Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Forord
  • Om Karsten Revsbech
    • Karsten Revsbech – en multidisciplinær jurist. Om jura og anden samfundsvidenskab
      • 1. Karsten Revsbech – en interdisciplinær jurist?
      • 2. Monocentrisk polycentri
      • 3. Juraen og statskundskaben
      • 4. Én gang maskinarbejder, altid maskinarbejder
      • 5. Praktisk jura – og betydningen af andre fag
      • 6. En hyldestværdig multidisciplinær jurist
  • Almindelig forvaltningsret
    • Efterfølgende ugyldighed
      • 1. Indledning
      • 2. Begrebet efterfølgende ugyldighed
      • 3. Sondringen mellem ugyldighed og tilbagekaldelse
      • 4. Lovregulerede tilfælde af ugyldighed og tilbagekaldelse
      • 5. Betingelserne for efterfølgende ugyldighed
      • 6. Ugyldighedsvirkningens indtræden
      • 7. Teoriens behandling af efterfølgende ugyldighed
      • 8. Tilfælde af efterfølgende ugyldighed
        • 8.1. Ændringer i lovgrundlaget for afgørelsen
        • 8.2. Loven hjemler udtrykkeligt bortfald eller annullation
        • 8.3. Ugyldighed baseret på lovens forudsætninger
        • 8.4. Gyldighedsbetingelser i selve afgørelsen opfyldes ikke længere
        • 8.5. Afgørelsen mister sin proportionalitet (egnethed)
        • 8.6. Forbundne afgørelser
        • 8.7. Bristede forudsætninger
        • 8.8. Bortfald af tilladelser efter langvarig passivitet
      • 9. Sammenfatning
    • God forvaltningsskikk – Forvaltningsretten nedenfra
      • 1. Innledning: Forvaltningsretten som responsiv rett
      • 2. «God forvaltningsskikk» – bakgrunn og begrunnelse
      • 3. «God forvaltningsskikk» – en rettsregel?
      • 4. Trenger vi «god forvaltningsskikk» som et rettslig begrep?
      • 5. «Rettsregel» eller «etisk norm» – En strid om ord, eller om forvaltningsrettens sjel?
    • Systemhensyn kan være så mangt
      • 1. Begrepet systemhensyn
      • 2. Problemstillinger
      • 3. Forholdet mellom enkeltsvikt og systemsvikt
      • 4. Politikk, etikk og juss
      • 5. Rettslig problematisk systeminnretning
      • 6. Forsvarlighetsterskelen og dens rettsgrunnlag
      • 7. Rettslige reaksjoner
      • 8. Konklusjon
    • En fremmed fugl bygger rede
      • 1. Forvaltningsretten og den fremmede fugl
      • 2. Den fremmede fugl
      • 3. Den fremmede fugl bygger rede
      • 4. Reden
      • 5. Afsked med den fremmede fugl
    • Not in my lifetime!
      • 1. Ære være Karsten
      • 2. Den specielle forvaltningsret
      • 3. Den almindelige forvaltningsret
        • 3.1. Hjemmelsspørgsmål
        • 3.2. Fortolkningsstil
        • 3.3. Saglighedsgrundsætninger
          • 3.3.1. Chartret
          • 3.3.2. Lighedsgrundsætningen
          • 3.3.3. Proportionalitetsprincippet
      • 4. Sagsbehandlingsregler
      • 5. Domstolsprøvelse
        • 5.1. Prøvelsesgrundlaget
        • 5.2. Søgsmålsfrister mv.
        • 5.3. Forudgående administrativ rekurs
        • 5.4. Materiel procesledelse
        • 5.5. Opsættende virkning
        • 5.6. Prøvelsesintensiteten
        • 5.7. Retsvirkninger af underkendelse
        • 5.8. Tilbagesøgning og erstatning
      • 6. Opsummering
    • EU’s Charter og dansk forvaltningsret
      • 1. Indledning
      • 2. Hvornår finder Chartret anvendelse på forvaltningens virksomhed
      • 3. Chartrets betydning – generelle problemstillinger
        • 3.1. Legalitetsprincippet
        • 3.2. Overlappet med EMRK
        • 3.3. Chartret’s fortolkning og anvendelse – og betydningen heraf for forvaltningens fortolkning og skønsudøvelse
          • 3.3.1. Fortolkningen af Chartret
          • 3.3.2. Nærmere om regulering af indgreb i Chartrets rettigheder
          • 3.3.3. Forvaltningens fortolkning
          • 3.3.4. Forvaltningens skønsudøvelse
        • 3.4. Processuelle partsrettigheder som et eksempel
      • 4. Konklusion
    • Offentlighedslovens kuldsejlede revision – særligt om ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen
      • 1. Indledning – Justitsministeriets høring om offentlighedsloven
      • 2. De nye begrænsningsregler efter offentlighedsloven af 2013
      • 3. Revisionsarbejdet i forbindelse med offentlighedsloven
      • 4. Justitsministeriets hemmeligholdte forslag om ministerbetjening
