Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Vennebidrag
    • En personlig hilsen
    • Linda, arbejde, familie og venner
    • Et vennebidrag
  • I. Familie- og arveret
    • Digital signatur i familieforhold – NemID og MitID
      • 1. Indledning
      • 2. NemID som digital signatur erstatter fysisk underskrift
      • 3. Regler for anvendelse af NemID
      • 4. NemID i familien
        • 4.1. Testamente
        • 4.2. Ægtepagt
        • 4.3. Fremtidsfuldmagt
        • 4.4. Optagelse af lån
          • 4.4.1. To ledende højesteretsdomme – NemID-indehavere hæftede
          • 4.4.2. Højesteretsdom fra 2021 – samlever hæftede ikke
          • 4.4.3. Betalingsloven kan flytte hæftelsen til betalingstjenesteudbyderen
          • 4.4.4. Sammenfatning om låneoptagelse med NemID i familieforhold
      • 5. Fremtiden med MitID
    • Anvendelse af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 38 9 a i familieretlige sager og sager om dødsboskifte og ægtefælleskifte
      • 1. Indledning
      • 2. Familieretlige sager
        • 2.1. Kendelser og beslutninger afsagt under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse i familieretlige sager
        • 2.2. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed og bopæl
        • 2.3. Tvangsfuldbyrdelse
      • 3. Dødsboskifte og ægtefælleskifte
        • 3.1. Dødsboskifteretlige afgørelser
        • 3.2. Ægtefælleskifteretlige afgørelser
      • 4. Sager om faderskab og medmoderskab
      • 5. Værgemålssager
    • Aftalefrihed og aftalebegrænsninger i familieformueretten
      • 1. Indledning
      • 2. Det grundlæggende princip i § 2, stk. 1 om aftalefrihed og begrænsninger herved
      • 3. Hensynene bag begrænsningerne
      • 4. Forhåndsaftaler − aftaler indgået under ægteskabet
        • 4.1. Bidrag
        • 4.2. Ægtefællers økonomiske forhold
        • 4.3. Pensionsområdet
      • 5. Aftaler ved separation/skilsmisse
        • 5.1. Bidrag
        • 5.2. Ægtefællers økonomiske forhold
        • 5.3. Pensionsområdet
      • 6. Diskussion af aftalebegrænsninger
        • 6.1. Bidrag
        • 6.2. Ægtefællers økonomiske forhold
        • 6.3. Pension
      • 7. Udviklingen i aftalemuligheder inden for familieformueretten fra begyndelsen af 1900-tallet til Linda Nielsens disputats
      • 8. Udviklingen i aftalemuligheder inden for familieformueretten fra Linda Nielsens disputats til nu
      • 9. Afslutning
    • Brøkdelssæreje
      • 1. Indledning
      • 2. Aftalt eller tredjemandsbestemt brøkdelssæreje
        • 2.1. Generelt om brøkdelssæreje
        • 2.2. Basis for beregningen af brøken
        • 2.3. De kvalitative sociale beskyttelsesregler
        • 2.4. Brøkdelssæreje og uskiftet bo
        • 2.5. Aftrapningssæreje
      • 3. Brøkdelssæreje, når en del af en samlet erhvervelse er særeje
      • 4. Brøkdelssæreje ved sammenblanding
        • 4.1. Generelt
        • 4.2. Sammenblanding af midler, der er anvendt ved erhvervelsen.
        • 4.3. Andre sammenblandinger end særeje og delingsformue
        • 4.4. Successive anpartserhvervelser
        • 4.5. Sammenblanding af midler på samme konto
        • 4.6. Delgaver og delarv
        • 4.7. Overgangsregler
      • 5. Afslutning
    • Fornuft i familie- og arveret
      • 1. Indledning
      • 2. Testamentariske dispositioner
      • 3. Indgåelse af ægteskab
      • 4. Opløsning af ægteskab
        • 4.1. Omstødelse
        • 4.2. Skilsmisse
      • 5. Aftaler om arv
        • 5.1. Arveafkald
          • 5.1.1. Kompetence til arveafkald
          • 5.1.2. Kompetence for afkaldsmodtageren
        • 5.2. Arveforskud
        • 5.3. Uigenkaldelighed i testamenter
      • 6. Skifteregler
      • 7. Afsluttende bemærkninger
    • Ny højesteretsdom om forældremyndighed og samværschikane – er der tale om et paradigmeskifte?
      • 1. Indledning
      • 2. Samvær og forældremyndighed
      • 3. Højesteretsdom af 8. september 2020
      • 4. Bemærkninger til Højesterets dom af 8. september 2020
      • 5. Et tilbageblik
      • 6. Senere retspraksis
      • 7. Afsluttende bemærkninger
    • Var det en god idé at udvide Familieretshusets kompetence?
      • 1. For lang tid siden
      • 2. Familieretshuset
        • 2.1. Forudsætninger
        • 2.2. Lidt historik
        • 2.3. Den nye opbygning
        • 2.4. Rådgivning som middel til enighed
        • 2.5. Det ”nye” system
        • 2.6. Sagsbehandlingen
      • 3. Familieretten
        • 3.1. Familieretshusets forberedelse af retssagen
        • 3.2. Nedlæggelse af påstand over for familieretten
        • 3.3. Familieretten som fogedret
        • 3.4. Familieretten som klageinstans
        • 3.5. Eksekutionsfrister
        • 3.6. Forenklet familiesagsproces
      • 4. Advokatrepræsentation
      • 5. Fremtiden
    • Skilsmissehunde – om familiedyrenes placering i familieretten
      • 1. Indledning
      • 2. Dansk ret
      • 3. Relationen til hunden
      • 4. Hundens tarv
      • 5. Familiedyrenes fremtidige placering i dansk familieret
  • II. Pension
    • Dansk pensionsret – historie og afgrænsning
      • 1. Indledning
