Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
    • Forord til 2. udgaven
  • Kapitel 1. Introduktion til strafferetten
    • 1. Introduktion
    • 2. Straffeloven forandrer sig over tid
    • 3. Strafferet som juridisk disciplin og fagområde
    • 4. Strafferettens placering og afgrænsning
      • 4.1. Strafferetten som offentlig ret
      • 4.2. Afgrænsningen over for straffeprocessen
      • 4.3. Afgrænsningen over for international strafferet
      • 4.4. Afgrænsningen over for kriminologien
      • 4.5. Afgrænsningen over for retspolitikken
    • 5. Strafferettens særegne karakter
      • 5.1. Suverænitet
      • 5.2. Retsstat
      • 5.3. Menneskerettigheder
      • 5.4. Retfærdighed
    • 6. Metode og retskilder
    • 7. Strafferettens sprogbrug og begreber
      • 7.1. Straffebestemmelsernes adressat
      • 7.2. Straffebestemmelsernes kønsneutralitet
      • 7.3. Udvalgte strafferetlige begreber
        • 7.3.1. Gerningsindhold – objektivt og subjektivt
        • 7.3.2. Deliktstyper
        • 7.3.3. Fortsat forbrydelse
        • 7.3.4. Tilstandsforbrydelse
        • 7.3.5. Sammensatte forbrydelser – Absorption og sammenstød
    • 8. De strafferetlige ansvarsbetingelser og bogens disponering
      • 8.1. De strafferetlige ansvarsbetingelser
      • 8.2. Bogens disponering
  • Kapitel 2. Straffeteorier og kriminalisering
    • 1. Introduktion
    • 2. Hvad handler strafferetten om?
    • 3. Straffens formål og legitimering
      • 3.1. Formål eller legitimering?
      • 3.2. De to grundpositioner – gengældelse eller prævention
      • 3.3. Kriminalpræventive teorier
      • 3.4. Gengældelse og genopretning m.m. (retributive teorier)
      • 3.5. Blandingsteorier
      • 3.6. Forskellige formål på forskellige niveauer
      • 3.7. Oversigt – straffens formål og legitimering
    • 4. Kriminalisering i Danmark
      • 4.1. Introduktion
      • 4.2. Det officielle formål med de danske strafferegler
        • 4.2.1. Der findes ikke et officielt formål
        • 4.2.2. Hensynene bag strafudmåling i Danmark
        • 4.2.3. En bred vifte af uprioriterede hensyn
        • 4.2.4. Specifikke formål i specifikke love og bestemmelser
      • 4.3. Om ny- og afkriminaliserin, op- og nedkriminalisering
      • 4.4. Hvad bør kriminaliseres?
        • 4.4.1. Beskyttelsesinteressen
        • 4.4.2. Hvilke interesser er tilstrækkeligt tungtvejende?
      • 4.5. Hvordan bør kriminaliseringen udformes?
        • 4.5.1. Tidligere – kasuistisk og lovfastsatte straffe
        • 4.5.2. Moderne straffelov – generelt formuleret og proportional
      • 4.6. Hvordan anvendes kriminaliseringen?
        • 4.6.1. Flere bestemmelser dækker samme handling eller »samme hændelse«
        • 4.6.2. Fortolkningsmodeller
        • 4.6.3. Retsvirkninger
      • 4.7. Kriminalisering – oversigt og perspektivering
  • Kapitel 3. Det strafferetlige legalitetsprincip i straffelovens § 1
    • 1. Indledning
    • 2. Legalitetsprincippets historiske baggrund og bærende hensyn
      • 2.1. Retssikkerhed
      • 2.2. Demokratisk legitimitet
    • 3. Det strafferetlige legalitetsprincip i straffelovens § 1
    • 4. Hjemmelskravet i straffelovens § 1
      • 4.1. Lov
      • 4.2. Forhold
      • 4.3. Hjemmel
      • 4.4. Kapitel 9-retsfølger
      • 4.5. Afslutning på hjemmelskravet i straffelovens § 1
    • 5. Den strafferetlige lovfortolkning
      • 5.1. Den almindelige lovfortolkning
        • 5.1.1. Præciserende, indskrænkende og udvidende fortolkning
        • 5.1.2. Subjektiv, objektiv og formålsfortolkning
    • 6. Fortolkningsundtagelser i strafferetten
      • 6.1. Begrænset udvidende fortolkning
      • 6.2. Fortolkningsgrundsætningen om materiel typicitet
      • 6.3. Forbud mod skærpet ændret fortolkning med tilbagevirkende kraft
