Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
  • Kapitel 1. Introduktion
    • Del I: Lovreformer
    • Bogens del II: Særlige selskabsretlige problemstillinger
    • Del III Beslægtede emner
  • Kapitel 2. Betinget lovlige ‘kapitalejerlån’ – væsentlige udfordringer
    • 1. Indledning
    • 2. Baggrunden for og formålet med den betingede lovliggørelse af ‘kapitalejerlån’
    • 3. De nugældende regler om ‘kapitalejerlån’ – hovedreglen og undtagelserne
    • 4. Ydelse af lovlige ‘kapitalejerlån’
      • 4.1. Betingelser for ydelse af lovlige ‘kapitalejerlån’
        • 4.1.1. Frie reserver i årsregnskabet
        • 4.1.2. Sædvanlige markedsvilkår
        • 4.1.3. Generalforsamlingsbeslutning eller bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan
        • 4.1.4. Mindst én årsrapport skal være aflagt
        • 4.1.5. Binding under egenkapitalen
        • 4.1.6. Yderligere betingelser?
          • 4.1.6.1. Krav om skriftlighed?
          • 4.1.6.2. Krav om forsvarlighed?
          • 4.1.6.3. Krav om en kreditvurdering?
          • 4.1.6.4. Krav om selskabets interesse?
      • 4.2. Væsentlige udfordringer vedrørende ydelse af lovlige ‘kapitalejerlån’
        • 4.2.1. Betingelserne for ydelse af lovlige ‘kapitalejerlån’ skal være opfyldt, inden ‘kapitalejerlånet’ ydes
        • 4.2.2. Samspillet mellem reglerne om betinget lovlige ‘kapitalejerlån’ og reglerne om lovlige ‘moderselskabs-’ eller ‘koncernlån’
        • 4.2.3. Samspillet mellem reglerne om betinget lovlige ‘kapitalejerlån’ og reglerne om sædvanlige – og lovlige – forretningsmæssige dispositioner
        • 4.2.4. Hvad forstås der ved sædvanlige forretningsmæssige dispositioner?
        • 4.2.5. Samspillet mellem reglerne om ‘kapitalejerlån’ og selvfinansieringsreglerne
          • 4.2.5.1. Selvfinansieringsreglerne har altid forrang for reglerne om ‘kapitalejerlån’
          • 4.2.5.2. Væsentlige forskelle mellem betingelserne for ydelse af lovlige ‘kapitalejerlån’ og betingelserne for lovlig selvfinansiering
          • 4.2.5.3. Reglerne om lovlige ‘moderselskabs-’ eller ‘koncernlån’ indeholder en undtagelse fra reglerne om ‘kapitalejerlån’, men ikke en undtagelse fra selvfinansieringsreglerne
          • 4.2.5.4. Reglerne om sædvanlige – og lovlige – forretningsmæssige dispositioner indeholder en undtagelse fra reglerne om ‘kapitalejerlån’, men ikke en undtagelse fra selvfinansieringsreglerne
        • 4.2.6. Samspillet mellem de selskabsretlige regler om ‘kapitalejerlån’ og de skatteretlige regler om beskatning af ‘kapitalejerlån’
    • 5. Lovliggørelse af ulovlige ‘kapitalejerlån’
      • 5.1. Betingelser for lovliggørelse af ulovlige ‘kapitalejerlån’
      • 5.2. Væsentlige udfordringer vedrørende lovliggørelse af lovlige ‘kapitalejerlån’
        • 5.2.1. ‘Kapitalejerlånet’ skal være ydet før den 1. januar 2017
        • 5.2.2. Det er ikke længere muligt at lovliggøre et ulovligt ‘kapitalejerlån’ på selskabets eget initiativ
        • 5.2.3. Særligt vedrørende påbud om lovliggørelse af ulovlige ‘kapitalejerlån’ ydet før den 14. august 2012
    • 6. Erhvervsstyrelsens administrative praksis vedrørende ulovlige ‘kapitalejerlån’
    • 7. Afslutning og retspolitiske overvejelser
  • Kapitel 3. Reelle ejere – Øget gennemsigtighed med praktiske udfordringer
    • 1. Introduktion
      • 1.1. Indførelsen af reglerne om reelle ejere
        • 1.1.1. Implementering af skattelypakken og 4. hvidvaskdirektiv
        • 1.1.2. Implementering af 5. hvidvaskdirektiv – ændring af reglerne om reelle ejere
      • 1.2. Hvem er reelle ejere
