Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon og forside
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Den juridiske forsker som politiker
    • 1. Emnet og hovedpersonen
    • 2. Et tilbageblik
      • 2.1. Tiden efter Junigrundloven
      • 2.2. Mellemkrigsårene og tiden derefter
      • 2.3. Ungdomsoprøret og tiden derefter
    • 3. Personlige eksempler fra nyere tid
      • 3.1. Ole Espersen
      • 3.2. Isi Foighel
      • 3.3. Ole Krarup
      • 3.4. Nick Hækkerup
      • 3.5. Holger Hansen
      • 3.6. Preben Wilhjelm
    • 4. Refleksioner
    • 5. Retlige begrænsninger i forskeres adgang til at deltage i offentlige debatter?
    • 6. Har retsvidenskabelige forskere pligt til at deltage i offentlige dialoger og debatter?
  • Miljøvurdering af planer – sort eller hvid magi?
    • 1. Indledning
    • 2. Direktivets planbegreb og legaldefinitionens gennemførelse i Danmark
      • 2.1. Er planen »krævet« – om formelle, uformelle og frivillige planer
      • 2.2. Administrative bestemmelser
      • 2.3. Planbegrebet i miljøvurderingsloven
      • 2.4. Særligt om ændring og ophævelse af planer
    • 3. Direktivets anvendelsesområde – hvornår kræves en miljøvurdering?
      • 3.1. Rammer for fremtidige anlægstilladelser
      • 3.2. Særligt om screening og om mindre områder/mindre ændringer
    • 4. Krav til en miljøvurdering og samspil med andre vurderinger
    • 5. Mangelfuld miljøvurdering – konkret væsentlighedsvurdering?
    • 6. Sammenfattende bemærkninger
  • Trekantdramaet i forvaltningssaker for domstolene
    • 1. Innledning
    • 2. Hvem kan saksøkes?
      • 2.1. Søksmål bare mot det offentlige, eller mot en privat part?
      • 2.2. Hvem skal saksøkes på vegne av det offentlige?
      • 2.3. Søksmål mellom offentlige organer?
      • 2.4. Søksmål om kompetanse til å treffe vedtak
      • 2.5. Søksmål om omfanget av eller håndhevingen av plikter
    • 3. Søksmål mot både det offentlige og en privat motpart?
    • 4. Saksbehandlingen i et trekantdrama mellom to parter
      • 4.1. Innledning
      • 4.2. Frivillig deltakelse i saken
      • 4.3. Rettens selvvirksomhet for å opplyse saken
    • 5. Rettskraft
    • 6. Avslutning
  • Direktivforslaget om tilpasning af EU’s naturlovgivning ved fremtidig udbygning af vindmølleparker – Nye forsyningssikkerhedspolitiske tiltag
    • 1. Introduktion
    • 2. Kommissionens »pakke« til løsning af dilemmaet mellem grøn omstilling og naturbeskyttelse
    • 3. Udbygning af VE-direktivets artikel 15 med nye forpligtelser
      • 3.1. Strategisk identificering af tilstrækkelige arealer
      • 3.2. Vedtagelse af planer for »særligt egnede områder« for VE-teknologier
    • 4. Vedtagelse af havplaner med »særligt egnede områder« for VE-anlæg
    • 5. De hurtigste administrative og retlige procedurer for vedtagelse og efterprøvelse af konkrete VE-projekter
      • 5.1. Ansøgninger vedrørende anlæg inden for »særligt egnede områder«
      • 5.2. Ansøgninger vedrørende anlæg uden for »særligt egnede områder«
      • 5.3. Etablering af kontaktpunkter og hurtig efterprøvelse
    • 6. Digitalisering af planlægning og sagsbehandling
    • 7. Nogle afsluttende summariske vurderinger af forslagets konsekvenser ift. dansk ret
  • Marken er mejet – men hvad med markvejen? Om prøvelse af administrative påbud under en straffesag
    • 1. Indledning
    • 2. Mark- og vejfred
    • 3. Offentlighedens adgang til naturen
    • 4. TfK 2022.323 Ø
    • 5. Prøvelse af forvaltningsakter under en straffesag
      • 5.1. Det strafferetlige legalitetsprincip i straffelovens § 1
      • 5.2. Det strafferetlige legalitetsprincip i Menneskerettighedskonventionens artikel 7
      • 5.3. Prøvelse af et forvaltningsretligt påbud (eller forbud) under en straffesag
    • 6. Afslutning
  • Vild med ret
    • 1. Retten
    • 2. Retfærdigheden
    • 3. Gældende ret
    • 4. Den juridiske metode
    • 5. Forandringens ret
  • At være eller ikke være affald, det er jord
    • 1. Indledning
    • 2. Problemstilling
    • 3. Det afgørende kriterium – at skille sig af med
    • 4. Betydningen af forureningsgrad – de tidlige betragtninger – Jordforureningsudvalget
    • 5. Forureningsgraden og EU-Domstolen
    • 6. Hvad betyder det i praksis, hvis jorden anses som affald?
    • 7. Hvad betyder det i praksis, hvis jorden ikke er affald?
