Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
Indstillinger
Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema
Favoritter
Henter favoritter
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord & oversigt
  • Kapitel 1. Miljø- og klimalovgivningens særpræg
    • 1.1. Et reguleringssystem med tre niveauer
    • 1.2. Regulering på et usikkert grundlag
      • 1.2.1. Hvem eller hvad er lovgivningen rettet imod?
      • 1.2.2. Udfordringer i forhold til indsigt i komplekse samspil
      • 1.2.3. Hvordan indgår ordet »miljø« i lovgivningen?
    • 1.3. Retssikkerhed i et samspil med bæredygtighed og menneskerettigheder
      • 1.3.1. Retssikkerhed og menneskerettigheder
        • 1.3.1.1. Individuelle krav på beskyttelse
        • 1.3.1.2. Kollektive krav på beskyttelse
      • 1.3.2. Bæredygtighed som målsætning
        • 1.3.2.1. Staternes forpligtelser i forhold til beskyttelse og retfærdig fordeling af naturressourcer
        • 1.3.2.2. Ekstern integration af miljøhensyn i alle politikker
        • 1.3.2.3. Accept af kollektive rettigheder herunder i beslutningsprocesser
    • 1.4. De traditionelle retlige principper hhv. miljøprincipperne
      • 1.4.1. Retssikkerhedsbegrundede principper
        • 1.4.1.1. Officialprincippet
        • 1.4.1.2. Legalitetsprincippet
        • 1.4.1.3. Proportionalitetsprincippet
        • 1.4.1.4. Specialitetsprincipperne og magtfordrejningslæren
        • 1.4.1.5. Lighedsprincippet
        • 1.4.1.6. Bestemthedskravet
      • 1.4.2. De miljøretlige principper
        • 1.4.2.1. Princippet om et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøet
        • 1.4.2.2. Forureneren betaler-princippet
        • 1.4.2.3. Forsigtighedsprincippet
        • 1.4.2.4. Forebyggelses- og kildeprincippet
        • 1.4.2.5. Princippet om en forsigtig og rationel udnyttelse af ressourcerne
        • 1.4.2.6. Substitutionsprincippet
        • 1.4.2.7. BAT-princippet
        • 1.4.2.8. PIC-princippet
    • 1.5. Data, videnskabelige begreber m.v. og økonomiske kriterier
  • Kapitel 2. Hvad er der fokus på?
    • 2.1. Ejendomsret, rådighed over fast ejendom og statens højhedsrettigheder
      • 2.1.1. Naboretten henholdsvis den offentligretlige miljøregulering
      • 2.1.2. Ekspropriation – eller erstatningsfri regulering?
        • 2.1.2.1. Bestemmende kriterier ved stillingtagen til ekspropriation
        • 2.1.2.2. Konkrete eksempler fra retspraksis
        • 2.1.2.3. Lovgivningen indeholder konkrete eksempler
      • 2.1.3. Statens højhedsrettigheder
        • 2.1.3.1. Den geografiske afgrænsning og rettighedens betydning
        • 2.1.3.2. Reguleringsperspektivet ift. havet
    • 2.2. Regulering af markedet for produkter og varer (inkl. de miljø- og sundhedsfarlige)
      • 2.2.1. Cirkulær økonomi
      • 2.2.2. Stoffer og produkter indeholdende kemikalier
      • 2.2.3. Genteknologisk fremstillede produkter
      • 2.2.4. Affald som en vare af særlig karakter
    • 2.3. Miljøkvalitetsnormer og kumulative påvirkninger
      • 2.3.1. Biodiversitet, økosystemer, økosystemtjenester og sårbare arter
        • 2.3.1.1. Biodiversitetskonventionen, fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne
        • 2.3.1.2. Økosystemer, økosystemtjenester og deres betydning i lovgivningen
        • 2.3.1.3. Miljøansvar og naturgenopretningskrav
      • 2.3.2. Miljøkvalitetsnormer og mål for vandets tilstand
        • 2.3.2.1. Vandrammedirektivet
        • 2.3.2.2. Havstrategirammedirektivet
      • 2.3.3. Luftkvalitet og klimamål
        • 2.3.3.1. Luftkvalitetskrav
        • 2.3.3.2. Målsætning om reduktion af drivhusgasser
        • 2.3.3.3. Målsætning om klimatilpasning baseret bl.a. på økosystemtjenester
    • 2.4. Bæredygtige produktionsforhold og konkurrencebetingelser
    • 2.5. Lokale gener i form af luftforurening, lugt, støj og vibrationer
      • 2.5.1. Lokale gener forårsaget af virksomheder og landbrug
        • 2.5.1.1. Beskyttelse imod støjgener
