Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (Kun PDF-version)
    • Forord
  • Indledning
    • 1. Introduktion til compliance
    • 2. Compliance-tilgange
    • 3. Den organisatoriske forankring af compliance-arbejdet
      • 3.1. Ledelsen
      • 3.2. Chief compliance officer
      • 3.3. Compliance-funktionen
    • 4. Risikovurdering
    • 5. Cost-benefit-overvejelser
    • 6. Interne politikker og procedurer
    • 7. Implementering
    • 8. Kontrol og opfølgning
    • 9. Dokumentation
    • 10. Gennemførelse af interne undersøgelser og håndtering af overtrædelser
  • Del 1. Data- og informationsrelateret compliance
    • Kapitel 1. Databeskyttelsesret
      • 1. Databeskyttelsesret – databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
        • 1.1. Indledning
      • 2. Databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde
        • 2.1. Behandling af personoplysninger
        • 2.2. Materielt anvendelsesområde
        • 2.3. Territorialt anvendelsesområde
      • 3. Databeskyttelsesrettens aktører
        • 3.1. Den registrerede
        • 3.2. Den dataansvarlige
        • 3.3. Fælles dataansvarlige
        • 3.4. Databehandleren
        • 3.5. Databeskyttelsesrådgiveren
        • 3.6. Datatilsynet
          • 3.6.1. Tilsynsmyndigheden
          • 3.6.2. Tilsynskompetencen
          • 3.6.3. Datatilsynets reaktionsmuligheder
        • 3.7. Det Europæiske Databeskyttelsesråd
      • 4. De generelle behandlingsprincipper
      • 5. Behandlingshjemmel
        • 5.1. Indledende bemærkninger
        • 5.2. Almindelige personoplysninger
        • 5.3. Følsomme personoplysninger
        • 5.4. Oplysninger om strafbare forhold
        • 5.5. Oplysninger om personnumre
        • 5.6. Behandling af personoplysninger i ansættelsesforhold
      • 6. Behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende
      • 7. De registreredes rettigheder
        • 7.1. Generelle krav til iagttagelsen af de registreredes rettigheder
        • 7.2. Oplysningspligt
        • 7.3. Ret til indsigt
        • 7.4. Ret til berigtigelse
        • 7.5. Ret til sletning (»retten til at blive glemt«)
        • 7.6. Ret til begrænsning af behandling
        • 7.7. Ret til dataportabilitet
        • 7.8. Ret til indsigelse
        • 7.9. Automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering
      • 8. Databeskyttelse gennem design og standardindstillinger
      • 9. Behandlingssikkerhed og risikovurdering
      • 10. Brud på persondatasikkerheden
        • 10.1. Definition m.v.
        • 10.2. Anmeldelsespligten
        • 10.3. Anmeldelsesfrist
        • 10.4. Underretningspligt for databehandlere
        • 10.5. Dokumentationspligten
        • 10.6. Underretning af de registrerede
      • 11. Tredjelandsoverførsler
        • 11.1. Overførselsgrundlag
        • 11.2. Særligt om Kommissionens standardkontrakter
        • 11.3. Særligt om EU-Domstolens afgørelse i Schrems II-sagen
        • 11.4. EDPBʼs anbefalinger om vurdering af beskyttelsesniveauet (essentielle garantier) og iværksættelse af supplerende sikkerhedsforanstaltninger
      • 12. Databeskyttelsesretlig compliance
        • 12.1. Step 1 – Afgrænsnings- og forberedelsesfasen
        • 12.2. Step 2 – Kortlægningen af datastrømme
        • 12.3. Step 3 – Den juridiske gap-analyse
        • 12.4. Step 4 – Udarbejdelse af en handlingsplan
        • 12.5. Step 5 – Implementeringsfasen
        • 12.6. Step 6 – Vedligeholdelse og kontrol
        • 12.7. Step 7 – Opfølgning
    • Kapitel 2. Whistleblowerordninger
      • 1. Introduktion til whistleblowerordninger
      • 2. Reguleringen af whistleblowerordninger
        • 2.1. Whistleblowerdirektivet
        • 2.2. Whistleblowerloven og dens tilblivelse
        • 2.3. Sektorspecifik lovgivning
        • 2.4. Udenlandsk regulering
      • 3. Kravene efter lovforslaget til etablering af en whistleblowerordning
        • 3.1. Pligt til at etablere en intern whistleblowerordning
