Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord til anden udgave
    • Forord til første udgave
  • Del 1. Grundlæggende metode og retskilder
    • Kapitel 1. Juridisk Metode
      • 1. Indledning om juridisk metode
        • 1.1. Regler, domme og andre retskilder
        • 1.2. Findes der kun én juridisk metode?
        • 1.3. Terminologi
      • 2. »Geografi«
        • 2.1. Dansk ret
        • 2.2. EU-ret
        • 2.3. Europæisk menneskeret
        • 2.4. Folkeret
        • 2.5. Hvordan arbejder de forskellige systemer sammen
      • 3. Nogle vigtige sondringer
        • 3.1. Privatret og offentlig ret
        • 3.2. Bindende og ikke bindende o.a.
      • 4. Kildekritisk metode
      • 5. Juridisk forskning
        • 5.1. Indledning om forskning og videnskab
        • 5.2. Kvalitative og kvantitative metoder
        • 5.3. Forskerdeltagelse
        • 5.4. God videnskab og forskersnyd
          • 5.4.1. Snyd mv.
          • 5.4.2. God og excellent videnskab
      • 6. Flere retskilder
        • 6.1. Lex-reglerne
        • 6.2. Regler fra delvist forskellige systemer
          • 6.2.1. Forholdet dansk intern ret og EU-ret
          • 6.2.2. Forholdet mellem EU-ret og EMRK
          • 6.2.3. Forholdet mellem intern dansk ret og EMRK/EMD
          • 6.2.4. Forholdet mellem intern dansk ret og folkeret i øvrigt
        • 6.3. Kelsen og Ross om hierarkier og retskilder
      • 7. Fortolkning og forståelse
        • 7.1. Fortolkning af love
          • 7.1.1. Terminologi og kategorisering
          • 7.1.2. Ordlydsfortolkning
          • 7.1.3. Subjektiv fortolkning
          • 7.1.4. Formålsfortolkning
          • 7.1.5. Sammenhæng og mening
          • 7.1.6. Andre fortolkningsmetoder
        • 7.2. Domslæsning
          • 7.2.1. Indledende om domme som retskilde (præjudikater)
          • 7.2.2. Forskellige grader af præjudikatvirkning
          • 7.2.3. Højesterets rolle som præjudikatdomstol
          • 7.2.4. Introduktion til domsanalyse
      • 8. Jus, fakta og subsumption
        • 8.1. Den klassiske model
        • 8.2. Andre modeller
        • 8.3. Fakta
      • 9. Legitimitet – og ansvar
    • Kapitel 2. Juridisk Informationssøgning
      • 1. Relevansen af juridisk informationssøgning
      • 2. Regler
        • 2.1. Nationale regler
          • 2.1.1. Love og regler udstedt med hjemmel i lov
            • 2.1.1.1. Lovtidende
            • 2.1.1.2. Retsinformation
            • 2.1.1.3. Ældre love
          • 2.1.2. Lovforberedende arbejde
            • 2.1.2.1. Generelt om lovforberedende arbejde
            • 2.1.2.2. Lovforslag
            • 2.1.2.3. Udvalgsbetænkninger
            • 2.1.2.4. Kommissionsbetænkninger (nummererede betænkninger)
          • 2.1.3. Høringer
        • 2.2. EU-retlige regler
        • 2.3. Traktater, konventioner og andre internationale retskilder
      • 3. Afgørelser
        • 3.1. Domspraksis og fagretlige afgørelser
        • 3.2. Ombudsmandspraksis og administrative afgørelser
        • 3.3. EU-retslige afgørelser
        • 3.4. Andre internationale afgørelser
      • 4. Andre retskilder og websteder
      • 5. Andre kilder
        • 5.1. Juridisk Litteratur
        • 5.2. Medierne
      • 6. Andre veje til juridisk information
      • 7. Informationssøgning – FAQ
    • Kapitel 3. Forskellige typer af lovbestemmelser
      • 1. Indledning
      • 2. Lovbestemmelser, der handler om loven
      • 3. Magten til at bestemme
        • 3.1. Kompetencebestemmelser
        • 3.2. Bemyndigelsesbestemmelser
        • 3.3. Etablerings- og driftsbestemmelser
      • 4. Et afgørelsesperspektiv
      • 5. Lovstrukturens kompleksitet
      • 6. Afslutning
    • Kapitel 4. Juridisk metode når EU-retten er i spil*
      • 1. Introduktion
      • 2. EU-rettens retskilder
        • 2.1. Primær EU-ret
        • 2.2. Sekundær EU-retSekundær ret
          • 2.2.1. Forordninger
          • 2.2.2. Direktiver
          • 2.2.3. Afgørelser
          • 2.2.4. Henstillinger og udtalelser
        • 2.3. Delegerede retsakter og gennemførselsretsakter
        • 2.4. EU’s internationale aftaler
        • 2.5. Andre EU-retlige fortolkningsbidrag
      • 3. Samspillet mellem national ret og EU ret
        • 3.1. Konformfortolkning
        • 3.2. EU-rettens direkte virkning
        • 3.3. EU-rettens forrang
        • 3.4. EU-Domstolens praksis om erstatning
      • 4. EU-Domstolen
        • 4.1. Traktatbrudsager
        • 4.2. Præjudicielle forelæggelser
      • 5. EU-retlig juridisk metode?
    • Kapitel 5. Europæiske menneskerettigheder