    • 7. Konklusion og perspektiv
  • Kapitel 4. Gerningspersonen
    • 1. De bærende hensyn
    • 2. Den kriminelle lavalder
    • 3. Utilregnelighed
    • 4. Sindssygdom
      • 4.1. Begrebet sindssygdom mv.
      • 4.2. Kombination af lægefaglig og juridisk vurdering
    • 5. Forbigående sindssygdom som følge af rusmidler mv.
    • 6. Mental retardering
    • 7. Tilregnelse trods manglende tilregnelighed
    • 8. Tilgrænsende tilstande (§ 69)
    • 9. Oversigt – § 16
    • 10. Retsfølgerne
      • 10.1. Straffrihed
      • 10.2. Foranstaltninger efter § 68
      • 10.3. Forvaring og øvrige retsfølger
    • 11. Sindssygdom mellem gernings- og domstidspunkt
    • 12. Juridiske personer
      • 12.1. Retsgrundlaget
      • 12.2. De bærende hensyn
      • 12.3. Ansvarssubjektet (§ 26)
      • 12.4. De generelle ansvarsbetingelser
      • 12.5. Særlige ansvarsbetingelser vedrørende juridiske personer (§ 27)
        • 12.5.1. Objektive betingelser
        • 12.5.2. Subjektive betingelser
      • 12.6. Valg af ansvarssubjekt
  • Kapitel 5. Tilregnelse
    • 1. Skyld og bebrejdelse – de bærende hensyn
    • 2. Grader af tilregnelse
      • 2.1. Forsæt og uagtsomhed (samt objektivt ansvar)
      • 2.2. Straffelovens § 19
    • 3. Forskellen mellem tilregnelse og tilregnelighed
    • 4. Forsæt
      • 4.1. Forsætsbegrebet
      • 4.2. Direkte forsæt
        • 4.2.1. Vilje og viden
        • 4.2.2. Hensigt
        • 4.2.3. Viden
        • 4.2.4. Motiv og forsæt
      • 4.3. Sandsynlighedsforsæt
      • 4.4. Eventualitetsforsæt
        • 4.4.1. Den hypotetiske variant
        • 4.4.2. Positiv indvilligelse
        • 4.4.3. Bevidst uvidenhed eller selvvalgt tvivl
      • 4.5. Forsætsgrader – oversigt over øvre og nedre afgrænsning
      • 4.6. Forsættet og gerningsindholdet
        • 4.6.1. Dækningsprincippet
        • 4.6.2. Sløret forsæt
        • 4.6.3. Sindssygdom, mental retardering og forsæt
        • 4.6.4. Vidererækkende forsæt (subjektivt overskud)
        • 4.6.5. Uagtsomhed ved forsætsdelikter
        • 4.6.6. Værdiladede udtryk og retlige begreber mv.
        • 4.6.7. Tidspunktet for forsættet
        • 4.6.8. Objektive straffrihedsgrunde og forsæt
      • 4.7. Beviset for forsæt
        • 4.7.1. De ydre omstændigheder er afgørende
        • 4.7.2. Bevis for hvert af gerningsmomenterne
        • 4.7.3. Bevis for eventualitetsforsæt
        • 4.7.4. Bevis for forsæt til undladelse
    • 5. Uagtsomhed
      • 5.1. Uagtsomhedsbegrebet
      • 5.2. Det forsvarlige eller rimelige
        • 5.2.1. Det konkrete gerningsindhold med fortolkningsbidrag
        • 5.2.2. På grænsen af det forsvarlige
        • 5.2.3. Det almindelige eller almindeligt accepterede
        • 5.2.4. Overtrædelse eller overholdelse af præventive regler
        • 5.2.5. Erstatningsretten
      • 5.3. Det subjektive i uagtsomhedsvurderingen
        • 5.3.1. De personlige forhold og forudsætninger
        • 5.3.2. Uagtsomhed og dækningsprincippet
        • 5.3.3. Bevidst og ubevidst uagtsomhed
      • 5.4. Grader af uagtsomhed – simpel og grov
      • 5.5. Udtryk for uagtsomhed i lovregler og domsbegrundelser
      • 5.6. Beviset for uagtsomhed
    • 6. Objektivt ansvar
      • 6.1. Begrebet og de bærende hensyn
      • 6.2. De centrale bestemmelser
      • 6.3. Objektivt ansvar og virksomhedsforhold
    • 7. Tilregnelse i erhvervsforhold
      • 7.1. Forholdet mellem virksomhed, ledelse og ansatte
      • 7.2. Underleverandører, kontrahenter, rådgivere mv.
    • 8. Vildfarelser
      • 8.1. To arter vildfarelser – i to versioner
      • 8.2. Faktiske vildfarelser
        • 8.2.1. Negative faktiske vildfarelser
        • 8.2.2. Positive faktiske vildfarelser
        • 8.2.3. Irrelevante faktiske vildfarelser
      • 8.3. Retsvildfarelser (egentlige)
