Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Kolofon
      • Forord
    • Kapitel 1. Indledning
      • 1.1. Forskellige selskabstyper – den selskabsretlige frihed
      • 1.2. Selskabslovens anvendelsesområde
      • 1.3. Nogle træk af selskabslovgivningens historie
        • 1.3.1. De første love. AL 1917
        • 1.3.2. AL 1930
        • 1.3.3. Selskabslovene af 1973, Anpartsselskabsloven af 1996
        • 1.3.4. EU-harmoniseringen
        • 1.3.5. Modernisering af de danske selskabslove
      • 1.4. Aktieselskaberne og anpartsselskaberne er de dominerende selskabsformer
      • 1.5. Fremstillingens systematik
    • Kapitel 2. Kapitalselskabsrettens mål og midler
      • 2.1. De beskyttede interesser
        • 2.1.1. Den klassiske aktieselskabsret
        • 2.1.2. Indflydelsen fra den økonomiske teori: Et selskabsretligt paradigmeskifte
          • 2.1.2.1. Indledning
          • 2.1.2.2. Corporate governance
          • 2.1.2.3. Principal/agent-teorien
          • 2.1.2.4. Om aktionærindflydelsen i danske selskaber
          • 2.1.2.5. Shareholder/stakeholder value
          • 2.1.2.6. A Market for Corporate Control
          • 2.1.2.7. Selskabers kapitalstruktur
      • 2.2. Midlerne
        • 2.2.1. Normativ- og publicitetssystemet
        • 2.2.2. Regulering eller deregulering
      • 2.3. Anbefalinger for god Selskabsledelse i Danmark
      • 2.4. Registrering og kontrol
        • 2.4.1. Erhvervsstyrelsen
        • 2.4.2. Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn
        • 2.4.3. Børsmyndigheder og Finanstilsyn
      • 2.5. Økonomisk effektivitet og bekæmpelse af misbrug
    • Kapitel 3. Selskabsloven omfatter forskellige selskabstyper
      • 3.1. Funktionsdelingen mellem aktieselskaberne og anpartsselskaberne
      • 3.2. Børsnoterede selskaber m.v.
        • 3.2.1. Reguleringen
        • 3.2.2. De materielle børsregler
        • 3.2.3. Regulerede markeder og multilaterale handelspladser
      • 3.3. En-mands- og hovedaktionærselskaber
      • 3.4. Koncerner
      • 3.5. Statslige og kommunale selskaber
      • 3.6. Selskaber undergivet særlig lovgivning eller koncession
      • 3.7. Særligt om erhvervsdrivende fonde
    • Kapitel 4. International selskabsret
      • 4.1. Erhvervslivet og selskabsretten internationaliseres
      • 4.2. Regler om internationalt lovvalg
        • 4.2.1. Registrerings- og hovedsædeteorien
        • 4.2.2. Hvilke spørgsmål afgøres efter selskabsstatuttet?
      • 4.3. Samarbejde over landegrænserne og flytning
        • 4.3.1. EU’s etableringsregler
        • 4.3.2. Regler om selskabers primære etablering og flytning, grænseoverskridende fusion og spaltning
        • 4.3.3. Forordningen om Det europæiske aktieselskab (SE)
      • 4.4. Filialer
      • 4.5. Selskabslovens internationale rækkevidde
    • Kapitel 5. Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber
      • 5.1. Stiftelsesreglernes formål og stiftelsesproceduren
      • 5.2. Stiftelsesdokumentet
        • 5.2.1. Kravene til stifterne
        • 5.2.2. Stiftelsesdokumentets indhold
        • 5.2.3. Selskabets vedtægter
          • 5.2.3.1. Selskabets navn
          • 5.2.3.2. Hjemsted (hovedkontor)
          • 5.2.3.3. Formål
        • 5.2.4. Ejeraftaler
      • 5.3. Tegning og indbetaling af kapitalen
        • 5.3.1. Tegningen
        • 5.3.2. Indbetaling af kapitalen
      • 5.4. Ophævelsen af reglerne om iværksætterselskaber
      • 5.5. Anmeldelsen af selskabet
      • 5.6. Selskabets registrering
      • 5.7. Om skuffeselskaber
      • 5.8. Online registrering (selvregistrering)
    • Kapitel 6. Om kapitalandele (aktier og anparter)
      • 6.1. Kapitalandele er den fælles betegnelse for aktier og anparter
        • 6.1.1. Udstedelse og indhold
        • 6.1.2. Kapitalandele med forskellig retsstilling
        • 6.1.3. Kapitalejernes legitimation over for selskabet
        • 6.1.4. Offentlighed om ejerforholdene – ejerregister, meddelelse om betydelige kapitalposter og oplysninger om reelle ejere m.v.
        • 6.1.5. Aktier og anparter som værdipapirer
        • 6.1.6. Begrænsninger i rådigheden over kapitalandele
    • Kapitel 7. Selskabets finansiering
      • 7.1. Indledning
      • 7.2. Kapitalforhøjelser
        • 7.2.1. Forhøjelse ved indbetaling
        • 7.2.2. Særligt om forhøjelse i forbindelse med børsintroduktion/børsemission
        • 7.2.3. Konvertering
        • 7.2.4. Fondsandele
        • 7.2.5. Fortegningsretten
      • 7.3. Mellemformer
        • 7.3.1. Konvertible gældsbreve
        • 7.3.2. Udbyttegivende gældsbreve
