Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (Kun PDF version)
    • Forord
  • Del 1. Indledning
    • 1.1. Introduktion til emnet »forretningshemmeligheder«
    • 1.2. Den retlige kontekst og udvikling
    • 1.3. Emnets forskningsmæssige interesse
    • 1.4. Formål
    • 1.5. Forskningsspørgsmål
      • 1.5.1. Betydningen af overgang fra ren national regulering til nu EU‑harmoniseret retsområde
        • 1.5.1. a Retsbeskyttelsens bagvedliggende hensynsafvejning og balance – et fokusskift?
        • 1.5.1. b Retsbeskyttelsens genstand og rækkevidde – samt grænser?
        • 1.5.1. c Retsbeskyttelsens egnethed i lyset af dets formål
    • 1.6. Metode
      • 1.6.1. Retsdogmatisk metode
      • 1.6.2. EU-retlige metodiske overvejelser
      • 1.6.3. EU-charteret, EMRK og grundloven
      • 1.6.4. Internationale og komparative perspektiver
      • 1.6.5. De lege ferenda
    • 1.7. Afgrænsning
    • 1.8. Begrebsafklaring – Drifts-, erhvervs- og/eller forretningshemmelighed?
    • 1.9. Afhandlingens opbygning
  • Del 2. Fundamentet for forretningshemmelighedens retsbeskyttelse
    • 2.1. Fundamentet for forretningshemmelighedens retsbeskyttelse
    • 2.2. Raison d’être
      • 2.2.1. Hvorfor beskyttes forretningshemmeligheden? Den traditionelle nationale tilgang
        • 2.2.1. a »Tillidsmoment« og berigelseshensyn
        • 2.2.1. b Incitamenthensyn
      • 2.2.2. Hvorfor beskyttes forretningshemmeligheden? Direktivet om forretningshemmeligheder
        • 2.2.2. a Incitamenthensyn
        • 2.2.2. b »Tillidsmoment«?
        • 2.2.2. c Sammenfatning
    • 2.3. Den retlige karakter – er forretningshemmeligheder IP-rettigheder?
      • 2.3.1. En klassisk diskussion
      • 2.3.2. Et komparativt overblik
      • 2.3.3. Mulige årsager bag diskussionens opståen
      • 2.3.4. Den europæiske »afklaring«?
      • 2.3.5. Hvorfor spørgsmålet om retlig karakter (potentielt) har praktisk betydning
        • 2.3.5. a Grundrettigheder: EU’s Charter art. 17 og EMRK TP 1
        • 2.3.5. b Processuelt; Rom II og Retshåndhævelsesdirektivet
        • 2.3.5. c Sammenfatning
    • 2.4. Retsværnets bagvedliggende beskyttelseshensyn – afvejning og balance
      • 2.4.1. Erhvervslivet
      • 2.4.2. Arbejdstager
      • 2.4.3. Grund- og frihedsrettigheder
      • 2.4.4. Effektiv konkurrence og et velfungerende (indre) marked
      • 2.4.5. Er der sket en forrykkelse af retsbeskyttelsens hidtidige bagvedliggende hensynsafvejning og balance i kraft af overgang fra national regulering til EU-harmonisering?
    • 2.5. Delkonklusion
  • Del 3. En EU-harmoniseret retsbeskyttelse af forretningshemmeligheden
    • 3.1. Introduktion
    • 3.2. Retsbeskyttelsen af forretningshemmeligheden forud for EU-harmonisering af retsområdet
      • 3.2.1. Pariskonventionen og TRIPS-aftalen
      • 3.2.2. Den fragmenterede retsbeskyttelse i EU’s medlemsstater
    • 3.3. Baggrunden og behovet for EU-harmonisering af retsområdet
      • 3.3.1. Den hidtil gældende retstilstand
      • 3.3.2. Behovet for et velfungerende indre marked
      • 3.3.3. Kommissionens 2020-strategi
      • 3.3.4. Nutidens forretningsvilkår: informationssamfundet, den teknologiske udvikling m.v.
      • 3.3.5. Det politisk ønske (og pres?)
      • 3.3.6. Sammenfatning
    • 3.4. Vejen mod harmonisering
      • 3.4.1. Tidslinje
      • 3.4.2. Fremsættelsen af direktivforslag COM 2013 (813)
      • 3.4.3. Den parlamentariske proces samt materielle ændringer undervejs
      • 3.4.4. Vedtagelsen
    • 3.5. Direktiv 20167943/EU om forretningshemmeligheder
      • 3.5.1. Direktivets formål og retlige status
      • 3.5.2. Direktivets formelle retsområde og retsbeskyttelsens karakter
      • 3.5.3. Direktivets indhold præsenteret i hovedtræk
      • 3.5.4. Direktivets nærmere indhold
        • 3.5.4. a Anvendelsesområde
        • 3.5.4. b Personkreds (og krænkende varer)
        • 3.5.4. c Beskyttelsesobjekt; forretningshemmeligheden. Hvad er en forretningshemmelighed nu og fremadrettet i EU?
          • 3.5.4. c i Definitionens rødder (TRIPS og UTSA)
          • 3.5.4. c ii Informations(over)kategorier omfattet af definitionen
          • 3.5.4. c iii Omfatter definitionen »negativ knowhow« og »showhow«?