    • 8. Er der rum for en cirkulær tankegang for jord – afsluttende bemærkninger
  • En «varm potet» i norsk rett: Samenes rettigheter etter Artikkel 27 i Konvensjonen om sivile og politiske rettigheter
    • 1. Innledning
    • 2. Samene som minoritet i Norge
    • 3. Utviklingen av sameretten
    • 4. Reindriften og dens rettsgrunnlag
    • 5. «Nussir-saken»
    • 6. «Fosen-dommen», HR-2021-1975-S
    • 7. Avslutning
  • Miljøprocesret
    • 1. Indledning
    • 2. Opsættende virkning i forhold til klage og, navnlig, søgsmål
      • 2.1. Opsættende virkning i forhold til klage
      • 2.2. Særligt om opsættende virkning af søgsmål
    • 3. Kan rekursinstansen »reparere« utilstrækkelig sagsoplysning i første instans, henholdsvis inddrage nyt faktum og jus?
    • 4. Øvrige miljøprocessuelle overvejelser
  • Minkskandalen i en nøddeskal – Lovhjemmel og ekspropriation
    • 1. Baggrund og formål
    • 2. Var regeringens indgreb i minkerhvervet lovligt?
      • 2.1. Indgrebets vidtgående karakter og det skærpede hjemmelskrav
      • 2.2. Husdyrholdlovens § 30 samt forarbejder og lovhistorik
        • 2.2.1. Indledning
        • 2.2.2. Ordlyden af og forarbejderne til husdyrholdlovens § 30
        • 2.2.3. Lovhistorikken
      • 2.3. Proportionalitetsprincippet
      • 2.4. Minkloven
    • 3. Ekspropriation efter grundlovens § 73, stk. 1
      • 3.1. Ekspropriationsbedømmelsens karakter og de relevante ekspropriationskriterier
      • 3.2. Generelt eller konkret indgreb
      • 3.3. Indgrebets intensitet
      • 3.4. Indgrebets begrundelse (causa-kriteriet)
      • 3.5. Sammenfatning
    • 4. Det erstatningsretlige efterspil – en kort status
  • Hovedtræk af naborettens udvikling
    • 1. Indledning
    • 2. Antik og romersk naboret
    • 3. Den tidlige regulering af naboforhold
    • 4. Det tredje nordiske juristmøde, 1878
    • 5. Den dommerskabte naboret udvikles
      • 5.1. Retsgrundlaget
      • 5.2. Retspraksis
    • 6. Afslutning
  • Lovlighed, lydighed og loyalitet
    • 1. Problemstillingen
    • 2. Den potentielle konflikt mellem lovlighedspligten og lydighedspligten
    • 3. Klarhedskriteriets rækkevidde
      • 3.1. Kun relevant for ordremodtagerens personlige ansvar
      • 3.2. Forholdet til den bredere loyalitetspligt
    • 4. Pligten til at konfrontere den overordnede med ulovlighedsvurderingen
      • 4.1. Hvornår indtræder advarselspligten?
      • 4.2. Hvor vedholdende skal embedsmanden være?
    • 5. Hvis den overordnede står fast
    • 6. Ledelseskulturens præventive rolle
  • Klimaret?
    • 1. Indledning
    • 2. Klimarettens regulering
      • 2.1. Den internationale regulering
      • 2.2. Udvalgte dele af den EU-retlige regulering
      • 2.3. Den nationale regulering
        • 2.3.1. Klimalovens bestemmelser og påvirkning
        • 2.3.2. Status på opnåelsen af klimamålsætningerne
    • 3. Klimaretssager
      • 3.1. Afgrænsning af klimaretssager
      • 3.2. Nationale europæiske sager
      • 3.3. Sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
    • 4. Udsigten til danske klimaretssager
      • 4.1. Det processuelle grundlag
      • 4.2. Det materielle grundlag
    • 5. Konklusion – Klimaet som eget retsområde
  • Når forvaltningen tolererer lovovertrædelser – om »administrativ tolerance« i håndhævelsen af miljølovgivningen
    • 1. Indledning
    • 2. Myndighedernes pligt til at håndhæve miljølovgivningen
    • 3. Administrativ tolerance
      • 3.1. Tilsynsmyndighedens »ikke-håndhævelse« – mellem legalitet og pragmatisme
      • 3.2. I hvilke tilfælde er administrativ tolerance blevet anerkendt i praksis?