        • 3.2. Opgørelsen af antallet af ansatte
        • 3.3. Fælles whistleblowerordninger
          • 3.3.1. Private arbejdsgivere
            • 3.3.1.1. Fælles whistleblowerordninger
            • 3.3.1.2. Koncernfælles whistleblowerordninger
          • 3.3.2. Kommuner
        • 3.4. Berettigede til at foretage indberetning til intern whistleblowerordning
        • 3.5. Forhold omfattet af whistleblowerlovens materielle anvendelsesområde
      • 4. Opsætning af whistleblowerordningen
        • 4.1. Valg af indberetningsløsning
        • 4.2. Udpegning af whistleblowerenhed
        • 4.3. Outsourcing til ekstern leverandør
        • 4.4. Anonymitet
      • 5. Håndtering af indberetninger
        • 5.1. Procedurer for bekræftelse, opfølgning og feedback
          • 5.1.1. Opfølgningsforpligtelsen
          • 5.1.2. Feedbackforpligtelsen
        • 5.2. Tavshedspligt
        • 5.3. Videregivelse af oplysninger fra indberetninger
      • 6. Beskyttelse af whistlebloweren
        • 6.1. Beskyttelsesbetingelserne
        • 6.2. Ansvarsfrihed for brud på tavshedspligt og indsamling af informationer
        • 6.3. Beskyttelse mod repressalier
        • 6.4. Ansøgning om afvisning af søgsmål
        • 6.5. Godtgørelse, bevisbedømmelse og straf
      • 7. Dokumentationspligt
      • 8. Nødvendige compliance-dokumenter og praktiske råd
        • 8.1. Minimumskrav til dokumentation
        • 8.2. Vejledning til håndtering af indberetninger
        • 8.3. Whistleblowerpolitik
      • 9. Forenelighed med databeskyttelsesreglerne
    • Kapitel 3. Introduktion til dataetik
      • 1. Introduktion til dataetik
      • 2. Politik for dataetik
    • Kapitel 4. Cybersikkerhed
      • 1. Introduktion til cybersikkerhed
        • 1.1. Begreberne informationssikkerhed, cybersikkerhed og cyberrobusthed
        • 1.2. Angrebsaktører og deres motiver
        • 1.3. Angrebsmetoder
        • 1.4. Sårbarheder og trusler
        • 1.5. Sikkerhedshændelser og risikovurdering
      • 2. Sammenhængen mellem cybersikkerhed og compliance
      • 3. Cybersikkerhed i helikopterperspektiv: Den nationale indsats og kompetente myndigheder
        • 3.1. National strategi for cyber- og informationssikkerhed
        • 3.2. National styregruppe, cybersikkerhedsråd og myndigheder
        • 3.3. Sektorvise tilsynsmyndigheder og cyber- og informationssikkerhedsenheder (DCIS)
      • 4. Cybersikkerhed på papiret: Det regulatoriske landskab for cyber- og informationssikkerhed
        • 4.1. EU-regulering/NIS-direktivet
          • 4.1.1. Generelt
          • 4.1.2. NIS-direktivet
          • 4.1.3. NIS-direktivets anvendelsesområde
          • 4.1.4. NIS-direktivets forpligtelser
          • 4.1.5. Forholdet mellem NIS-direktivet og persondataforordningen (GDPR)
        • 4.2. NIS-lovgivningen i Danmark
          • 4.2.1. NIS-lovgivningen
          • 4.2.2. Oversigt over NIS-lovgivningen i Danmark
        • 4.3. Offentlige og private enheder omfattet af NIS-lovgivningen
          • 4.3.1. Operatører af væsentlige tjenester
          • 4.3.2. Udbydere af digitale tjenester
          • 4.3.3. Leverandører
        • 4.4. »Passende og forholdsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger«
        • 4.5. Underretning af IT-sikkerhedshændelser
        • 4.6. Anbefalinger, vejledninger og retningslinjer
        • 4.7. Anden særlovgivning
      • 5. Cybersikkerhed i praksis: Standarder og best practice
        • 5.1. Gængse standarder inden for cyber- og informationssikkerhed
        • 5.2. God cyberhygiejne og råd til styring af cyberrisici i praksis
          • 5.2.1. Temaer i en cyberstrategi
          • 5.2.2. Risikovurdering og sårbarheder
          • 5.2.3. Risikoappetit og strategi
          • 5.2.4. Planer, processer og beredskab
          • 5.2.5. Rapportering og kontrol
          • 5.2.6. Kultur og mennesker
          • 5.2.7. Kompetencer og organisering