        • 1.2.1. Ejerskab eller kontrol over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i et selskab
        • 1.2.2. Kontrol over et selskab ved hjælp af andre midler
      • 1.3. Afgrænsning i forhold til legale ejere
      • 1.4. Børsselskaber
        • 1.4.1. Særligt vedrørende børsselskaber
        • 1.4.2. Datterselskaber af børsselskaber
        • 1.4.3. Aktionærrettighedsdirektivet
    • 2. Hvem er underlagt registreringspligten
    • 3. Hvor og hvornår skal der registreres?
      • 3.1. Ved stiftelsen
      • 3.2. Ved ændringer
    • 4. Praktiske overvejelser til brug for registreringen
      • 4.1. Klarlægning af ejerstruktur
      • 4.2. Ejerbrøker og indirekte ejerskab
      • 4.3. Overdragelse af stemmerettighederne
      • 4.4. Stemmebegrænsning
      • 4.5. Potentielle stemmerettigheder
      • 4.6. Hvilke oplysninger skal indhentes fra den reelle ejer
      • 4.7. Særlige forhold der skal angives ved registrering
    • 5. Omfanget af pligten til at indhente oplysninger om reelle ejere og den reelle ejers forsyningspligt
      • 5.1. Alle rimelige forsøg
      • 5.2. Den reelle ejers forsyningspligt
    • 6. Opbevaringspligt
    • 7. Hvad gælder hvis selskabet ikke har reelle ejere
    • 8. Løbende ajourføring
    • 9. Offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere
    • 10. Sanktioner
      • 10.1. Bødestraf
      • 10.2. Tvangsopløsning
    • 11. Afslutning
  • Kapitel 4. Aktuelle fondsretlige emner
    • 1. Indledning
    • 2. Fondsmyndighederne
      • 2.1. Fondsmyndighederne og deres kompetence
      • 2.2. Nyeste praksis om fondsmyndighedernes kompetence
    • 3. Kapitalforhold og uddelinger
      • 3.1. Midler, som kan anvendes til uddeling
      • 3.2. LF § 9 før lovændringen
      • 3.3. Ændringen af LF § 9
      • 3.4. Uddelinger, når fonden har flere uddelingsformål
    • 4. Vedtægtsændringer
      • 4.1. Lovgivningsmæssige krav til vedtægtsændringer
      • 4.2. Nyeste praksis om vedtægtsændringer
    • 5. Forholdet til stifter, væsentlige gavegivere og bidragsydere mv.
      • 5.1. Fondslovene om forholdet til stifter, væsentlige gavegivere og bidragsydere mv.
      • 5.2. Nyeste praksis om forholdet til stifter, væsentlige gavegivere og bidragsydere mv.
    • 6. Anbefalinger for god fondsledelse
    • 7. Reelle ejere i fonde
      • 7.1. Registrering af reelle ejere i fonde
      • 7.2. Registrering af reelle ejere i fondsejede virksomheder
  • Kapitel 5. Afvikling af iværksætterselskaber – dansk enegang i EU
    • 1. Om dette bidrag til fremstillingen
    • 2. Baggrund
    • 3. Lovændringer af betydning for IVS siden indførelsen
    • 4. Hvor har iværksætterselskaber særligt fundet anvendelse?
      • 4.1. Hvad var formålet med at indføre iværksætterselskaber?
      • 4.2. Holdingselskaber
        • 4.2.1. Alment om iværksætterselskaber som holdingselskaber
        • 4.2.2. Særlige fordele ved iværksætterselskaber som holdingselskaber
        • 4.2.3. Udfordringer ved iværksætterselskaber som holdingselskaber
      • 4.3. Iværksætteri inden for kapitallette brancher
    • 5. Afvikling eller udvikling?
      • 5.1. Introduktion til afsnittet
      • 5.2. Afvikling?
        • 5.2.2. Overlevelsesraten?
          • 5.2.2.1. Begrebet overlevelsesrate
          • 5.2.2.2. Iværksætterselskabernes overlevelsesrate
        • 5.2.3. Omregistreringsrate
          • 5.2.3.1. Begrebet omregistreringsrate
          • 5.2.3.2. Omregistreringsraten for IVS
        • 5.2.4. Begrænset bidrag til samfundsøkonomien?
        • 5.2.5. Begrænset bidrag til beskæftigelsen?
        • 5.2.6. Begrænset bidrag til eksport?
        • 5.2.7. Manglende regelefterlevelse?