        • 2.5.1.2. Beskyttelsen imod lokale lugtgener
      • 2.5.2. Lokale gener fra transportinfrastruktur og transportmidler
        • 2.5.2.1. Miljøbeskyttelseslovens beskyttelse af naboer – herunder miljøzoner
        • 2.5.2.2. Anlægslove med stillingtagen til nabobeskyttelse
  • Kapitel 3. Retskilder, virkemidler og myndigheder
    • 3.1. Normstyring med forskellige harmoniseringsniveauer
      • 3.1.1. EU-retten og dens placering i retskildehierarkiet
        • 3.1.1.1. Lissabontraktatens betydning på miljø- og klimaområdet
        • 3.1.1.2. Direkte anvendelige forordninger og EU-konform gennemførelse af direktiver
        • 3.1.1.3. Medlemsstaternes processuelle og organisatoriske frihed
        • 3.1.1.4. Ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet
        • 3.1.1.5. EU-rettens forrang og EU-konform fortolkning
      • 3.1.2. Virkemidler, der forudsætter en ensartet gennemførelse
        • 3.1.2.1. Anvendelse af harmoniserende standarder
        • 3.1.2.2. Klassificering og mærkning som led i harmonisering
      • 3.1.3. Den nationale miljø- og klimalovgivning
        • 3.1.3.1. Retskildehierarkiet
        • 3.1.3.2. Fortolkning af love og bekendtgørelser
        • 3.1.3.3. Cirkulærer og vejledninger
      • 3.1.4. Minimumsimplementering af EU’s miljødirektiver
      • 3.1.5. Digitalisering af miljø- og klimalovgivning
      • 3.1.6. Anvendelse af fysiske planer, sektorplaner og zoner
        • 3.1.6.1. Fysiske planer som virkemidler
        • 3.1.6.2. Vandområdeplaner hhv. bekendtgørelser
        • 3.1.6.3. Sektorplaner som virkemiddel
        • 3.1.6.4. Kortlægning og zoneinddeling som virkemiddel
      • 3.1.7. Anvendelse af forvaltningsafgørelser
        • 3.1.7.1. Partsbegrebet og iagttagelse af forvaltningsloven
        • 3.1.7.2. Kompetencebegrænsninger og forvaltningsretlige principper
    • 3.2. Anvendelse af økonomiske virkemidler
      • 3.2.1. Miljø- og klimaafgifter
        • 3.2.1.1. EU’s regulering af den nationale anvendelse af afgifter
        • 3.2.1.2. CO2-afgiftsloven og andre afgiftslove på produkter
        • 3.2.1.3. Emissionsafgiftsloven
      • 3.2.2. Gebyrer, pant- og rabatordninger og frivillige tilbagetagningsordninger
      • 3.2.3. Det udvidede producentansvar
      • 3.2.4. CO2-kvoteordning, CO2-/-lagring (CCS) og LULUCF-kreditter
        • 3.2.4.1. CO2-kvoter under EU ETS 1 og EU ETS 2
        • 3.2.4.2. CER-kreditter
        • 3.2.4.3. Økonomiske incitamenter til CO2-fangst og -lagring
        • 3.2.4.4. LULUCF-kreditter
      • 3.2.5. Støtte- og garantiordninger
        • 3.2.5.1. EU-finansierede landbrugsprojekter og VE- og klimaprojekter
        • 3.2.5.2. EU-krav til nationale støtteordninger
        • 3.2.5.3. Eksempler på nationale støtteordninger til erhvervslivet
        • 3.2.5.4. Garantifonden og den grønne ordning til fremme af VE
        • 3.2.5.5. Grønne certifikater for VE-produktion
        • 3.2.5.6. Pristillæg, faste afregningspriser og prisloft for VE-produktion
      • 3.2.6. Kombinationer af støtteordninger, frivillighed og regulering
    • 3.3. Miljøansvar, egenkontrol og myndighedstilsyn
      • 3.3.1. Operatørernes miljøansvar for miljøskade.
        • 3.3.1.1. Bidrag til beskyttelse og realisering af miljømål
        • 3.3.1.2. De skadeforvoldende aktiviteter og operatører
        • 3.3.1.3. Operatørernes handle- og underretningsforpligtelser
        • 3.3.1.4. Operatørernes finansielle ansvar
      • 3.3.2. Operatørernes egenkontrol og/eller offentligt tilsyn
        • 3.3.2.1. Miljøbeskyttelseslovens regler om egenkontrol og tilsyn – et eksempel
        • 3.3.2.2. Gødskningslovens egenkontrol og tilsyn – et andet eksempel
      • 3.3.3. Miljøtilsynsmyndighedernes virkemidler
        • 3.3.3.1. Meddelelse samt tinglysning af påbud og/eller forbud
        • 3.3.3.2. Valget mellem retlig og fysisk lovliggørelse
        • 3.3.3.3. Selvhjælpshandlinger