      • 5. Oluf Jørgensens kritik af ministeriets lovudkast
      • 6. Ministeriets udleveringsnotits med gensvar på kritikken
      • 7. Retspolitiske betragtninger med baggrund i de faktiske forhold
      • 8. Sammenligning med offentlighed om miljøoplysninger
      • 9. Afslutning – Perspektiver for fremtidens offentlighedsregulering
    • Delegeret lovgivningskompetence – teori og praksis
      • 1. Indledning
      • 2. De forfatningsmæssige rammer for delegation af lovgivningskompetence
      • 3. Udnyttelse af bemyndigelser
      • 4. Hensyn der kan tilgodeses ved delegation af lovgivningskompetence
      • 5. Lovgivningsmagtens muligheder for indflydelse på regulering med hjemmel i lovbemyndigelser
      • 6. Udviklingen i den generelle brug af bemyndigelsesbestemmelser
      • 7. Anvendelse af bemyndigelsesbestemmelser på miljøbeskyttelseslovens område
        • 7.1. Miljøbeskyttelseslovens karakter af bemyndigelseslov
        • 7.2. Generelt om udnyttelse af bemyndigelser i miljøbeskyttelsesloven
        • 7.3. Arbejdet med udstedelse af bekendtgørelser i praksis
      • 8. Konkluderende bemærkninger
    • Princippet om formålsbestemthed
      • 1. Karsten og forvaltningsretten
      • 2. Den persondataretlige baggrund
      • 3. Formålsangivelsen
        • 3.1. Specifikt angivne formål
        • 3.2. Udtrykkeligt angivne
        • 3.3. Legitime formål
        • 3.4. (»Formålsbegrænsning«)
      • 4. Viderebehandles
        • 4.1. Behandlingsbegrebet
        • 4.2. Viderebehandling som selvstændigt begreb
        • 4.3. Samkøring
      • 5. Uforenelig med disse formål
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Forvaltningsrettens genealogi – ex nihilo nihil fit
      • 1. Indledning
      • 2. Ørsteds »forvaltningsret«
      • 3. Poul Andersens emancipationsprojekt
      • 4. Nedslag i embedsmandsansættelsens retlige karakter
      • 5. Perspektiv – en dogmatisk nyorientering
    • Ulovbestemt underretningspligt
      • 1. Introduktion
      • 2. Lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven
      • 3. Eksempler fra retspraksis
      • 4. Ombudsmandspraksis
      • 5. Den juridiske litteratur
      • 6. Konklusion
    • Om lovligheden af offentlighedstænkning. En kommentar . Til FOB 2013-10.
      • 1. Kort om retsgrundlaget
      • 2. Ombudsmandens bedømmelsesgrundlag
      • 3. De retlige grænser for offentlighedstænkning
      • 4. Begrebet offentlighedstænkning
      • 5. Om offentlighedstænkning og god forvaltningsskik
    • Å grunnlovfeste det mindre betydningsfulle: Grunnloven § 113
      • 1. «Legalitetsprinsippet» i grunnlovstapning
      • 2. Menneskerettighet?
      • 3. Bestemmelse om vedtaksform
      • 4. Bestemmelse om maktfordeling
      • 5. Lovbundet forvaltning
      • 6. Bestemmelsens bakgrunn i litteraturen
      • 7. Et sideblikk
      • 8. Folkesuverenitet eller særskilt vedtaksform?
      • 9. Når er hjemmelskravet oppfylt?
      • 10. Å grunnlovfeste det mindre vesentlige
  • Speciel forvaltningsret
    • Samspil mellem forvaltningsret og socialret – belyst ved nogle sager om sygedagpenge
      • 1. Problemstillingen
        • 1.1. Partshøring ved afgørelser om ophør af sygedagpenge
        • 1.2. Efterfølgende partshøring
        • 1.3. Principafgørelse 50-18
        • 1.4. Udkast til ændring af forvaltningslovens § 19
        • 1.5. Uklar retsstilling
      • 2. Partsbegrebet
        • 2.1. Arbejdsgiver med ret til refusion af sygedagpenge
        • 2.2. Praksis om arbejdsgivers partsstatus
        • 2.3. Indsættelse af § 68 a i lov om sygedagpenge
        • 2.4. § 68 a mindre vellykket
      • 3. Bekendtgørelse af afgørelser
        • 3.1. Retssædvane om bekendtgørelse af konkrete afgørelser
        • 3.2. Usikker praksis i sager der berører flere personer
        • 3.3. Principafgørelse 53-18
        • 3.4. U 2018.2849 Ø
      • 4. Afslutning
    • Den offentlige ret i Grønland
      • 1. Indledning
      • 2. Grønlands styrelsesordning
        • 2.1. Forholdet mellem den lovgivende og udøvende magt
        • 2.2. Rekursadgangen i den offentlige forvaltning
        • 2.3. Ombudsmanden
        • 2.4. Den kommunale styrelsesordning
      • 3. Forvaltningsretten
      • 4. Afslutning