        • 5.2.8. Store skatte- og afgiftsrestancer?
        • 5.2.9. Omkostninger ved tvangsopløsning og konkurs
        • 5.2.10. Konklusion på argumenterne om afvikling
      • 5.3. Konsekvenser af afvikling?
        • 5.3.1. Filialer af udenlandske selskaber med danske ejere?
        • 5.3.2. Tvangsopløsning?
        • 5.3.3. Begrænset adgang til målrettet indsats
        • 5.3.4. Alternativer til afvikling?
      • 5.4. Udvikling?
        • 5.4.1. Generelt om erfaringerne fra udlandet
        • 5.4.2. Udviklingen i de øvrige lande med særligt fokus på Luxembourg
        • 5.4.3. Retspolitiske overvejelser i forhold til udviklingen af iværksætterselskaber
        • 5.4.4. Kan man udvikle ved at afvikle?
      • 5.5. Anbefaling
  • Kapitel 6. Anbefalinger for aktivt ejerskab – hvad er næste skridt?
    • 1. Indledning
    • 2. Baggrunden for anbefalingerne
    • 3. Hvilke krav stiller anbefalingerne til de institutionelle investorer?
    • 4. Status for aktivt ejerskab i Danmark
      • 4.1. Komitéens positivliste og de institutionelle investorers redegørelser
      • 4.2. Har anbefalingerne haft en effekt? Aktivt ejerskab på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger – nu og for et år siden
    • 5. Anbefalingerne for aktivt Ejerskab efter aktionærrettighedsdirektivet
    • 6. Hvilken udvikling af kravene til aktivt ejerskab kan vi forvente med udgangspunkt i internationale tendenser?
      • 6.1. Samspillet i Belgien og Holland
      • 6.2. Udviklingen i England
      • 6.3. EU-retten
      • 6.4. Den europæiske udvikling
    • 7. Konklusion
  • Kapitel 7. Kan bestyrelsen ifalde ansvar for sit valg af strategi?
    • 1. Indledning og problemstilling
    • 2. Bestyrelsens strategiske arbejde
      • 2.1. Kort om strategiarbejde
    • 3. The business judgment rule
      • 3.1. Reglens oprindelse og formål
      • 3.2. Nærmere om anvendelse af reglen
    • 4. The business judgment rule i dansk ret?
      • 4.1.1. Hvad siger retslitteraturen?
      • 4.1.2. Hvad siger retspraksis?
    • 5. Business judgment rules betydning for bestyrelsens ansvar for selskabets strategi
      • 5.1. Retspraksis om bestyrelsens ansvar for strategi
      • 5.2. Banksagerne
      • 5.3. Konklusion og opsummering
  • Kapitel 8. Digitalisering – en del af bestyrelsens strategiske arbejde?
    • 1. Indledning
    • 2. Digitalisering – en del af bestyrelsens strategiske arbejde
      • 2.1. Effektivisering – fortsat et must
      • 2.2. Digitale teknologier og virksomhedens værditilbud
      • 2.3. Dyb viden om kunden – et stærkt strategisk våben
      • 2.4. Virksomheden er ikke en ø – mere åbenhed og flere partnerskaber er ofte en nødvendighed
    • 3. SMV’er halter bagud
    • 4. Digitalisering – en del af bestyrelsens strategiske ledelsesopgave, men ...
      • 4.1. Bestyrelsens strategiske rolle i SMV’er
      • 4.2. Kan bestyrelsen sikre et helikopterperspektiv?
      • 4.3. Digitalisering udfordrer bestyrelserne
    • 5. ‘... sikre en forsvarlig organisation’ – vigtigere end nogensinde før
      • 5.1. Direktionens evne til at lede en digital transformation
      • 5.2. Digitalisering kræver fokus på organisationsstrukturer
    • 6. Fremtidens bestyrelsesarbejde – hvordan lukkes gappet?
    • 7. Forskningsprojektet ‘SMV-bestyrelsen som digital katalysator’ skal give bestyrelser et digitalt kompetenceløft
  • Kapitel 9. Ansvarsbegrænsning – kan et dansk selskab begrænse ledelsesmedlemmernes ansvar?
    • 1. Indledning
    • 2. Er der behov for ansvarsbegrænsninger?
    • 3. Modeller til ansvarsbegrænsninger
    • 4. Selskabslovens regler om søgsmål og ansvarsfrihed
