Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon
    • Forord
  • Historiske bidrag
    • Processen i Danske Lov
      • 1. Arnestedet for den tunge, forældede retspleje
      • 2. Den middelalderlige retspleje
      • 3. Reformatorisk kontinuitet
      • 4. Danske Lovs ordning af retsplejen
        • 4.1. Institutionaliseringen
        • 4.2. Processuelle præciseringer
        • 4.3. Danske Lovs retspleje
      • 4. Den tunge, forældede retspleje ...
    • Hother Hage og nævningerne
      • Feuerbach og Ørsted
      • Hother Hage og hans brødre. De faste Statsdommere og Edsvorneretten
      • Den grundlovgivende rigsforsamling og Grundloven af 1849
      • Hage efter 1849. Om Nævningers Indførelse
      • Nye indlæg (Leuning, Nellemann, Goos, Lassen)
      • Afslutning. H. Munch-Petersen
    • Generalfuldmagt og politilov
      • Indledning
      • Generalfuldmagt
      • Domstolspraksis
      • Justitsministeriet og politimestrene
      • Den juridiske teori
      • Ombudsmanden
      • Debatten
      • Politikommissionen
      • Politiloven 2004
      • Ændringer
      • Afslutning
    • Med juraen som våben til almenvellets bedste – Om den offentlige anklagemyndigheds oprettelse
      • 1. Indledning
      • 2. Konturerne til en ny strafferetspleje
      • 3. Grundlovsudvalgets arbejde
        • 3.1. Det lovforberedende arbejde 1852-1868
        • 3.2. Proceskommission 1868-1877
        • 3.3. Proceskommissionen 1892-1899
        • 3.4. Rigsdagsbehandlingen 1901-1916
      • 4. Den offentlige anklagemyndighed
      • 5. Sammenfatning
  • Straffeprocessuelle bidrag
    • Straffeprocessens grundprincipper
      • 1. Introduktion
      • 2. De konkrete straffesager
      • 3. Det akkusatoriske princip
      • 4. Opportunitetsprincippet
      • 5. Den materielle sandhedsprincip
      • 6. Objektivitetsprincippet
      • 7. Partsprincippet og princippet om favor defensionis
      • 8. Straffeprocessuelle tvangsindgreb
      • 9. Ofrets retsstilling
      • 10. Domstolsprincippet og toinstansprincippet
      • 11. Offentlighedsprincippet
      • 12. Menneskerettighedskonventionens afgørende indflydelse
      • 13. Afslutning og perspektiv
    • De straffeprocessuelle tvangsindgreb 1979-2019
      • 1. Indledning
      • 2. Nye indgreb – baggrund og årsager
        • 2.1. Strafferetsplejeudvalget
        • 2.2. Delvis kodifikation mv.
        • 2.3. Ny teknologi
        • 2.4. Nye og voksende kriminalitetsformer
      • 3. Andre udvidelser
        • 3.1. Lempelser af kriminalitetskravet
        • 3.2. Ikke mistænkte personer
        • 3.3. To undtagelser
      • 4. Konklusion
    • Processuelle problemstillinger ved private straffesager
      • 1. Indledning
      • 2. Statslig suverænitet
      • 3. Straf som paradigme
      • 4. Påtaleformer
      • 5. Lidt historie
      • 6. Procesformerne
      • 7. Forskellene
      • 8. Civile straffesager i retsplejeloven
      • 9. Principielle overvejelser
      • 10. Status
      • 11. Omkostningerne – den store hurdle
      • 12. Den seneste ændring
      • 13. Afslutning og forslag til ændringer
    • Hemmelig strafferetspleje
      • 1. Udelukkelse af offentligheden fra at overvære et retsmøde – dørlukning
      • 2. Udelukkelse af bestemte personer eller persongrupper fra at overvære et retsmøde
      • 3. Navneforbud og referatforbud
      • 4. Udelukkelse af sigtede fra retsmøder og afhøringer under efterforskningen
      • 5. Udelukkelse af tiltalte fra retsmøder under hovedforhandlingen
      • 6. Anonym vidneførsel
      • 7. Udelukkelse af oplysninger til tiltalte fra tiltaltes forsvarer
      • 8. Forsvarerens deltagelse i møder vedrørende efterforskningsskridt
      • 9. Udelukkelse af tiltaltes forsvarer fra deltagelse i retsmøde
      • 10. Fravigelse af sigtedes og forsvarerens ret til aktindsigt
      • 11. Sikring af retsplejemæssige hensyn
    • Bevis i straffesager Om bevisbyrde og samtykke i straffesager