    • EU’s regler om miljøvurdering af planer og projekter – mål og middel og udfordringer for dansk miljøret som speciel forvaltningsret. Med omtale af nyere praksis fra Domstolen
      • 1. Kort om indholdet i SMV- og VVM-direktivet
      • 2. Miljøvurdering i forvaltningsprocessen
      • 3. Anvendelsesområdet for VVM- og SMV-direktivet
      • 4. Misforståelser i dansk ret om reglernes anvendelsesområde
      • 5. Retsvirkning af overtrædelse af VVM-direktivet og SMV-direktivet
      • 6. Sammenfatning
    • Skatteforvaltningsretten – systemhensyn eller retssikkerhed
      • 1. Indledning og emneafgrænsning
      • 2. Skatteforvaltningsloven og den almindelige forvaltningsret
      • 3. Skatteforvaltningslovens partsbegreb
      • 4. Høring og kontradiktion navnlig ved skatteansættelser
      • 5. Begrundelse og bevisbyrde
      • 6. Ansættelsesfrister
      • 7. Systemhensyn eller retssikkerhed – Enten/eller – både/og?
    • Miljøoplysninger og hemmeligholdelse af den politiske beslutningsproces
      • 1. Indledning
      • 2. Hvad er miljøoplysninger?
        • 2.1. Kort om miljøoplysningsloven
        • 2.2. Miljøoplysningsbegrebet
          • 2.1.1. MOL
          • 2.1.2. EU-retten
        • 2.3. Praksis fra Folketingets Ombudsmand
          • 2.3.1. Overblik
          • 2.3.2. Praksis fra ombudsmandens beretninger
          • 2.3.3. Nogle pointer
      • 3. Hensynet til den politiske beslutningsproces ved aktindsigt i miljøoplysninger
        • 3.1. Relevante bestemmelser i miljøoplysningsloven mv.
        • 3.3. Generalklausulen i § 13, stk. 1, nr. 6, i OFL-85
        • 3.4. Praksis fra Folketingets Ombudsmand
      • 4. MOL contra OFL-14 i forhold til den politiske beslutningsproces
  • Kontrol med forvaltningen
    • Undersøgelsestemaer i undersøgelseskommissioner – set ud fra hidtidig praksis med undersøgelseskommissioner
      • 1. Undersøgelsestema med almenvigtig betydning
      • 2. Udvalgte kendetegn ved undersøgelseskommissioner
      • 3. Dynamisk tilgang til undersøgelseskommissionssager
      • 4. Temaer i afsluttede undersøgelseskommissioner
        • 4.1. Dan Lynge-sagen
        • 4.2. TDC-sagen
        • 4.3. Farum-sagen
        • 4.4. Blekingegade-sagen
        • 4.5. Statsløse-sagen
        • 4.6. Helle Thorning-Schmidt-sagen
        • 4.7. Irak-sagen
      • 5. Temaer i verserende undersøgelseskommissioner
        • 5.1. Tibet-sagen
        • 5.2. Sagen om skat, herunder udbytteskat
        • 5.3. Instruks-sagen
      • 6. Konklusioner
        • 6.1. Skat, politi og udlændinge
        • 6.2. Stigende antal kommissioner
    • Når adressaten ikke er part i retssager mod det offentlige – et retssikkerhedsmæssigt problem?
      • 1. Indledning
      • 2. Retskraft og præjudikatvirkning. Pligt for forvaltningen til genoptagelse
      • 3. Adressatens adgang til intervention
      • 4. Pligt til procesunderretning (litis denuntiation)?
      • 5. Ret til en retfærdig rettergang
      • 6. Overvejelser om udformningen af en regel om pligt til procesunderretning
      • 7. Afsluttende bemærkninger
    • Ombudsmandens generelle egen drift-undersøgelser
      • 1. Indledning
      • 2. Generelle egen drift-undersøgelser efter (nu) ombudsmandslovens § 17, stk. 2
        • 2.1. Den historiske udvikling
        • 2.2. Egen drift-undersøgelser med systematisk gennemgang af konkrete sager
          • 2.2.1. Oversigt
          • 2.2.2. Udvælgelseskriterier
          • 2.2.3. Den nærmere afgrænsning af undersøgelsen
          • 2.2.4. Undersøgelsens bredde
          • 2.2.5. Undersøgelsens prøvelsesdybde
        • 2.3. Generelle egen drift-undersøgelser uden systematisk gennemgang af et større antal konkrete sager
          • 2.3.1. Indledende bemærkninger
          • 2.3.2. Myndighedernes administration og særlige praksis, handlemåde eller adfærd inden for et mere eller mindre afgrænset område
          • 2.3.3. Myndighedernes vejledninger og skriftlige retningslinjer
          • 2.3.4. Myndighedernes generelle lovfortolkning, hjemmelsgrundlag (bemyndigelse) og anvendelse af almindelige retsgrundsætninger
        • 2.4. En mellemform – generelle egen drift-undersøgelser med gennemgang af nogle få sager
      • 3. Afslutning