      • 2. Pensionsordningernes udspring
      • 3. De sociale pensionsordninger
      • 4. De første pensionsordninger på arbejdsmarkedet
      • 5. De tværgående pensionskasser
      • 6. Firmapensionsordningerne
      • 7. Arbejdsmarkedspensionerne
      • 8. Pensionsrettens emnefelt
      • 9. Den pensionsretlige forskning
      • 10. Findes der én pensionsret – eller flere pensionsretlige discipliner?
    • Ændringer i arbejdsmarkedspensioner
      • 1. Indledning
      • 2. Ændringer i pensionsordninger
      • 3. Det offentlige tilsyn med ændringer af pensionsvilkår
      • 4. Aftaleretlig gyldighed af pensionsændringer – U 2019.1733 H
      • 5. Kommentar til dommen
      • 6. Afsluttende bemærkninger
  • III. Etik
    • OECDʼs nationale kontaktpunkter: Væsentlig praksis 2012-2021 ved det danske nationale kontaktpunkt og betydningen af EU’s sustainable corporate governance reform
      • 1. Indledning
      • 2. OECDʼs retningslinjer
        • 2.1. Retningslinjernes baggrund og indhold
        • 2.2. NCP’ers organisation, effektivitet og behandling af klager
      • 3. Det danske NCP
        • 3.1. Organisation, kompetencer og sagsbehandling
        • 3.2. Udvalgte sager ved NCP Danmark 2012-2021
      • 4. Forholdet mellem NCP’er og domstole ved lovpligtig due diligence
      • 5. Konklusion
    • Etik og miljø i markedsføringen
      • 1. Indledning
      • 2. Etik og miljø i markedsføringen som en vildledningsproblematik – den retlige regulering
      • 3. Sager om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen – et problemfelt i hastig udvikling
        • 3.1. Hvor meget praksis er der egentlig, og hvilke typer af udsagn er der tale om?
        • 3.2. Forbrugerombudsmandens rolle og praksis – Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen, herunder udsagn om bæredygtighed
          • 3.2.1. Vejledningens opbygning, grundsynspunkter og grundlæggende begreber
          • 3.2.2. Udsagn om miljø i markedsføringen
          • 3.2.3. Udsagn om etik i markedsføringen
          • 3.2.4. Særligt om brug af udsagn af bæredygtighed
      • 4. Refleksioner og konkluderende bemærkninger
    • Et essay om sustainable governance
      • 1. Indledning
      • 2. Begrebet governance
      • 3. Bæredygtighed/Sustainability
      • 4. Sustainable governance som mål
      • 5. Lederskab
      • 6. Sustainable Governance og lederskab
      • 7. Så hvad skal vi gøre?
  • IV. Finans
    • Den fælles regelbog for finansiel regulering i EU er kompleks og omfattende
      • Fakta om den fælles regelbog
      • De juridiske rammer
      • Økonomiske overvejelser
      • Afsluttende betragtninger
      • Litteraturliste
    • Syndikerede lån og konkurrenceretten
      • 1. Introduktion
      • 2. Hvad er et syndikeret lån?
        • 2.1. Typer af syndikeret lån og udstedelsen heraf
          • 2.1.2. De involverede aktører
          • 2.1.3. Processen med at udstede syndikerede lån
        • 2.2. Skadesteorierne knyttet til syndikeret lån
        • 2.3. Prissætningen af syndikerede lån
      • 3. Det konkurrenceretlige regelsæt
        • 3.1. Til formål eller følge at konkurrencen begrænses
          • 3.1.1. Hvornår har en aftale til formål at begrænse konkurrencen
          • 3.1.2. Hvornår har en aftale til følge at konkurrencen begrænses
        • 3.3. Accessoriske begrænsninger
        • 3.4. En ramme for at vurdere syndikeret lån
      • 4. Dannelsen af banksyndikater som konkurrenceproblem
        • 4.1. Har dannelsen af banksyndikater til formål at begrænse konkurrencen
          • 4.1.1. Praksis om konsortier peger på et konkurrenceproblem
          • 4.1.2. Dannelsen af banksyndikater er udenfor formålsbegrebet
          • 4.1.3. Fælles prissætning som formålsovertrædelse
        • 4.2. Har dannelsen af banksyndikater til følge at begrænse konkurrencen
          • 4.2. 1. Hvornår vil dannelsen af banksyndikater begrænse konkurrencen?
          • 4.2. 2. Markedsdata indikerer ikke en konkurrencebegrænsning
        • 4.3. Begrænser dannelsen af banksyndikater konkurrencen?
      • 5. Informationsudveksling som konkurrenceproblem
        • 5.1. Den konkurrenceretlige bedømmelse af informationsudveksling
        • 5.2. Begrænser udvekslingen af informationer konkurrencen?
          • 5.2.1. Låntager begrænser risikoen yderligere
      • 6. Kobling af ydelser via kombinationsklausuler
        • 6.1. Begrænser kombinationsklausuler konkurrencen?
    • Juridiske personer og kollektive organer som bestyrelse i ikke -erhvervsdrivende fonde
      • 1. Indledning
      • 2. Fondsbetænkningen
      • 3. Hvem tilkommer opgaven at lede fonden?
      • 4. Bestyrelsen undtages fra en række krav i fondsloven
      • 5. Undtagelse af fonde fra fondslovgivningen
      • 6. Pligter og opgaver for kollektive organer og juridiske personer som bestyrelse
      • 7. Erstatningsansvar
      • 8. Sammenfatning
    • Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering – en samfundsopgave
      • Introduktion
      • Udviklingen i håndteringen af hvidvask og terrorfinansiering