        • 3.3.3.4. Gennemtvingelse med domstolenes medvirken
    • 3.4. De kompetente administrative myndigheder
      • 3.4.1. Et komplekst system af ministerier med relevante kompetencer
        • 3.4.1.1. Ministeriet for Grøn Trepart
        • 3.4.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriet
        • 3.4.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
        • 3.4.1.4. Erhvervsministeriet
        • 3.4.1.5. By-, Land- og Kirkeministeriet
        • 3.4.1.6. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
        • 3.4.1.7. Finansministeriet
        • 3.4.1.8. Andre ministerier med miljø- og klimarelevante opgaver
      • 3.4.2. Kommunernes opgaver og begrænsninger
        • 3.4.2.1. Kommunalfuldmagten
        • 3.4.2.2. Hvile i sig selv-princippet
        • 3.4.2.3. Kommunale vand- og affaldsselskaber
        • 3.4.2.4. Kommunale havneselskaber
      • 3.4.3. Regionernes kompetencer
      • 3.4.4. Klagenævnene og deres kompetencer
        • 3.4.4.1. Miljø- og Fødevareklagenævnet
        • 3.4.4.2. Planklagenævnet
        • 3.4.4.3. Energiklagenævnet
      • 3.4.5. Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og kommunale selskaber
        • 3.4.5.1. Klagebehandling af kommunens optræden og konkrete afgørelser
        • 3.4.5.2. Tilsynet med de kommunalt ejede vandselskaber
        • 3.4.5.3. Tilsynet med kommunale affaldsydelser og -selskaber
    • 3.5. Domstolenes bistand til håndhævelse og lovfortolkning
      • 3.5.1. Civilretlige sager
        • 3.5.1.1. Efterprøvelse af myndigheders afgørelser og privatretlige tvister
        • 3.5.1.2. Anvendelse af tvangsbøder til gennemtvingelse af afgørelser
        • 3.5.1.3. Ansvar efter den almindelige dommerskabte erstatningsret
        • 3.5.1.4. Det offentligretlige erstatningsansvar
        • 3.5.1.5. Objektivt erstatningsansvar fastlagt i miljølovgivningen
      • 3.5.2. Straffesager og straf
        • 3.5.2.1. Forudsætningerne for anvendelse af straf
        • 3.5.2.2. Anvendelse af straf inden for de forskellige reguleringsområder
  • Kapitel 4. En introduktion til lovgivningen i alfabetisk orden
    • 4.1. Byggeloven, udstykningsloven og tinglysningsloven
      • 4.1.1. Digitale registre – herunder »Det Digitale Tinglysningssystem«
        • 4.1.1.1. Registrering i matrikelregisteret
        • 4.1.1.2. Registrering i tinglysningssystemet
        • 4.1.1.3. Bygnings- og Boligregisteret
      • 4.1.2. Byggeloven
        • 4.1.2.1. Byggesagsbehandling
        • 4.1.2.2. Regler om parameterværdier for kvaliteten af drikkevand
      • 4.1.3. Udstykningsloven
    • 4.2. Bygningsfredningsloven og museumsloven
      • 4.2.1. Bygningsfredningsloven
      • 4.2.2. Museumsloven
    • 4.3. Genteknologiloven, biosikkerhedsforordningen og sameksistensloven
      • 4.3.1. Genteknologiloven
        • 4.3.1.1. Lovens formål, definitioner og afgrænsning
        • 4.3.1.2. Indesluttet anvendelse af GMO’er
        • 4.3.1.3. Markedsføring og udsætning m.v. af GMO’er
      • 4.3.2. Forordninger om overførsel m.v. af GMO’er
        • 4.3.2.1. Forordningen om GMO-fødevarer og -foder
        • 4.3.2.2. Biosikkerhedsforordningen
      • 4.3.3. Sameksistensloven
    • 4.4. Havstrategiloven, havplanloven, havmiljøloven og kontinentalsokkelloven
      • 4.4.1. Havstrategiloven
        • 4.4.1.1. Målsætning og virkemidler
        • 4.4.1.2. Marine Natura 2000-områder og havstrategiområder
        • 4.4.1.3. Danmarks Havstrategi II
      • 4.4.2. Havplanloven
        • 4.4.2.1. Søfartsstyrelsens kompetence og den digitale platform havplan.dk
        • 4.4.2.2. Havplanens inddeling i zoner
        • 4.4.2.3. Havplanens retsvirkninger og lovens samspil med planloven
      • 4.4.3. Havmiljøloven
        • 4.4.3.1. Lovens formål
        • 4.4.3.2. Havmiljøberedskabet
        • 4.4.3.3. Begrænsning af forurening fra skibe, dumpning og klapning
        • 4.4.3.4. Beskyttelse af biodiversiteten – et nyt reguleringsperspektiv i loven