    • Ombudsmanden og patientbehandling
      • 1. Indledning
        • 1.1. Klage til og prøvelse ved sundhedsspecifikke klageorganer
        • 1.2. Ombudsmandskontrollen
      • 2. Patientrettigheder
        • 2.1. Sundhedsspecifikke regler
        • 2.2. Almindelige regler
      • 3. Tvang i psykiatrien
      • 4. Sundhedspersonalets rettigheder
        • 4.1. Sundhedsspecifikke regler
        • 4.2. Almindelige regler
      • 5. Sammenfatning
    • Ombudsmandens kvalitetssikringspanel, effektiv forvaltning og andre nedslag
      • 1. Indledning
      • 2. Folketingets Ombudsmands kvalitetssikringspanel – et eksempel på juridisk kvalitetssikring
      • 3. Kvalitet og effektivitet ved brug af et administrationsgrundlag
        • 3.1. Kan forvaltningsretten bidrage til en mere effektiv forvaltning?
        • 3.2. Administrationsgrundlag som en vej til større træfsikkerhed og mere effektivitet
        • 3.3. Hvad skal et administrationsgrundlag indeholde?
        • 3.4. Betydningen af et pligtmæssigt skøn
      • 4. Hvad er sagligt, og hvad er politik?
      • 5. Tilsyn eller straf?
      • 6. Forvaltningsrettens og databeskyttelsesrettens samspil
  • Kommunalret
    • Kommunal deltagelse i selskaber
      • 1. Indledning
      • 2. Lovlig kommunal deltagelse mv.
        • 2.1. Selskabet må udelukkende varetage lovlige kommunale opgaver
        • 2.2. Selskabet må ikke have et erhvervsøkonomisk formål
        • 2.3. Lovgivningen må ikke være til hinder for udskillelse
      • 3. Kommunen må ikke bevare rådigheden over opgavevareta-gelsen
        • 3.1. Hovedregel: En kommune må ikke bevare rådigheden over opgavevaretagelsen
        • 3.2. Undtagelse: »Særlige hensyn«
        • 3.3. Kritik af praksis
        • 3.4. Nærmere analyse af kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1
        • 3.5. Forholdet til kommunestyrelsesloven, offentlighedsloven og forvaltningsloven og almindelige retsgrundsætninger
      • 4. Sammenfattende konklusion og perspektivering
    • Festival – ikke (altid) den rene fest!
      • 1. Festival og kommunalret
      • 2. Sommerrevyen, »Køb af begivenheden«
      • 3. Roskilde Festivalen, tilskud efter underskud
      • 4. Skanderborg Festivalen, gratis udlån af arealer
        • 4.1. Ministeriets udtalelse: Et udtryk for en praksisændring?
        • 4.2. Støtte til salg af øl, mad, merchandise og udskænkning?
      • 5. Langelandsfestivalen: Lejefastsættelse af kommunale arealer
        • 5.1. Hvordan fastlægger man markedslejen?
        • 5.2. Kommunens omkostninger til oprydning, administration mv.
      • 6. Fest eller forretning? Odense Kommune og Tinderbox
        • 6.1. Tilskudsaftalen
        • 6.2. Lejeaftalen
        • 6.3. Hovedsponsoraftalen
      • 7. Er der behov for en lovregulering af festivalområdet?
      • 8. Hvor bør grænserne gå?
      • 9. Er der behov for ændringer?
    • Lovfæstelse af kommunalfuldmagtsregler: Perspektivering af muligheder, udfordringer og fordele . Bidraget repræsenterer forfatternes personlige synspunkter og kan ikke tages som udtryk for de institutioners holdninger, som forfatterne er tilknyttet.
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrund
        • 2.1. Det politiske spor – fair og lige konkurrence
        • 2.2. Det retlige spor – kommunalfuldmagtsreglernes karakter
          • 2.2.1. Begrebet kommunalfuldmagten
          • 2.2.2. Kommunalfuldmagtens dynamiske karakter
          • 2.2.3. Kommunalfuldmagtsreglernes retlige grundlag
          • 2.2.4. Forholdet til skreven lovgivning
      • 3. Overvejelser om fordele og ulemper ved lovfæstelse af kommunalfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed i forbindelse med den daværende regerings initiativ
        • 3.1. Baggrunden for forbuddet mod kommunal erhvervsvirksomhed
        • 3.2. Fordele ved en lovfæstelse af kommunalfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed
        • 3.3. Ulemper ved en lovfæstelse af kommunalfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed
        • 3.4. Konklusion
      • 4. Retlige dilemmaer
        • 4.1. Kan det overhovedet lade sig gøre at lovfæste kommunalfuldmagtsregler?
          • 4.1.1. Om forholdet til grundloven
