Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Førstesider og kolofon
    • Forord
    • Forkortelsesliste
    • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
  • Indkomstbeskatning (I. Bind).
    • Retskilder og systematik
      • § 1. Indkomstskattens betydning og særpræg
      • § 2. Lovgrundlaget
        • Oversigt over dansk skattelovgivning.
          • SL § 1. Udskrivningsreglerne
          • SL § 2 og 3. Skattepligten
          • SL § 4. Indkomstgrundlaget
          • SL § 5. Værdisvingninger og formueforskydninger
          • SL § 6. Indkomstanvendelse med fradragsvirkning
          • SL § 7. Sambeskatning
          • SL § 9. Indkomst perioden
          • SL §§ 10–16. Skattepligtig formue
          • SL §§ 17 og 18. De skattelignende myndigheder
          • SL §§ 20–22. Selvangivelse
          • SL §§ 23 og 24. Primærligningen
          • SL § 25–30. Påklage
          • SL §§ 35 og 36. Tilgang og afgang af skattepligtige
          • SL § 37, jfr. SL § 28 og 23. Lempelse
          • SL § 38. Opkrævning
          • SL §§ 42 og 43. Efterbetaling og straf
      • § 3. Anordningsgrundlaget
        • Bemyndigelsesanordninger og tjenesteanordninger
        • Retroaktionsproblemet
        • Individuelle fravigelser fra anordninger og anvisninger
        • Forholdet til LSKL § 3, stk. 5
      • § 4. Praksis
        • Landsskatterettens kendelser
        • Ligningsmyndighedernes praksis
        • Domstolspraksis
        • Værnetings-spørgsmålet
        • Præjudikatvirkningen
      • § 5. Lovfortolkningsproblemer på skatterettens område
        • Omgåelsessynspunktet
        • Socialt betonede fortolkningssynspunkter
      • § 6. Systematikken på indkomstbeskatningens område
        • 1. Ligningsgrundlaget.
        • 2. Beregningsgrundlaget.
        • 3. Skattepligt.
        • 4. Forholdet mellem skattepligt og beregningsgrundlag
        • 5. Forholdet mellem beregningsgrundlag og ligningsgrundlag
        • 6. Den internationale skatteret
    • Afsnit I. Ligningsgrundlaget
      • § 7. Skatteligningen som forvaltningsopgave
        • »1. De indledende arbejder
        • »2. Den egentlige ligningsopgave
      • § 8. Træk af den historiske udvikling
      • § 9. Ligningsadministrationen og dens virkemåde
        • De kommunale ligningsmyndigheder
        • »a. Ligningsarbejdets tilrettelæggelse efter de gældende lovregler og administrative bestemmelser
        • Skatterådene
        • De overordnede statslige ligningsmyndigheder
        • De for ligningsarbejdet gældende tidsfrister
        • Spørgsmålet om partsoffentlighed
      • § 10. Selvangivelsen som bestanddel af ligningsgrundlaget
        • Selvangivelse af indkomsten. De indholdsmæssige krav
        • Kravet om rettidighed
        • Behørig selvangivelse
        • Selvangivelsens retlige karakter
        • Selvangivelsens retsvirkning
        • Kravene til »behørig«, selvangivelse
        • Supplerende ligningsmateriale.
        • Supplerende oplysninger til brug for ligningen af skatteyderen selv
        • Kontrol gennem »indirekte opgørelse«
        • Oplysninger til brug for ligningen af andre skatteydere.
          • KL § 7. Oplysninger vedrørende udbetalinger
          • KL § 8 A. Oplysninger vedrørende køb og salg af værdipapirer
          • KL § 8 B. Oplysninger vedrørende forsikringsforhold
          • KL § 8 C. Oplysninger vedrørende erhvervsmæssig omsætning
          • KL § 8 D. Selskabers og institutioners oplysningspligt
          • KL § 8 E og F. Oplysninger vedrørende pensionsordninger
          • KL § 9. Fremtvingelse af oplysningspligten
      • §11. Tilsidesættelse af skatteyderens ligningsgrundlag
        • Skønsmæssig ligning
      • § 12. Efterbetaling og omligning (efterkrav)
        • Toårsfristen og adgangen til at kræve efterbetaling
      • § 13. Forlig i efterbeskatningssager
      • § 14. Almindelige betingelser for efterbeskatningskravet
      • § 15. Korrektioner i skatteyderens favør
        • Den successive skattefradragsret
        • Successive skattefradrag i relation til bødeberegningen (Kontrollovens § 13).
      • § 16. Fordoblingskravene. Dødsbotillæg
        • Fordoblingskrav i tilfælde af manglende eller ugyldig selvangivelse
        • Dødsbotillægget
          • Efterbetalingskrav konstateret før dødsfaldet
          • Kravet konstateres først efter dødsfaldet
      • § 17. De tidsmæssige begrænsninger for efterbetaling og omligning
        • Den femårige forældelse efter 1908-loven
        • Toårsfristen med hensyn til skønsmæssige forhøjelser
      • § 18. Rekurs til landsskatteretten
        • Rettens adgang til at virke som ligningsinstans
        • De gældende regler om påklage til landsskatteretten
      • § 19. Domstolskompetencen
        • Domstolskompetencen på indkomstbeskatningens område
        • Selve grænsedragningen på indkomstbeskatningens område
      • § 20. Skatteyderens tilbagesøgningskrav
        • Bundethed, der er en følge af selvangivelsen
        • Bundethed som følge af skattebetalingen
        • Stillingen i almindelig ligningspraksis
    • Afsnit II. Beregningsgrundlaget
      • § 21. Forskellige indkomstopfattelser grundreglerne i §§ 4–6
        • Den retlige betydning af indkomstdefinitionen
      • § 22. Differentiering af beregningsgrundlaget efter indkomstens beskaffenhed og skattesubjektets karakter
        • Spørgsmålet om opdeling i indkomstgrupper
        • Differentiering under hensyn til skattesubjektets karakter.