        • Udvikling i reguleringen
        • Pengeinstitutternes indsats
      • Finans Danmarks Hvidvask Task Force
        • Adgangen til en konto
        • Muligheden for at samarbejde og udveksling af oplysninger
        • Samarbejde mellem myndigheder og sektor
      • Kommende EU-regulering
      • Afsluttende hilsen
    • Fit & proper – er reglerne nu også det?
      • 1. Indledning
      • 2. Retshistorisk tilbageblik på rettighedsfortabelse
      • 3. Udviklingen af F&P i dansk ret
        • 3.1. F&P indføres med 1. bankdirektiv
        • 3.2. Den nuværende basis i CRD
        • 3.3. CRD4 suppleres af en retningslinje
        • 3.4. Fokus på hvidvask
        • 3.5. CRD4 opdateres af CRD5
        • 3.6. Det samlede regelsæt
      • 4. Retspolitiske overvejelser
        • 4.1. Retspolitiske overvejelser over den retsdogmatiske indsats
        • 4.2. Reguleringen af ledere i finansielle virksomheder
        • 4.3. Hvem bestemmer og med hvilket ansvar?
        • 4.4. Behovet for erfaring
        • 4.5. Pønal sanktion, restitution eller prævention?
      • 5. Offentlighed
      • 6. Konklusion
    • Indsatsen mod hvidvask som situationel forebyggelse af kriminalitet
      • 1. Indledning
      • 2. Det Kriminalpræventive Råds arbejde med forebyggelse af kriminalitet
        • 2.1. Social- og udviklingsorienteret forebyggelse
        • 2.2. Lokalsamfundsbaseret forebyggelse
        • 2.3. Situationel forebyggelse
      • 3. Forebyggelse af indbrud i private hjem
        • 3.1. Nabohjælp og Bo trygt!-samarbejdet
        • 3.2. Virker indsatsen?
      • 4. Bekæmpelse af hvidvask
        • 4.1. Regelbaseret tilgang med fokus på retshåndhævelse
      • 5. Er der behov for en ny tilgang til bekæmpelse af hvidvask?
        • 5.1. Forebyggelse ctr. opklaring
        • 5.2. Den nationale hvidvaskstrategi
  • V. Andre bidrag
    • Teori og praksis – Linda som underviser
      • 1. Indledning
      • 2. Win win win
        • 2.1. Realkreditten som sektor og undertegnede personligt
        • 2.2. De studerende
        • 2.3. De kommende arbejdsgivere
      • 3. Afslutning
    • Spillets regler
      • 1. Sportens selvregulering og artiklens emner
      • 2. Sportens autonomi
      • 3. Regler for sporten
        • 3.1. Sportens egne regler
        • 3.2. Forholdet mellem sportens egne regler og den øvrige retsorden
      • 4. Sportens autonomi under pres
        • 4.1. Den delvise anerkendelse af autonomien
        • 4.2. Vox populi
        • 4.3. Hvorfor er sportens autonomi under pres?
      • 5. Presset på sportens autonomi – konsekvenser og perspektiver
        • 5.1. Udviklingens betydning for autonomien
        • 5.2. Sportens selvregulering
    • Faktisk og retligt og dilemma – bremser naturbeskyttelse grøn omstilling?
      • 1. Indledning
      • 2. Naturbeskyttelse contra grøn omstilling
        • 2.1. Vindmøllepark på Thorup-sletten – MRF 2021.65 Pkn og MRF 2021.121 Mfk
        • 2.2. Landanlæg til Vindmøllepark Vesterhav Syd – MRF 2021.183 Mfk
        • 2.3. Vindmøllepark ved Thyholm – MAD 2021.79 Pkn
      • 3. Rettens svar på dilemmaet naturbeskyttelse kontra grøn omstilling
    • Is there a Scandinavian Model for Regulating Abusive Informal Debt Collection Practices?
      • 1. Introduction
      • 1. The Regulatory Approach of Scandinavian Systems. A Hybrid System?
      • 3. Scope of Scandinavian Informal Debt Collection Laws. The Parallel Use of UCPD
      • 4. Authorization of Debt Collectors under Scandinavian Informal Debt Collection Laws
      • 5. ”Good Debt Collection Practice” under Scandinavian Informal Debt Collection Laws
        • 5.1. The General Clause
        • 5.2. The Specific Clauses
        • 5.3. The National and Cross-Border Dimensions of Abusive IDCPs: Empirical Evidence
        • 5.4. Types of Abusive IDCPs
        • 5.5. Validation of Debt and Added Charges
      • 6. Enforcement and Institutional Approach of Scandinavian Informal Debt Collection Laws
      • 7. Conclusion
    • Tøj, kvinder, mænd, det tredje køn og andre familieretlige refleksioner
    • Hvordan sikrer vi en fortsat stærk retsdogmatisk forskning?
      • 1. Om emnet – den retsdogmatiske forskning under pres
      • 2. Begrebet ”retsdogmatisk forskning”
      • 3. Den retsdogmatiske forsknings funktioner og formål
      • 3. Årsager til presset på den retsdogmatiske forskning
        • 3.1. Videnskabsteoretisk kritik af retsdogmatikken
        • 3.2. Øgede krav om ekstern finansiering
        • 3.3. Måling af forskningen
        • 3.4. Rekrutteringsudfordringer
      • 4. Behovet for stærke retsdogmatiske forskningsmiljøer – og konsekvenserne ved det modsatte
      • 5. Hvordan sikres en fortsat stærk retsdogmatiske forskning?
        • 5.1. Egnede kriterier for måling af den retsdogmatiske forskning
        • 5.2. Synliggørelsen af værdien af den retsdogmatiske forskning
        • 5.3. Ekstern finansiering
        • 5.4. Evnen til at tiltrække forskertalenter
      • 6. Afrunding
  • VI. Bibliografi og bidragsydere
    • Bibliografi over professor, dr.jur. Linda Nielsens juridiske værker
    • Bidragsydere