          • 4.1.2. Generelt om lovfæstelse af retsgrundsætninger
          • 4.1.3. Et konkret eksempel på lovfæstelse af en samling af retsgrundsætninger
          • 4.1.4. Konklusion
        • 4.2. Hvordan kan man lovfæste upræcise og uklare kommunalfuldmagtsregler og samtidig opnå præcision og klarhed?
        • 4.3. Er det muligt at fastholde kommunalfuldmagtsreglernes dynamiske karakter?
        • 4.4. Kan kommunalfuldmagtsregler om erhvervsvirksomhed som alternativ til lovfæstelse administreres af en anden myndighed?
      • 5. Perspektivering
    • Et byråds adgang til at omkonstituere sig – i lyset af Randers-dommen
      • 1. Indledning
      • 2. De styrelsesretlige regler
        • 2.1. Udvalgenes konstituering og de gældende regler
        • 2.2. Udvalgenes omkonstituering
        • 2.3. Saglighedskravet ved en ændring af udvalgsstrukturen
        • 2.4. Hvilke hensyn er saglige, og hvilke er usaglige ved en ændring af udvalgsstrukturen?
      • 3. Randers-dommen og dens baggrund
        • 3.1. Omkonstitueringen i Randers Kommune
        • 3.2. Tilsynsmyndighedernes reaktion
        • 3.3. Byrettens reaktion
      • 4. Vurdering af Randers-dommen
        • 4.1. Dommen: En kombination af saglige og usaglige hensyn
        • 4.2. Villo Sigurdsson-dommen
        • 4.3. Tre mulige prøvelsestemaer
      • 5. Konsekvenser af Randers-dommen KL’s udaterede notat om retsvirkninger af dommen af 5. april 2018 ligger som bilag 1 til sagen. KL’s opfølgende notat af 9. august 2018 ligger som bilag 6 til sagen.
        • 5.1. Betydningen fremadrettet
        • 5.2. Forvaltningens rådgivning
      • 6. Lovgivning?
      • 7. Afrunding
  • Det offentliges erstatningsansvar
    • Erstatning for omvej – nogle generelle bemærkninger
    • Det offentliges ansvar for selvstændigt virkende tredjemænd
      • 1. Ansvaret for selvstændige tredjemænd i og uden for kontrakt
      • 2. Udgangspunktet, når det offentlige benytter sig af selvstændige hvervtagere
      • 3. En gennemgang af nogle udvalgte områder
        • 3.1. Service
        • 3.2. Veje og andre færdselsbaner
        • 3.3. Tilsyn og godkendelse
        • 3.4. Overladelse af myndighedsudøvelse til private
        • 3.5. Udgravninger og byggeaktivitet
        • 3.6. Ledningsbrud – det offentlige som ledningsejer
      • 4. Sammenfatning
    • Folkerettens betydning i sager om myndigheders erstatningsansvar
      • 1. Indledning
      • 2. Sager afgjort efter dansk erstatningsret
        • 2.1. Generelt om ansvarsgrundlaget
        • 2.2. Militære operationer
        • 2.3. Meddelelse af indfødsret
        • 2.4. Thule-sagen
      • 3. Folkerettens regler om statsansvar
        • 3.1. Generelt
        • 3.2. Økonomisk kompensation ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
        • 3.3. Økonomisk kompensation ved nationale domstole
      • 4. Krav om økonomisk kompensation i EMRK
        • 4.1. Krav efter EMRK
        • 4.2. Nyere dansk retspraksis
        • 4.3. Forskellige tilgange
      • 5. Krav om økonomisk kompensation i andre traktater
      • 6. Sammenfatning
  • Statsret
    • Er grundlovens § 31, stk. 1, om stemmehemmelighed til hinder for indførelse af e-valg i Danmark?
      • 1. Indledning
      • 2. Elektroniske valg
      • 3. De gældende regler om stemmehemmelighed
      • 4. Baggrunden for de gældende regler om stemmehemmelighed
        • 4.1. Grundloven af 1849
        • 4.2. Offentlige valg forud for 1901
        • 4.3. Indførelse af stemmehemmelighed ved lov i 1901
        • 4.4. Indførelse af stemmehemmelighed i grundloven af 1953
      • 5. Den juridiske litteratur
      • 6. Skiftende regeringers og folketings opfattelse af stemmehemmeligheden
        • 6.1. Danmarks Statistiks valgopgørelsesudvalg
        • 6.2. Beslutningsforslag om elektronisk stemmeafgivning
        • 6.3. Lovforslag om elektroniske valglister mv.
        • 6.4. Samråd om digitalisering af valghandlingen
        • 6.5. Lovforslag om elektroniske fremmødevalg
        • 6.6. Senere tiltag
      • 7. Vurdering af grundlovsforeneligheden af e-valg
        • 7.1. Generelle principper om stemmehemmelighed
        • 7.2. Stemmehemmelighed ved fremmødevalg
        • 7.3. Stemmehemmelighed ved fjernvalg
      • 8. Konklusion