          • Fysisk ctr. juridisk person
        • Særregler om beregningsgrundlaget med hensyn til aktieselskaber m. m.
          • Hensyntagen til dobbeltbeskatningssynspunktet
          • Kapitalindskud eller indkomst
          • Korrektion af vilkårligt fremkaldte forskydninger i beregningsgrundlaget
          • Forvridning af indkomstgrundlaget som helhed
          • Principper hentet fra international skatteret
          • Retsstillingen i indenlandske forhold. Almindelige synspunkter
          • Korrektion af isolerede poster i beregningsgrundlaget. Tantièmebeslutninger
          • Pensions- og bidragsydelser.
          • Andre fradragsposter
          • Reduktion af selskabets bruttoindkomst gennem vederlagsfri ydelser
          • Erhvervelser og afståelse af selskabsaktiver
          • Vederlag ved afhændelse af selskabsinteresser
          • Selskabet uvedkommende tabs- og udgiftsposter
          • Den skønsmæssige karakter af eventuelle korrektioner af beregningsgrundlaget
        • Særregler om beregningsgrundlaget med hensyn til foreninger, stiftelser og korporationer, som ikke har karakter af kooperative virksomheder
          • Kooperationsbeskatningen
          • Kriteriet for, om der foreligger en kooperativ forening
          • De forskellige foreningstyper
          • De vigtigste fortolkningsspørgsmål
        • Særregler om beregningsgrundlaget for dødsboers vedkommende.
        • Særligt om grænsedragningen mellem rente og udbytte
      • § 23. Globalindkomstprincippet
        • Anvendelsen af danske ligningsregler
        • Betydningen af beskatningsoverenskomsterne
        • Betydningen af hjemtagelse og vurdering af udlandsindkomster
        • Skattecredit
        • Skattelempelse
      • § 24. Hensyntagen til indkomstens fremtrædelsesform samt dens tilbagevendende karakter
        • Betydningen af selve retserhverveben
        • Modtagelse af naturalgoder af økonomisk værdi
        • Modtagelse af tjenesteydelser
        • Modtagelse af værditilvækst frembragt af tredjemand
        • Friholdelse for eller refusion af udgifter
        • Brugen af egne formuegoder
        • Interessentskabslejligheder, andels- og aktielejligheder
        • Brugsværdien af formuegoder, der tilhører tredjemand
        • Forbrug af egne varer
        • Fortjeneste ved eget arbejde
        • Erhvervelser på fordelagtige vilkår
        • Besparelser iøvrigt
        • Behandlingen af éngangsindtægter
      • § 25. Gaveindkomst
        • Betydningen af gavens fremtrædelsesform
        • Spørgsmålet om hensyntagen til subjektive momenter ved afgrænsningen af gavebegrebet
        • Hensyntagen til, at der foreligger opfyldelse af en naturlig forpligtelse
        • Betydningen af en eventuel beskatning af yderen
        • Gavens effektuering. Betydningen af forbehold fra givers side
          • Suspensive og resolutive betingelser
          • Betydningen af forbehold om brugs- og nydelsesrettigheder
          • Arveafgiftstilfældene
          • Gaveafgiftstilfældene
          • Indkomsttilfældene
          • Særligt om båndlæggelse
          • Tilsagn om option eller køberet
        • Undtagelser fra reglen om, at gaver henhører under modtagerens indkomst
          • Afgiftspligtige gaver
          • Hædersgaver m. m.
          • Vederlagsfri ydelser, der henføres under lov om særlig indkomst
          • Lejlighedsgaver.
          • Kapitalværdien af bidragstilsagn, etc.
        • Problemer i forbindelse med konstatering af gavens værdi
          • Naturalydelser
          • Formålsbestemte eller klausulerede ydelser
          • Gældseftergivelse
        • Grænsedragningsproblemer overfor erhvervelser, der falder uden for beregningsgrundlaget
          • Erhvervelser mod vederlag
          • Bosloderhvervelser
          • Erhvervelser gennem arv og arveforskud
          • Modtagelsen af lån. Kapitalforbrug
          • Kapitalindskud i selskaber
          • Forsikringssummer
        • Andre spørgsmål vedrørende gaveindkomst
          • Betydningen af afslag respektive tilbagegivelse
          • Spørgsmålet om eventuel substitueret erhvervelsesbasis
          • Spørgsmålet om gavers karakter af selvstændig indkomst for børn
      • § 26. Modtagelse af udlodninger fra selskaber og boer
        • Udbytte af aktier og andelsrettigheder
        • Friaktier og tegningsretter
        • Likvidationsudlodninger.
        • B. Tilbagekøb af aktier og andelsbeviser.
        • Forskellige udlodningssituationer
        • Overdragelse af formuegenstande til selskabet til overpris
        • Erhvervelse af formuegenstande fra selskabet til underpris.
        • Erhvervelse af selskabets egne aktier
        • Ratbatordninger
        • Vederlagsfri brug af selskabets ejendele
        • Dækning af aktionærudgifter
        • Selskabets betaling af aktionærerhvervelser
        • Stiftelse eller fornyelse af aktionærtilgodehavender
        • Aktionærlån og aktionærforskrivninger
        • Oppebørsel af avance på selskabsaktiver
        • Afhændelse af aktier som udlodning
        • Betydningen af sambeskatning
        • Modtagelse af udlodninger fra boer
        • Det offentligt skiftede bo
        • Spørgsmålet om beskatningen af boudlodningerne hos modtagerne
        • Rækkevidden af reglen om, at arv og boslodserhvervelse ikke er indkomst
        • Udlodninger under bobehandlingen
        • Udlodninger til arvinger
        • Forskudsvise udbetalinger fra offentligt dødsbo til boslodsberettiget ægtefælle
        • Arvingers indkomst af allerede udlagt arv eller på andet selvstændigt erhvervsgrundlag
      • § 27. Periodeafgrænsning og sammenhængen mellem forskellige beregningsperioder
        • Fastlæggelsen af regnskabsperioden
          • Kalenderår eller »skæv« regnskabsperiode
          • Omlægning af regnskabsår
          • Betydningen af sambeskatning og koncernfællesskab
          • Forkortet eller forlænget regnskabsperiode
        • Principperne for den tidsmæssige placering af beregningsgrundlagets poster
          • Hensyntagen til tidspunktet for den retlige erhvervelse
          • Betydningen af den retlige forpligtelse
          • Betydningen af den beløbsmæssige konstatering
          • Særligt om betydningen af den endelige konstatering af tab
          • Hensyntagen til den faktiske opfyldelse
          • Spørgsmålet om hensyntagen til forfaldstid
        • Betydningen af manglende driftsmæssig sammenhæng med den periode, hvortil beregningsgrundlagets poster henføres.