      • 1. Præsentation
      • 2. Den materielle sandheds princip
      • 3. Bevis og bevisumiddelbarhed
      • 4. Bevistemaer
      • 5. Bevisbyrde mv.
      • 6. Bevisbedømmelse
      • 7. Ændring af bevistema, hvis gerningsindholdet ændres
        • 7.1. Voldtægt som eksempel
        • 7.2. En ændret bestemmelse
      • 8. Afslutning og perspektiv
    • Balancen mellem effektivisering og retssikkerhed i strafferetsplejen
      • Tempomaksimen og dens begrundelse
      • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: retfærdig rettergang
      • Myndighedernes ansvar for fremme af sagsbehandlingen
        • a) Politiet
        • b) Anklagemyndigheden
        • c) Retten
        • d) Samarbejde
      • Har forsvareren ansvar for fremme af sagsbehandlingen?
        • a) Valget af forsvarer
        • b) Forsvarerens ageren under sagen
      • Perspektiv
    • Retsplejeloven og private straffesager
      • 1. Indledning
      • 2. Retsplejelovens regler om private straffesager
      • 3. Hvorfor private straffesager?
        • 3.1. Det offentliges ret og pligt til at påtale forbrydelser
        • 3.2. Den privates ret til at påtale forbrydelser?
      • 3. Den danske ordning
        • 3.1. Privat påtale kræver særlig lovhjemmel
        • 3.2. Hvilke typer af forbrydelser er undergivet privat påtale?
        • 3.3. Anvendelige retsfølger i private straffesager
      • 4. Privates efterforskning og påtale – politiets bistand
      • 5. Private straffesager i civilprocessen
        • 5.1. Hvorfor i civilprocessen?
        • 5.2. Bevisførelse – Materiel sandhed og uskyldsformodning
        • 5.3. Selvinkrimineringsprincippet
        • 5.4. Kort om sagsbehandlingsregler m.v.
      • 6. Afslutning
    • Tiltale
      • 1. Indledning
      • 2. Hvad skal der til for at tiltale?
        • 2.1. De sikre sager
        • 2.2. Sager med tvivl
        • 2.3. Særlig om bevismæssig tvivl
        • 2.4. Særlig om retlig tvivl
        • 2.5. Tiltalens omfang
      • 3. Hvor ofte fører tiltale til domfældelse?
        • 3.1. Domfældelsesprocenten
        • 3.2. Nogle tal inden for forskellige områder
      • 4. Tiltalefrafald
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Opportunitetsprincippet i praksis
      • 5. Prioriterings- og ressourcehensyn
        • 5.1. Den enkelte sag
        • 5.2. Generelle prioriteringer og ressourceovervejelser
      • 6. Afslutning
    • Strafferetsplejen og fremtiden
      • 1. Indledning.
      • 2. Principperne.
      • 3. Fremgangsmåden ved lovændringer.
      • 4. En ny fremgangsmåde ved lovændringer. Terrorlovgivningen
      • 5. Den videre udvikling.
      • 6. Fremtiden
      • 7. Konklusion
    • Anklagemyndighedens afhængighed og uafhængighed i dansk og internationalt perspektiv
      • 1. Afgrænsning af problemstillingen
        • 1.1. Anklagemyndighedens forankring i retsplejeloven
        • 1.2. Diskussionen om anklagemyndighedens uafhængighed
      • 2. Hvorfor diskutere uafhængighed for anklagemyndigheden?
        • 2.1. Anklagemyndigheden som sædvanlig hierarkisk organisation
        • 2.2. Risikoen for politisering af anklagemyndigheden
        • 2.3. Diskussionen i dansk perspektiv
      • 3. Sammenligning med domstolenes uafhængighed
        • 3.1. Hvorfor sammenligne domstole og anklagemyndighed?
        • 3.2. Overordnet sammenligning
        • Udnævnelse
        • Tidsbegrænsning
        • Instrukser
        • Forflyttelse
        • Afskedigelse
      • 4. Internationale standarder
      • 5. Synspunkter
        • 5.1. Behovet for nøgtern diskussion
        • 5.2. Sammenligning med domstole og andre myndigheder
        • 5.3. Argumenter for regeringskontrol med anklagemyndigheden
        • 5.4. Hvad er vigtige faktorer i understøttelse af en upolitiseret anklagemyndighed?
      • 6. Vurdering og afslutning
    • Helbredende retspleje Nyere afgørelser fra Højesteret om tiltaltes udeblivelse i straffeankesager
      • 1. Problemstillingen