        • 7.3.3. Warrants og andre mellemformer
    • Kapitel 8. Beskyttelsen af selskabets kapital
      • 8.1. Indledning
      • 8.2. Kapitalnedsættelse
        • 8.2.1. Almindelige regler
        • 8.2.2. Nedskrivning til dækning af underskud
        • 8.2.3. Amortisation
      • 8.3. Kapitaltab – tomme selskaber
      • 8.4. Egne aktier og anparter (egne kapitalandele)
        • 8.4.1. Fra forbud til liberalisering
        • 8.4.2. Formålene med køb og salg af egne aktier og anparter
        • 8.4.3. Ændring af kapitaldirektivet
        • 8.4.4. Den danske implementering
          • 8.4.4.1. Fuld liberalisering
          • 8.4.4.2. Selskabslovens kap. 12
            • 8.4.4.2.1. Omfang og betingelser
            • 8.4.4.2.2. Kravet om bemyndigelse
            • 8.4.4.2.3. Undtagelsesregler
        • 8.4.5. Øvrige regler der videreføres
        • 8.4.6. Virkningen af besiddelse af egne kapitalandele
        • 8.4.7. Den regnskabsmæssige behandling af egne kapitalandele
        • 8.4.8. Børsretlige problemer
        • 8.4.9. Gennemførelsen af køb og salg af egne kapitalandele
        • 8.4.10. Giver liberaliseringen anledning til misbrug?
      • 8.5. Økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler
        • 8.5.1. Indledning
        • 8.5.2. Bistand til moderselskaber, kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v.
        • 8.5.3. Låneforbuddets omfang
        • 8.5.4. Den omfattede personkreds
        • 8.5.5. Betingelserne for ydelse af lån til kapitalejere
        • 8.5.6. Selvfinansiering
        • 8.5.7. Konsekvenserne
        • 8.5.8. Kontrollen med reglernes overholdelse
      • 8.6. Udbytte og konsolidering
        • 8.6.1. Hvilke beløb kan uddeles som udbytte?
        • 8.6.2. Konsolideringspligten
      • 8.7. Maskeret udbytte/udlodning
      • 8.8. Følgerne af ulovlig udbetaling fra selskabet
    • Kapitel 9. Selskabets organisation
      • 9.1. Den traditionelle organisation
      • 9.2. Nye ledelsesmodeller
      • 9.3. Selskabets ledelse
        • 9.3.1. Sammensætning og funktion
          • 9.3.1.1. Bestyrelsen
          • 9.3.1.2. Direktionen
          • 9.3.1.3. Tilsynsrådets opgaver og funktion
        • 9.3.2. Ledelsens opgaver og pligter
        • 9.3.3. Repræsentation og tegningsret
        • 9.3.4. Interessekonflikter mellem ledelse og selskab: Ledelsens loyalitetspligt
          • 9.3.4.1. Inhabilitet
          • 9.3.4.2. Spekulation med selskabets aktier – insiderhandel- og kursmanipulation
          • 9.3.4.3. Økonomisk bistand
          • 9.3.4.4. Overtagelsestilbud
          • 9.3.4.5. Tavshedspligt
        • 9.3.5. Ledelsens aflønning
    • Kapitel 10. Medarbejderne og selskabet
      • 10.1. Forskellige regelsæt regulerer medarbejdernes stilling
      • 10.2. Repræsentation i det øverste ledelsesorgan
        • 10.2.1. Formålet: kommunikation og indflydelse på øverste ledelsesniveau
        • 10.2.2. Repræsentationen
        • 10.2.3. Medarbejdernes ret til indsigt, hvis der ikke er repræsentation
        • 10.2.4. Frivillige ordninger
        • 10.2.5. Medarbejderrepræsentanternes retlige stilling
        • 10.2.6. Medarbejdernes indflydelse som kapitalejer – udbyttedeling og aktieløn
    • Kapitel 11. Generalforsamlingen
      • 11.1. Indledning
      • 11.2. Kapitalejernes indflydelse i selskabet udøves på generalforsamlinger
      • 11.3. Ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger
      • 11.4. Generalforsamlingens afholdelse
        • 11.4.1. Indkaldelsen
        • 11.4.2. Dagsorden
        • 11.4.3. Adgang til generalforsamlingen
        • 11.4.4. Stemmeret
        • 11.4.5. Dirigenten
        • 11.4.6. Afstemninger
        • 11.4.7. Spørgsmålsretten
      • 11.5. Elektronisk kommunikation og it-generalforsamlinger
        • 11.5.1. Indledning
        • 11.5.2. Elektroniske generalforsamlinger
        • 11.5.3. Elektroniske bestyrelsesmøder
        • 11.5.4. Elektronisk kommunikation
    • Kapitel 12. Minoritetsbeskyttelse
      • 12.1. Oversigt og hovedprincipper
      • 12.2. Individualrettigheder – enstemmighedsreglerne
      • 12.3. Reglerne om kvalificeret flertal
        • 12.3.1. Vedtægtsændringer
        • 12.3.2. SL § 107, stk. 2
        • 12.3.3. Vedtægtsbestemmelser om udbytte og om forskydning af retsforholdet mellem kapitalklasserne
        • 12.3.4. Begrænsninger i stemmeretten. Stemmeloft
        • 12.3.5. Indløsningsret som følge af vedtægtsændringer. SL § 110
      • 12.4. Generalklausulen
      • 12.5. Minoritetsbeføjelser
      • 12.6. Retsvirkninger af mangler ved generalforsamlingens afholdelse og beslutninger
