Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon (samt indholdsfortegnelse i PDF version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Introduktion til informationsret
    • 1. Indledning
    • 2. Information
      • 2.1. Informationsbegrebet
      • 2.2. Informations særlige karakteristika
      • 2.3. Informationshandlinger
        • 2.3.1. Informationshandlinger – en oversigt
        • 2.3.2. Sammenfatning af oversigten
        • 2.3.3. Den retlige regulering af informationshandlinger
    • 3. Informationsret – systematisering og afgrænsning
      • 3.1. Regler om pligt til at behandle information
      • 3.2. Regler om ret til at behandle information
        • 3.2.1. Det grundlæggende princip om informationsfrihed
        • 3.2.2. Regler der indskrænker retten til frit at behandle information
        • 3.2.3. Undtagelser til reglerne der indskrænker informationsfriheden
          • 3.2.3.1. Specifikke undtagelsesregler
          • 3.2.3.2. Lovbestemte regler om ret til at behandle information
          • 3.2.3.3. Generelle adfærdsregler
    • 4. De informationsretlige hensyn
      • 4.1. Hensynene bag det grundlæggende princip om informationsfrihed
      • 4.2. Hensynene bag reglerne om økonomiske informationsrettigheder
        • 4.2.1. Incitamentshensyn
          • 4.2.1.1. Baggrund
          • 4.2.1.2. Regler baseret på incitamentshensyn
          • 4.2.1.3. Incitamentshensynets begrænsninger. Regler der ikke er baseret på incitamentshensyn.
        • 4.2.2. Berigelseshensyn
          • 4.2.2.1. Karakteristik
          • 4.2.2.2. Berigelseshensynets anvendelighed inden for de enkelte discipliner
        • 4.2.3. Forvekslingshensyn
      • 4.3. Hensynene bag reglerne om ideelle informationsrettigheder
        • 4.3.1. Privatlivshensyn
        • 4.3.2. Personlighedshensyn
        • 4.3.3. Privatlivshensynets og personlighedshensynets anvendelighed inden for de enkelte regler om ideelle informationsrettigheder − oversigt
    • 5. Informationsret som en tværgående disciplin – om informationsretlige grundsætninger
      • 5.1. Informationsrettens fællesstruktur og grundsætninger
        • 5.1.1. Hvilken type information reguleres i den pågældende informationsretlige disciplin (beskyttelsens objekt)?
        • 5.1.2. Hvad er indholdet af informationsrettighederne (beskyttelsens indhold)?
        • 5.1.3. Hvem tildeles informationsrettighederne (beskyttelsens subjekt)?
        • 5.1.4. Indskrænkninger i informationsrettighederne
        • 5.1.5. Hvor længe gælder informationsrettighederne (beskyttelsens varighed)?
        • 5.1.6. Hvilke sanktioner indebærer en krænkelse af informationsrettighederne?
      • 5.2. Nærmere om den informationsretlige grundsætnings natur
        • 5.2.1. Om begrebet informationsretlige grundsætninger
        • 5.2.1. Den informationsretlige grundsætning som retskilde
        • 5.2.3. Den informationsretlige grundsætnings funktioner
          • 5.2.3.1. Den informationsretlige grundsætnings regelskabende funktion
          • 5.2.3.2. Den informationsretlige grundsætning som fortolkningskilde
          • 5.2.3.3. Den informationsretlige grundsætning som retspolitiske kilde
          • 5.2.3.4. Den informationsretlige grundsætnings retskildeværdi
  • Kapitel 2. Ophavsret
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlaget: de ophavsretlige regelsæt
    • 3. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)?
      • 3.1. Originalitetskravet
      • 3.2. Værket skal være litterært eller kunstnerisk
      • 3.3. Nærmere om litterære værker
        • 3.3.1. Sprogværker. OHL § 1, stk. 1
        • 3.3.2. Beskrivende værker. OHL § 1, stk. 2
        • 3.3.3. Computerprogrammer
      • 3.4. Nærmere om kunstneriske værker