      • 1. Indledning
      • 2. Grundlæggende om EMRK og EMD
        • 2.1. EMD’s sammensætning
      • 3. EU’s Charter
      • 4. Fortolkning af EMRK og EUC
      • 5. Øvrige fortolkningsprincipper
      • 6. Afrunding
    • Kapitel 6. Juridisk metode i folkeretten
      • 1. Indledning
      • 2. Om retskilderne i folkeretten
        • 2.1. Kilderne i ICJ-statuttens art. 38, stk. 1
          • 2.1.1. Mellemfolkelige konventioner
          • 2.1.2. Den mellemfolkelige sædvane
          • 2.1.3. De almindelige retsgrundsætninger
          • 2.1.4. Retsafgørelser
          • 2.1.5. De forskellige nationers mest ansete forfatteres meninger
        • 2.2. Andre kilder, der ikke er nævnt i art. 38
          • 2.2.1. FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner
          • 2.2.2. Generalforsamlingsresolutioner
          • 2.2.3. Unilaterale deklarationer
          • 2.2.4. Andre kilder
      • 3. Kildevurdering
      • 4. Om fortolkningsreglerne
        • 4.1. De almindelige fortolkningsregler
        • 4.2. De supplerende fortolkningsmidler
      • 5. Afsluttende overvejelser
    • Kapitel 7. Standarder som retskilde
      • 1. Introduktion
      • 2. Typer af standarder og standardiseringsorganisationer
        • 2.1. Dansk Standard
        • 2.2. De europæiske og internationale standardiseringsorganisationer
      • 3. Standarders retlige karakter
        • 3.1. Hjemmel i lov eller i medfør af lov
        • 3.2. Aftale eller ensidig tilkendegivelse
      • 4. Arbejdet med standarder
      • 5. Standarder i et fremtidsperspektiv
    • Kapitel 8. Den juridiske metodes historie
      • 1. Introduktion
      • 2. Den fælles ret
      • 3. Ret uden jurister
      • 4. Ret og jurister
      • 5. Retsvidenskab og retspraksis
      • 6. Forfatning og retskilder
      • 7. Europa og verden
      • 8. Den juridiske metode og dens historie
  • Del 2. Retsdogmatiske discipliner
    • Kapitel 9. Metoder i formueretten
      • 1. Indledning
      • 2. Generelt om formueretlig metode
        • 2.1. Hvad er »formueret«?
        • 2.2. Væsentlige grundsondringer
      • 3. Det formueretlige retskildebillede
        • 3.1. Aftalen som retsgrundlag
        • 3.2. De traditionelle retskilder
        • 3.3. Interaktionen mellem aftalen som retsgrundlag og de traditionelle retskilder
      • 4. Nærmere om at indgå aftaler
        • 4.1. Om løfters bindende virkning
        • 4.2. Udgangspunktet om formfrihed
        • 4.3. Om retten til at forpligte sig selv eller andre
        • 4.4. Opsummering
      • 5. Nærmere om erstatning
      • 6. Arbejdsretten som specialdisciplin inden for formueretten
        • 6.1. Introduktion
        • 6.2. Metodiske overvejelser i den kollektive arbejdsret
        • 6.3. Overenskomsters tredjemandsvirkning
        • 6.4. Den individuelle arbejdsret som en kontraktretlig disciplin
        • 6.5. Opsummering
      • 7. Selskabsretten som specialdisciplin inden for formueretten
        • 7.1. Introduktion
        • 7.2. Emneområde
        • 7.3. Aktører
        • 7.4. Kilder
        • 7.5. Opsummering
      • 8. Konklusioner
    • Kapitel 10. Forvaltningsretlig metode
      • 1. Introduktion
      • 2. Kort om stats- og kommunalforvaltningens organisation
      • 3. Forvaltningsloven og de supplerende uskrevne retsgrundsætninger
        • 3.1. Retsgrundsætningen om usaglige hensyn (magtfordrejning)
          • 3.1.1. Generelle betragtninger
          • 3.1.2. Den konkrete udfyldning
        • 3.2. Retsgrundsætningerne om lighed og proportionalitet
        • 3.3. Retsgrundsætningen om pligtmæssigt skøn
        • 3.4. Sammenfatning
      • 4. Retskildetyper inden for forvaltningsretten (uddrag)
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Planer
          • 4.2.1. Kommuneplaner
          • 4.2.2. Lokalplaner
        • 4.3. Tjenestebefalinger
        • 4.4. Kommunalfuldmagten
        • 4.5. Anstaltsforhold
        • 4.6. Afgørelser og udtalelser
          • 4.6.1. Afgørelser
          • 4.6.2. Administrativ rekurs
          • 4.6.3. Ombudsmanden
    • Kapitel 11. Strafferetlig metode*
      • 1. Indledning
      • 2. Det strafferetlige system
      • 3. Retssikkerhed og principper
        • 3.1. Danmarks internationale forpligtelser
        • 3.2. Legalitetsprincippet og forbud mod tilbagevirkende kraft
        • 3.3. Forbud mod analogi og vilkårlighed
        • 3.4. Retten til en retfærdig rettergang og uskyldsformodning
        • 3.5. Offentlighedsprincippet og mundtlighedsprincippet
