Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
    • Forord til 1. udgave
    • Forord til 2. udgave
    • Forord til 3. udgave
  • Kapitel 1. Om dansk og international sportsret
    • 1. Formål og emne
    • 2. Sportens betydning i det globale samfund
    • 3. Sport & økonomi
    • 4. Sportsretten som juridisk disciplin
    • 5. Bogens emner
  • Kapitel 2. Sportens autonomi
    • 1. Introduktion
    • 2. Autonomi
    • 3. Sporten og autonomien
    • 4. Statslige og mellemstatslige myndigheders anerkendelse af sportens autonomi
    • 5. EU-Domstolens anerkendelse af sportens autonomi
    • 6. Et globalt, transnationalt og autonomt retssystem?
    • 7. Sportens autonomi og afhængighed af offentlig støtte
    • 8. Den privat- og offentligretlige regulering af sporten
  • Kapitel 3. Sportens foreningsret
    • 1. Hvad er foreningsret?
    • 2. Lex sportiva
    • 3. National og global, transnational foreningsret
    • 4. Sportens organisation
      • 4.1. Den kønsopdelte sport
        • 4.1.1. Kønsopdeling og kønstest
        • 4.1.2. CAS 2018/0/5794 & 5798 Caster Semenya v. IAAF
        • 4.1.3. Transkønnede idrætsudøvere
      • 4.2. Sportens globale organisation
      • 4.3. Den europæiske sportsmodel
      • 4.4. Den amerikanske sportsmodel
    • 5. Den ideelle forening
    • 6. Sportsorganisationernes værdigrundlag
    • 7. Sportens foreningsret, EMRK og EU-retten
      • 7.1. Staten, sporten og EMRK
      • 7.2. CAS og EMRK
      • 7.3. CAS og EU-retten
    • 8. Fortolkning af foreningsretlige regler
      • 8.1. Indledning
      • 8.2. Fortolkning og udfyldning
        • 8.2.1. Generelt
        • 8.2.2. CAS
    • 9. Almindelige retsprincipper
      • 9.1. Generelt
      • 9.2. CAS
        • 9.2.1. Generelt om retsprincipper og metode
        • 9.2.2. Integration af offentligretlige principper
        • 9.2.3. Almindelige retsprincipper
          • 9.2.3.1. Proportionalitetsprincippet
          • 9.2.3.2. Lighedsprincippet
          • 9.2.3.3. Forbuddet mod at lovgive med tilbagevirkende kraft og lex mitior-princippet
          • 9.2.3.4. Pacta sunt servanda
          • 9.2.3.5. Ugyldighedsreglerne
        • 9.2.4. Lex sportiva-principper
          • 9.2.4.1. Generelt
          • 9.2.4.2. Folkeretlige principper
          • 9.2.4.3. Retten til at blive hørt
          • 9.2.4.4. Retten til retfærdig rettergang
          • 9.2.4.5. Legalitetsprincippet
          • 9.2.4.6. Forbuddet mod dobbeltstraf (ne bis in idem)
          • 9.2.4.7. In dubio pro reo
          • 9.2.5. Afsluttende bemærkninger
  • Kapitel 4. Den Olympiske Bevægelse
    • 1. Indledning
    • 2. Det Olympiske Charter
      • 2.1. Historik
      • 2.2. Det Olympiske Charter
      • 2.3. Retlig status
      • 2.4. Det Olympiske Charter og national lovgivning
      • 2.5. Det Olympiske Charter og EU
      • 2.6. Det Olympiske Charter som lex superior
    • 3. Den Olympiske Bevægelses organisation
      • 3.1. Den Olympiske Bevægelse
      • 3.2. Den Internationale Olympiske Komité (IOC)
        • 3.2.1. Om IOC
        • 3.2.2. IOC’s retlige status
      • 3.3. De internationale sportsorganisationer (IF)
      • 3.4. De nationale olympiske komitéer (NOC)
    • 4. De Olympiske Lege
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Det Olympiske Program
      • 4.3. CAS’ jurisdiktion under OL
      • 4.4. IOC’s invitation til OL
      • 4.5. Idrætsudøverens deltagelse i OL
        • 4.5.1. Ret eller mulighed?
        • 4.5.2. Nationalitet
        • 4.5.3. Aldersgrænse
      • 4.6. Tvister under OL