        • 8.3.1. Positive (egentlige) retsvildfarelser
        • 8.3.2. Negative (egentlige) retsvildfarelser
      • 8.4. Retsvildfarelser (uegentlige)
        • 8.4.1. Negative uegentlige retsvildfarelser
        • 8.4.2. Positive uegentlige retsvildfarelser
      • 8.5. Overblik vildfarelser
    • 9. Tilregnelse og straffastsættelse
      • 9.1. Valget mellem to strafferammer
      • 9.2. Udmåling inden for samme strafferamme
  • Kapitel 6. Medvirken
    • 1. Introduktion
    • 2. Bærende hensyn og medvirkensteorier
    • 3. Straffelovens § 23
      • 3.1. Tilskyndelse
      • 3.2. Råd
      • 3.3. Dåd
      • 3.4. Inden for aktionens formål?
    • 4. Forskellige typetilfælde
      • 4.1. Medvirken ved passivitet – uegentlig undladelsesforbrydelse
      • 4.2. Medvirken ved tilstedeværelse
      • 4.3. Medvirken ved ledsagelse
        • 4.3.1. Ren ledsagelse uden viden og deltagelse
        • 4.3.2. Ledsagelse med viden men uden (aktiv) deltagelse
      • 4.4. Medvirken i erhvervsforhold
    • 5. Andre særlige tilfælde
      • 5.1. Uansvarligt mellemled
      • 5.2. Egenhændige delikter
      • 5.3. Selvstændige strafnedsættelsesdelikter, hvor den, der medvirker, straffes efter en hovedbestemmelse
      • 5.4. Særdelikter – særlige pligtforhold
      • 5.5. Concursus necessarius
    • 6. Specielle medvirkenshandlinger, der er særskilt kriminaliseret
    • 7. Tilregnelse
    • 8. Straffastsættelsen
    • 9. Frivillig tilbagetræden – straffelovens § 24
    • 10. Konklusion og perspektiv
  • Kapitel 7. Strafbart forsøg og frivillig tilbagetræden
    • 1. De bærende hensyn
    • 2. Forholdet mellem det objektive og det subjektive gerningsindhold
    • 3. Forsøgets objektive side (forsøgshandlingen)
      • 3.1. Afgrænsning nedad mod det straffrie
      • 3.2. Afgrænsning opad mod den fuldbyrdede forbrydelse
      • 3.3. Forberedelse og iværksættelse
      • 3.4. Utjenlige forsøg
    • 4. Forsøgets subjektive side (forsøgsviljen, det forbryderiske forsæt)
      • 4.1. Indledning
      • 4.2. Forsæt, jf. § 21
      • 4.3. Forsøgsviljen – beslutningen
      • 4.4. Forsøgsviljen – fasthed og styrke
      • 4.5. Forsøgsviljen – konkretisering
      • 4.6. Forsøgsviljen – beviset
      • 4.7. Gerningspersonens fejlagtige opfattelser
        • 4.7.1. Imaginære forbrydelser
        • 4.7.2. Utjenlige forsøg
        • 4.7.3. Livets regel eller det samfundsmæssigt acceptable
        • 4.7.4. Uegentlige retsvildfarelser
    • 5. Tilbagetræden fra forsøg
      • 5.1. De bærende hensyn
      • 5.2. Den objektive side – forbrydelsen må ikke være fuldbyrdet
      • 5.3. Den objektive side – tilbagetrædelseshandlingen
        • 5.3.1. Afstår fra iværksættelsen (§ 22, 1. led)
        • 5.3.2. Afstår ikke fra iværksættelsen, men hindrer dog fuldbyrdelsen (§ 22, 2. led)
        • 5.3.3. Fuldbyrdelsen mislykkes eller afværges ad anden vej (3. led)
      • 5.4. Den subjektive side – frivillighedskravet
        • 5.4.1. Ordet frivilligt
        • 5.4.2. Tilfældige hindringer
        • 5.4.3. Tilfælde, hvor tilbagetræden typisk ikke anses for frivillig
      • 5.5. Beviset for frivillig tilbagetræden
      • 5.6. Særregler om forsøg
      • 5.7. Medvirken og frivillig tilbagetræden fra forsøg (§ 24)
    • 6. Sammenstød og absorption
    • 7. Straffen for forsøg og for genoprettelse af skaden
      • 7.1. Strafudmåling ved forsøg
      • 7.2. Genoprettelse af skade/fare efter fuldbyrdelse
  • Kapitel 8. De objektive straffrihedsgrunde og samtykke
    • 1. Indledning
    • 2. De objektive straffrihedsgrundes begreb og bærende hensyn
      • 2.1. De objektive straffrihedsgrundes begreb
      • 2.2. Bærende hensyn
    • 3. Nødværge
      • 3.1. Nødværge – straffelovens § 13, stk. 1
        • 3.1.1. Det uretmæssige angreb
        • 3.1.2. Påbegyndt eller overhængende