    • Kapitel 13. Regnskab og revision
      • 13.1. Årsrapporten
        • 13.1.1. Årsregnskabslovgivningen i perspektiv
        • 13.1.2. Årsrapportens funktioner
        • 13.1.3. Årsrapportens opbygning og bestanddele
        • 13.1.4. Et retvisende billede – kvalitetskrav og grundlæggende forudsætninger
        • 13.1.5. Indregning og måling (værdiansættelsesregler)
        • 13.1.6. Virksomhedssammenslutninger
        • 13.1.7. Offentliggørelse og kontrol
        • 13.1.8. Årsregnskabsloven og selskabsretten
        • 13.1.9. Ikke-finansielle oplysninger
      • 13.2. Revision
        • 13.2.1. Lovgrundlaget
        • 13.2.2. Fra to revisorlove til én lov
        • 13.2.3. Loven omfatter kun visse erklæringsopgaver
        • 13.2.4. Kravene til revisor – revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant
        • 13.2.5. Revisionens formål og omfang
        • 13.2.6. Lempelse af revisionspligten for mindre virksomheder
        • 13.2.7. Revisionsudvalg
        • 13.2.8. Revisoransvar
      • 13.3. Granskning
    • Kapitel 14. Erstatnings- og strafansvar
      • 14.1. Erstatningsansvar
        • 14.1.1. Hvem kan blive erstatningsansvarlig?
        • 14.1.2. Ansvar i forbindelse med stiftelsen
        • 14.1.3. Selskabsledelsens ansvar
          • 14.1.3.1. Almindeligt om ansvaret
          • 14.1.3.2. Ansvaret over for selskabet eller dettes bo
          • 14.1.3.3. Særligt om ansvar over for individuelle kapitalejere
          • 14.1.3.4. Særligt om ansvaret over for enkelte kreditorer
        • 14.1.4. Kapitalejernes ansvar
        • 14.1.5. Beslutningen om at gøre ansvar gældende
        • 14.1.6. Straf og andre retsfølger
    • Kapitel 15. Koncerner
      • 15.1. Koncerner: Enhed og flerhed
      • 15.2. Koncernbegrebet
      • 15.3. Hvorledes konstateres koncerndannelse?
      • 15.4. Om moderselskabets ledelsesret af koncernen
        • 15.4.1. Forholdet til datterselskabets kreditorer
        • 15.4.2. Ansvar, ansvarsgennembrud og identifikation
        • 15.4.3. Forholdet til minoritetsaktionærer i datterselskabet
        • 15.4.4. Forholdet til koncernens arbejdstagere
      • 15.5. Reglerne om koncernregnskaber m.v.
    • Kapitel 16. Ophør og strukturændringer
      • 16.1. Ophør ctr. strukturændring
      • 16.2. Opløsning af aktie- og anpartsselskaber ved betalingserklæring
      • 16.3. Konkurs eller solvent likvidation?
        • 16.3.1. Ved afviklingens påbegyndelse
        • 16.3.2. Senere overgang til rekonstruktionsbehandling eller konkurs
        • 16.3.3. Rekonstruktion og konkurs
      • 16.4. Solvent likvidation
        • 16.4.1. Likvidationsreglernes formål
        • 16.4.2. Beslutningen om likvidation – pligtmæssig og frivillig likvidation
        • 16.4.3. Valg af likvidator
        • 16.4.4. Likvidationens begyndelsestidspunkt
        • 16.4.5. Likvidationens gennemførelse
          • 16.4.5.1. Likvidators almindelige stilling
          • 16.4.5.2. Regnskaber
          • 16.4.5.3. Afviklingen af gælden
          • 16.4.5.4. Realisering af aktiverne
          • 16.4.5.5. Udlodning og udbytte
          • 16.4.5.6. Den tidligere ledelses eventuelle erstatningsansvar
          • 16.4.5.7. Likvidators ansvar
        • 16.4.6. Likvidationens indflydelse på selskabets retsforhold
        • 16.4.7. Boets slutning
        • 16.4.8. Genoptagelse af virksomheden
        • 16.4.9. Reassumption
        • 16.4.10. Tvangsopløsning
      • 16.5. Fusion
        • 16.5.1. Almindelig orientering
        • 16.5.2. Fusionsgrundlaget
        • 16.5.3. Fusionsbeslutningen
        • 16.5.4. Fusionen som universalsuccession
        • 16.5.5. Beskyttelse af aktionærers og kreditorers interesser
      • 16.6. Spaltning
        • 16.6.1. Indledning
        • 16.6.2. Definition og spaltningsformer
        • 16.6.3. Spaltningsproceduren
        • 16.6.4. Fravigelser vedrørende anpartsselskaber
        • 16.6.5. Sikring af kapitalejere og kreditorer
        • 16.6.6. Hvornår er spaltningen gennemført?
        • 16.6.7. Grænseoverskridende fusion og spaltning
      • 16.7. Grænseoverskridende flytning af hjemsted
      • 16.8. Majoritetsoverdragelse og overtagelsestilbud
        • 16.8.1. Tilbudspligt
        • 16.8.2. Tilbudsdokument. Pligtmæssige og frivillige tilbud
        • 16.8.3. Ledelsens pligter i forbindelse med fremsættelse af overtagelsestilbud
        • 16.8.4. Aftaler om bonus m.v.
      • 16.9. Omdannelse
    • Litteraturfortegnelse
    • Forkortelser
    • Domsregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Aktie- og anpartsselskabsret (14. udg.)