        • 4.6.1. »Field of play«-afgørelser
        • 4.6.2. Dopingsager
      • 4.7. Idrætsudøveres ytringsfrihed under OL
        • 4.7.1. Mediedækning af OL
        • 4.7.2. Ytringsfrihed v. propaganda
  • Kapitel 5. Sportens tvistløsningssystemer
    • 1. Indledning
    • 2. Hvorfor har sporten sine egne tvistløsningssystemer?
    • 3. Tvistløsningssystemet i Danmark
      • 3.1. Oversigt
      • 3.2. DIF-idrættens Højeste Appelinstans
        • 3.2.1. Sammensætning og funktion
        • 3.2.2. Appelinstansens kompetence
        • 3.2.3. Endelighedsbestemmelser i specialforbundenes regelsæt
        • 3.2.4. Retsplejen
        • 3.2.5. Partsbegrebet og appelkompetence
      • 3.3. DBU’s tvistløsningssystem
        • 3.3.1. Fodboldens Disciplinærinstans og Fodboldens Appelinstans
        • 3.3.2. Appel til DIF-idrættens Højeste Appelinstans – Endelighedsbestemmelser under DBU
      • 3.4. En national lex sportiva udviklet i retspraksis
      • 3.5. Domstolsprøvelse og voldgiftsbehandling ved CAS af sager fra DIF-idrætten
    • 4. De europæiske og andre internationale tvistløsningssystemer – Fra foreningsorganer til voldgiftsretter
      • 4.1. UEFA
      • 4.2. IOC
      • 4.3. Tennis
      • 4.4. Storbritannien – Voldgiftsmulighed i regi af det uafhængige Sport Resolutions
    • 5. USA
  • Kapitel 6. Sportens internationale voldgiftsret CAS
    • 1. Indledning
    • 2. Generelt om voldgift
    • 3. CAS’ historie
    • 4. ICAS’ og CAS’ organisation
      • 4.1. The International Council of Arbitration for Sports (ICAS)
      • 4.2. The Court of Arbitration for Sport (CAS)
    • 5. CAS og den schweiziske forbundsdomstol
    • 6. CAS og EMRK
    • 7. CAS og lex sportiva
    • 8. Voldgiftsbestemmelsers vedtagelse, fortolkning og gyldighed
      • 8.1. Voldgiftsbestemmelsers vedtagelse og gyldighed
      • 8.2. Voldgiftsbestemmelsers fortolkning
    • 9. Introduktion til CAS Code
    • 10. Voldgiftsagens indbringelse for CAS
      • 10.1. Kommunikation
      • 10.2. Statement of Appeal
      • 10.3. Appeal Brief
      • 10.4. Answer
      • 10.5. Yderligere processkrifter
      • 10.6. Amicus Curiae Brief
      • 10.7. Intervention og kumulation
    • 11. Voldgiftsdommeren
    • 12. Voldgiftsrettens kompetence
      • 12.1. Kompetence (»Kompetenz-Kompetenz«)
      • 12.2. Foreløbige retsskridt
    • 13. Lovvalg
    • 14. Voldgiftsrettens sagsbehandling
      • 14.1. Generelt
      • 14.2. Høring
      • 14.3. De novo-princippet
    • 15. Voldgiftskendelsen (»Award«)
      • 15.1. Generelt
      • 15.2. Opbygning og udformning
    • 16. Omkostninger
      • 16.1. Generelt
      • 16.2. Retshjælp
    • 17. CAS-afgørelsers præjudikatværdi
      • 17.1. Generelt
      • 17.2. Afgørelsernes præjudikatværdi på områder, hvor CAS ikke er appelinstans
  • Kapitel 7. Sport og doping
    • 1. Indledning
    • 2. Historik
    • 3. Den offentligretlige regulering af doping
      • 3.1. De retlige rammer internationalt og i Europa
      • 3.2. Dansk lovgivning
        • 3.2.1. Dopingloven
        • 3.2.2. Straffeloven
        • 3.2.3. Lov om fremme af integritet i idrætten
    • 4. World Anti-Doping Agency (WADA)
    • 5. World Anti-Doping Code (WADC)
      • 5.1. Indledning
      • 5.2. WADC: Oversigt
      • 5.3. WADC: Formål og retlig karakter
    • 6. WADC som lex superior?
    • 7. Fortolkning af antidopingreglerne
      • 7.1. WADC artikel 26
      • 7.2. Artikel 26.3: »En uafhængig og selvstændig tekst«
    • 8. Definition på doping og dopinglisten