    • Kapitel 5. Hvidvask
      • 1. Virksomheder omfattet af hvidvaskloven
      • 2. Rollen for en compliance-funktion og -ansvarlig
      • 3. Retskilderne
      • 4. Opgaverne
      • 5. Balancegangen mellem vejledning og kontrol
      • 6. Screening af medarbejdere til compliance-funktionen
      • 7. Den hvidvaskansvarlige og dennes sammenfald med den compliance-ansvarlige
      • 8. Outsourcing af hvidvaskprocedurer
        • 8.1. Genbrug af kundekendskabsprocedure
        • 8.2. Outsourcing
  • Del 2. Generel compliance
    • Kapitel 6. Arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder
      • 1. Introduktion
        • 1.1. Compliance med arbejdstagerrettigheder
        • 1.2. Compliance med menneskerettigheder
        • 1.3. Virksomhedens arbejde med ansættelsesretlig compliance
      • 2. Arbejdsmiljø
        • 2.1. Behovet for compliance på arbejdsmiljøområdet
        • 2.2. Arbejdsgivers pligter
          • 2.2.1. Forsvarlig indretning af arbejdspladsen
          • 2.2.2. Arbejdspladsvurdering – APV
          • 2.2.3. Arbejdsmiljøorganisation – AMO
          • 2.2.4. Arbejdsmiljørepræsentanten
          • 2.2.5. Arbejdsmiljøcertifikat
          • 2.2.6. Arbejdstilsynet – tilsyn og sanktioner
      • 3. Ligebehandling og anti-diskrimination
        • 3.1. Regelgrundlaget
        • 3.2. Hvornår foreligger der forskelsbehandling?
        • 3.3. Godtgørelsesniveauet
        • 3.4. Udvalgte områder
          • 3.4.1. Rekruttering og ansættelse
          • 3.4.2. Udsatte grupper – arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse
          • 3.4.3. Chikane og sexchikane
          • 3.4.4. Helbredsoplysninger, færdighedsprøver, alkohol- og narkotikatestning
      • 4. Immigration
        • 4.1. Arbejdstagere fra EU/EØS
        • 4.2. Arbejdstagere fra tredjelande uden for EU/EØS
          • 4.2.1. Arbejdstilladelse efter beløbsordningen
          • 4.2.2. Arbejdstilladelse efter forskerordningen
          • 4.2.3. Arbejdstilladelse efter positivlisterne
          • 4.2.4. Arbejdstilladelse efter fast track-ordningen
        • 4.3. Sanktioner ved overtrædelse af reglerne
        • 4.4. Behovet for compliance på området for udenlandsk arbejdskraft
      • 5. Modern Slavery
        • 5.1. Erklæringens indhold
          • 5.1.1. Introduktion til virksomheden
          • 5.1.2. Virksomhedens politikker
          • 5.1.3. Due diligence i relation til slaveri og menneskehandel
          • 5.1.4. Hvor er der risiko og håndteringen heraf
          • 5.1.5. Effektivitet af tiltag
          • 5.1.6. Intern uddannelse
      • 6. Konsulenter og løst ansatte
        • 6.1. Sondringen mellem konsulenter og lønmodtagere
        • 6.2. Konsulenter i udlandet
      • 7. Aflønning
        • 7.1. Udgangspunkt om aftalefrihed
        • 7.2. Variabel aflønning
        • 7.3. Aktieoptionsloven
          • 7.3.1. Fratrædelse – programmer etableret før 1. januar 2019
          • 7.3.1. Fratrædelse – programmer etableret efter 1. januar 2019
        • 7.4. Finansielle lønregler
        • 7.5. Krav om vederlagspolitikker og -rapporter for børsnoterede virksomheder
        • 7.6. Elever
      • 8. Ansættelsesklausuler
        • 8.1. Ingen klausuler aftalt – loyalitetspligtens udstrækning
        • 8.2. Typer af klausuler
        • 8.3. Klausuler vedtaget efter 1. januar 2016
        • 8.4. Klausuler vedtaget før 1. januar 2016
        • 8.5. Håndhævelsesmuligheder
          • 8.5.1. Valg af klausul
        • 8.6. Klausuler for direktører
    • Kapitel 7. Økonomisk kriminalitet
      • 1. Introduktion
      • 2. Korruption og bestikkelse
        • 2.1. Internationale regler
        • 2.2. Bestikkelse af offentligt ansatte
        • 2.3. Bestikkelse i udlandet
        • 2.4. Politiske kampagnebidrag
        • 2.5. Eksempler på bestikkelsessager
          • 2.5.1. Ulovlig kundepleje
          • 2.5.2. Sponsorater
          • 2.5.3. Private ydelser
        • 2.6. Returkommission