          • Forudbetalinger
          • Forsinkede indtægter og udgifter
          • Bevægelser, der har forbindelse med posteringer i beregningsgrundlaget for tidligere perioder
          • Afgivelse af indkomst, der er taget til indtægt i tidligere perioder
          • Efterfølgende konstatering af udgiftsposter
          • Efterfølgende konstatering af manglende fradragsret
          • Efterfølgende konstatering af tabsreducerende poster
        • Resultatudjævning mellem flere regnskabsår
          • Adgangen til overføring af underskud
          • Betydningen af tabsårsagen
          • Identitetsspørgsmålet
          • Andre udjævningsmuligheder
      • § 28. Bidrag, indkomstdeling og indkomstoverførelse
        • Bidragkontrakter
          • Hustru- og børnebidrag
          • Andre bidragsaftaler
        • Indkomstdeling
        • Overførelse af retten til løbende indkomst
          • Overdragelse af aktiver, der afgiver mulighed for indkomstoppebørsel
      • § 29. Indkomstanvendelse, driftsomkostninger
        • Den positive afgrænsning af omkostningsbegrebet
          • Kravet om den direkte forbindelse mellem udgift og indkomsterhvervelse
          • Kan der stilles krav til udgiftens nødvendighed eller sædvanlighed?
        • Den negative afgrænsning af det skattemæssige omkostningsbegreb
          • Anvendelse af indkomsten til forbrug
          • Udgiftsdispositioner af donatorisk karakter
          • Betydningen af, at udgiften er fremkaldt af skatteyderens egne strafbare handlinger
          • Aktiveringspligt
        • De vigtigste aktiveringstilfælde
          • Anskaffelsessummer
          • Forbedringsudgifter
          • Formueforsvarsudgifter
          • Langsigtede udgifter med henblik på ekspansion af produktion eller salg.
          • Engangsudgifter til personale og lignende
      • § 30. Udgifter til dækning af skatter og afgifter
        • Hvilke skatteudgifter er fradragsberettigede?
        • Skatter og afgifter på fast ejendom og næring
        • Personlige skatter til stat og kommune samt kirke
        • Udenlandske skatter
        • Betydningen af at skatteyderen kun er underkastet begrænset skattepligt
        • Betydningen af, at skatten er pålignet
        • Betydningen af at skattebeløbet er forfalden
        • Betydningen af, at skatten er betalt
        • Betydningen af, at den, der udøver fradragsretten, har betalt skatten
        • Betydningen af, at skattebetalingen vedrører skattesubjektets egen skat
      • § 31. Renteudgifter
        • Renteforpligtelsen
        • Kravet om solvens
        • Kravet om, at renteforpligtelsen skal have løbende karakter
        • Betydningen af, at renteforpligtelsen påhviler skatteyderen
        • Betydningen af at rentebeløbet er forfalden
        • Udstrækning af rentefradragsretten til at omfatte andre låneudgifter
        • Forskrivning for større beløb end modtaget
        • Betydningen af et begrænset beregningsgrundlag
        • Særlige begrænsninger i rentefradragsretten
      • § 32. Udgifter til personlig forsikring og pensionering
        • Ubegrænset fradragsret
          • Oversigt:
        • 1. Arbejdsløshedsforsikring og sygeforsikring
        • 2. Udgifter til renteordninger til fordel for skatteyderen selv eller pårørende
          • Kriterierne for, om der foreligger en renteordning
          • Kravet om, at renteordningen skal sikre skatteyderen selv eller pårørende
          • Spørgsmålet om eventuelle begrænsninger med hensyn til de senere udbetalingers størrelse
          • Betydningen af, at skatteyderens bidrag har karakter af en éngangsbetaling
        • 3. Udgifter til rente- eller kapitalordninger til fordel for ansatte eller disses pårørende
          • Bidraget skal hidrøre direkte fra arbejdsgiveren
          • Ordningen skal være til fordel for arbejdstageren eller hans pårørende
          • Betydningen af, at der er tale om en »pensionsordning«.
          • Betydningen af, at der er tale om løbende bidrag
          • Betydningen af at ordningen er generel og »passende«.
          • Kravet om udskillelse af bidraget
          • Kravet om rådighedsberøvelse
          • Konsekvenserne af disponering over retten i medfør af pensionsordningen
        • 4. Pensioneringsbidrag i medfør af visse gruppeordninger
        • 5. Arbejdsgiverbidrag til hjælpe- og understøttelsesfonds
          • Den begrænsede fradragsret
      • § 33. Indkomstanvendelse. Henlæggelser til investeringsfonds og etableringskonti
        • Regler vedrørende selve henlæggelsen
          • Hvem kan foretage henlæggelse?
          • Hvornår kan henlæggelse finde sted?
          • Hvordan finder henlæggelsen sted?
          • Hvor meget kan der henlægges?
        • Reglerne vedrørende benyttelsen af henlæggelsen
          • Hvornår kan en henlæggelse tidligst benyttes?
          • Hvornår er det for sent at benytte en henlæggelse?