      • 4.4.4. Kontinentalsokkelloven
    • 4.5. Husdyrbrugloven og gødskningsloven
      • 4.5.1. Husdyrbrugloven
        • 4.5.1.1. Lovens formål og anvendelsesområde
        • 4.5.1.2. Godkendelses-/tilladelsesordninger samt afstandskrav
        • 4.5.1.3. Husdyrbruglovens regler om underretningspligt og miljøskade
        • 4.5.1.4. Husdyrbruglovens regler om anvendelse af gødning
      • 4.5.2. Gødskningslovens regler om næringsstofreducerende tiltag
        • 4.5.2.1. Lovens formål
        • 4.5.2.2. Gødningsleverandører
        • 4.5.2.3. Gødningsanvendelse
        • 4.5.2.4. Sondringen mellem jordbundstyper
        • 4.5.2.5. Anvendelse af efterafgrøder
    • 4.6. Jordforureningsloven
      • 4.6.1. Den offentlige undersøgelses- og kortlægningsindsats
      • 4.6.2. Regulering af arealanvendelse på forurenet jord og jordflytning
      • 4.6.3. Påbud om undersøgelse hhv. fjernelse af jordforureningen
        • 4.6.3.1. Påbud til boligejer eller forsikringsselskab
        • 4.6.3.2. Påbud til en offentlig institution eller en erhvervsdrivende
        • 4.6.3.3. Miljøansvar for de erhvervsdrivende
    • 4.7. Kemikalieloven og EU’s forordninger
      • 4.7.1. Kemikalieloven
        • 4.7.1.1. Lovens formål herunder om forebyggelse af miljøskade
        • 4.7.1.2. Definition af »stof« og »blanding«
        • 4.7.1.3. Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen
        • 4.7.1.4. Sprøjtejournalbekendtgørelsen
        • 4.7.1.5. Supplerende regler om klassificering, mærkning og emballering m.v.
      • 4.7.2. Forordninger om godkendelse, registrering og mærkning m.v.
        • 4.7.2.1. REACH-forordningen
        • 4.7.2.2. CLP-forordningen
        • 4.7.2.3. Plantemiddelbeskyttelsesforordningen og forordningen om statistik over anvendelsen
        • 4.7.2.4. Biocidforordningen
        • 4.7.2.5. POP-forordningen
      • 4.7.3. Rotterdamforordningen – begrænsning af import og eksport
      • 4.7.4. Ozonforordningen og F-gasforordning – beskyttelsen af ozonlaget
    • 4.8. Klimaloven, CO2-kvoteloven samt EU’s klimaforordninger
      • 4.8.1. Klimaloven
        • 4.8.1.1. Lovens formål
        • 4.8.1.2. Lovens anvendelsesområde og bærende principper
        • 4.8.1.3. Klimarådet og parlamentarisk ansvar for klimaministeren
      • 4.8.2. CO2-kvoteloven
        • 4.8.2.1. Lovens formål, definitioner og anvendelsesområde
        • 4.8.2.2. Tildeling af kvoter og udledningstilladelser m.v.
        • 4.8.2.3. Gratistildeling
        • 4.8.2.4. Overvågnings- og rapporteringsforpligtelser
        • 4.8.2.5. Tilbagelevering af kvoter, verifikation og akkreditering
        • 4.8.2.6. EU-registeret og Kyotoregisteret
        • 4.8.2.7. Tilsyn og tilsynskompetencer ift. kvoter og kreditter
      • 4.8.3. CBAM-forordningen
      • 4.8.4. Den Europæiske Klimalov
        • 4.8.4.1. Bindende reduktionsmål
        • 4.8.4.2. Klimatilpasningsforpligtelser og styrkelse af økosystemer
      • 4.8.5. Forvaltningsmekanismeforordningen
        • 4.8.5.1. Strengere mål og energieffektivitet som prioritet
        • 4.8.5.2. Styrkelse af arealsektorens bidrag
      • 4.8.6. LULUCF-forordningen
      • 4.8.7. Byrdefordelingsforordningen
    • 4.9. Kystbeskyttelsesloven, oversvømmelsesloven og naturskadeloven
      • 4.9.1. Kystbeskyttelsesloven
        • 4.9.1.1. Private og statslige kystbeskyttelsesprojekter
        • 4.9.1.2. Kommunale fællesprojekter – herunder om nytteprincippet
        • 4.9.1.3. Specialitetsprincipperne fraviges ved kystbeskyttelsesprojekter
        • 4.9.1.4. Projekter på søterritoriet, herunder bypass af havbundsmateriale
      • 4.9.2. Kystbeskyttelses- og oversvømmelseslovens gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet
        • 4.9.2.1. Kystdirektoratets udpegning af risikoområder og risikokortlægning
        • 4.9.2.2. De udpegede 51 kommuners risikostyringsplaner
      • 4.9.3. Naturskadeloven
        • 4.9.3.1. De berettigede og de omfattede skader