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Festskrift til Karsten Revsbech (1. udg.)

Af Søren Højgaard Mørup , Helle Bødker Madsen og Michael Hansen Jensen

Cover til: Festskrift til Karsten Revsbech (1. udg.)

1. udgave

29. august 2020

  • e-ISBN: 9788771984477
  • p-ISBN: 9788757443578
  • Antal sider: 654
  • Bogtype: Festskrift

Der er tradition for at hylde en betydningsfuld videnskabsmand med et festskrift i anledning af dennes runde fødselsdag. Professor, dr.jur. Karsten Revsbech fylder 70 år den 29. august 2020. Han har siden 1992 været professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet og er en af landets førende eksperter inden for faget, som han har præget med mange artikler og bogudgivelser og gennem sin undervisning på Aarhus Universitet og på kurser andre steder. Han har også sat sit tydelige præg på dansk miljøret – navnlig med sin disputats og en lærebog i miljøret. Desu-den har han deltaget i et stort antal udvalg, kommissioner, nævn og evalue-ringspaneler. I sit festskriftsbidrag har højesteretsdommer Jens Peter Chri-stensen redegjort for bl.a. Karsten Revsbechs uddannelsesmæssige forløb og kommer ind på nogle højdepunkter i hans forskning. Vi har fundet, at det var naturligt at tage initiativ til udgivelsen af dette festskrift. De mere end 30 bidrag viser, at initiativet har mødt stor opbak-ning fra fagfæller og praktikere i både ind- og udland. Vi takker alle for-fattere for deres bidrag og for det store arbejde, der ligger bag de enkelte bidrag.

  • Bøger
  • / Cover af Festskrift til Karsten Revsbech Festskrift til Karsten Revsbech
  • / 1. udg. 2020

Festskrift til Karsten Revsbech (1. udg.)

1. udgave - 29. august 2020

Af Søren Højgaard Mørup , Helle Bødker Madsen og Michael Hansen Jensen

Cover af Festskrift til Karsten Revsbech (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her