        • 3.4.1. Kunstværker. Ren og anvendt kunst
        • 3.4.2. Billedkunst
        • 3.4.3. Brugskunst
        • 3.4.4. Bygningskunst
        • 3.4.5. Fotografiske værker og billeder
        • 3.4.6. Musikværker
        • 3.4.7. Sceneværker
        • 3.4.8. Filmværker. Tv-udsendelser og tv-formater
      • 3.5. Nogle værker kan både være litterære og kunstneriske
        • 3.5.1. Kompilationer
        • 3.5.2. Bearbejdelser
    • 4. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)? Naborettigheder mv.
      • 4.1. Udøvende kunstneres fremførelser af værker. § 65
      • 4.2. Producentbeskyttelse af lydoptagelser, film og radio- & tv-udsendelser. § 66, § 67 og § 69
      • 4.3. Fotografiske billeder. § 70
      • 4.4. Kompilationer (databaser). § 71
      • 4.5. Pressemeddelelser. § 72
      • 4.6. Beskyttelse af titler, pseudonymer og mærker. § 73
      • 4.7. Editio princeps. § 64
    • 5. Hvordan opnås beskyttelsen?
    • 6. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
      • 6.1. Hvor opstår rettighederne?
      • 6.2. Tilfælde hvor der er flere ophavsmænd
    • 7. Overdragelser af ophavsret
      • 7.1. Overdragelse ved aftale
      • 7.2. Kreditorforfølgning
      • 7.3. Ophavsret i ansættelsesforhold
    • 8. Hvilke rettigheder har ophavsmanden (beskyttelsens indhold)?
      • 8.1. De økonomiske rettigheder. OHL § 2
        • 8.1.1. Eksemplarfremstilling
        • 8.1.2. Eksemplarspredning
        • 8.1.3. Eksemplarvisning
        • 8.1.4. Offentlig fremførelse
        • 8.1.5. Almenheds- og offentlighedsbegrebet i § 2
        • 8.1.6. Kræver det tilladelse at linke på nettet?
        • 8.1.7. Den ideelle ret. OHL § 3
        • 8.1.8. Krænkelse af ophavsretten til værker
      • 8.2. Naborettighedernes indhold
    • 9. Indskrænkninger i ophavsretten
      • 9.1. Forskellige slags indskrænkninger. Grundbetingelser for at bruge indskrænkninger
      • 9.2. De enkelte indskrænkninger
        • 9.2.1. Midlertidig eksemplarfremstilling og eksemplarfremstilling til privat brug
        • 9.2.2. §§ 13-18. Brug af værker i undervisningssammenhæng, i bibliotekssektoren m.m.
        • 9.2.3. Konsumption
        • 9.2.4. Citat
        • 9.2.5. Andre undtagelser
    • 10. Hvor længe varer beskyttelsen?
  • Kapitel 3. Varemærkeret
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlaget: de varemærkeretlige regelsæt
    • 3. Hvad kan være et varemærke? (beskyttelsens objekt)
      • 3.1. Tegn
        • 3.1.1. Figur-, ord- og kombinationsmærker
        • 3.1.2. Duftmærker
        • 3.1.3. Lydmærker
        • 3.1.4. Farver og farvekombinationer
        • 3.1.5. 3-dimensionelle varemærker og indskrænkningen i § 14, nr. 1
          • 3.1.5.1. »Varernes egen karakter«
          • 3.1.5.2. »Nødvendig for at opnå et teknisk resultat«
          • 3.1.5.3. »Varen får en væsentlig værdi«
      • 3.2. Særpræg
        • 3.2.1. Særprægsvurderingen
          • 3.2.1.1. Ordmærker
          • 3.2.1.2. Slogans
          • 3.2.1.3. Geografiske angivelser
          • 3.2.1.4. Figurmærker
          • 3.1.2.5. Vareudstyrsmærker
        • 3.2.2. Indarbejdelse
      • 3.3. Vildledning
    • 4. Erhvervelse af varemærkerettigheder – hvordan opnås beskyttelsen?
      • 4.1. Registrering
      • 4.2. Registreringshindringer
      • 4.3. Ibrugtagning
      • 4.4. Prioritetsprincippet
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
    • 6. Overdragelse af varemærkerettigheder
      • 6.1. Fuldstændig overdragelse
      • 6.2. Partiel overdragelse (licens)
    • 7. Hvilke rettigheder får varemærkeindehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. Varemærkeretlig relevant brug
      • 7.2. Forvekslingsprincippet
        • 7.2.1. Forretningskendetegnets særpræg
