Brugen af forarbejder
        • 7.2. Contra legem
          • 7.2.1. Fortolkning imod ordlyden af dansk ret
          • 7.2.2. Fortolkning mod gældende ret i øvrigt
        • 7.3. Fortolkning til ugunst for private
      • 8. Afslutning
    • Kapitel 15. Umiddelbart anvendelig EU-ret
      • 1. Kapitlets emne
        • 1.1. Generelt om umiddelbar anvendelighed
        • 1.2. Udviklingen af umiddelbar anvendelighed
      • 2. Anvendelse af umiddelbar anvendelighed efter dansk lovgivning
        • 2.1. Ajos-sagen
          • 2.1.1. Højesterets flertals begrundelse
          • 2.1.2. Mindretallets begrundelse
        • 2.2. Perspektiver på Ajos-sagen og den danske situation
          • 2.2.1. Principper uden (udtrykkelig) hjemmel i de nævnte bestemmelser i tiltrædelsesloven
          • 2.2.2. Hvilken betydning har horisontal virkning?
          • 2.2.3. Baseret på internationale konventioner og fælles traditioner
          • 2.2.4. Lovgivers tavshed
          • 2.2.5. Afsluttende om Ajos-sagen
      • 3. Danske domstoles vurdering af »umiddelbar anvendelig«
        • 3.1. Domme vedrørende umiddelbar anvendelighed i dansk ret
      • 4. Konklusion
    • Kapitel 16. EU-rettens forrang
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. EU-rettens forrang
      • 3. Den EU-retlige dimension
        • 3.1. Det domstolsskabte forrangsprincip
        • 3.2. Hvilke EU-regler har forrang?
        • 3.3. Hvilke danske regler har EU-retten forrang for?
          • 3.3.1. Forfatningsbestemmelser
          • 3.3.2. Folkeretlige traktater
          • 3.3.3. Love og administrative forskrifter mv.
      • 4. Den nationale dimension
        • 4.1. Hvem påhviler pligten til at iagttage forrangsprincippet?
        • 4.2. Særligt om forholdet mellem EU-retten og grundloven
          • 4.2.1. Justitsministeriets redegørelser
          • 4.2.2. Grundlovssagerne og Ajos-sagen
        • 4.3. Forrangsprincippets anvendelse i forhold til love mv.
          • 4.3.1. De danske domstole
          • 4.3.2. Øvrige retsanvendende myndigheder
          • 4.3.3. Sammenfattende om forrangsprincippets anvendelse
      • 5. Fra hvornår gælder EU-rettens forrang?
      • 6. Forrangsprincippets konsekvenser
        • 6.1. Begrænsning af den nationale lovgivers kompetence
        • 6.2. Modstridende nationale reglers gyldighed
        • 6.3. Undtagelser til forrangsprincippet
      • 7. Kodificering af forrangsprincippet
      • 8. Sammenfatning
    • Kapitel 17. Tilbagebetaling af skatter og afgifter opkrævet i strid med EU-retten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Grundlaget for tilbagesøgning
        • 2.1. EU-rettens hovedregel om tilbagesøgning
          • 2.1.1. De første sager om tilbagesøgning
          • 2.1.2. Ækvivalens- og effektivitetsprincippet
        • 2.2. Grundlaget for tilbagesøgning efter dansk ret
          • 2.2.1. Condictio indebiti og tilbgesøgning af skattekrav i dansk ret
          • 2.2.2. Det retlige grundlag for condictio indebiti i dansk ret
          • 2.2.3. Anvendelse af grundsætningen om condictio indebiti på skattemyndighedernes modregningskrav
        • 2.3. Tilbagesøgning baseret på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
      • 3. Overvæltningsargumentet i EU-retten
        • 3.1. EU-Domstolen overtager dansk praksis om overvæltning
        • 3.2. Weber’s Wine World
        • 3.3. Lady & Kid-sagen; Gælder der andre undtagelser fra retten til tilbagebetaling?
        • 3.4. Krav om tilbagesøgning rejst af senere omsætningsled
      • 4. Nægtelse af tilbagesøgning med henvisning til overvæltning i dansk ret
        • 4.1. Berigelse af den tilbagesøgende
        • 4.2. Ambi-sagerne
        • 4.3. Dansk retspraksis om overvæltning efter Weber’s Wine World
        • 4.4. Tilbagesøgningskrav, der rejses af den endelige aftager
      • 5. Proceduren for tilbagesøgningskrav i dansk ret
      • 6. Forældelse af tilbagesøgningskrav
      • 7. Konklusion og perspektivering
    • Kapitel 18. Tilbagesøgning af støtte udbetalt i strid med statsstøttereglerne
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Det EU-retlige grundlag for tilbagesøgning af ulovlig støtte
      • 3. Tilbagesøgning på baggrund af Kommissionens beslutning
        • 3.1. Kommissionens tilbagebetalingsbeslutning
        • 3.2. Effektiv og omgående gennemførelse
        • 3.3. Generelle retsprincipper
        • 3.4. Erstatning for tilbagebetaling af støtte
      • 4. Danske domstoles tilbagesøgning efter TEUF art. 108, stk. 3
      • 5. Tilbagesøgning efter konkurrenceloven
        • 5.1. Beslutning om tilbagebetaling
        • 5.2. Gennemførelsen af tilbagebetalingen
        • 5.3. Hvilken myndighed skal den tilbagesøgte støtte indbetales til?
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 19. Statens erstatningsansvar for overtrædelser af EU-retten
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. EU-rettens grundsætning om medlemsstaternes erstatningsansvar
      • 3. Forholdet mellem EU-retten og dansk rets erstatningsregler
      • 4. Regler der tillægger private rettigheder
      • 5. Tilstrækkeligt kvalificeret overtrædelse
        • 5.1. Manglende implementering
        • 5.2. Mangelfuld implementering
        • 5.3. Forkert anvendelse af sekundær ret
        • 5.4. Sager om overtrædelse af traktaten
      • 6. Kravet om årsagsforbindelse
      • 7. Andre aspekter
      • 8. Konklusion
    • Kapitel 20. Præjudicielle søgsmål: Hvem kan forelægge?
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Systemet bag præjudicielle forelæggelser
      • 3. Hvornår er et organ en »ret«
        • 3.1. Udøvelse af judiciel funktion og eksistensen af en tvist
        • 3.2. De af Domstolens fastlagte karakteristika for en »ret«
          • 3.2.1. Oprettet ved lov
          • 3.2.2. Permanens
          • 3.2.3. Obligatorisk
          • 3.3.4. Kontradiktion
          • 3.3.5. Træffe afgørelse efter retsregler
          • 3.3.6. Uafhængighed
        • 3.3. Sammenfatning af Domstolens praksis
      • 4. Forelæggelseskompetence i Danmark
        • 4.1. Danske retter, råd og nævn
          • 4.1.1. Miljø- og fødevareklagenævnet
          • 4.1.2. Teleklagenævnet
          • 4.1.3. Energiklagenævnet
          • 4.1.4. Konkurrencerådet
          • 4.1.5. Konkurrenceankenævnet
          • 4.1.6. Klagenævnet for Udbud
          • 4.1.7. Landsskatteretten
          • 4.1.8. Ankestyrelsen
          • 4.1.9. Ankenævnet for Statens Uddanelsesstøtteordninger
          • 4.1.10. Udlændingenævnet
          • 4.1.11. Flygtningenævnet
          • 4.1.12. Arbejdsretten
          • 4.1.13. Faglig voldgift
      • 5. Konklusion
    • Kapitel 21. Præjudicielle søgsmål: Danske domstoles forelæggelser for EU-Domstolen
      • 1. Emnet for dette kapitel
        • 1.1. Charter om grundlæggende rettigheder og andre ændringer
        • 1.2. Kvantitativ eller kvalitativ analyse
      • 2. Præjudicielle forelæggelser
        • 2.1. Præjudicielle forelæggelser ikke et retsmiddel for parterne
        • 2.2. Præjudicielle forelæggelsers grundlovsmæssige status
      • 3. Domstolens udlægning af forelæggelsespligten
        • 3.1. Domstolens nyere praksis bekræfter CILFIT
        • 3.2. Fravigelse af ugyldighedsvirkning og præjudiciel forelæggelse
        • 3.3. Sammenfattende om forelæggelsespligten
      • 4. Danske domstoles anvendelse af CILFIT
        • 4.1. Danske domstoles udlægning af Domstolens praksis
        • 4.2. EU-rettens særegenheder og risikoen for afvigende retspraksis
        • 4.3. Habitatdirektivets art. 6, stk. 2-4, og EU-rettens særegenheder
        • 4.4. Foreløbigt sammenfattende
      • 5. Juridisk Specialudvalg
      • 6. Juridisk Specialudvalgs medvirken i præjudicielle sager
        • 6.1. Tidligere undersøgelser
        • 6.2. Ny vurdering
        • 6.3. Fortolkning af gødningsanvendelsesloven
        • 6.4. Konklusion
    • Kapitel 22. EU-rettens påvirkning af dansk procesret
      • 1. Kapitlets emne
      • 2. Foreløbige retsmidler
        • 2.1. Et forbuds- og påbudsinstrument med europæisk forbillede
        • 2.2. Sagens hastende karakter må ikke gå tabt
        • 2.3. Påbud muligt, ikke blot accessorisk til forbud, men selvstændigt
        • 2.4. Offentlig myndighed som kontraktpart eller myndighedsudøver? Factortame I har stadig valør
        • 2.5. Danmark og Patentdomstolen
      • 3. Konkurrence om tiltrækning af sager
      • 4. Fuldbyrdelse i Danmark af erstatningsbestemmelser i en udenlandsk straffedom
      • 5. EU-kartelreglers indflydelse på en dansk voldgiftssag
      • 6. En »omvendt Solo Kleinmotoren« som grundlag for gruppeforlig med retskraft som en dom
      • 7. Sammenfattende om EU’s indflydelse på dansk retspleje
  • Domsregister
  • Stikordsregister