          • 3.5.4. c iv Omfatter definitionen mundtlige oplysninger og tjenesteydelser?
          • 3.5.4. c v Omfatter definitionen private eller »ulovlige« oplysninger?
          • 3.5.4. c vi Definitionens første led: »hemmelig«
          • 3.5.4. c vii Definitionens andet led: »handelsværdi«
          • 3.5.4. c viii Definitionens tredje led: »rimelige foranstaltninger«
          • 3.5.4. c ix Grænsen for medlemsstaternes nationale råderum?
        • 3.5.4. d Beskyttelsens omfang og rækkevidde; (u)lovlige handlinger samt undtagelser
          • 3.5.4. d i Generelle hovedlinjer
          • 3.5.4. d ii Lovlige handlinger
          • 3.5.4. d iii Lovlige handlinger: særligt om reverse engineering
          • 3.5.4. d iv Ulovlige handlinger
          • 3.5.4. d v Undtagelser
          • 3.5.4. d vi Undtagelser: Særligt om whistleblowing
          • 3.5.4. d vii Forholdet til whistleblower-direktivet, 2019/1937/EU
          • 3.5.4. d viii Perspektivering: EMRK art. 10 og praksis fra EMD
          • 3.5.4. d ix Perspektivering: Den amerikanske DTSA sec. 7
          • 3.5.4. d x Afsluttende betragtninger
        • 3.5.4. e Håndhævelse af forretningshemmeligheden
          • 3.5.4. e i Generelle hovedlinjer
          • 3.5.4. e ii Foreløbige og endelige foranstaltninger
          • 3.5.4. e iii Erstatning
          • 3.5.4. e iv Offentliggørelse af dom og tvangsbøder
          • 3.5.4. e v Forældelsesfrist
          • 3.5.4. e vi Grænsen for medlemsstaternes nationale råderum – bevissikring?
    • 3.6. Implementering af direktiv 2016/943/EU om forretningshemmeligheder i EU-medlemsstaterne
      • 3.6.1. Valg af implementeringsstrategi
      • 3.6.2. Status på implementering anno 2020
      • 3.6.3. Kommentar til det retlige landskab post implementeringsfristens udløb
        • 3.6.3. a Forretningshemmelighedsbegrebet
        • 3.6.3. b Sikring af modstående hensyn
        • 3.6.3. c Adgang til håndhævelse (forældelsesfrist)
        • 3.6.3. d Sammenfatning
    • 3.7. Diskussion af direktiv 2016/943/EU om forretningshemmeligheder – to skridt frem, et tilbage?
      • 3.7.1. Direktivets fordele og forbedringsmuligheder i fugleperspektiv
      • 3.7.2. Er direktivets harmoniseringsform egnet til at opnå formålet?
      • 3.7.3. Det rette valg af direktivets anvendelsesområde og afgrænsning?
        • 3.7.3. a Ansættelsesklausuler
        • 3.7.3. b Bevissikring
      • 3.7.4. Det rette valg af definition af forretningshemmeligheden?
      • 3.7.5. Sikring af modstående hensyn – er adgang til whistleblowing tilstrækkelig?
      • 3.7.6. Sikring af modstående hensyn – er procesmisbrug reelt sikret imødegået?
      • 3.7.7. Fundament for adgang til retshåndhævelsen – en forældelsesfrist uden reel frist?
      • 3.7.8. Er direktivet om forretningshemmeligheder egnet til at løfte og forfølge formålet om dels en ensretning, dels en effektiv beskyttelse af forretningshemmeligheder i medlemsstaterne, både nu og fremadrettet?
    • 3.8. Delkonklusion
  • Del 4. Den danske retsbeskyttelse af forretningshemmeligheden – forandring og forankring
    • A. Indledende betragtninger
    • 4.1. Forretningshemmelighedens retsværn i dansk ret – forandring og forankring
      • 4.1.1. Retsområdets grundstruktur anno 2020
      • 4.1.2. Fra konkurrencelov (1912) til lov om forretningshemmeligheder (2018) – og alt imellem
      • 4.1.3. Begrebsudviklingen
      • 4.1.4. Overblik: betydningen af overgang fra national regulering til nu direktivstyret retsområde
      • 4.1.5. Er tidligere retspraksis fortsat relevant (for visse områder)?
    • B. Lov om forretningshemmeligheder
    • 4.2. Lovens anvendelsesområde
    • 4.3. Den relevante personkreds
    • 4.4. Retsbeskyttelsens genstand: forretningshemmeligheden
      • 4.4.1. En legal definition af forretningshemmeligheden
      • 4.4.2. Kodifikation af hidtil gældende ret?
      • 4.4.3. Krav til kvalificering af information som en forretningshemmelighed
        • 4.4.3. a Informationstypen; kommerciel og teknisk information samt knowhow
        • 4.4.3. b Hvor går grænsen mellem beskyttelsesegnet information og fagets almene viden?
        • 4.4.3. c Hvor går grænsen mellem beskyttelsesegnet information og almen tilgængelig viden?