      • 3. Bekæmpelse af intern svig
        • 3.1. Kriminalitet begået mod virksomheden
        • 3.2. Kriminalitetsforsikringer
        • 3.3. Politianmeldelser
      • 4. Ulovlige betalinger
        • 4.1. Hvidvaskrisici
        • 4.2. Modtagelse af betalinger og samhandel
        • 4.3. Aftalte AML-forpligtelser
        • 4.4. Udbytte fra kriminalitet
      • 5. Financial crime compliance
        • 5.1. Typiske FCC-værktøjer
        • 5.2. OECD’s Good Practice Guidance on Internal Controls, Ethics and Compliance
        • 5.3. Anti-fraud-systemer
    • Kapitel 8. Immaterialret (inkl. forretningshemmeligheder)
      • 1. Introduktion
      • 2. Beskyttelse af immaterielle rettigheder
        • 2.1. Eneretslovene
        • 2.2. Arbejdstageres opfindelser og værker
        • 2.3. Forretningshemmeligheder og knowhow
        • 2.4. Interne politikker for beskyttelse af selskabets skabte immaterielle rettigheder og forretningshemmeligheder
          • 2.4.1. Patenter og brugsmodeller
          • 2.4.2. Ophavsrettigheder
          • 2.4.3. Varemærker
          • 2.4.4. Designs
          • 2.4.5. Forretningshemmeligheder
        • 2.5. Interne politikker for beskyttelse af immaterielle rettigheder ved eksterne samarbejdspartnere
      • 3. Selskabets krænkelse af tredjemands immaterielle rettigheder
      • 4. Håndhævelse af selskabets immaterielle rettigheder
        • 4.1. Introduktion
    • Kapitel 9. Konkurrenceret
      • 1. Indledning
      • 2. Formålet med konkurrenceretlig compliance
      • 3. Konkurrencereglerne
        • 3.1. Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler
          • 3.1.1. Aftale
          • 3.1.2. Konkurrencebegrænsning
          • 3.1.3. Undtagelser/fritagelse
        • 3.2. Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling
          • 3.2.1. Dominerende stilling
          • 3.2.2. Misbrug
        • 3.3. Sanktioner knyttet til overtrædelser af konkurrencereglerne
          • 3.3.1. Myndighedernes håndhævelse
      • 4. Afdækning af virksomhedens risikoområder
        • 4.1. Sammenspillet mellem generel risikovurdering og konkurrenceretlig compliance
        • 4.2. Identifikation af konkurrenceretlige risikoområder
          • 4.2.1. Regelsættenes relevans
          • 4.2.2. Indsnævring af fokusområder
          • 4.2.3. Sandsynlighedsanalyse og påvirkning
      • 5. Konkurrenceretlige compliance-værktøjer og -processer
        • 5.1. Udarbejdelse af en konkurrenceretlig compliance-politik og compliance-manual
        • 5.2. Vejledning på særlige områder
        • 5.3. Aftaleskabeloner og standardkontrakter
        • 5.4. Legal review og godkendelse
        • 5.5. Sprog og formuleringer
        • 5.6. Retningslinjer for dokumentation og opbevaring
        • 5.7. Compliance-træning – e-learning
        • 5.8. Whistleblowerordninger
        • 5.9. Retningslinjer for kontrolundersøgelser
        • 5.10. Interne undersøgelser og »mock dawn raids«
        • 5.11. Implementering af værktøjerne
        • 5.12. Organisatorisk forankring af compliance-indsatsen
      • 6. Forholdsregler ved overtrædelse af konkurrencereglerne
      • 7. Ansættelsesretlige sanktioner og disciplinære foranstaltninger
    • Kapitel 10. Offentlige kontrakter
      • 1. Indledning − udbudsreglerne generelt
      • 2. Compliance under udbudsprocessen − ordregivers ret og pligt til at udelukke en virksomhed fra en udbudsproces som følge af non-compliance
        • 2.1. Indledende om og konsekvenser af manglende compliance under udbudsprocessen
        • 2.2. Konditionsmæssighed og forbehold
        • 2.3. Egnethedskrav
        • 2.4. Udelukkelsesgrundene
          • 2.4.1. Indholdet af udelukkelsesgrundene
          • 2.4.2. Konsekvensen af at være omfattet af en udelukkelsesgrund
          • 2.4.3. Udelukkelsesgrundenes betydning ved bud sammen med andre
        • 2.5. Dokumentation
        • 2.6. Self cleaning