        • 7.2.2. Stærke og svage mærkebestanddele
        • 7.2.3. Det udviskede erindringsbillede
        • 7.2.4. Synsbilledet
        • 7.2.5. Lydbilledet
        • 7.2.6. Mærkernes meningsindhold
        • 7.2.7. Vareartslighed
        • 7.2.8. Forbindelsesprincippet
      • 7.3. Beskyttelse af velkendte mærker
        • 7.3.1. Hvornår er et varemærke »velkendt«?
        • 7.3.2. Beskyttelse af velkendte mærker inden for samme vareart
      • 7.4. »Vitterlig kendte« mærker
    • 8. Indskrænkninger i varemærkeretten
      • 8.1. Konsumption og parallelimport
        • 8.1.1. Global, regional eller national konsumption
        • 8.1.2. Markedsføring af mærkeindehaveren selv eller med dennes samtykke
        • 8.1.3. Konsumptionens udstrækning (VML § 10 a, stk. 2)
        • 8.1.4. Parallelimport af lægemidler (ompakning mv.)
      • 8.2. Indskrænkningerne i VML § 10, stk. 1 og 2
        • 8.2.1. Eget navn og egen adresse
        • 8.2.2. Angivelser vedrørende varens art mv.
        • 8.2.3. Refererende brug bl.a. vedrørende tilbehør og reservedele
      • 8.3. Sammenlignende reklame
      • 8.4. Lokal brug (VML § 10, stk. 3)
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
      • 9.1. Brugspligt
      • 9.2. Varemærkers degeneration
  • Kapitel 4. Domænenavnsret
    • 1. Domænenavnssystemet
    • 2. Administrationen af domænenavne
      • 2.1. ICANN
      • 2.2. DIFO
      • 2.3. Registrering af domænenavne
    • 3. Domæneloven
      • 3.1. Regler rettet mod administrator
      • 3.2. Regler rettet mod borgere
      • 3.3. Klagesystem og tvistløsning
    • 4. UDRP og ccTop-Level Domænet .eu
    • 5. Regelgrundlaget vedrørende ».dk«-domænenavne
    • 6. Suspension og blokering, sletning af domænenavne i særlige tilfælde
    • 7. Domænenavnskonflikter
      • 7.1. God domænenavnsskik (§ 25, stk. 1)
        • 7.1.1. Interesseafvejning
        • 7.1.2. Illoyalitet
      • 7.2. Warehousing (hamstring)
      • 7.3. Manglende brug
      • 7.4. Generiske betegnelser
      • 7.5. Navnepirateri (cybersquatting og typosquatting)
      • 7.6. Domænenavne og krænkelse af rettigheder til forretningskendetegn
        • 7.6.1. Forvekslelige navne
        • 7.6.2. Forhandlere, parallelimportører mv.
      • 7.7. Personnavne, kunstnernavne
      • 7.8. Hadesider mv.
      • 7.9. Fansider mv.
  • Kapitel 5. Patentret
    • 1. Indledning
    • 2. Retsgrundlaget: de patentretlige regelsæt
      • 2.1. Patentloven og patentrettens retskilder
      • 2.2. International og EU patentret
        • 2.2.1. EU’s »patentpakke«
    • 3. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)?
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. »Opfindelser«
      • 3.3. »Nyhed« og »opfindelseshøjde«
        • 3.3.1. Generelle principper
        • 3.3.2. »Kendt på ansøgningstidspunktet«
        • 3.3.3. »Nyhed«
        • 3.3.4. »Opfindelseshøjde«
      • 3.4. Lovbestemte undtagelser og særområder
        • 3.4.1. Computerprogrammer, kunstig intelligens (»AI«) og forretningsmetoder
        • 3.4.2. Kemiske forbindelser og lægemidler
        • 3.4.3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling mv.
        • 3.4.4. Biologisk materiale herunder gener
    • 4. Hvordan opnås beskyttelsen?
      • 4.1. Almindelige principper
      • 4.2. Patentansøgning
      • 4.3. Patentstrategi: Alternative muligheder
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
      • 5.1. Opfinderretten
    • 6. Overdragelse af patentrettigheder
      • 6.1. Generelt
      • 6.2. Særligt om arbejdstageres opfindelser
        • 6.2.1. Lov om arbejdstageres opfindelser
        • 6.2.2. Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner
    • 7. Hvilke rettigheder får patentindehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. Eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen
        • 7.1.1. Produktpatent
        • 7.1.2. Fremgangsmådepatent
        • 7.1.3. Indirekte produktbeskyttelse
        • 7.1.4. Middelbart indgreb
      • 7.2. Krænkelsesspørgsmålet
        • 7.2.1. Generelle principper: Patentkravslæren
        • 7.2.2. Fastlæggelse af beskyttelsens omfang og ækvivalenslæren
          • 7.2.2.1. Fortolkning og sammenligning
          • 7.2.2.2. Ækvivalensprincippet
    • 8. Indskrænkninger i patentretten
      • 8.1. Generelt
      • 8.2. Indskrænkningerne i PL § 3, stk. 3
        • 8.2.1. Privat brug
        • 8.2.2. Konsumption
        • 8.2.3. Forsøg
        • 8.2.4. Markedsføringstilladelse
      • 8.3. International samfærdsel
      • 8.4. Forbenyttelsesret
      • 8.5. Tvangslicens
        • 8.5.1. Almindelige betingelser
        • 8.5.2. Tvangslicenstilfældene
        • 8.5.3. Særligt om udviklingslande (TRIPS)
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
      • 9.1. Gyldighedstiden for patenter
      • 9.2. Årsgebyrer og bortfald
      • 9.3. Ugyldighed og administrativ omprøvning
  • Kapitel 6. Beskyttelse af forretningshemmeligheder
    • 1. Indledning
    • 2. Den retlige kontekst – forholdet til immaterialretten og informationsretten
    • 3. Retsgrundlaget
    • 4. Hvad kan være en forretningshemmelighed? (beskyttelsens objekt)
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
    • 6. Overdragelse af forretningshemmeligheder
    • 7. Hvilke rettigheder får indehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. Lovlig erhvervelse, brug og videregivelse (§ 3)
      • 7.2. Ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (§ 4)
    • 8. Indskrænkninger i beskyttelsen
      • 8.1. Retten til informations- og ytringsfrihed (§ 5, nr. 1)
      • 8.2. Whistleblowing (§ 5, nr. 2)
      • 8.3. Arbejdstageres videregivelse til varetagelse af opgaver (§ 5, nr. 3)
      • 8.4. Medarbejdermobilitet (direktivets art. 1, stk. 3)
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
  • Kapitel 7. Databeskyttelsesret
    • 1. Indledning
    • 2. Databeskyttelsesretten som en del af personlighedsretten
    • 3. De bagvedliggende hensyn
    • 4. Regelgrundlaget
      • 4.1. Grundrettigheder
      • 4.2. Databeskyttelsesforordningen
      • 4.3. Databeskyttelsesloven
      • 4.4. Sektorspecifikke regler og danske særregler
    • 5. Databeskyttelsesrettens grundstruktur
    • 6. Forordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde
      • 6.1. Behandling af personoplysninger
        • 6.1.1. »Personoplysning«
        • 6.1.2. »Behandling«
      • 6.2. Undtagne behandlinger
        • 6.2.1. I strid med ytringsfriheden
        • 6.2.2. Private handlinger
        • 6.2.3. Journalistisk øjemed
      • 6.3. Territorialt anvendelsesområde
        • 6.3.1. Dataansvarlig etableret i EU
        • 6.3.2. Dataansvarlig ikke etableret i EU
        • 6.3.3. Den territoriale afgrænsning i national ret. Databeskyttelsesloven
        • 6.3.4. Beskyttelsens tidsmæssige udstrækning
    • 7. Forordningens rettigheds- og pligtsubjekter
      • 7.1. Den registrerede
      • 7.2. Den dataansvarlige
      • 7.3. Databehandleren
    • 8. De grundlæggende behandlingsprincipper
      • 8.1. Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed
      • 8.2. Formålsbegrænsning
      • 8.3. Dataminimering
      • 8.4. Rigtighed
      • 8.5. Opbevaringsbegrænsning
    • 9. Krav om behandlingshjemmel (hvornår må personoplysninger behandles)?
      • 9.1. Samtykke – art. 6, stk. 1, litra a
        • 9.1.1. Frivilligt
        • 9.1.2. Specifikt og informeret
        • 9.1.3. Utvetydigt
        • 9.1.4. Børns samtykke