          • 4.4.3. c i Refleksion: Kan kundelister- og kontakter betragtes som en forretningshemmelighed, når oplysningerne findes på det sociale medie LinkedIn?
        • 4.4.3. d Hvornår har information økonomisk værdi?
        • 4.4.3. e Hvad udgør »rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse«?
      • 4.4.4. Tekniske tegninger m.v. – en national udnyttelse af direktivets minimumsharmoniseringsstatus?
        • 4.4.4. a Kort om hidtil gældende ret
        • 4.4.4. b Er den hidtidige supplerende beskyttelse af tekniske tegninger m.v. videreført i lov om forretningshemmeligheder?
        • 4.4.4. c Kan en supplerende retsbeskyttelse af tekniske tegninger m.v. i det hele eksistere under den nu direktivstyrede retstilstand? – og bør den?
    • 4.5. Retsbeskyttelsens indhold og rækkevidde
      • 4.5.1. Den lovlige adfærd
      • 4.5.2. Den ulovlige adfærd
      • 4.5.3. »Undtagelser« – særligt om whistleblowing
        • 4.5.3. a Eksisterede en whistleblower-undtagelse i dansk ret forud for lov om forretningshemmeligheder?
        • 4.5.3. b Kan en whistleblower forfølges strafferetligt (§ 18)?
    • 4.6. Retshåndhævelse af misbrugstilfælde – et overblik
    • 4.7. Det civilretlige værn
    • 4.8. Det strafferetlige værn
    • 4.9. Beskyttelsens varighed (ophævelse af 3-års frist)
    • C. Krydsfeltet mellem lov om forretningshemmeligheder og øvrige (udvalgte) relevante retsområder
    • 4.10. Straffelovens værn mod industrispionage – samspillet mellem straffelovens kap. 27 og lov om forretningshemmeligheder
    • 4.11. Straffelovens §§ 263, 264 og § 264 c
      • 4.11.1. Praksis
      • 4.11.2. Hovedlinjer i praksis
    • 4.12. Refleksion: omfang af retspraksis og årsager bag
      • 4.12.1. Indikationer for et potentielt mørketal
      • 4.12.2. Mulige årsager bag et potentielt mørketal
      • 4.12.3. Sammenfatning
    • 4.13. Markedsføringslovens generalklausul(er)
      • 4.13.1. MFL § 3 og dens mange facetter
      • 4.13.2. Det hidtidige sammenspil i praksis mellem tidligere MFL §§ 1 og 19
      • 4.13.3. Rum for fortsat nationalt samspil under den nu direktivstyrede retstilstand?
    • 4.14. Delkonklusion
  • Del 5. Fremtidsperspektiver
    • 5.1. Lov om forretningshemmeligheder – fordele og forbedringsmuligheder i fugleperspektiv
    • 5.2. Diskussionspunkt 1) Til – og fravalg truffet ved implementering
      • 5.2.1. Afgrænsning af lovens anvendelsesområde
      • 5.2.2. Udeladelse af én undtagelsesbestemmelse
      • 5.2.3. Fravær af bestemmelse om grundløse søgsmål
    • 5.3. Diskussionspunkt 2) en potentiel konflikt med legalitetsprincippet
      • 5.3.1. Strafsanktionering af en generalklausul
    • 5.4. Diskussionspunkt 3) uklarhed som følge af mødet mellem direktivets indhold og national tradition
      • 5.4.1. Beskyttelse af mundtlige oplysninger?
      • 5.4.2. Beskyttelse af tekniske tegninger m.v.?
      • 5.4.3. Lovens personkreds og samspil med straffeloven
      • 5.4.4. Formel begrebsforvirring (erhvervs-/forretningshemmelighed)
    • 5.5. Diskussionspunkt 4) Øvrige ønskværdige ændringer
      • 5.5.1. Bevissikring?
    • 5.6. Delkonklusion
  • Del 6. Konklusion
    • 6.1. Betydningen af overgang fra national regulering til nu EU-harmoniseret retsområde
      • 6.1.1. Retsbeskyttelsens bagvedliggende hensynsafvejning og balance – et fokusskift?
      • 6.1.2. Retsbeskyttelsens genstand og rækkevidde – samt grænser?
      • 6.1.3. Retsbeskyttelsens egnethed i lyset af dets formål
  • Litteratur
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Forretningshemmelighedens retsværn (1. udg.)

Af Monia Fleischer Ben Soltane

Cover til: Forretningshemmelighedens retsværn (1. udg.)

1. udgave

25. juni 2021

  • e-ISBN: 9788771985641
  • p-ISBN: 9788757451269
  • Antal sider: 546
  • Bogtype: Afhandling

Emner

  • Immaterialret,
  • Markedsføringsret

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

  • Bøger
  • /
    Cover af Forretningshemmelighedens retsværn
    Forretningshemmelighedens retsværn
  • / 1. udg. 2021

Forretningshemmelighedens retsværn (1. udg.)

1. udgave - 25. juni 2021

Af Monia Fleischer Ben Soltane

Cover af Forretningshemmelighedens retsværn (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her