      • 2. Den retlige ramme
      • 3. Højesterets afgørelser
        • 3.1. »Lovligt forfald«
          • 3.1.1. Teorien
          • 3.1.2. Højesterets kendelser
            • 3.1.2.1. Anfægtelse af tiltaltes udsagn til lægen
            • 3.1.2.2. Anfægtelse af lægens vurderinger
            • 3.1.2.3. Beviser for lovligt forfald
        • 3.2. Om forlods afvisning
        • 3.3. Om domsmænds medvirken
      • 4. Afsluttende bemærkninger
        • 4.1. Eksemplerne fra indledningen – hvad gør man?
        • 4.2. Skal der ændres i retsplejeloven?
  • Civilprocessuelle bidrag
    • Retsmægling – en revolutionær fuser?
      • 1. Indledning
      • 2. Retsmægling vs. forligsmægling
      • 3. Udvikling i sagstal
      • 4. Parter, advokater, domstolssystem og retsmægling
      • 5. Juristers professionsforståelse og retsmægling
        • 1) Problemdefinition
        • 2) Sag, personer og relationer
        • 3) Eksperten
        • 4) Løsningsprincipper
      • 6. Konklusion
    • Har domstolene en fremtid som konfliktløser i civile sager?
      • 1. Retsplejeloven 100 år
      • 2. Hvordan klarer de danske domstole sig i forhold til andre landes domstole?
      • 3. Hvordan har udviklingen været i antallet af civile sager?
      • 4. Small, medium og large – størrelsen betyder noget
      • 5. Størrelse small: Sager om mindre krav
      • 6. Størrelse medium: Sager om krav på 50.000-500.000 kr.
      • 7. Størrelse large: Sager om krav på over 500.000 kr.
      • 8. Afslutning
    • Instansprincippet
      • 1. Procesrettens grundprincipper
      • 2. To-instansprincippet
      • 3. Gældende ret
      • 4. Truende skyer?
      • 6. Et caveat
    • Sagen optaget til afgørelse – men i hvilken form? Om valget mellem dom og kendelse i civile sager
      • 1. Indledning
      • 2. Valget mellem dom og kendelse
        • 2.1. Afgørelser om afvisning mv.
        • 2.2. Delafgørelser efter retsplejelovens § 253
        • 2.3. Afgørelsesform ved appelrettens afgørelse
      • 3. Betydningen af underinstansens valg af afgørelsesform ved appel
        • 3.1. Underinstansen har valgt den forkerte form
        • 3.2. Underinstansen har valgt den rigtige form, men appelinstansen når til et andet (materielt resultat)
        • 3.3. Underinstansen »tror« den har afgjort hele sagen, men har glemt en påstand eller et anbringende
      • 4. Konklusion
    • EU-rettens indflydelse på den danske retspleje – set gennem EU’s Charter om grundlæggende rettigheder art. 47
      • 1. Indledning
      • 2. Bestemmelsens anvendelsesområde
      • 3. Bestemmelsens grundlæggende karakter
      • 4. Den fremtidige indflydelse
    • Retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse – Formalitet, sagsoplysning og ligestilling i processen
      • 1. Indledning
      • 2. Retsplejelovens kap. 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse
      • 3. Administrativ frihedsberøvelse i medfør af politilov
      • 4. Hvornår foreligger der en frihedsberøvelse. Domstolsprøvelse af myndighedernes skøn
      • 5. Retlig interesse og myndighedsindgreb
      • 6. Frister for sagsanlæg
      • 7. Sagernes oplysning
      • 8. Afsluttende bemærkninger
    • Gruppesøgsmål
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrunden for de danske regler
        • 2.1. Retsplejerådets overvejelser og forslag
        • 2.2. Høringen over Retsplejerådets betænkning
        • 2.3. Lovforslaget og behandlingen i Folketinget
        • 2.4. Evalueringen i 2013-14
        • 2.5. Sammenfatning
      • 3. Udvalgte spørgsmål
        • 3.1. Er de danske regler tilstrækkeligt slagkraftige?
        • 3.2. Ad hoc-foreninger som grupperepræsentant
        • 3.3. Godkendelse af gruppesøgsmål
        • Samlet oversigt
    • Appel af delafgørelser og andre afgørelser
      • 1. Indledning
      • 2. Historik
        • 2.1. Før 1979-reformen
        • 2.2. Tilblivelsen af § 253
        • 2.3. L 339/1998 (Instansordningen i civile retssager m.v.)