      • 9.2. Specifikke behandlingssituationer – art. 6, stk. 1, litra b-e
      • 9.3. Interesseafvejningsreglen – art. 6, stk. 1, litra f
      • 9.4. Danske særregler
    • 10. Behandling af følsomme personoplysninger – supplerende krav
      • 10.1. Forbud mod behandling af følsomme oplysninger – art. 9, stk. 1
      • 10.2. Undtagelser – adgang til behandling af følsomme oplysninger efter art. 9, stk. 2
    • 11. Den registreredes rettigheder
      • 11.1. Den registreredes ret til oplysning om indsamling (den dataansvarliges oplysningspligt)
        • 11.1.1. Indsamling fra den registrerede
        • 11.1.2. Indsamling fra andre kilder
      • 11.2. Den registreredes indsigtsret
      • 11.3. Den registreredes ret til berigtigelse
      • 11.4. Retten til sletning (»retten til at blive glemt«)
      • 11.5. Ret til indsigelse
      • 11.6. Ret til ikke at være genstand for automatiserede individuelle afgørelser
    • 12. Sikkerhedskrav – art. 32
    • 13. Yderligere forpligtelser for den dataansvarlige – accountability
      • 13.1. Passende foranstaltninger for at sikre og påvise overholdelse af forordningen – art. 24
      • 13.2. Databeskyttelse gennem design og standardindstillinger – art. 25
      • 13.3. Fortegnelse over behandlingsaktiviteter – art. 30
      • 13.4. Oplysning om brud på persondatasikkerheden – art. 33 og 34
        • 13.4.1. Anmeldelsespligt til tilsynsmyndigheden – art. 33
        • 13.4.2. Pligt til at underrette den registrerede – art. 34
      • 13.5. Konsekvensanalyse – art. 35 og 36
      • 13.6. Pligten til brug af en databeskyttelsesrådgiver – art. 37-39
    • 14. Overførsel til tredjelande
      • 14.1. Begreberne »overførsel« og »tredjeland«
      • 14.2. Tilstrækkeligt beskyttelsesniveau – art. 45 (overførsel til sikre tredjelande)
      • 14.3. Overførsler omfattet af fornødne garantier – art. 46 (overførsel til usikre tredjeland)
        • 14.3.1. De enkelte garantier
        • 14.3.2. »Rettigheder, som kan håndhæves, og effektive retsmidler for registrerede«
      • 14.4. Undtagelser i særlige situationer – art. 49
    • 15. Tilsyn
      • 15.1. Den nationale tilsynsmyndighed – Datatilsynet
      • 15.2. Databeskyttelsesrådet
      • 15.3. One-stop-shop ordningen
  • Kapitel 8. Personlighedsret
    • 1. Indledning
    • 2. Personlighedsrettens udvikling i dansk ret
      • 2.1. De personlige rettigheder
      • 2.2. Personlighedsret
      • 2.3. Personlighedsretten som informationsretlig disciplin
      • 2.4. Hensyn bag personlighedsretten
    • 3. Retsgrundlaget
      • 3.1. Straffelovens beskyttelse mod freds- og ærekrænkelser
        • 3.1.1. Straffelovens § 264 a
        • 3.1.2. Straffelovens § 264 d
        • 3.1.3. Uberettiget
        • 3.1.4. Injurier
      • 3.2. Databeskyttelsesreguleringen
      • 3.3. Markedsføringsloven
      • 3.4. Almindelige retsgrundsætninger
    • 4. Personlighedsretten i Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols praksis
      • 4.1. Personbilleder
      • 4.2. Afvejningskriterier opstillet af EMD
    • 5. Retten til eget billede
      • 5.1. Anvendelse af personbilleder til kommercielle formål
        • 5.1.1. Den ledende dom
        • 5.1.2. Den almindelige retsgrundsætning
        • 5.1.3. Efterfølgende retspraksis
      • 5.2. Presse- og modelfotografier
        • 5.2.1. Modelfotos mv. anvendt til kommercielle formål
        • 5.2.2. Modelfotos mv. anvendt i krænkende sammenhæng
      • 5.3. Idolbilleder af sportsudøvere
      • 5.4. Billeder af offentligt kendte personer i private situationer
      • 5.5. Personbilleder anvendt til kampagneformål mv.
    • 6. Retten til eget navn
      • 6.1. Anvendelse af personnavne til kommercielle formål