        • 4.9.3.2. Forsikringsselskabernes kompetence
        • 4.9.3.3. Naturskaderådets kompetence
    • 4.10. Miljøbeskyttelsesloven, betalingsloven og affaldsforordningen
      • 4.10.1. Lovens formål, anvendelsesområde og grundprincipper
        • 4.10.1.1. Lovens anvendelsesområde og grundprincipper
        • 4.10.1.2. Bemyndigelse ift. miljøkvalitetsnormer og krav om forhandling
        • 4.10.1.3. Almindelige bestemmelser
      • 4.10.2. Regulering med generelle forbud hhv. konkrete påbud/forbud
        • 4.10.2.1. Tilsynsmyndighedens meddelelse af konkrete påbud
        • 4.10.2.2. Tilsynsmyndighedens meddelelse af forbud
        • 4.10.2.3. Miljøansvar for operatøren
      • 4.10.3. Beskyttelsen af grundvandet – herunder imod farlige stoffer
        • 4.10.3.1. Beskyttelseszoner ift. drikkevandsressourcer, herunder BNBO
        • 4.10.3.2. Konkrete påbud til beskyttelse af drikkevandsressourcer
        • 4.10.3.3. Tilladelser til afledning med respekt for miljøkvalitetskrav og -mål
      • 4.10.4. Beskyttelse af overfladevand, herunder imod farlige stoffer
        • 4.10.4.1. Spildevandsplaner og forsyningspligt for spildevandsselskaberne
        • 4.10.4.2. Betalingslovens betydning for spildevandstaksterne
        • 4.10.4.3. Spildevandstilladelse med respekt for miljøkvalitetskrav og -mål
      • 4.10.5. Lovens regler om håndtering af oversvømmelser
        • 4.10.5.1. Spildevandsplanernes bestemmelser om tag- og regnvand
        • 4.10.5.2. Håndtering af oversvømmelser fra terrænnært grundvand
      • 4.10.6. Miljøgodkendelsesordningen for IE-anlæg hhv. andre anlæg
        • 4.10.6.1. Godkendelsespligt og sondring mellem bilag 1- og bilag 2-anlæg
        • 4.10.6.2. Skærpede krav til operatører og myndigheder ift. IE-anlæg
        • 4.10.6.3. Bilag 2-anlæg og overgang til branchebekendtgørelser
        • 4.10.6.4. Risikovirksomheder (Seveso-regler)
        • 4.10.6.5. Affaldsdeponerings- og -forbrændingsanlæg
      • 4.10.7. Lovens affaldsregler
        • 4.10.7.1. Affaldshierarkiet og Det Europæiske Affaldskatalog
        • 4.10.7.2. Affald – en vare af særlig karakter
        • 4.10.7.3. Affaldsbekendtgørelsen
        • 4.10.7.4. Restprodukt-, jord-til-bord-, bioaske- og affaldsaktørbekendtgørelserne
      • 4.10.8. Affaldsforordningens regler om import og eksport af affald
    • 4.11. Miljøskadeserstatningsloven og miljøskadeloven
      • 4.11.1. Miljøskadeerstatningsloven
        • 4.11.1.1. Det objektive erstatningsansvar og lovens formål
        • 4.11.1.2. Virksomheder/anlæg og handlinger omfattet af objektivt ansvar
        • 4.11.1.3. Kategorier af skade omfattet af tabserstatningen
      • 4.11.2. Miljøskadeloven og miljøansvarskapitlerne i 15 miljølove
        • 4.11.2.1. Miljøskadebegrebet
        • 4.11.2.2. Tilsynsmyndighedens vurdering efter de 15 miljølove
        • 4.11.2.3. Miljøstyrelsens vurdering efter miljøskadeloven
        • 4.11.2.4. Påbud om sikkerhedsstillelse og afhjælpning efter miljøskadeloven
        • 4.11.2.5. Fritagelse for finansieringsansvar efter miljøskadeloven
    • 4.12. Miljøvurderingsloven
      • 4.12.1. Lovens formål, anvendelsesområde og rette klageinstans
      • 4.12.2. Konsekvensvurdering af konkrete projekter (VVM)
        • 4.12.2.1. VVM-screening
        • 4.12.2.2. Ansøgerens oplysningsforpligtelse ved VVM-pligt
        • 4.12.2.3. Projektoffentlighed, VVM-tilladelse og offentliggørelse
      • 4.12.3. Miljøvurdering af planer og programmer (SMV)
        • 4.12.3.1. Screeningspligt
        • 4.12.3.2. Elementerne i den strategiske miljøvurdering
        • 4.12.3.3. Miljørapport, projektoffentlighed og redegørelse
    • 4.13. Naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven m.fl. og EU’s forordninger om naturgenopretning og om beskyttelse af dyr
      • 4.13.1. Naturbeskyttelsesloven
        • 4.13.1.1. Lovens formål
        • 4.13.1.2. Fredning
        • 4.13.1.3. Beskyttelseslinjer m.v.