          • 2.6.1. § 135-overtrædelser, herunder særligt om bestikkelse
          • 2.6.2. § 136-overtrædelser, herunder særligt om konkurrencefordrejning
          • 2.6.3. § 137-overtrædelserne, herunder særligt om alvorlig forsømmelse, væsentlig misligholdelse og fortrolige oplysninger
          • 2.6.4. Andre måder at udfordre beslutninger vedrørende udelukkelsesgrunde
        • 2.7. Compliance-værktøjer − udelukkelse og self cleaning
      • 3. Compliance efter udbuddet − ordregivers ret og pligt til at bringe en indgået kontrakt til ophør som følge af non-compliance
        • 3.1. Udbudslovens § 185, stk. 1
        • 3.2. Udelukkelsesgrundene som kontraktretlig misligholdelsesgrund
        • 3.3. Ændring af kontrakt
          • 3.3.1. Ændringer som kontrakten har taget højde for
          • 3.3.2. Bagatelgrænse
          • 3.3.3. Supplerende leverancer
          • 3.3.4. Uforudsete omstændigheder
          • 3.3.5. Udskiftning af leverandør
          • 3.3.6. Compliance-værktøjer − udelukkelsesgrundene som misligholdelsesgrunde og ændring af kontrakt
        • 3.4. Særlige sanktioner ved udbudsretlig non-compliance
        • 3.5. Økonomisk sanktion og erstatning
  • Del 3. Særlige compliance-områder
    • Kapitel 11. International handel og eksportkontrol
      • 1. Introduktion til sanktioner og eksportkontrol
        • 1.1. Formålet med reglerne
      • 2. Eksportkontrol
        • 2.1. EU’s regler om eksportkontrol og den nationale administration
          • 2.1.1. Eksportbegrebet
          • 2.1.2. Produkter som er omfattet af eksportkontrol
            • 2.1.2.1. Kontrollisten (bilag I)
            • 2.1.2.2. Særligt kritiske produkter (bilag IV)
            • 2.1.2.3. Catch-all
        • 2.2. Eksporttilladelser
          • 2.2.1. Individuel tilladelse
          • 2.2.2. EU-tilladelser
          • 2.2.3. Globale tilladelser
          • 2.2.4. Tilladelse til mæglervirksomhed
          • 2.2.5. Ansøgning om tilladelse
          • 2.2.6. Eksport til Storbritannien efter Brexit
        • 2.3. Forventninger til den nye dual-use-forordning
        • 2.4. Den ansvarlige for overholdelse af eksportkontrolreglerne
        • 2.5. Kort om amerikanske regler for eksportkontrol
      • 3. Sanktioner
        • 3.1. Vedtagelse af sanktioner og de forpligtede aktører
        • 3.2. EU’s sanktioner
          • 3.2.1. Iran
          • 3.2.2. Nordkorea
          • 3.2.3. Rusland
          • 3.2.4. Syrien
          • 3.2.5. Cyberangreb
          • 3.2.6. Menneskerettigheder
          • 3.2.7. Aktører og forhold, der omfattes af sanktioner
            • 3.2.7.1. Særligt om økonomiske sanktioner og ejerskab/kontrol
            • 3.2.7.2. Ansvar for overholdelse
        • 3.3. Kort om amerikanske sanktioner
        • 3.4. Modstridende sanktionsregimer – EU og USA
      • 4. Særlige risikoscenarier
        • 4.1. Samhandel med kritiske produkter og markeder
        • 4.2. Virksomhedsoverdragelser
        • 4.3. Låneaftaler
        • 4.4. Børsnoteringer
        • 4.5. Cloudløsninger
      • 5. Udarbejdelse af et effektivt compliance-program inden for sanktioner og eksportkontrol
        • 5.1. Risikovurderingen
        • 5.2. Ledelsens forpligtelse
        • 5.3. Virksomhedspolitik/Code of Conduct
        • 5.4. Kontrolprocedurer – screening og due diligence
          • 5.4.1. Screening
            • 5.4.1.1. Screening af produkter
            • 5.4.1.2. Screening af kunder, handelspartnere og transaktioner
            • 5.4.1.3. Ansvarsfordeling og opfølgning
          • 5.4.2. Kontrakts due diligence
        • 5.5. Træning
        • 5.6. Automatisering og outsourcing
        • 5.7. Kontrol og evaluering
        • 5.8. Dokumentation og opbevaring
        • 5.9. Beredskab
      • 6. Konsekvenser af overtrædelser
        • 6.1. Overtrædelse af sanktioner
        • 6.2. Overtrædelse af reglerne om eksportkontrol
        • 6.3. Særligt om moder- og datterselskabers ansvar
        • 6.4. Forretningsmæssige konsekvenser