          • Reglerne om, hvordan henlæggelsen skal benyttes
        • Eventuel efterbeskatning af de stedfundne henlæggelser
          • Fristoverskridelse
          • Dødsfald og konkurs
          • Fraflytning til udlandet
          • Virksomhedsophør eller -afhændelse
          • Formålsstridig anvendelse
      • § 34. Hensyntagen til værdisvingninger varelagerreglerne
        • Omsætning.
        • Vareforbrug.
        • Varelagerreglerne
          • Betydningen af at en genstand behandles efter varelagerreglerne
          • Hvilke aktiver indgår i varelageret?
          • Afgrænsningen til løsøregenstande
          • Kravet om, at de pågældende aktiver tilhører skatteyderen
          • Kravet om, at de pågældende genstande skal være bestemt til videresalg
          • Kravet om at varerne skal væve bestemt til videresalg i skatteyderens næring
        • Reglerne om opgørelse og vurdering af varelageret. Den kvantitative opgørelse
        • Vurderingen af varelageret. Kostprisvurdering
        • Identifikationsproblemet ved kostprisvurderingen
        • Markedsprisvurdering
        • »Cost or market – whichever is lower«
        • Salgspris med faste procentnedslag
        • Normalprissystemet
        • Særligt om bedømmelsen af ukurante varer
        • Skatteyderens valgret
        • Nedskrivning på varelageret
        • Forholdet mellem regnskab og selvangivelse
        • Tilflytteransættelser
        • Varer indkøbt på bindende kontrakt
          • Normalt årsindkøb
          • Begrænsningen til »vedkommende varegruppe«.
          • De øvrige betingelser der må kræves opfyldt som forudsætning for nedskrivningsadgangen
          • Kravet om at kontrakten skal være bindende
          • Kravet om specifikation
          • Interessefællesskab mellem ordregiver og leverandør
          • Ordren må gå ud på levering senest det følgende år
          • Kravet om at varen ikke må være videresolgt
          • Kravet om, at prisrisikoen ligger hos køber på statustidspunktet
          • Kravet om, at virksomheden skal være i drift på statustidspunktet
          • Nedskrivningsbeløbet skal opføres som passiv i regnskabet
      • § 35. Skattemæssige afskrivninger
        • Afskrivninger i modsætning til aktivvurdering med virkning for indkomsten
        • Afskrivninger i modsætning til udgiftsfordeling
        • Udtømningsfradrag
        • Forholdet mellem skattemæssige og regnskabsmæssige afskrivninger
        • Ordinære afskrivninger og særafskrivninger
        • De forskellige afskrivningsmetoder
        • Bedømmelsen af aktivernes levetid
        • Kravet om værdiforringelse som forudsætning for afskrivning
        • Af skrivningsbasis
        • Afskrivning under ét eller for hvert aktiv for sig
        • Hvem kan udøve ajskrivningsadgangen?
        • De tidsmæssige betingelser for afskrivningsadgangen
        • Bemærkninger til de enkelte afskrivningstilfælde
          • Driftsmidler
          • Skibe
          • Driftsbygninger
          • Bygninger på lejet grund
          • Bygningsbestanddele
          • Bygningsinstallationer
          • Grundforbedringer og grundinstallationer
          • Good-will og indtægtsgivende rettigheder
        • Særafskrivninger
          • Forskudsafskrivning
          • Forskudsafskrivning på driftsmidler og bygninger
          • Ekstraafskrivninger
          • Ekstraordinære afskrivninger
        • Værdikonstatering på afskrivningsgoder
      • § 36. Afhændelse og afståelse af formuegoder
        • Avancens indflydelse på beregningsgrundlaget
          • De forskellige former for overdragelse
          • Betydningen af, at forskellige aktiver og arter af aktiver afhændes under ét
        • Tilfælde, hvor den pågældende formueforskydning direkte påvirker det almindelige beregningsgrundlag
          • Genstande bestemt til privat brug
          • Aktiver frembragt af skatteyderen som led i erhverv eller modtaget som ækvivalens for indkomst
          • Aktiver, der er bestemt til videresalg som led i næring
          • Aktiver bestemt til videresalg ved erhvervelsen, uanset om salget finder sted som led i næring
          • Spørgsmålet om succession i videresalgshensigten
          • Aktiver, der uden at være bestemt til videresalg, benyttes som led i erhvervelsen af indkomst
        • Konstatering af særlig indkomst ved afhændelse m.v. af formuegoder
          • Aktier, andelsbeviser o. lign. værdipapirer
          • Fast ejendom
          • Efterbeskatning af særafskrivninger på bygninger og installationer
          • Afhændelse m.v. af løsøre
          • Afhændelse af good-will
          • Afhændelse af tidsbegrænsede og udbyttegivende rettigheder
      • § 37. Afhændelse og afståelse af formuegenstande avanceopgørelsen
        • Principperne for opgørelsen af anskaffelsessummen
          • Afhændelse eller afståelse mod vederlag
          • Omkostninger ved erhvervelsen
          • Afskrivninger
          • Forbedringer
          • Valg af anden anskaffelsesbasis end vederlaget
          • Vederlag i form af ekspropriationserstatning
          • Overdragelser mellem Ægtefæller
          • Betydningen af, at vederlaget er præsteret i form af en løbende ydelse
          • Erhvervelser på anden måde end gennem overdragelse mod vederlag Erhvervelse ved arv eller gave
          • Erhvervelse af boslod
          • Skifte i anledning af skilsmisse og separation
          • Hensidden i uskiftet bo
        • Stillingen ved delsalg
          • Tilfælde, hvor de forskellige aktiver er erhvervet under ét
          • Afhændelse af en del af et enkelt aktiv eller aktiver af samme art
        • Principperne for opgørelsen af afståelsesvederlaget
          • Salgsvederlag
          • Ydelse af arveforskud eller gave
          • Overdragelser mellem ægtefæller
          • Afståelse ved ekspropriation
          • Modtagelse af pantebrev
          • Modtagelse af tilsagn om løbende ydelser
      • § 38. Formueforskydninger i forbindelse med selskabsstiftelse, fusion og andre former for selskabsomdannelse
        • Selskaber, foreninger m.v. med selvstændig skatteretsevne
        • Tilvejebringelsen af selskabskapitalen
        • Tilvejebringelse af aktiekapital ved indskud af formuegoder, firmaomdannelse
        • Kapitalindskud, der ikke sker mod vederlag i aktier
        • Koncerndannelse, virksomhedsovertagelse og fusioner
        • Koncerndannelse
        • Virksomhedsovertagelse uden fusion
        • Selskabsfusioner
        • Fortolkningen af aktieselskabslovens § 70 sammenholdt med skattelovgivningens regler om afhændelse, udlodning og virksomhedsophør
        • Formueforskydninger i forbindelse med personsammenslutninger, som ikke er underkastet selvstændig skattepligt
        • Stillingen ved indtræden og udtræden af interessentskab
        • Kan indtræden betragtes som køb eller gaveerhvervelse?