      • 6.2. Anvendelse af personnavn i anden annoncemæssig sammenhæng
    • 7. Retten til egen historie
      • 7.1. Kommerciel anvendelse af en persons bedrifter og historie
      • 7.2. Kunstneriske værker
      • 7.3. Dokumentariske værker
      • 7.4. Blandede genrer
      • 7.5. Retten til at blive glemt
  • Kapitel 9. Sanktioner
    • 1. Indledning
    • 2. Immaterialretsdisciplinerne
      • 2.1. Straf
      • 2.2. Økonomisk kompensation
        • 2.2.1. Rimeligt vederlag
        • 2.2.2. Erstatning for yderligere skade
        • 2.2.3. Godtgørelse
    • 3. Forretningshemmelighedsbeskyttelsen
      • 3.1. Straf
      • 3.2. Økonomisk kompensation
    • 4. Databeskyttelsesretten
      • 4.1. Straf
        • 4.1.1. Fængsel
        • 4.1.2. Bøde
      • 4.2. Erstatning
      • 4.3. Godtgørelse
    • 5. Personlighedsretten
      • 5.1. Straf
      • 5.2. Erstatning
      • 5.3. Godtgørelse
  • Kapitel 10. Mellemmandsansvar
    • 1. Indledning
    • 2. Forskellige typer af mellemmænd
      • 2.1. Transmissionstjenester
      • 2.2. Teknisk hosting
      • 2.3. Tjenester med brugergenereret indhold
      • 2.4. Fildelingstjenester
    • 3. Regelgrundlaget
      • 3.1. Ansvarsreglerne
        • 3.1.1. Straffelovens § 23 – medvirken
        • 3.1.2. Erstatningsansvar – culpareglen
        • 3.1.3. Særregler
      • 3.2. Forbud og påbud – retsplejelovens §§ 413 og 414
      • 3.3. Ansvarsfritagelsesregler – e-handelslovens §§ 14-16
        • 3.3.1. DMCA
        • 3.3.2. E-handelsdirektivet
        • 3.3.3. E-handelslovens §§ 14-16
    • 4. Transmissionstjenester (ren videreformidling og caching)
      • 4.1. Ansvarsregler
      • 4.2. Ansvarsfritagelsesregler – e-handelslovens § 14
      • 4.3. Afgørelser om midlertidige forbud
    • 5. Caching – e-handelslovens § 15
      • 5.1. Ansvarsreglerne
      • 5.2. E-handelslovens § 15
    • 6. Hosting
      • 6.1. Ansvarsregler
      • 6.2. E-handelslovens § 16
    • 7. Tjenester med brugergenereret indhold
      • 7.1. Ansvarsregler
      • 7.2. E-handelslovens § 16
        • 7.2.1. Kan brugergenererede tjenester være omfattet af e-handelslovens § 16?
        • 7.2.2. Kendskab
          • 7.2.2.1. Generel viden
          • 7.2.2.2. Informationen angives som ulovlig af en tredjepart
          • 7.2.2.3. Informationen fremtræder umiddelbart som ulovlig
          • 7.2.2.4. Mellemmandens egen opfordring
          • 7.2.2.5. Fjernelse af ulovlig information
      • 7.3. DSM-direktivets art. 17
    • 8. Indholdskontrol
    • 9. Nyere udviklinger
  • Forkortelser
  • Litteraturfortegnelse
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Lærebog i informationsret (2. udg.)

Af Henrik Udsen , Vibeke Borberg , Thomas Riis , Morten Rosenmeier , Jens Schovsbo og Sebastian Felix Schwemer

Cover til: Lærebog i informationsret (2. udg.)

2. udgave

14. august 2020

  • e-ISBN: 9788771984538
  • p-ISBN: 9788757448061
  • Antal sider: 543
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • IT-ret

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: – Ophavsret – Varemærkeret – Domænenavnsret – Patentret – Forretningshemmelighedsbeskyttelse – Databeskyttelsesret – Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen beskriver endvidere mellemmænds ansvar for krænkelser af informationsrettigheder. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

  • Bøger
  • /
    Cover af Lærebog i informationsret
    Lærebog i informationsret
  • / 2. udg. 2020

Lærebog i informationsret (2. udg.)

2. udgave - 14. august 2020

Af Henrik Udsen , Vibeke Borberg , Thomas Riis , Morten Rosenmeier , Jens Schovsbo og Sebastian Felix Schwemer

Cover af Lærebog i informationsret (2. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her