      • 8.1. Definition på doping
      • 8.2. Dopinglisten
        • 8.2.1. Offentliggørelse og revision af dopinglisten
        • 8.2.2. Forbudte stoffer og forbudte metoder
        • 8.2.3. Behandlingsmæssig anvendelse (TUE)
    • 9. Fra prøvetagning til midlertidig suspension
    • 10. Overblik: Ansvar, bevis og sanktion
    • 11. Ansvar
      • 11.1. Indledning
      • 11.2. Objektivt ansvar
      • 11.3. Culpaansvar
    • 12. Beviskrav og bevisbyrde
      • 12.1. Indledning
      • 12.2. Bevisbyrde
      • 12.3. Beviskrav
        • 12.3.1. Antidopingorganisationen
        • 12.3.2. Idrætsudøveren eller anden person
      • 12.4. Bevismidler
        • 12.4.1. Artikel 3.2: »by any reliable means«
        • 12.4.2. CASʼ praksis
        • 12.4.3. Formodningsreglen
        • 12.4.4. Afvigelser fra antidopingreglerne
        • 12.4.5. Fakta fastslået ved en retskendelse el.lign.
        • 12.4.6. Processuel skadevirkning
    • 13. Sanktioner mod enkeltpersoner
      • 13.1. Indledning
      • 13.2. Diskvalifikation
      • 13.3. Udelukkelsesperioden
      • 13.4. Bortfald eller nedsættelse af udelukkelsesperioden, hvor der ikke foreligger egen skyld eller uagtsomhed (WADC artikel 10.5)
      • 13.5. Reducering af en udelukkelsesperiode på basis af ingen væsentlig skyld eller uagtsomhed (WADC artikel 10.6)
        • 13.5.1. WADC artikel 10.6
        • 13.5.2. Cilic-testen (WADC artikel 10.6.1.1)
      • 13.6. Bortfald, nedsættelse eller suspendering af udelukkelsesperiode eller andre konsekvenser af andre årsager end skyld (WADC artikel 10.7)
      • 13.7. Antidopingmyndighedens godkendelse af reduktion (WADC artikel 10.8)
    • 14. Sanktioner mod hold og sportsorganisationer
    • 15. Høring: Processen i dopingsager
      • 15.1. Indledning
      • 15.2. Ret til upartisk høring: 1. instans
      • 15.3. Processystemets opbygning internationalt og nationalt
        • 15.3.1. Internationalt
        • 15.3.2. Nationalt: Danmark
      • 15.5. Appeladgang
        • 15.5.1. Indledning
        • 15.5.2. Afgørelser, der kan appelleres
        • 15.5.3. Appel til CAS eller et nationalt organ?
      • 15.6. Forhandlings- eller officialprincippet?
    • 16. Forældelse
      • 16.1. Generelt
      • 16.2. Er forældelsesfristen absolut?
      • 16.3. Kan den tiårige forældelsesfrist anvendes med tilbagevirkende kraft?
    • 17. Kort om motionsdoping
  • Kapitel 8. Sport og matchfixing
    • 1. Indledning
    • 2. Sportens integritet og matchfixing
    • 3. Hvad er matchfixing?
    • 4. Den dobbelte retsorden
    • 5. Matchfixing: Historisk og aktuelt
    • 6. Matchfixing: De tre niveauer
      • 6.1. Individuel matchfixing
      • 6.2. Organiseret matchfixing
      • 6.3. Kriminelle organisationer uden for sporten
    • 7. Den offentligretlige regulering af matchfixing
      • 7.1. Indledning
      • 7.2. De retlige rammer internationalt og i Europa
      • 7.3. Dansk lovgivning
        • 7.3.1. Straffeloven
        • 7.3.2. Lov om fremme af integritet i idrætten
    • 8. Den sportsretlige (privatretlige) regulering
      • 8.1. Indledning
      • 8.2. DIF’s matchfixinglovregulativ
        • 8.2.1. Generelt
        • 8.2.2. Den omfattede personkreds (ansvarssubjekterne)
        • 8.2.3. Matchfixing og anden tilsvarende uetisk adfærd
        • 8.2.4. Forbudsbestemmelserne
        • 8.2.5. Sanktionerne
        • 8.2.6. Sanktionsfastsættelse
        • 8.2.7. Underretningspligt, vidnepligt mv.
        • 8.2.8. Bevis
        • 8.2.9. Matchfixingsekretariatet og Matchfixingnævnet