        • 2.4. Domstolsreformen 2006
        • 2.5. Sagstilgangen til Højesteret 2014
        • 2.6. Revision af reglerne om behandling af civile sager mv. (L 737/2014)
      • 3. Den nugældende retsstilling
        • 3.1. Kriterierne for appeltilladelse
        • 3.2. Delafgørelse eller »anden afgørelse«
        • 3.3. Standpunktsrisiko for valg af retsmiddel
        • 3.4. Indbringelsesfrist for den højere ret
      • 4. Afsluttende bemærkninger
    • Sagkyndig bevisførelse
      • 1. Indledning
      • 2. Retsplejelovens regler om sagkyndige erklæringer mv.
      • 3. Moderklæringer
      • 4. Sagkyndige erklæringer og syn og skøn
      • 5. Responsum
      • 6. Perspektivering
    • Den civile retspleje under forandring
      • 1. Indledning
      • 2. Rollefordelingen mellem retten og parterne
        • 2.1. Udgangspunkter
        • 2.2. Retsanvendelsen
        • 2.3. En mere aktiv rolle for retten i forhold til sagens realitet
          • 2.3.1. Søgsmål i strid med lov og ærbarhed
          • 2.3.2. Beskyttelsespræceptiv lovgivning
          • 2.3.3. Andre tilfælde
      • 3. Sagkyndig medvirken
        • 3.1. 1919-retsplejeloven
        • 3.2. Forandringer
      • 4. Processens form
        • 4.1. Skriftlighed og mundtlighed
        • 4.2. Digitalisering
        • 4.3. Fleksibilitet og proportionalitet
        • 4.4. Processproget
      • 5. Alternativ konfliktløsning
        • 5.1. Generelt
        • 5.2. Forandringer i domstolsprocessen
        • 5.3. Voldgift, konfliktmægling og domstolene
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Statens førelse af retssager
      • 1. Indledning
      • 2. Procesformen
        • 2.1. Overordnede betragtninger om forvaltningen som part
        • 2.2. Staten er i civile sager part som alle andre
        • 2.3. Rettergangsfuldmægtige
        • 2.4. Nærmere gennemgang af udvalgte spørgsmål om procesformen
          • 2.4.1. Forhandlingsmaksimen vs. officialmaksimen
          • 2.4.2. Vejledningspligt
          • 2.4.3. Begrundelsespligt
          • 2.4.4. Forholdet mellem aktindsigt og editionspligt
      • 3. Den materielle sagsførelse
        • 3.2. Retssagen
        • 3.3. Overvejelser om, hvorvidt sagen overhovedet skal føres
          • 3.3.1. Sagsførelse på borgerens initiativ
          • 3.3.2. Sagsførelse på myndighedens initiativ
        • 3.4. Myndighedernes anbringender
        • 3.5. Myndighedernes argumentationsform
      • 4. Konklusion
    • Retsplejeloven og grundlovens § 63
      • 1. Domstolskontrollen og den civile retspleje
      • 2. Staten var immun over for offentligretlige retssager under enevælden
      • 3. Forvaltningens immunitet blev i vid udstrækning opretholdt efter 1849
      • 4. Forvaltningsretten eksisterede ikke, da retsplejeloven blev udarbejdet
      • 5. Proceskommissionerne opererede på intet tidspunkt med forvaltningsdomstole
      • 6. Udviklingen efter retsplejelovens ikrafttræden
    • Om oplysning af voldgifts- og retssager – herunder skriftlige parts- og vidneerklæringer, ekspertudsagn, edition, discovery og legal privilege
      • 1. En rød tråd: Ønsket om at nå så tæt på den materielle sandhed som muligt
      • 2. Tre aha-oplevelser, da den materielle sandhed blev klar for alle i retssalen
      • 3. Procesregler bør facilitere, ikke formalisere
      • 4. Tidligst mulig erkendelse af den materielle sandhed
        • 4.1. Løsningstrappen i byggeriets aftaleforhold
        • 4.2. Tyske regler om selskabsvoldgift
      • 5. Skriftlige parts- og vidneerklæringer
      • 6. Sagkyndige erklæringer og forklaringer
        • 6.1. Udtalelser, der indhentes af begge parter med rettens mellemkomst, herunder det traditionelle danske syn og skøn
        • 6.2. Udtalelser, der énsidigt indhentes før sagens anlæg
        • 6.3. Udtalelser, der énsidigt indhentes efter sagens anlæg
        • 6.4. Støtte- og hjælpebilag, herunder af retsøkonomisk karakter, som lovlig substitut for énsidigt indhentede sagkyndige erklæringer