      • 4.1. Beslutning om søgsmål
      • 4.2. Beslutning om ansvarsfrihed eller decharge
    • 5. Dansk teori om ansvarsfrihed i selskabsretten
      • 5.1. Bernhard Gomard
      • 5.2. Samuelsson og Søgaard
      • 5.3. Lars Bunch og Jan Schans Christensen
      • 5.4. Fode og Neville
      • 5.5. Sammenfatning af teorien
    • 6. Foreløbig sammenfatning og disposition fremadrettet
    • 7. De nordiske lande
      • 7.1. Norge
        • 7.1.1. Aksjelovens § 17
        • 7.1.2. Nærmere om Avtalelovens § 36
        • 7.1.3. Forhåndsaftalens indhold
      • 7.2. Sverige
        • 7.2.1. Aktiebolagen Kapitel 29
        • 7.2.2. Svensk teori
      • 7.3. Sammenfatning af de norske og svenske regler.
    • 8. Selskabsinteressen
      • 8.1. En positiv afgrænsning af selskabsinteressen
      • 8.2. En negativ afgrænsning af selskabsinteressen
      • 8.3. Erstatningsrettens traditionelle formål
    • 9. Er der præceptive regler i selskabsloven, som udelukker indgåelse af ansvarsbegrænsningsaftaler, eller som kan have betydning for aftaler om ansvarsbegrænsninger
      • 9.1. Stiftelsesdokumentet
      • 9.2. Vedtægtsbestemmelser
      • 9.3. Vil en generel ansvarsfraskrivelse være i strid med selskabslovens § 361?
      • 9.4. Kan dechargereglerne anvendes analogt til at forbyde ansvarsbegrænsningsaftaler for fremtidiges handlinger eller undladelser?
    • 10. Aftaleloven
    • 11. Generalklausulen i selskabslovens § 108 sammenholdt med generalklausulen i aftalelovens § 36
      • 11.1. Grænserne for selskabslovens § 108
      • 11.2. Grænserne for aftalelovens § 36
    • 12. Konklusion
  • Kapitel 10. Kan man stole på aftaler med et selskab?
    • 1. Indledning
    • 2. Selskabslovens regler om tegningsret, inhabilitet og generalklausuler
      • 2.1. Tegningsretten
      • 2.2. Selskabets bundethed af den tegningsberettigedes dispositioner
      • 2.3. Forholdet til selskabslovens §§ 127 og 131
        • 2.3.1. Selskabslovens § 131
        • 2.3.2. Selskabslovens § 127
      • 2.4. Fastlæggelse af begrebet ‘selskabets interesse’
    • 3. Retspraksis
      • 3.1. ‘Selskabets interesse’
      • 3.2. Kravet om god tro
      • 3.3. Særligt om transaktioner, som kræver tinglysning
    • 4. Sammenfattende om tegningsret, inhabilitet og generalklausuler, samt det spørgsmål, som kapitlet stiller
  • Kapitel 11. Sanktioner og tidsfrister ved konkurskarantæne
    • 1. Indledning
    • 2. Sanktionen: Ude – men hvor langt ude
      • 2.1. Forbud mod drift i selskabsform
      • 2.2. Sanktion ved ny groft uforsvarlig forretningsførelse
      • 2.3. Strafferetlig sanktion ved overtrædelse af konkurskarantæne
      • 2.4. Hæftelse for gæld ved overtrædelse af konkurskarantæne
    • 3. Den tidsmæssige udmåling
      • 3.1. Nedsat periode
        • 3.1.1. Lang sagsbehandlingstid
      • 3.2. Forlænget periode
      • 3.3. Flere forhold
        • 3.3.1. Flere forhold i koncernforbundne selskaber
      • 3.4. Absolut karantænetid
      • 3.5. Karantænens begyndelsestidspunkt
    • 4. Opsummering
  • Kapitel 12. Mandatsvig i erhvervslivet – Selskabsledelsens strafansvar belyst ved OW Bunker og andre større sager
    • 1. Indledning
    • 2. Økonomisk kriminalitet
    • 3. ‘En anden’
    • 4. Forsæt, risiko og erhvervslivets kendetegn
    • 5. Betydningen af selskabsformen og forholdet til bestyrelsen
    • 6. Straffesagen om OW Bunker
      • 6.1. Kort om sagen
        • 6.1.1. Forretningsmodellen
      • 6.2. Den juridiske vurdering
    • 7. Kort om selskabers ansvar (juridiske personer)
      • 7.1. Juridiske personer
      • 7.2. Ansvarsbetingelser
    • 8. Jurisdiktion