        • 8.2.10. Interne undersøgelses- og tvistløsningsorganer i specialforbundene
        • 8.2.11. Forældelse
      • 8.3. Matchfixingnævnets praksis
        • 8.3.1. Generelt
        • 8.3.2. Manipulation af idrætskonkurrencer (artikel 5)
        • 8.3.3. Væddemål på egen konkurrence (artikel 7)
        • 8.3.4. Modtagelse af gaver mv. (artikel 8)
    • 9. CAS-praksis
      • 9.1. Indledning
      • 9.2. Bevisregler
        • 9.2.1. Den manglende harmonisering af bevisreglerne
        • 9.2.2. Oversigt over bevisreglerne
        • 9.2.3. Sportsorganisationernes bevisregler
          • 9.2.3.1. Balance of Probability/Preponderance of Evidence
          • 9.2.3.2. Comfortable satisfaction
        • 9.2.4. Fravær af bevisregel i sportsorganisationens regelsæt
      • 9.3. Beviser
        • 9.3.1. Overvågningssystemer
        • 9.3.2. Ulovligt indhentede beviser
      • 9.4. Sanktioner
  • Kapitel 9. Sport og EU-ret
    • 1. Indledning og baggrund
    • 2. Formuleringen af en EU-politik på sportens område – fra Adonino-rapporten til sportsartiklen
    • 3. Sporten og arbejdskraftens fri bevægelighed
      • 3.1. Domstolens praksis i sportsrelaterede sager
        • 3.1.1. Walrave
        • 3.1.2. Doná
        • 3.1.3. Bosman-sagen
        • 3.1.4. Lehtonen
        • 3.1.5. Deliège
        • 3.1.6. Bernard
        • 3.1.7. Biffi
        • 3.1.8. Den tjekkiske ishockeyspiller UB
    • 4. Sporten og EU’s konkurrenceretsregler − Er konkurrenceretten blevet den egentlige trussel imod sportens autonomi?
    • 5. Udvalgte problemstillinger på sportens område
      • 5.1. EU-sportsretten i praksis
      • 5.2. Lovligheden af udlændingeklausuler/»homegrown players«
      • 5.3. Ejerskabsbegrænsninger mv.
      • 5.4. Grænseoverskridende aktiviteter/flytning af sportsklubber
      • 5.5. Licenssystemer for sportsklubber og agenter
      • 5.6. Misbrug af en dominerende stilling i medfør af art. 102 EUF
      • 5.7. Kontraktmæssig stabilitet – transfersystemet efter Bosman
      • 5.8. Nye tider i fodbold
  • Kapitel 10. Sport og medierettigheder
    • 1. Indledning og baggrund
    • 2. Retskilder
      • 2.1. EU-retten
      • 2.2. National ret
      • 2.3. Praksis
    • 3. Retlig beskyttelse af sportsbegivenheder
      • 3.1. Ophavsretlig beskyttelse af sportsbegivenheder?
        • 3.1.1. Sport som værksform
        • 3.1.2. Signalretten, OHL § 69
      • 3.2. Arrangementsbeskyttelsen
    • 4. Sportsrettigheder og konkurrenceretten
      • 4.1. Kollektiv køb og salg af sportsrettigheder
      • 4.2. Særligt om salg af fodboldrettigheder
        • 4.2.1. DR og TV 2’s fælles erhvervelse af væsentlige rettigheder
        • 4.2.2. NENT’s erhvervelse af rettighederne til Superligaen mv.
        • 4.2.3. Fusionskontrol
        • 4.2.4. FA Premier League-dommen
      • 4.3. Håndboldrettigheder
      • 4.4. Statsstøtte
    • 5. Ret til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse og korte uddrag
      • 5.1. Ret til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse
      • 5.2. Ret til korte uddrag
    • 6. Sammenfatning
  • Kapitel 11. Sport og immaterialret
    • 1. Indledning og baggrund
    • 2. Retsgrundlaget for beskyttelse mv.
      • 2.1. Varemærkeloven
        • 2.1.1. Navne
        • 2.1.2. Slogans
        • 2.1.3. Ordforbindelser mv.
        • 2.1.4. Varemærkerettens indhold
      • 2.2. Ophavsretsloven
        • 2.2.1. Lovens anvendelse på sportspræstationer
        • 2.2.2. Sportslogoer og slogans
      • 2.3. Markedsføringsloven/almindelige retsgrundsætninger