        • 3.6. Den materielle sandheds princip
        • 3.7. Objektivitetsprincippet og in dubio pro reo
      • 4. Ansvarslæren som metode
        • 4.1. Strafsubjekt
        • 4.2. En strafbar handling – eller forsøg herpå
        • 4.3. Forsæt eller uagtsomhed
        • 4.4. Straffrihedsgrunde
        • 4.5. Forældelse
        • 4.6. Dansk straffemyndighed
      • 5. Bevisbedømmelse
      • 6. Summarium
    • Kapitel 12. Juridisk metode anvendt på databeskyttelsesretten
      • 1. Indledning
      • 2. EU-regler og national regulering
      • 3. Soft law
      • 4. Praksis
      • 5. Samspillet med øvrige regler
      • 6. Menneskerettigheder
      • 7. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 13. IP-retlig metode
      • 1. Introduktion
      • 2. IP-retskilder
        • 2.1. Internationale regler
        • 2.2. EU-regler
        • 2.3. Nationale regler
        • 2.4. Retsgrundsætninger
      • 3. IP-retlige organer
      • 4. Afrunding
    • Kapitel 14. Forfatningsretlig metode
      • 1. Introduktion
      • 2. Forfatningsret som juridisk disciplin
      • 3. Retskilder og fortolkning
      • 4. Forfatningsret, EMRK, EU-ret og folkeret
      • 5. Sammenfatning
  • Del 3. Retsvidenskabelige metoder og perspektiver
    • Kapitel 15. Retsøkonomi
      • 1. Traditionel retsøkonomi
      • 2. Grundlæggende begreber i retsøkonomi
        • 2.1. Efficiens
        • 2.2. Incitamenter
        • 2.3. Rationalitet, information og den ny institutionelle økonomi
          • 2.3.1. Rationalitet
          • 2.3.2. Information
          • 2.3.3. Maximering af »utility«/Nytte
        • 2.4. Markedsfejl
      • 3. Positiv og normativ retsøkonomi
        • 3.1. Positiv retsøkonomi
        • 3.2. Normativ retsøkonomi
        • 3.3. »Normative turned positive« retsøkonomi
      • 4. Retsøkonomi i det juridiske studium
        • 4.1. Strafferet og retsøkonomi
        • 4.2. Immaterialret og retsøkonomi
      • 5. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 16. Erhvervsjuridisk metode
      • 1. Introduktion
      • 2. Forudsætninger
      • 3. Gældende ret og den erhvervsjuridiske metode
      • 4. Retspolitik i erhvervsjuridisk metode
      • 5. Kontraktøkonomi i erhvervsjuridisk metode
        • 5.1. Transfer Pricing
        • 5.2. Nordic Waste
      • 6. Afrunding
    • Kapitel 17. Anvendte metoder i retssociologi og kriminologi
      • 1. Indledning
      • 2. Retssociologiens og kriminologiens perspektiver
        • 2.1. Retssociologien som genstandsfelt
        • 2.2. Kriminologien som genstandsfelt
      • 3. Metodologi i retssociologien og kriminologien
        • 3.1. Valg af metode
        • 3.2. Valg af teori
      • 4. Etik i retssociologiske og kriminologiske undersøgelser
      • 5. Kvantitative metoder
        • 5.1. Registrerede oplysninger om kriminalitet m.v.
        • 5.2. Selvrapporterede oplysninger (surveyundersøgelser) om kriminalitet
        • 5.3. Effektmålinger af kriminalpræventive indsatser og sanktionsformer
        • 5.4. Fremstilling- og fortolkning af kvantitative undersøgelser
      • 6. Kvalitative metoder
        • 6.1. Observation og deltagerobservation
        • 6.2. Interview og interviewteknik
          • 6.2.1. Når kvantitative og kvalitative metoder smelter sammen
        • 6.3. Dokumenter og dokumentanalyse
          • 6.3.1. Indsamling af dokumenter
          • 6.3.2. Dokumenttyper og kildekritik
        • 6.4. Kvalitativ analyse
          • 6.4.1. Deduktive, induktive og abduktive undersøgelser
          • 6.4.2. Analysestrategier
          • 6.4.3. Analyseprocessen og formidling af resultaterne
      • 7. Opsamling
        • Litteratur
    • Kapitel 18. Retsfilosofiske metoder
      • 1. Indledning
        • 1.1. Ontologi eller erkendelsesteori
        • 1.2. Deskriptiv eller normativ
        • 1.3. Systembygning eller enkeltspørgsmål
        • 1.4. Retten generelt eller retten i en bestemt udformning
        • 1.5. Kapitlets struktur
      • 2. Immanuel Kant
      • 3. Jeremy Bentham
      • 4. Rawls og reflekteret ligevægt
    • Kapitel 19. Retspolitik og metode
      • 1. Indledning
      • 2. Terminologi
      • 3. Forskellige aktører
        • 3.1. Kommissioner, udvalg og råd
        • 3.2. Domstole og retspolitik
        • 3.3. Forskere
      • 4. To retsfilosofiske syn på retspolitik
        • 4.1. Ross om retspolitik
        • 4.2. Preben Stuer Lauridsen om retspolitik
      • 5. Opsummerende bemærkninger
  • Litteratur
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Juraens Verden (2. udg.)