      • 7. Sagkyndig oplysning af juraen (juridiske responsa)
        • 7.1. Dansk ret
        • 7.2. Fremmed ret
        • 7.3. EU-ret – retssager
        • 7.4. EU-ret – voldgiftssager
        • 7.5. Småsagsprocessen – inspiration fra klagenævnsprocessen
      • 8. Edition, discovery og (new) disclosure
        • 8.1. Edition
        • 8.2. Discovery og disclosure under voldgiftssag
        • 8.3. Discovery og (new) disclosure under retssag
        • 8.4. Legal privilege under edition, under »ransagning« ved immaterialretskrænkelser samt under evt. kommende disclosure-regler
      • 9. Opsummering (I): Hvad kan vi allerede i dag – dvs. inden for rammerne af gældende dansk civilproces og voldgiftsret? (12 punkter)
      • 10. Opsummering (II): Hvis vi justerer institutreglerne (to punkter)
      • 11. Opsummering (III): Hvis vi justerer lovreglerne (tre punkter)
  • Blandede bidrag
    • Møderet for Højesteret
      • 1. Indledning
      • 2. Møderetten ifølge sagførerloven
      • 3. Udviklingen frem til retsplejeloven
      • 4. Retsplejeloven
      • 5. Møderet til erfarne landsretssagførere i 1932
      • 6. Fra udvidelsen efter 1932-loven til halvtredsernes kamp om afskaffelse af højesteretssagførerprøven
      • 7. Begyndelsen til enden
      • 8. Protokollerne
      • 9. Tiden efter prøvens afskaffelse
      • 10. Betænkning nr. 871/1979
      • 11. Højesteretsskrankens initiativ til genindførelse af højesteretssagførerprøven
      • 12. Møderetsbetingelserne i dag
      • 13. Øvethedserklæringen
      • 14. Mødepraksis i de senere år
        • 14.1. Midthalvfemserne
        • 14.2. Årgangsundersøgelsen
        • 14.3. Årene 2011-2015
        • 14.4. Advokatskifter
      • 15. Højesterets sagstilgang og opgaver
      • 16. Kammeradvokaten
      • 17. Bør møderetten for Højesteret indskrænkes?
        • 17.1. Skal der genindføres en prøve for Højesteret?
        • 17.2. Opnåelse af øvethedserklæring
        • 17.3. Varighed af øvethedserklæring
        • 17.4. Højesterets sanktionsmuligheder
      • 18. Afslutning
    • Højesteret og retsplejen
      • 1. En betydningsfuld lov – men ikke for Højesteret
      • 2. Retsplejeloven som ramme om Højesterets daglige virke
        • 2.1. Fra appeldomstol til præjudikatdomstol
        • 2.2. Dommerne
        • 2.3. Højesterets arbejdsform
          • 2.3.1. Koncentrationsprincippet
          • 2.3.2. De sammenfattende processkrifter
          • 2.3.3. Den rene mundtlighed på retur
        • 2.4. Dommene og deres begrundelse
      • 3. Højesterets rolle som retsplejelovens anvender og fortolker
    • Politi- og domstolsreformen
      • 1. Indledning
      • 2. Forberedelsen af reformen
      • 3. Reformens indhold
        • 2.1. Politireformens hovedelementer
        • 2.2. Domstolsreformens hovedelementer
      • 4. Hvordan er det gået med reformen?
    • Aktindsigt efter offentlighedsloven og retsplejeloven – en komparativ statusoversigt
      • 1. De to regelsæt
        • 1.1. Offentlighedsloven
        • 1.2. Retsplejeloven
        • 1.3. Artiklens tema
      • 2. Aktindsigt efter offentlighedsloven
        • 2.1. Den almindelige regel
        • 2.2. Undtagelser fra retten til aktindsigt
          • Undtagne sager
          • Undtagne dokumenter
          • Undtagne oplysninger
      • 3. Aktindsigt efter retsplejeloven
        • 3.1. Den almindelige regel
        • 3.2. Undtagelser fra retten til aktindsigt
          • Undtagne sager
          • Undtagne dokumenter
          • Undtagne oplysninger
      • 4. Aktindsigt ved »særlig interesse«
        • 4.1. Offentlighedsloven
        • 4.2. Retsplejeloven
      • 5. Meroffentlighed
        • 5.1. Offentlighedsloven
        • 5.2. Retsplejeloven
      • 6. Identifikationskravet og ret til sammenstillinger i databaser (dataudtræk)
        • 6.1. Offentlighedsloven
        • 6.2. Retsplejeloven
      • 7. Komparativ status