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Festskrift til Linda Nielsen (1. udg.)

Caroline Heide-Jørgensen (red.) , Ingrid Lund-Andersen (red.) og Jesper Lau Hansen (red.)

Cover til: Festskrift til Linda Nielsen (1. udg.)

1. udgave

25. februar 2022

  • e-ISBN: 9788771987843
  • p-ISBN: 9788757451467
  • Antal sider: 438
  • Bogtype: Festskrift

Den 2. januar 2022 fyldte professor, dr.jur. Linda Nielsen 70 år. Det er svært at tro, hvis man ikke lige vidste det. Få har vel haft så vidtspændende og frugtbar en karriere som hun, og selvom Linda – heldigvis – fortsætter sit virke som professor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, er den runde dag en oplagt anledning til at fejre Linda med dette festskrift med bidrag fra en lang række venner og kolleger, nye som gamle. Bidragene afspejler forhåbentlig den store spændvidde og nysgerrighed, der har karakteriseret Linda gennem hele hendes lange juridiske karriere.

  • Bøger
  • /
    Cover af Festskrift til Linda Nielsen
    Festskrift til Linda Nielsen
  • / 1. udg. 2022

Festskrift til Linda Nielsen (1. udg.)

1. udgave - 25. februar 2022

Caroline Heide-Jørgensen (red.) , Ingrid Lund-Andersen (red.) og Jesper Lau Hansen (red.)

Cover af Festskrift til Linda Nielsen (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her