Carina Risvig Hamer (red.) , Sten Schaumburg-Müller (red.) og Morten Kjær (red.)

Cover til: Juraens Verden (2. udg.)

2. udgave

30. august 2025

  • e-ISBN: 9788771985887
  • p-ISBN: 9788757451788
  • Antal sider: 465
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Almene emner

Juraens verden – Metoder, retskilder og discipliner giver et indblik i forskellige juridiske metoder, retskilder og discipliner. Bogen er tænkt som undervisningsbog til faget ”Juridisk metode” på BA.jur. og HA.jur. og til anvendelse ved udarbejdelse af større skriftlige juridiske opgaver, som fx bachelorprojekter, kandidatspecialer og ph.d.-afhandlinger, der indeholder særskilte metodiske problemer. Bogen er også en forskningsbog i juridisk metode og er skrevet af forfattere, der alle har tilknytning til Syddansk Universitet som enten interne eller eksterne medarbejdere.

  • Bøger
  • /
    Cover af Juraens Verden
    Juraens Verden
  • / 2. udg. 2025

Juraens Verden (2. udg.)

  • 1. udgave - 28. august 2020

Carina Risvig Hamer (red.) , Sten Schaumburg-Müller (red.) og Morten Kjær (red.)

Cover af Juraens Verden (2. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her