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Retsplejeloven 100 år (1. udg.)

Af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen , Trine Baumbach , Ole Scharf og Henrik Stevnsborg

Cover til: Retsplejeloven 100 år (1. udg.)

1. udgave

1. oktober 2019

  • e-ISBN: 9788771983784
  • p-ISBN: 9788757433395
  • Antal sider: 678
  • Bogtype: Debatbog

Emner

  • Procesret,
  • Retshistorie

I år kan vi fejre 100-året for retsplejeloven. Dette markeres med denne bog, hvis 31 bidrag til fulde illustrerer, at retsplejeloven i 2019 – præcis som den var i 1919 – er en kodifikation af helt afgørende betydning for den danske retsorden. Dog er det i dag en meget anderledes lovbog, end den var i 1919. I årenes løb er bestemmelser blevet ændret eller ophavet, samtidig med at nye bestemmelser er kommet til. Retsplejeloven har siden 1919 vist sig at være et dynamisk dokument. Loven er fulgt med tiden, og som artiklerne i denne bog viser, er loven en kilde, der inspirerer til undersøgelser, der rækker lige fra historiske studier af lovens baggrund og til retspolitiske overvejelser vedrørende retsplejelovens fremtid og alt derimellem. Bidragene i bogen er opdelt i fire kategorier: de historiske, de straffeprocessuelle, de civilprocessuelle og de blandede bidrag.

  • Bøger
  • /
    Cover af Retsplejeloven 100 år
    Retsplejeloven 100 år
  • / 1. udg. 2019

Retsplejeloven 100 år (1. udg.)

1. udgave - 1. oktober 2019

Af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen , Trine Baumbach , Ole Scharf og Henrik Stevnsborg

Cover af Retsplejeloven 100 år (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her