        • 4.13.1.4. Undtagelser og dispensationsmuligheder fra beskyttelseslinjer
        • 4.13.1.5. Beskyttede naturområder – § 3-områder
        • 4.13.1.6. Foranstaltninger ift. realisering af Natura 2000-handleplaner
        • 4.13.1.7. Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v., herunder bilag IV-arter
      • 4.13.2. Miljømålsloven
        • 4.13.2.1. Formålet bag og processen for udpegning af Natura 2000-områder
        • 4.13.2.2. Kommunale Natura 2000-handleplaner
      • 4.13.3. Beskyttelse af Natura 2000-områders integritet
      • 4.13.4. Jagt- og vildtforvaltningsloven
      • 4.13.5. Nationalparkloven
      • 4.13.6. Naturgenopretningsforordningen
        • 4.13.6.1. Forordningens formål – herunder ift. klimaløsninger
        • 4.13.6.2. Forordningens anvendelsesområde
        • 4.13.6.3. De opstillede rammer og mål for naturforbedrende indsatser
        • 4.13.6.4. Undtagelser fra forpligtelserne begrundet i VE-planer/-anlæg
        • 4.13.6.5. To danske lovudkast som led i gennemførelsen
      • 4.13.7. CITES-forordningen og forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter
    • 4.14. Planloven, sommerhusloven og kolonihaveloven
      • 4.14.1. Planloven
        • 4.14.1.1. Lovens formål
        • 4.14.1.2. Planhierarkiet og ministeriets kompetencer
        • 4.14.1.3. Kommuneplaner
        • 4.14.1.4. Lokalplaner
        • 4.14.1.5. Dispensation fra lokalplaner
        • 4.14.1.6. Overtagelsespligt begrundet i lokalplanbestemmelser
        • 4.14.1.7. Planbestemmelser om klimatilpasning – et eksempel
        • 4.14.1.8. Bebyggelse m.v. på landzonearealer
        • 4.14.1.9. Beskyttelse af kystnærhedszonen
      • 4.14.2. Lovregler om anvendelsen af sommerhusområder
        • 4.14.2.1. Planlovens sommerhusregler
        • 4.14.2.2. Sommerhuslovens regler
        • 4.14.2.3. Campingreglementet
      • 4.14.3. Kolonihaveloven
    • 4.15. Råstofloven og undergrundsloven
      • 4.15.1. Råstofloven
        • 4.15.1.1. Lovens anvendelsesområde, formål og saglige hensyn
        • 4.15.1.2. Kortlægning og råstofplanlægning på land
        • 4.15.1.3. Tilladelser til råstofindvinding på land
        • 4.15.1.4. Tilladelse til råstofindvinding på havet
        • 4.15.1.5. Eneretsområder, bygherreområder og fællesområder
      • 4.15.2. Undergrundsloven
        • 4.15.2.1. Lovens formål, anvendelsesområde og krav om forudgående tilladelse
        • 4.15.2.2. Udbudsrunder for indvinding af kulbrinter og tilladelse til CCS
        • 4.15.2.3. Tilladelser til gennemførelse af forundersøgelser, efterforskning, indvinding og lagring
    • 4.16. Skovloven, klimaskovfondloven og afskovningsforordningen
      • 4.16.1. Skovloven
        • 4.16.1.1. Lovens formål
        • 4.16.1.2. Fredsskovpligten
        • 4.16.1.3. Natura 2000-skovplaner og beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter m.v.
        • 4.16.1.4. Anmeldelsespligt og konkrete beslutninger om rådighedsbegrænsninger
        • 4.16.1.5. Politiske aftaler om urørt skov
      • 4.16.2. Lov om den Danske Klimaskovfond
      • 4.16.3. Afskovningsforordningen (EUDR)
        • 4.16.3.1. Myndighedernes forpligtelser
        • 4.16.3.2. Virksomhedernes forpligtelser
    • 4.17. Vandforsyningsloven
      • 4.17.1. Lovens formål
      • 4.17.2. Planlægning og risikovurdering/-styring
        • 4.17.2.1. Den statslige grundvandskortlægning
        • 4.17.2.2. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
      • 4.17.3. Den kommunale indsatsplanlægning
      • 4.17.4. Kommunal vandforsyningsplanlægning og forsyningspligt
      • 4.17.5. Indvindingstilladelser og påbudskompetencer
        • 4.17.5.1. Tilladelseskravet – og undtagelser herfra
        • 4.17.5.2. Tidsbegrænsninger af tilladelser
        • 4.17.5.3. Andre obligatoriske vilkår
        • 4.17.5.4. Påbud vedrørende ophør af vandindvinding
      • 4.17.6. Bortledning af grundvand – herunder som led i klimatilpasning
    • 4.18. Vandløbsloven