        • Er optagelsen af en medinteressent udtryk for et salg eller en gaveoverdragelse?
        • Er udtræden af interessentskab udtryk for salg eller gave?
      • § 39. Forskellige andre formueforskydninger
        • Stiftelse, overførelse og bortfald af fordringer
        • Overførelse af fordringsrettigheder
        • Fordringers bortfald ved indfrielse
        • Erhvervelse af erstatningskrav
        • Erstatning for tab eller forringelse af formuegoder
        • Erstatning udenfor integritetskrcenkelsernes område samt personskade
        • Fratrædelsesgodtgørelser
        • Erhvervelse af køberet eller optionsrettigheder
        • Erhvervelser i medfør af forsikringsaftaler
        • Ændringer af delingsnormen for fælleseje
        • Ændringer med hensyn til den faktiske benyttelse af formuegoder
        • Kapitalforbrug
      • § 40. Afhændelsestab og driftstab.
        • Driftstab i snæver forstand
        • Betydningen af tabet har forbindelse med en aktuel indkomstskabende aktivitet
        • Betydningen af, at skatteyderens aktivitet overhovedet har karakter af virkelig erhvervsvirksomhed
        • Betydningen af, at tabet vedrører skatteyderens egen virksomhed
        • Tab på aktiver, der er modtaget som ækvivalens for indkomst.
        • Tabsreducerende omstændigheder
        • Kasuistik. Forringelse eller tilintetgørelse af aktiver. Varelager
        • Kassebeholdninger
        • Driftsmidler.
        • Debitorer
        • Bygninger og installationer
        • Tidsbegrænsede rettigheder m. v.
        • Tab på aktiver, der har karakter af investering i virksomhed, der ikke drives af skatteyderen selv.
        • Tab i form af erstatningsforpligtelser
        • Erstatning indenfor kontraktsforhold
        • Ansvar udenfor kontraktsforhold
  • Indkomstbeskatning (II. Bind)
    • Forord
    • Afsnit III. Skattepligten
      • § 41. Betingelserne for skatteretlig retsevne
        • Udstrækning af skattepligten til at omfatte andre end fysiske personer
        • Tanken om en ren »foretagendebeskatning«
        • Den »juridiske person« som udgangspunkt for skattepligten
        • Skattemæssige valgmuligheder
        • Spørgsmål om berettigelsen af skattemæssig enhedsbehandling af de foreliggende selskabstyper
        • Problemer i forbindelse med en eventuel integration af personbeskatning og selskabsbeskatning
        • Træk af den historiske udvikling
        • De forskellige integrationsmuligheder
        • Betingelserne for anerkendelse af selvstændig skatteevne uden for de fysiske personers kreds
        • Forudsætningerne for skattepligt for korporative enheder
        • Principielle bemærkninger om de retsevnekriterier, der kan komme i betragtning
        • Offentlig registrering eller anden form for anerkendelse
        • Kapitalfaktoren
        • Hæftelse
        • Deltagerkredsen og momenter, der står i forbindelse hermed.
        • Organisatoriske forhold
        • Aktivitetsform og virkeområde
        • Principperne for indkomstanvendelsen
        • Betydningen af regnskabsmæssig selvstændighed
        • Selskaber og foreninger undergivet aktieselskabsbeskatning
          • 1. Selskaber, der er indregistrerede som aktieselskaber i det danske Aktieselskabs-Register
          • 2. Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til indskudt kapital, jfr. SEL § 1, st k. 1 nr. 2
          • 3. Gensidige forsikrings foreninger, som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar
          • 4. Brugsforeninger
        • Betingelserne for at betragte en forening som kooperativ forening.
        • Hvornår har en kooperativ forening karakter af brugsforening
        • Selskaber og foreninger undergivet den særlige kooperationsbeskatning
        • Selskaber og foreninger undergivet institutionsbeskatning
        • B. Formuer under bobehandling
        • De særlige regler om dødsboer
        • Undtagelser fra reglen om, at et dødsbo behandles som selvstændigt skattesubjekt
        • Oversigt over forholdet mellem skatteregler og skifteregler
        • Umiddelbart skifte
          • A. Skiftet afsluttes normalt
          • B. Skifteformen ændres
          • C. Skiftebehandlingen afbrydes
        • Efterfølgende skifte
          • A. Skiftet afløser en forudgående hensidden i uskiftet bo
          • B. Uskiftet bo med mellemkommende skifte
          • C. Reassumptionsboer
        • Intet skifte
          • A. Boet overgår umiddelbart til hensidden i uskiftet bo
          • B. Udlevering i henhold til skifteloven § 57, stk. 1:
          • C. Udlæg for begravelsesomkostninger
        • Den ligningsmæssige kontrol med dødsbobeskatningen
        • Bemærkninger om systematik, litteratur m.v.