Annoteringer

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte annoteringer.

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

EU-retten i Danmark (1. udg.)

Af Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen

Cover til: EU-retten i Danmark (1. udg.)

1. udgave

3. august 2018

  • e-ISBN: 9788771982398
  • p-ISBN: 9788757438871
  • Antal sider: 596
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • EU-ret

EU-retten i Danmark indeholder en systematisk analyse af, hvordan den generelle EU-ret gennemføres og anvendes i Danmark. I bogens første del behandles rammerne for det danske medlemskab, dvs. grundlovens § 20 og de fire særlige forbehold. I anden del behandles rammerne for den danske deltagelse i EU-samarbejdet, og i tredje del analyseres, hvordan EU-retten gennemføres i Danmark. I fjerde del behandles spørgsmålet om, hvordan de centrale EU-retlige grundsætninger anvendes i dansk ret, herunder muligheden for at forelægge præjudicielt. Bogen inddrager bl.a. det stigende antal domme, der behandler EU-rettens virkning i Danmark, herunder Ajos-dommen, samt den udvikling, som de særlige danske forbehold har undergået.

  • Bøger
  • /
    Cover af EU-retten i Danmark
    EU-retten i Danmark
  • / 1. udg. 2018

EU-retten i Danmark (1. udg.)

1. udgave - 3. august 2018

Af Birgitte Egelund Olsen og Karsten Engsig Sørensen

Cover af EU-retten i Danmark (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her