      • 2.4. Det Olympiske Charter
    • 3. Rettighedsforholdene imellem forbund, klub og idrætsudøvere
      • 3.1. Rettighedsforholdet mellem forbundet og klubberne/Divisionsforeningen
      • 3.2. Rettighedsforholdet imellem forbund/klub og idrætsudøveren
  • Kapitel 12. Offentlig finansiering af sport
    • 1. Oversigt over sportens finansieringskilder
      • 1.1. Offentlige eller private midler
      • 1.2. Finansiering med private midler
        • 1.2.1. Kapitalindskud
        • 1.2.2. Sponsoraftaler
        • 1.2.3. De retlige problemer ved privat finansiering
      • 1.3. Finansiering med offentlige midler
    • 2. Støtte eller samhandel
      • 2.1. Sondringen mellem støtte og samhandel
      • 2.2. Statsstøtte
        • 2.2.1. Den to-strengede regulering
        • 2.2.2. EU-rettens regulering af statsstøtte
          • 2.2.2.1. Udgangspunktet i TEUF art. 107
          • 2.2.2.2. Støttebegrebet
          • 2.2.2.3. Fordrejer støtten konkurrencen?
          • 2.2.2.4. Påvirker støtten samhandlen mellem medlemsstaterne?
          • 2.2.2.5. Undtagelser
        • 2.2.3. Konkurrencelovens regulering af statsstøtte
          • 2.2.3.1. Konkurrencelovens § 11 a
          • 2.2.3.2. Den første betingelse for påbud
          • 2.2.3.3. Den anden betingelse for påbud
    • 3. Kommunal finansiering af sport
      • 3.1. Breddeidræt, eliteidræt og professionel idræt
        • 3.1.1. Idræt på tre måder
        • 3.1.2. Breddeidræt
        • 3.1.3. Eliteidræt
        • 3.1.4. Professionel idræt
        • 3.1.5. Sondringens betydning for fremstillingen
      • 3.2. Kommunal støtte til breddeidræt
        • 3.2.1. Rammer for udøvelse af breddeidræt
        • 3.2.2. Støtte efter folkeoplysningsloven
          • 3.2.2.1. Hvilke foreninger er støtteberettigede?
          • 3.2.2.2. Anvisning af faciliteter
          • 3.2.2.3. Økonomisk støtte
        • 3.2.3. Støtte efter kommunalfuldmagten
      • 3.3. Kommunal støtte til eliteidræt
        • 3.3.1. Støtte med hjemmel i kommunalfuldmagten
        • 3.3.2. Støtte med hjemmel i eliteidrætsloven
          • 3.3.2.1. Støttehjemmel i lovens § 7
          • 3.3.2.2. Lovens eliteidrætsbegreb
          • 3.3.2.3. Begrebet »erhvervsvirksomhed«
          • 3.3.2.4. Hvilken økonomisk støtte kan ydes?
            • 3.3.2.4.1. Støttens størrelse og kriterier for tildeling
            • 3.3.2.4.2. Direkte økonomisk støtte
            • 3.3.2.4.3. Indirekte økonomisk støtte
            • 3.3.2.4.4. Udlejning af faciliteter til underpris
      • 3.4. Kommunal finansiering gennem samhandel
        • 3.4.1. Ikke kommunal støtte til professionel idræt
        • 3.4.2. Finansiering gennem samhandel
        • 3.4.3. Kravet om overholdelse af markedsvilkår
          • 3.4.3.1. Det grundlæggende krav
          • 3.4.3.2. Fastlæggelse af markedsvilkår
        • 3.4.4. Udlejning af idrætsfaciliteter
        • 3.4.5. Bortforpagtning
        • 3.4.6. Salg af kommunale idrætsfaciliteter
          • 3.4.6.1. Regulering i kommunalretten
          • 3.4.6.2. EU-retten
        • 3.4.7. Opførelse, ud- og ombygning af idrætsfaciliteter
        • 3.4.8. Brugsret til stadionnavne
        • 3.4.9. Kommunernes køb af tjenesteydelser
    • 4. Regional finansiering af sport
    • 5. Statens finansiering af sport
      • 5.1. Grundlaget for statens finansiering af sport
      • 5.2. Finansiering via Danske Spil A/S
      • 5.3. Finansiering gennem Team Danmark
        • 5.3.1. Team Danmark
        • 5.3.2. Om støtte gennem Team Danmark