        • C. Formålssubjekter
        • D. Udenlandske juridiske personer
        • Immunitetsregler
          • 1. Generel fritagelse
          • 2. Generel fritagelse under visse betingelser
          • 3. Partiel fritagelse
          • 4. Fritagelse for beskatning af indtægt, der udskiltes og faktisk anvendes til bestemte formål
      • § 42. Tilknytningskravet
        • Fysiske personers tilknytning
        • Tilknytningsbetingelserne i henhold til kildeskatteloven
        • Aktuel dansk bopæl
        • Forhenværende dansk bopæl
        • Ophold i Danmark
        • Tjeneste på dansk skib
        • Dansk statstjeneste
        • Særregler for personer med ophold i Grønland
        • Juridiske personers tilknytning til dansk beskatningsområde
        • Begrænset skattepligt som følge af indkomstens tilknytning til dansk beskatningsområde
        • De indkomstområder, hvor den begrænsede skattepligt får betydning, kan opdeles i tre hovedgrupper:
        • Indtægter ved erhvervsvirksomhed i Danmark
        • Den udenlandske skatteyder skal »udøve et erhverv« i Danmark
        • Praksis:
        • Hvornår har en »afdeling« karakter af et driftssted?
        • Praksis:
        • Driftsstedets karakter af »fast« driftssted
        • Begrænset skattepligt for erhvervsindtægter uden »eget« driftssted
        • Udenlandske datterselskaber i Danmark
        • Indtægter i forbindelse med kapitalinvestering i Danmark
        • Indtægter af dansk fast ejendom
        • Indtægter af familiefideikommis’er
        • Udbytteskatten
        • Begrænset skattepligt med hensyn til arbejdsindtægter og dermed ligestillede indtægter
        • Pensioner og livforsikringer
      • § 43. Sambeskatning
        • Sambeskatningsbegrebet
        • Sambeskatningen i familieforhold
        • Forskellige synspunkter vedrørende ægtefællesambeskatningen
        • Sambeskatningsbetingelserne
        • Sambeskatning eller selvstændig ansættelse
        • Kravet om et retligt gyldigt ægteskab
        • Samlivskravet
        • Begge parter skal være undergivet dansk skattepligt
        • Særskilt ansættelse
          • Særskilt ansættelse i henhold til KLDL § 4, stk. 2
          • Selvstændig virksomhed
          • Arbejde for fremmede
          • Andre former for særskilt indkomst
          • Særskilt indkomst i henhold til KLDL § 37 A
        • Forholdet mellem forældre og børn
        • Sambeskatning i koncernforhold
        • Sambeskatningsbetingelserne
          • Selskaberne skal have samme regnskabsår
          • Kravet om, at der ikke findes fremmede aktionærer
          • Aktiebesiddelsens varighed
          • Kravet om fælles ledelse
          • Branchefællesskab
          • Sambeskatningen skal principielt omfatte hele koncernen
          • Fornyet sambeskatning
          • Likviderende selskaber
    • Afsnit IV. Særregler om beregningsgrundlaget, der står i forbindelse med skattepligten
      • § 44. Samtidighedsbeskatningen
        • Er definitiv kildeskat mulig?
        • Om opgivelse af det tilvante indkomstbegreb se Thorlund Jepsen SPO jubilæumsskrift 1971 p. 27.
        • Hvilke skatteydere er medtaget under samtidighcdsbeskatningen?
        • Hvilke skatter medtages under samtidighedsbeskatningen?
        • Lovens udformning af samtidighedsprincippet
        • Skæve skattepligtsperioder
        • Sondringen mellem A- og B-indkomst
        • Den lovbestemte A-indkomst
        • A-indkomst ifølge finansministerens bestemmelse
        • Bekendtgørelsen medtager følgende indkomstarter:
        • Samtidighedsbeskatningens indflydelse på beregningsgrundlaget
        • Forskudsregistreringen med henblik på fastsættelsen af foreløbig indkomst
        • Betydningen af skattekortordningen
        • Den særlige udbytteskat
      • § 45. Indtræden og ophør af skattepligt for fysiske personer
        • Skattepligtens indtræden
        • Tilflyttere fra udlandet
          • Konstatering af tidspunktet for skattepligtens indtræden
          • Periodeafgrænsning
          • Skatteberegningen
          • Stillingen ved forskudt indkomstår
        • Indtræden af skattepligt for gift kvinde ved bortfald af sambeskatning
          • Skattepligtens indtræden efter skilsmisse og retlig separation
          • Indtræden af skattepligt for gift kvinde ved bortfald af sambeskatning som følge af faktisk samlivsophævelse
          • Indtræden af skattepligt for hustruen som følge af bortfald af ægtemandens skattepligt
          • Indtræden af skattepligt for hustruen som følge af ægtemandens død
        • Skifte finder sted
          • Indtægten i mellemperioden
          • Indtægterne for tiden efter dødsfaldet
        • Boet overgår til hensidden i uskiftet bo
        • Efterfølgende uskiftet bo, der omfatter hele boet
        • Udlevering af boet i henhold til skifteloven § 57
        • Valget mellem skifte eller hensidden i uskiftet bo
          • Skattepligtens indtræden i forbindelse med begrænset skattepligt
          • Indtræden af skattepligt i relation til erhvervelse af særlig indkomst
          • Ophør af skattepligt for fysiske personer
          • Ophør af skattepligt ved fraflytning
          • Fraflyttere med forskudt indkomstår
          • Indkomståret forskudt bagud
          • Helårsindkotnst og delårsindkomst
          • Indkomståret forskudt fremad
          • Skattepligtsbortfald ved kvindens indgåelse af ægteskab
          • Indgåelse af ægteskab mellem parter med forskelligt indkomstår
          • Skattepligtsophør som følge af dødsfald
        • Indkomståret forud for dødsåret
          • Mellemperioden
      • § 46. Indtræden og ophør af skattepligt for juridiske personer
        • Skattepligtens indtræden
        • Skattepligten indtræder ved begyndelsen af et skatteår
        • De særlige regler om overgang til ændret beskatningsform uden likvidationsvirkning
        • I hvilket skatteår indtræder indkomstskattepligten?