      • 4.18.1. Lovens formål og anvendelsesområde
      • 4.18.2. Vandløbs almindelige benyttelse m.v.
      • 4.18.3. Klassifikation af vandløb og udarbejdelse af regulativer
      • 4.18.4. Vedligeholdelse af vandløb
      • 4.18.5. Beskyttelse af vandløb
      • 4.18.6. Vandløbsregulering og restaureringsforanstaltninger
        • 4.18.6.1. Beslutninger om restaureringsforanstaltninger
        • 4.18.6.2. Påbudskompetence
        • 4.18.6.3. Kommunale forpligtelser ift. en indsats til forbedring af tilstanden
      • 4.18.7. Kommunernes kompetencer i forhold til konkrete anlæg
        • 4.18.7.1. Forbud mod opstemning m.v.
        • 4.18.7.2. Etablering af et pumpelag og nytteprincip
    • 4.19. Vandplanlægningsloven
      • 4.19.1. Inddeling i vandområdedistrikter, hovedvandoplande m.v.
        • 4.19.1.1. Inddelingen i vandområdedistrikter og hovedvandoplande
        • 4.19.1.2. Inddelingen i vandløbsoplande og deloplande
      • 4.19.2. Basisanalyser, klassificering af tilstanden og overvågning
        • 4.19.2.1. Basisanalyse af vandets status og økonomisk analyse
        • 4.19.2.2. Karakterisering af vandets status og aktiviteters påvirkning
        • 4.19.2.3. Monitering og overvågning af vandets tilstand
      • 4.19.3. Indsatsprogram, foranstaltninger og krav ift. farlige stoffer
        • 4.19.3.1. Indsatsprogrambekendtgørelsen
        • 4.19.3.2. Miljømålsfastsættelsesbekendtgørelsens bindende miljøkvalitetskrav
      • 4.19.4. Miljømålene for de enkelte vandområder
    • 4.20. VE-loven, biobrændstofloven, VE-anlægslove og forordninger m.v.
      • 4.20.1. VE-loven
        • 4.20.1.1. VE-lovens formål og anvendelsesområde
        • 4.20.1.2. Bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner m.v.
        • 4.20.1.3. VE-rammen for forenkling af og tidsfrist for sagsbehandling
        • 4.20.1.4. Etableringen af havvindmøller
        • 4.20.1.5. Økonomiske forpligtelser for opstilleren over for naboerne
      • 4.20.2. Biobrændstofloven
        • 4.20.2.1. Lovens formål – herunder implementering af forordninger
        • 4.20.2.2. Lovens anvendelsesområde
      • 4.20.3. RFNBO-forordningen og RCF/GHG-forordningen
      • 4.20.4. VE-anlægslove
        • 4.20.4.1. Østerildloven
        • 4.20.4.2. Lov om statslig udpegning af energiparker på land
        • 4.20.4.3. Lov om etablering m.v. af Energiøen i Nordsøen
  • Kapitel 5. Århuskonventionen
    • 5.1. De myndigheder og organer, der skal respektere konventionen
    • 5.2. Rapporterings- og registreringskrav ift. miljøoplysninger
    • 5.3. Udvidet adgang til miljøoplysninger – søjle 1
      • 5.3.1. Århusforordningen – adgang til EU-institutionernes miljøoplysninger
      • 5.3.2. Miljøoplysningsloven
        • 5.3.2.1. Relevansen af 2012-forvaltningsloven og 1985-offentlighedsloven
        • 5.3.2.2. Public Interest Testen
        • 5.3.2.3. Aktiv formidling af miljøoplysninger
    • 5.4. Den berørte offentligheds ret til at blive inddraget i beslutningsprocesser – søjle 2
      • 5.4.1. Miljøorganisationers og andre foreningers aktive deltagelse
      • 5.4.2. Projektoffentlighed som en del af miljøkonsekvensvurderinger
    • 5.5. Udvidet adgang til efterprøvelse ved en uafhængig instans/domstolene – »Access to justice« søjle 3
      • 5.5.1. Århusforordningens regler om efterprøvelse af EU-institutionernes afgørelser
      • 5.5.2. Klageberettigelse og søgsmålsret til efterprøvelse ved uafhængig instans eller domstolene
        • 5.5.2.1. Dansk lovgivning om klageberettigelse m.v. ved klagenævnene
        • 5.5.2.2. Søgsmålsret ved domstolene
      • 5.5.3. Opsættende virkning og rimelig m.v. adgang
        • 5.5.3.1. Dansk lovgivning om klagers opsættende virkning og om gebyrer
        • 5.5.3.2. Søgsmåls opsættende virkning og sagsomkostninger
  • Forkortelser
  • Regelregister
    • Internationale konventioner og protokoller
    • EU-forordninger
    • EU-direktiver
    • National lovgivning
  • Domme