        • 3.1.3. Nødvendigt og forsvarligt
        • 3.1.4. Pligt til flugt?
        • 3.1.5. Subjektive fejlopfattelser
        • 3.1.6. Forsvar for andre eller andet
      • 3.2. Exces i nødværge
      • 3.3. Lovlig myndighedsudøvelse
    • 4. Nødret
      • 4.1. Nødret – straffelovens § 14
        • 4.1.1. Nødsituation
        • 4.1.2. Person eller gods
        • 4.1.3. Lovovertrædelsen
        • 4.1.4. Nødvendig
        • 4.1.5. Forsvarlig
        • 4.1.6. Subjektive fejlopfattelser
    • 5. Negotiorum gestio
    • 6. Handlen efter ordre, selvtægt og præventive foranstaltninger
      • 6.1. Handlen efter ordre
      • 6.2. Selvtægt
      • 6.3. Præventive foranstaltninger
    • 7. Særligt om samtykke
      • 7.1. Samtykke, fortolkning og deliktstyper
      • 7.2. Samtykke – definition og habilitet
      • 7.3. Grundforudsætning for samtykke
    • 8. Vildfarelser
    • 9. Bevismæssige spørgsmål
    • 10. Afslutning og perspektiv
  • Kapitel 9. Forældelse
    • 1. Indledning og begreb
    • 2. Bærende hensyn
    • 3. Ansvarsforældelse
      • 3.1. Forældelsesfrister
      • 3.2. Beregning af forældelsesfristen
      • 3.3. Afbrydelse af forældelsesfristen og suspension
      • 3.4. Særlig om privat påtale
    • 4. Strafforældelse mv.
    • 5. Afslutning og perspektiv
  • Kapitel 10. Dansk straffemyndighed
    • 1. De bærende hensyn
    • 2. Territorialprincippet
      • 2.1. Afgrænsning af territoriet
      • 2.2. Hvilke handlinger udløser dansk straffemyndighed?
    • 3. Personalitetsprincipperne
      • 3.1. Hvilke personer er omfattet?
      • 3.2. Krav om dobbelt strafbarhed
      • 3.3. Fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed
    • 4. Statens særinteresser
    • 5. Staternes fællesinteresser
    • 6. Handlinger foretaget uden for et myndighedsområde
    • 7. Straffemyndighed – straffeproces eller materiel strafferet?
    • 8. Straffebestemmelsers territoriale gyldighed
    • 9. Hensyntagen til udenlandske retsregler og domme
    • 10. Konkurrerende straffemyndighed
  • Kapitel 11. Straffens fastsættelse
    • 1. Indledning
    • 2. Bærende hensyn og det danske strafferammesystem
      • 2.1. Straf og andre retsfølger af den strafbare handling
      • 2.2. Strafferammer
    • 3. Hovedreglen i straffelovens § 80
    • 4. Skærpende omstændigheder
      • 4.1. Straffelovens § 81, nr. 1
      • 4.2. Straffelovens § 81, nr. 2
      • 4.3. Straffelovens § 81, nr. 3
      • 4.4. Straffelovens § 81, nr. 4
      • 4.5. Straffelovens § 81, nr. 5
      • 4.6. Straffelovens § 81, nr. 6
      • 4.7. Straffelovens § 81, nr. 7
      • 4.8. Straffelovens § 81, nr. 8
      • 4.9. Straffelovens § 81, nr. 9
      • 4.10. Straffelovens § 81, nr. 10
      • 4.11. Straffelovens § 81, nr. 11
      • 4.12. Straffelovens § 81, nr. 12
      • 4.13. Straffelovens § 81, nr. 13
      • 4.14. Straffelovens § 81, nr. 14
    • 5. Formildende omstændigheder
      • 5.1. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 1
      • 5.2. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 2
      • 5.3. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 3
      • 5.4. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 4
      • 5.5. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 5
      • 5.6. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 6
      • 5.7. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 7
      • 5.8. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 8
      • 5.9. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9
      • 5.10. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 10
      • 5.11. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 11
      • 5.12. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 12
      • 5.13. Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13