    • 9. Øvrige konsekvenser af økonomisk kriminalitet – rettighedsfortabelse
  • Kapitel 13. Gun jumping: ny dom om forbuddet mod præimplementering af fusioner
    • 1. Indledning
    • 2. Forskellige typer brud på præimplementeringsforbuddet
    • 3. Sag C-633/16, Ernst & Young P/S
    • 4. Forbuddets rækkevidde i lyset af den nye dom
      • 4.1. Ensidige handlinger
      • 4.2. Udveksling af oplysninger
      • 4.3. Særligt om etablering af joint ventures
      • 4.4. Vetorettigheder
      • 4.5. Minoritetsaktieposter
      • 4.6. Warehousing
      • 4.7. Ændring i ledelsen
    • 5. Konklusion
  • Kapitel 14. The Never Ending Story: sambeskatningsreglerne og EU-retten
    • Introduktion
    • 1. Sambeskatning – historik
    • 2. EU-retten og skatteretten
    • 3. Obligatorisk national sambeskatning og EU-retten
      • 3.1. Sambeskatningsindkomsten og værnet mod double dip
      • 3.2. NN A/S (C-28/17)
        • 3.2.1. Faktum
        • 3.2.2. Betydningen af Philips Electronics (C-18/11)
        • 3.3.3. Restriktionsprøvelsen
        • 3.3.4. Begrundelsen
        • 3.3.5. Proportionalitet
      • 3.3. Dommens konsekvenser
    • 4. Valgfri international sambeskatning og territorialprincippet
      • 4.1. Sambeskatningsreformen – international sambeskatning
      • 4.2. Kritik af sambeskatningsreformen
      • 4.3. Bevola (C-650/16)
        • 4.3.1. Faktum
        • 4.3.2. Restriktionsprøvelsen
        • 4.3.3. Begrundelsen
        • 4.3.4. Proportionalitet
      • 4.4. Dommens konsekvenser
        • 4.4.1. Territorialprincippet må ændres
        • 4.4.2. Betydning for reglerne om international sambeskatning
        • 4.4.3. Bevola-dommen og Timac Agro-dommen
    • 5. Sammenfatning
  • Kapitel 15. Crowdfunding som alternativ finansieringsform
    • 1. Indledning
    • 2. Crowdfundingformer
      • 2.1. Donationsbaseret crowdfunding
      • 2.2. Lånebaseret crowdfunding
      • 2.3. Rewardbaseret crowdfunding
      • 2.4. Egenkapitalbaseret crowdfunding
      • 2.5. Tendenser i markedet
    • 3. Fordele og ulemper ved crowdfunding
      • 3.1. Fordele ved crowdfunding
      • 3.2. Ulemper ved crowdfunding
    • 4. Retlig regulering af crowdfunding
      • 4.1. Prospektpligt
        • 4.1.1. Prospektets indhold
        • 4.1.2. Undtagelser fra prospektpligten
      • 4.2. EU regulering
    • 5. Sammenfatning
  • Litteraturliste
    • Bøger
    • Artikler og working papers
    • Rapporter mv.
    • Betænkninger

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Selskaber (1. udg.)

Af Hanne Søndergaard Birkmose , Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen

Cover til: Selskaber (1. udg.)

1. udgave

14. oktober 2019

  • e-ISBN: 9788771983821
  • p-ISBN: 9788757443455
  • Antal sider: 415
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Selskabsret

Selskabsretten og de tilgrænsende retsområder, der sætter rammen for drift af selskaber, er under konstant udvikling. Lovreformer, nye domme og nye soft law-initiativer stiller krav til akademikere, jurister, revisorer og andre, som beskæftiger sig med regulering af selskaber. I bogen sætter forskere og praktikere fokus på dels ændringer i selskabsretten efter reformen af selskabsloven, dels udviklingen inden for andre områder af relevans for danske selskaber og analyserer deres indhold og konsekvenser.

  • Bøger
  • /
    Cover af Selskaber
    Selskaber
  • / 1. udg. 2019

Selskaber (1. udg.)

1. udgave - 14. oktober 2019

Af Hanne Søndergaard Birkmose , Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen

Cover af Selskaber (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her