        • Betydningen af indregistrering af aktieselskaber
        • Beregningsgrundlaget ved nystiftelse af selskaber, foreninger m.v.
          • Beregningsperioden
          • Beregningsgrundlaget
        • Særregler om beregningsgrundlaget ved ændring af beskatningsformen for juridiske personer
        • Skattepligtens ophør
        • Reassumptionstilfælde
        • Hvornår skal endelig opløsning m.v. anses for at være sket?
        • Beregningsperioden i relation til ophørsbeskatningen
        • Beregningsgrundlaget i ophørsperioden
        • Ophør af begrænset skattepligt
      • § 47. Dødsbobeskatningen
        • Resumé af retsstillingen i tilfælde, hvor der ikke indtræder selvstændig boskattepligt
        • Tilvejebringelsen af ligningsgrundlaget
        • § 14-opgørelsen:
          • Boets åbningsstatus
          • Længstlevendes erklæring i henhold til KLDL § 15 B
        • Kravene til opgørelsen
          • Opgørelse på »A-blanket«
          • Opgørelse på »B-blanket«
        • Afgrænsningen af bomassen
        • Vurderingsprincipperne og behandlingen af vurderingstvistigheder
          • Uddrag af vurderingsvejledningen.
        • Dødsboets eventuelle fritagelse for indkomstbeskatning
        • Skattepligtsperiode og beregningsperiode
        • Indkomstopgørelsen i boet
        • De skattemæssige bobeslutninger
        • Boafslutningstidspunktet
        • Bosuccession og udlægshaversuccession ved dødsfald
        • Bosuccession
        • Bosuccession med hensyn til underskud
        • Udlægshaversuccession
          • Kombinationsmuligheder
          • Hvornår er succession udelukket?
        • Retsstillingen, når succession ikke finder sted
        • Retsstillingen, når succession finder sted
          • Den fortsatte succession
        • Passivposter i boet til udligning af udlægshaverens eventuelle fremtidige skattetilsvar
        • Resumé af passiveringsreglerne og disses virkninger
        • Dødsboets adgang til forhåndsbesked
        • Skatteretlige valgsituationer i forbindelse med beskatningsforholdene efter dødsfald
        • A. AFDØDE EFTERLADER SIG IKKE ÆGTEFÆLLE
        • B. AFDØDE EFTERLADER SIG EN ÆGTEFÆLLE I TILFÆLDE, HVOR DER HAR VÆRET HELT ELLER DELVIS FÆLLESEJE SPØRGSMÅLET OM OVERTAGELSE AF BOET TIL HENSIDDEN I USKIFTET BO
      • § 48. Skattesubjekter med indbyrdes retlig og økonomisk forbindelse
        • Retsstillingen i familieforhold
          • Ægtefællesambeskatning uden særskilt hustruansættelse
          • Stillingen under ægtefællesambeskatning forbundet med særskilt ansættelse af hustruen
          • Stillingen, når begge ægtefæller er underkastet selvstændig skattepligt
          • Beskatningen af forældre og børn
          • Forældrenes stilling
          • Børnenes selvstændige skattepligt
          • Overdragelse af aktiver mellem forældre og børn
        • Selvstændige skattesubjekter med indbyrdes økonomisk forbindelse
          • Samvirke på basis af en fælles formue
          • Udlæg af aktiver ved opløsning
        • Samvirkeaftaler uden fællesformue
        • Koncernforbundne selskaber
          • Beregningsgrundlaget i koncerner, der ikke er underkastet sambeskatning
          • Koncernselskaber under sambeskatning
          • Koncernudbytte
      • § 49. Afgrænsningen af det indenlandske beregningsgrundlag
        • Begrænset skattepligt
          • Delt eller samlet beregningsgrundlag?
          • Force of attraction?
        • Arbejdsindtægter
        • Løbende indtægter af fast ejendom
        • Udbytteindtægter
        • Avance ved afhændelse eller afståelse af formuegoder
          • Afhændelse af fast ejendom
          • Aktiver henhørende til fast driftssted
          • Avancer, der ikke er omfattet af begrænset skattepligt
        • Indtægter fra fast driftssted
        • Indenlandsk underafdeling af fremmed koncern
          • Udgiftsposter
        • Indenlandsk koncern med udenlandsk underafdeling
        • Sammenligning med amerikansk og engelsk ret
        • Eksempel 1: Lån
        • Eksempel 2: Varesalg
        • Eksempel 3: Serviceydelser
        • Eksempel 4: Know how, patenter, varemærker m.v.
    • Afsnit V. Den internationale skatteret
      • § 50. National udlandsskatteret og international skatteret
        • De enkelte statssamfund i deres egenskab af separate skattesystemer
        • De indirekte skatter
        • Den direkte beskatning
        • Hvilke faktorer er bestemmende for afgrænsningen af den indenlandske beskatning af indkomst eller et dermed sammenligneligt beregningsgrundlag?
          • Skattepligtsregler
          • Regler vedrørende opgørelsen af det skattemæssige beregningsgrundlag
        • Kan en harmonisering af forholdet mellem de enkelte landes direkte beskatning tænkes tilvejebragt ved korrektioner af national unilateral karakter?
        • Er en international skatteret påkrævet af andre grunde end ønsket om at undgå konflikter i form af dobbeltbeskatning?
        • Foranstaltninger mod diskrimination
        • Andre former for skattemæssig forskelsbehandling
          • Nationale præferenceregler, som internationalretligt problem
        • Konflikten mellem domicilland og kildeland
        • Forskellige synspunkter for og imod
          • Skatteevnesynspunkter
          • Vederlagssynspunkter
          • Dobbeltbeskatningssynspunktet
          • Skatteflugtssynspunkter
          • Synspunkter vedrørende beskatningens driftsøkonomiske funktion og neutralitet
          • Synspunkter af anden art
          • Synspunkter vedrørende muligheden for at praktisere kildelandsbeskatning
        • Retlig karakteristik af den internationale skatteret
          • Eksisterer der en international skatteret?