        • 6.5. Omdømmemæssige konsekvenser
        • 6.6. Håndtering af overtrædelser eller mistanke herom
        • 6.7. Håndhævelse
      • 7. Danske virksomheders eksponering i forhold til udenlandske regler
        • 7.1. USA
        • 7.2. Storbritannien
        • 7.3. Rusland
        • 7.4. Kina
    • Kapitel 12. Kapitalmarkedsstrafferet
      • 1. Introduktion
      • 2. Baggrunden for kapitalmarkedsreglerne
      • 3. Oversigt over regelgrundlaget
      • 4. Intern viden
        • 4.1. Specifitetskravet
        • 4.2. Kurspåvirkningskravet
        • 4.3. Ikke-offentliggørelseskravet
      • 5. Oplysningsforpligtelser
        • 5.1. Grundreglen i MAR artikel 17
        • 5.2. Udsættelsesadgang
          • 5.2.1. Legitime interesser
          • 5.2.2. Vildledning
          • 5.2.3. Fortrolighed
          • 5.2.4. Udsættelsesmemo
        • 5.3. Andre oplysningsforpligtelser
        • 5.4. Insiderlister
        • 5.5. Strafbestemmelser
      • 6. Insiderhandel
        • Forbuddet mod insiderhandel
        • 6.2. Strafbestemmelser
      • 7. Videregivelse af intern viden
        • 7.1. Forbuddet mod videregivelse af intern viden
        • 7.2. Strafbestemmelser
      • 8. Markedsmanipulation
        • 8.1. Forbuddet mod markedsmanipulation
        • 8.2. Strafbestemmelser
      • 9. Kapitalmarkedsrettens strafprocessuelle bestemmelser
        • 9.1. Finanstilsynets rolle og retsmidler
        • 9.2. Offentliggørelse
      • 10. Kapitalmarkedsretlige strafbestemmelser
        • 10.1. Strafbelagte bestemmelser
        • 10.2. Generelle regler om straf for overtrædelse af kapitalmarkedsreglerne
          • 10.2.1. Tilregnelse
          • 10.2.2. Ansvarssubjekt
          • 10.2.3. Forældelse
          • 10.2.4. Bødeudmåling
          • 10.2.5. Bødeforlæg
      • 11. Compliance-mæssige overvejelser
    • Kapitel 13. Telekommunikation
      • 1. Virksomhedstyper
      • 2. Tilladelseskrav
        • 2.1. Udbydere
        • 2.2. Frekvenstilladelse
        • 2.3. Udnyttelse og etablering af teleinfrastruktur
      • 3. Ejerforhold
      • 4. Tilsyn
      • 5. Ledelse
      • 6. Særlige regler om compliance
        • 6.1. Sikkerhed og sikkerhedsgodkendelse
        • 6.2. Logning
    • Kapitel 14. Miljøret
      • 1. Compliance på miljøområdet – en kombineret teknisk og juridisk disciplin
      • 2. Fokus på miljøretlig compliance i forhold til den almindelige drift af produktionsvirksomhed
      • 3. Grundlæggende rammer for reguleringen af forurenende virksomhed
        • 3.1. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5
        • 3.2. Miljøgodkendelsessystemet
          • 3.2.1. Godkendelsespligtige virksomheder
          • 3.2.2. Nærmere om godkendelsespligten
            • 3.2.2.1. Kravet om forudgående godkendelse
            • 3.2.2.2. Forureningsbegrænsende foranstaltninger ved udvidelse eller ændring
            • 3.2.2.3. Hovedaktivitet/biaktivitet
            • 3.2.2.4. Ejerskifte
            • 3.2.2.5. Spaltning eller adskilt virksomhed
            • 3.2.2.6. Kontinuitetsbrud eller hændelig undergang
          • 3.2.3. Godkendelsens indhold
          • 3.2.4. Ændring og/eller skærpelse af godkendelsens vilkår
      • 4. Kontrol, egenkontrol og retssikkerhed
        • 4.1. Generelt om kontrol og håndhævelse på miljørettens område
        • 4.2. Tilsynsmyndighedernes redskaber til håndhævelse af lovgivningen
          • 4.2.1. Myndighedernes generelle tilsynsbeføjelse
          • 4.2.2. Retten til at kræve oplysninger
          • 4.2.3. Administrativ håndhævelse
          • 4.2.4. Bøde og straf på miljørettens område
    • Kapitel 15. Fødevareret
      • 1. Virksomhedstyper
      • 2. Tilladelseskrav
      • 3. Ejerforhold
      • 4. Tilsyn
      • 5. Egenkontrol
  • Forkortelsesliste
  • Litteraturliste
  • Lovregister
  • Doms- og afgørelsesregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Compliance for praktikere (1. udg.)