AI Chat

Du har ikke adgang til dette dokument.
Køb adgang for at benytte AI chatten.

Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)

Af Ellen Margrethe Basse

Cover til: Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)

1. udgave

28. april 2025

  • e-ISBN: 9788771986600
  • p-ISBN: 9788757452860
  • Antal sider: 306
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Klimaret,
  • Miljøret

Miljø- og klimalovgivningen er utrolig omfattende og vanskelig at orientere sig i. Der er mange gamle love, og der vedtages hele tiden nye regler. Ændringerne er typisk begrundet enten i politiske aftaler eller i gennemførelsen af EU’s direktiver. Bogen har derfor fået undertitlen: Hvad er omfattet? Hvorfor? Hvordan? – Besvarelsen af, hvad der er omfattet, findes i bogens oversigt og forklaring af alle de love og forordninger, der udgør miljø- og klimalovgivningen. – Forklaringerne på, hvorfor de mange love og forordninger tilsammen i dag udgør den danske lovgivning, er mange. De vanskeligheder, der er med at regulere en natur og et klima, der ikke som sådan kan være genstand for regulering, er en del af forklaringen. – Forklaringen på, hvordan de mange love og forordninger spiller sammen, og hvordan de skal anvendes, kommer til udtryk i forklarende tekst og mange krydshenvisninger. Bogen kan bidrage til at give sagsbehandlere, advokater, rådgivere, forskere, undervisere og fagjournalister det overblik, som mange mangler i dag. Det er også en håndbog, der kan anvendes, når konkrete sagskomplekser skal løses på tværs af de eksisterende mange love og forordninger.

  • Bøger
  • /
    Cover af Miljø- og klimalovgivning
    Miljø- og klimalovgivning
  • / 1. udg. 2025

Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)

1. udgave - 28. april 2025

Af Ellen Margrethe Basse

Cover af Miljø- og klimalovgivning (1. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

Har du allerede købt adgang? Log ind her