          • Overenskomsterne bedømt som supplement til nationalret
        • Forholdet mellem international skatteret og international privatret
      • § 51. Dobbeltbeskatningsbegrebet og overenskomsternes betydning og virkeområde
        • Definitionsforsøg
          • Skattekravenes samfundsmæssige og fiskale uafhængighed
          • Hensyntagen til skattekravenes sammenlignelighed
          • Synspunkter vedrørende skattesubjektet
          • Synspunkter vedrørende årsagen til den skattemæssige kollision
          • Synspunkter vedrørende beskatningens samtidighed
          • Synspunkter vedrørende dobbeltbeskatningens virkninger med hensyn til den subjektive skattebyrde
        • Begrænsninger med hensyn til overenskomsternes virkeområde
          • Overenskomsternes statsgeografiske begrænsninger
          • Afgrænsningen af de skattearter, der kommer i betragtning
          • Den subjektive afgrænsning af traktaternes virkeområde
          • Afgrænsning af overenskomsternes virkeområde i henseende til indkomstens beskaffenhed
          • Misbrug af overenskomstbeskyttelsen
      • § 52. Metoder til undgåelse af dobbeltbeskatning
        • Exemption og credit
        • Udelukkelse af konkurrerende domicilbeskatning
        • Domicillandstraktater og kildelandstraktater
          • Nøjere karakteristik i forbindelse med afkald på kildelandsbeskatning
          • Afkald på domicilbeskatning
          • Creditregler
          • Exemptionsregler
        • Sammenligning af de forskellige metoder ved ophævelse af dobbeltbeskatning
          • Oversigt med eksempler
        • Sammenligning af metoderne belyst ved eksempler
        • Krav om effektiv beskatning i kildelandet
        • Deling af beskatningsretten til samme indkomst
        • Hensyntagen til tabsfradrag i domicillandet
        • Forholdet mellem indkomst- og formueskat i relation til lempelsesmetoderne
        • Vurderingsmæssige synspunkter
          • Forholdet mellem kapitaludførseblande og -importlande
          • Synspunkter vedrørende hensyntagen til udviklingslande
          • Neutralitetssynspunkter
          • Hensynet til ligheden i beskatningen
          • Ønsket om at modvirke skatteflugt
          • Fiskale kædereaktioner
          • Praktikabilitetssynspunkter
        • Anvendelsen af lempelsesmetoderne i de danske overenskomster
      • § 53. Betingelserne for national beskatningsret
        • Indledende bemærkninger
        • Generelt fortrin for domicillandet
        • Fastlæggelse af indkomstkilden
        • Kildelandsafkald eller fortrinsret inden for de enkelte indkomstgrupper
          • a. Egentlige permanente afdelinger i overenskomstlandet
          • b. Midlertidige afdelinger
          • d. Permanente afdelinger med begrænsede og accessoriske funktioner
          • e. Fast repræsentation i overenskomstlandet
          • f. Datterselskaber
          • g. Erhvervelsen af overskudsandele
          • Skibsfart og luftfart
        • Indtægter i form af kapitalafkast
          • Renteindtægter
          • Aktieudbytte og tilsvarende indkomst
          • Særregler om datterselskabsudbytte
          • Betydningen af udformningen af den nationale selskabsbeskatning
          • Beskatning af ekstraterritorialt udbytte
          • Modifikationer med hensyn til kildelandsafkald
          • Kapitalgevinst
          • Avancer på fast ejendom
          • Driftsstedsaktiver
          • Avance på løsøre bortset fra driftsstedsaktiver
          • Avance ved afhændelse af enerettigheder og know how
          • Avance på aktiver tilhørende skibs- og luftfartsvirksomheder
          • Avance på aktier og andelsrettigheder
          • Andre former for kapitalgevinst
        • Indtægter i form af royalties og andre lignende afgifter
        • Arbejdsindtægter
          • Undtagelser fra hovedreglen, 183 dage reglen
          • Offentlig tjeneste
          • Pensioner, renteforsikringer, bidrag og andre løbende underholdsprægede ydelser
      • § 54. Afgrænsning af indkomstgrupperne
        • Foretagendeindkomst
        • Kapitalafkast
          • Indkomst i form af udbytte
          • Renteindtægter
          • Udbytte af fast ejendom
        • Royalties og andre løbende indtægter, der udgør vederlag for udnyttelsen af enerettigheder
        • Arbejdsløn og andet vederlag for tjenesteydelser
        • Pensioner, livrenter m. m.
  • Sagregister
    • bd. I
  • Sagregister
    • Bd. II
  • Forkortelsesliste

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Indkomstbeskatning Bind I og II (2. udg.)

Af Thøger Nielsen

Cover til: Indkomstbeskatning Bind I og II (2. udg.)

2. udgave

29. oktober 2019

  • e-ISBN: 9788771983906
  • p-ISBN: 9788757445794
  • Antal sider: 1384
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Skatteret

Indkomstbeskatning I og II er den første systematiske fremstilling af dansk skatteret. Bøgerne indeholder alle de væsentlige dele af skatteretten, herunder retskilder og systematik, indkomstbeskatning/statsskattelovens §§ 4-6, avancebeskatning, person- og selskabsbeskatning, international beskatning mv. Den grundlæggende, systematiske og principielle måde, som bøgerne behandler indkomstskattesystemet på er stadig ligeså relevant i dag, som da bøgerne første gang udkom i 1965 og 1972. Bøgerne viser Thøger Nielsens dybe indsigt i og overblik over skatteretten, og er et 'must have' for enhver skattejurist.

  • Bøger
  • /
    Cover af Indkomstbeskatning Bind I og II
    Indkomstbeskatning Bind I og II
  • / 2. udg. 2019

Indkomstbeskatning Bind I og II (2. udg.)

2. udgave - 29. oktober 2019

Af Thøger Nielsen

Cover af Indkomstbeskatning Bind I og II (2. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her