      • 5.14. Straffelovens § 82, stk. 2
    • 6. Strafnedsættelse og strafbortfald
      • 6.1. Særligt om § 83
    • 7. Særlige strafskærpelses- og strafforhøjelsesbestemmelser
      • 7.1. Straffelovens § 81 a
      • 7.2. Straffelovens § 81 b
      • 7.3. Skærpede strafzoner – straffelovens § 81 c
    • 8. Særligt om betinget dom, tiltalefrafald og prøveløsladelse
      • 8.1. Betingede domme
    • 9. Særligt om sammenstød og gentagelse
      • 9.1. Sammenstød
        • 9.1.1. Straffelovens § 88
        • 9.1.2. Straffelovens § 89
      • 9.2. Gentagelse
    • 10. Særligt om andre retsfølger af den strafbare handling
      • 10.1. Særforanstaltninger og forvaring
      • 10.2. Ungdomssanktion og Ungdomskriminalitetsnævn
      • 10.3. Konfiskation og frakendelse af rettigheder
      • 10.4. Opholdsforbud
    • 11. Afslutning og perspektiv
  • Kapitel 12. Det strafferetlige legalitetsprincip i EMRK artikel 7
    • 1. Indledning
    • 2. Menneskerettighedsdomstolens fortolkningsmetode
    • 3. Indholdet af artikel 7
    • 4. Straffesagsbegrebet i artikel 7 – Engel-kriterierne
    • 5. »Ret« i artikel 7’s forstand
    • 6. Strafbarhed
    • 7. Kvalitative krav til retsgrundlaget og fortolkningsbegrænsninger udledt af artikel 7
      • 7.1. Kvalitative krav til retsgrundlaget
      • 7.2. Analogiforbuddet
      • 7.3. Sammenfattende bemærkninger om de kvalitative krav og analogiforbuddet
    • 8. Strafbegrebet i artikel 7 – Welch-kriterierne
    • 9. Forbuddet mod straffelovgivning og øget straf med tilbagevirkende kraft
    • 10. Konklusion og perspektiv
  • Kapitel 13. Dansk EU-strafferet
    • 1. Introduktion
    • 2. EU-retskilderne
      • 2.1. Traktatgrundlaget
      • 2.2. De retsstatslige principper, herunder Chartret
      • 2.3. Sekundær EU-ret
      • 2.4. Særligt om rammeafgørelser
      • 2.5. Ingen EU-straffelov eller straffehjemmel
    • 3. Retsvirkningerne af EU-retten
      • 3.1. Tilsidesættelse af dansk ret eller EU-konform fortolkning
      • 3.2. EU-konform fortolkning
        • 3.2.1. Hjemmel for straf
        • 3.2.2. Sanktionsfastsættelse
        • 3.2.3. Særligt om fortolkning på basis af rammeafgørelser
      • 3.3. Tilsidesættelse af national strafferet
        • 3.3.1. Hjemmel for straf
        • 3.3.2. Sanktionsfastsættelsen
      • 3.4. Særligt om straffeprocessuelle EU-regler
    • 4. Anvendelsesområdet for EU-retten
      • 4.1. Sager med et EU-retligt element
      • 4.2. Sager om overtrædelser af specifikke danske implementeringsregler
      • 4.3. Sager om anvendelse af straffeloven i almindelighed
      • 4.4. Sager om grundlæggende rettigheder (Chartret)
    • 5. Danmarks stilling (det strafferetlige retsforbehold)
      • 5.1. Supranationalt eller mellemstatsligt samarbejde
      • 5.2. De relevante bestemmelser i traktatgrundlaget
      • 5.3. Sekundære retsakter
    • 6. Retsanvenderens korte guide til EU-strafferetten
  • Litteratur
    • Betænkninger
  • Lovregister
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Strafferettens almindelige del (2. udg.)

Af Trine Baumbach og Thomas Elholm

Cover til: Strafferettens almindelige del (2. udg.)

2. udgave

15. august 2022

  • e-ISBN: 9788771986921
  • p-ISBN: 9788757451696
  • Antal sider: 632
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Strafferet

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere. Forfatterne er ansat som professorer i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

  • Bøger
  • /
    Cover af Strafferettens almindelige del
    Strafferettens almindelige del
  • / 2. udg. 2022

Strafferettens almindelige del (2. udg.)

2. udgave - 15. august 2022

Af Trine Baumbach og Thomas Elholm

Cover af Strafferettens almindelige del (2. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her