          • 5.3.2.1. Generelt om adgangen til støtte
          • 5.3.2.2. Støtteformer
        • 5.3.3. Juridiske aspekter ved Team Danmarks støtte
      • 5.4. Finansiering via skattebegunstigelse
      • 5.5. Finansiering gennem Sport Event Denmark
        • 5.5.1. Sport Event Denmark
        • 5.5.2. Støtte fra Sport Event Denmark – til hvem, til hvad og hvordan?
  • Kapitel 13. Fodboldens retsforhold
    • 1. Indledning
    • 2. FIFA
      • 2.1. Indledning
      • 2.2. FIFA’s Regulations on the Status and Transfer of Players
      • 2.3. Tvisteløsning i relation til RSTP
      • 2.4. Overordnede spillerforhold
        • 2.4.1. Amatør eller professionel
        • 2.4.2. Registreringsforhold
      • 2.5. Udlån af spillere
      • 2.6. Contractual Stability
        • 2.6.1. »Just cause« for klubbens ophævelse
        • 2.6.2. »Just cause« for spillerens ophævelse
        • 2.6.3. Konsekvenser af ophævelse af kontrakter/væsentlig misligholdelse
        • 2.6.4. Klubbers betaling af erstatning til spilleren
        • 2.6.5. Spillerens betaling af erstatning til klubben
        • 2.6.5. Overdue payables og Execution of monetary decisions
      • 2.7. Træningskompensation
      • 2.8. Solidaritetsbidrag
      • 2.9. Beskyttelse af mindreårige fodboldspillere
      • 2.10. FIFA TMS
      • 2.11. Bridge transfers
      • 2.12. Third-party ownership og third-party influence on clubs
    • 3. UEFA
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. UEFA Club Licensing and Financial Fair Play
    • 4. DBU
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. FIFA, UEFA og DBU
      • 4.3. Dansk fodbold som kollektivt arbejdsmarked
        • 4.3.1. Organisationsstruktur
        • 4.3.2. Aftalemodellen
      • 4.4. Standardspillerkontrakten
  • Kapitel 14. Professionelle sportsklubber – kapitaltilførsel og børsnotering
    • 1. Introduktion
    • 2. Et internationalt perspektiv
    • 3. Danmark
    • 4. Den selskabsretlige regulering
      • 4.1. Generelt
      • 4.2. Særligt om kapitalforhøjelse
    • 5. Den børsretlige regulering
      • 5.1. Offentligt udbud og notering
        • 5.1.1. Prospektpligt og -krav
          • 5.1.2. Noteringsbetingelser på Børsen
      • 5.2. Selskabernes oplysningsforpligtelse
        • 5.2.1. Intern viden – væsentlige, kursrelevante oplysninger
        • 5.2.2. Offentliggørelsestidspunktet
          • 5.2.2.1. Samtidighedsgrundsætning
          • 5.2.2.2. Udsættelsesadgang
          • 5.2.2.3. Lækagereglen
        • 5.2.3. Oplysningspligt vedrørende særlige forhold
        • 5.2.4. Regnskabsmæssige oplysninger
      • 5.3. Andres oplysningsforpligtelse og indberetningspligt
      • 5.4. Overtagelsestilbud
        • 5.4.1. Pligtmæssige tilbud
        • 5.4.2. Frivillige tilbud
        • 5.4.3. Målselskabets pligter mv.
        • 5.4.4. Særligt om sportsklubber
      • 5.5. Markedsmisbrug – insiderhandel og markedsmanipulation
        • 5.5.1. Insiderforbuddene
          • 5.5.1.1. Intern viden
          • 5.5.1.2. Insidere – den omfattede personkreds
          • 5.5.1.3. Forbuddet mod insiderhandel
          • 5.5.1.4. Forbud mod uretmæssig videregivelse af intern viden
        • 5.5.2. Forbud mod markedsmanipulation
        • 5.5.3. Retspraksis – strafniveauet
        • 5.5.4. Modvirkning af markedsmisbrug – interne regler, insiderlister mv.
      • 5.6. Sletning
  • Forfatterbiografi
  • Litteratur
  • Register over afgørelser
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Dansk og international sportsret (3. udg.)