    Af Paul Krüger Andersen og Peter Krüger Andersen

    Cover til: Aktie- og anpartsselskabsret (14. udg.)

    14. udgave

    28. august 2019

    • e-ISBN: 9788771983449
    • p-ISBN: 9788757443882
    • Antal sider: 680
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Selskabsret

    Siden 13. udgave af denne bog er der vedtaget en række markante lovændringer såvel i selskabsloven som i den tilstødende lovgivning. Mest markant er ophævelsen af iværksætterselskabsformen i 2019. De mest omfattende ændringer i selskabsloven er en følge af implementeringen i 2019 af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv. Implementeringsloven indeholder tillige en række ændringer som har til formål at gøre institutionelle investorer og andre kapitalforvaltere aktive som kapitalejere. Der ligeledes sketen udvikling i kapitalmarkedsreglerne. Bl.a. er MiFID II blevet implementeret i kapitalmarkedsloven og de dertil hørende bekendtgørelser. Nærværende 14. udgaver er ændret under hensyn til de ovennævnte lovændringer og ajourfører ligeledes litteratur og praksis.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Aktie- og anpartsselskabsret
      Aktie- og anpartsselskabsret
    • / 14. udg. 2019

    Aktie- og anpartsselskabsret (14. udg.)

    Af Paul Krüger Andersen og Peter Krüger Andersen

    Cover af Aktie- og anpartsselskabsret (14. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her