Af Tina Brøgger Sørensen , Christian Lundgren , Christel Teglers , Hans Jakob Folker , Jacob Høegh Madsen , Laura Nelson Marusic , Jens Munk Plum , Jeppe Lefevre Olsen , Kim Trenskow , Kristian Storgaard , Marianne Granhøj , Martin Dahl Pedersen , Nicolaj Bording og Sebastian Willigenburg Andersen

Cover til: Compliance for praktikere (1. udg.)

1. udgave

23. juli 2021

  • e-ISBN: 9788771984200
  • p-ISBN: 9788757448344
  • Antal sider: 452
  • Bogtype: Håndbog

Compliance betyder som bekendt »overholdelse af regler« og »efterlevelse af retningslinjer«. Dog bør compliancearbejdet aldrig begrænse sig til spørgsmålet om overholdelse af regler og efterlevelse af retningslinjer samt vurderingen af de økonomiske risici ved manglende compliance. Manglede compliance får også betydning for organisationens appearance. Hertil opstår og tilkommer mange af de etiske dilemmaer, som kan være forbundet med de beslutninger der træffes. I de seneste år er der kommet mere fokus på compliance, det er sågar ligefrem blevet et konkurrenceparameter for mange virksomheder. Det er imidlertid ikke kun kunder og andre samarbejdspartnere, der har fokus på emnet, det har medierne ligeså. Manglende compliance, eller manglende prioritering af arbejdet dermed, kan klart være skadeligt for en organisations ry og image, herunder være med til at skabe mistillid i forholdet til relevante eksterne parter. Compliance anses af mange for at være et diffust begreb, og et ikke særlig håndgribeligt emne, dette er fordi compliance ikke kan afgrænses til ét bestemt forretningsområde eller overholdelse af ét specifikt regelsæt. Det er ikke formålet med denne compliance-bog at behandle alle indfaldsvinkler og nuancer af begrebet compliance. Bogen beskriver derimod nøje udvalgte emner, som vi beskæftiger os med hos Kromann Reumert. Det er heller ikke i forhold til de enkelte emner tænkt som værende en fyldestgørende gennemgang, men mere en fremhævelse af det væsentligste, som en praktiker skal være opmærksom på, og hvor røde lamper skal lyse. Fremstillingen af de forskellige lovregler er suppleret med eksempler og henvisninger til relevant praksis, der forhåbentlig vil inspirere læseren til at gå i dybden med organisationens eget compliancearbejde og implementeringen af gode processer og procedurer.

  • Bøger
  • /
    Cover af Compliance for praktikere
    Compliance for praktikere
  • / 1. udg. 2021

Compliance for praktikere (1. udg.)

1. udgave - 23. juli 2021

Af Tina Brøgger Sørensen , Christian Lundgren , Christel Teglers , Hans Jakob Folker , Jacob Høegh Madsen , Laura Nelson Marusic , Jens Munk Plum , Jeppe Lefevre Olsen , Kim Trenskow , Kristian Storgaard , Marianne Granhøj , Martin Dahl Pedersen , Nicolaj Bording og Sebastian Willigenburg Andersen

Cover af Compliance for praktikere (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her