Af Jens Evald , Mads Quist Boesen , Nis Jul Clausen , Lars Halgreen , Lars Hilliger , Søren Sandfeld Jakobsen og Karsten Naundrup Olesen

Cover til: Dansk og international sportsret (3. udg.)

3. udgave

23. december 2020

  • e-ISBN: 9788771985214
  • p-ISBN: 9788757448306
  • Antal sider: 627
  • Bogtype: Håndbog

Emner

  • Obligationsret,
  • Sport

Grundtanken i denne bog er, at sportsretten ikke blot kan anskues nationalt, men at en international, ja global, synsvinkel er nødvendig for den, der beskæftiger sig med moderne sportsret. Regler fastsat af og afgørelser truffet af de internationale sportsorganisationer, som eksempelvis FIFA og UCI, antidopingregler fastsat af World Anti-Doping Agency samt domme fra den schweiziske forbundsdomstol og afgørelser fra den internationale voldgiftsdomstol, CAS, har global betydning. Hertil kommer EU-lovgivning og domme fra Domstolen, som har haft og har vidtgående betydning for sporten i Europa. Bogen er en omfattende - men ikke udtømmende - behandling af dansk og international sportsret. De behandlede emner, temaer og problemstillinger er valgt ud fra, hvad der erfaringsmæssigt er af størst nytte for såvel den praktiserende idrætsjurist som den, der møder sportsretten for første gang.

  • Bøger
  • /
    Cover af Dansk og international sportsret
    Dansk og international sportsret
  • / 3. udg. 2020

Dansk og international sportsret (3. udg.)

3. udgave - 23. december 2020

Af Jens Evald , Mads Quist Boesen , Nis Jul Clausen , Lars Halgreen , Lars Hilliger , Søren Sandfeld Jakobsen og Karsten Naundrup Olesen

Cover af Dansk og international sportsret (3. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her