        • 3.2.1. Tolerance i den »mellemliggende« periode fra ophævelse af en tilladelse til retlig lovliggørelse
        • 3.2.2. Udløb af en tilladelse til en virksomhed, hvis fortsatte drift er af almen betydning
        • 3.2.3. Iværksættelse af en aktivitet uden godkendelse, som forventes meddelt inden for et begrænset tidsrum
        • 3.2.4. Umiddelbart forestående lovændring vil indebære en lovliggørelse af det ulovlige forhold
        • 3.2.5. Berostillelse af lovliggørelsessag under en verserende klage- eller retssag
      • 3.3. Retlige rammer for forvaltningens lovlige tolerance
    • 4. Afrunding og et EU-retligt aber dabei
  • Minkkommissionens beretning – En kritik
    • 1. Indledning
    • 2. Minkaffæren
    • 3. Ansvarsvurderinger
      • 3.1. Miljø- og Fødevareministeriet
        • 3.1.1. Ministeriets svigtende klargørelse af hjemmelsmanglen
        • 3.1.2. Formildende omstændigheder
        • 3.1.3. Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne
        • 3.1.4. Kommissionens vurderinger af ansvarsforholdene
      • 3.2. Statsministeriet
        • 3.2.1. Statsministerens udmelding af minkstoppet på pressemødet 4/11 2020
        • 3.2.2. Statsministerens »instruks« om iværksættelse af minkstoppet
        • 3.2.3. Statsministeriets styrende og koordinerende rolle
        • 3.2.4. Statsministeriets departementschef
      • 3.3. Justitsministeriet og Rigspolitiet
    • 4. Forsigtighedsprincippet
      • 4.1. Forsigtighedsprincippets relevans
      • 4.2. Kommissionens anvendelse af forsigtighedsprincippet
      • 4.3. Kommissionens – skærpede – ansvarsvurderinger
      • 4.4. Kommissionens antagelser om et medvirkensansvar
    • 5. Afslutning
    • Litteratur
  • Planlægning for støjfølsom anvendelse af støjbelastede arealer
    • 1. Indledning
    • 2. Afgrænsning af emne
    • 3. Planlægningsforbuddet – et tilbageblik
      • 3.1. Kommuneplanlov og planlov med samlebekendtgørelser
      • 3.2. Lov nr. 440 af 10. juni 2003 (byomdannelsesloven)
      • 3.3. Udmøntning af kommunalreformen
      • 3.4. Lov nr. 537 af 6. juni 2007 om bypolitik m.v.
      • 3.5. Miljøstyrelsens vejledninger i kølvandet på 2007-ændringslov om bypolitik
      • 3.6. Sammenfattende om lovgrundlaget
    • 4. Planklagenævnets praksis 2020-22
      • 4.1. Overblik
      • 4.2. Tematisk gennemgang af Planklagenævnets praksis
        • 4.2.1. Forholdet mellem støjafskærmning og støjisolering
        • 4.2.2. Fortolkning af planlovens § 15, stk. 2, nr. 26 – 2007-vejledningernes betydning
        • 4.2.3. Anvendelsesændring af støjbelastet areal til boliganvendelse
        • 4.2.4. Forudsætningen om »eksisterende byområde« for anvendelse af planlovens § 15, stk. 2, nr. 26
        • 4.2.5. Eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner
        • 4.2.6. Redegørelseskrav og miljøscreening
    • 5. Konsekvenser af Planklagenævnets praksis
      • 5.1. Kommunal planlægningspraksis ctr. undtagelseshjemlen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 26
      • 5.2. Forvaltningsretlige konsekvenser af Planklagenævnets praksis i forhold til lokalplanlægning
        • 5.2.1. Forvaltningsretlig grundsætning om omgørelse
        • 5.2.1. Afgrænsning af forvaltningsretlige »eftervirkninger« af Planklagenævnets praksis
        • 5.2.2. Kommunal efterprøvelse af egen drift
        • 5.2.3. Planklagenævnets prøvelse af allerede vedtagen lokalplanlægning, hvor klagefrist er udløbet
    • 6. Sammenfatning
  • Forholdet mellem naboretten og den offentligretlige regulering
    • 1. Introduktion af naboretten
      • 1.1. Den naboretlige beskyttelse
    • 2. Forholdet mellem naboretten og den offentligretlige regulering
      • 2.1. Betydningen af offentligretlig regulering for den naboretlige vurdering
      • 2.2. Betydningen af offentligretlig regulering for de naboretlige sanktioner
    • 3. Konklusion
  • Administrative nævns forelæggelsesadgang: Om Miljø- og Fødevareklagenævnet og EU-rettens »effet utile«
    • 1. Indledning
    • 2. Det danske udgangspunkt
      • 2.1. Om Miljø- og Fødevareklagenævnets sammensætning og kompetence
      • 2.2. Fra »næppe« til »nej«
    • 3. Hvad er en »ret« i artikel 267’s forstand?
      • 3.1. Organet skal være obligatorisk
      • 3.2. Uafhængighed
      • 3.3. Øvrige betingelser
      • 3.4. Er Miljø- og Fødevareklagenævnet en ret i artikel 267’s forstand?
    • 4. En »blind vinkel« EU-retligt?
      • 4.1. Miljøoplysningsbegrebets afgrænsning
      • 4.2. Natura 2000-beskyttelsens udstrækning
    • 5. Perspektiver og konklusion
  • Environmental noise and the EU
    • The environmental noise Directive 2002/49
    • Road traffic noise
    • Air traffic noise
    • Railway noise
    • Underwater noise
    • Noise from industrial installations and products
    • Discussion
  • Challenges in the enforcement of environmental law
  • »Access to justice« – Om Århuskonventionen med fokus på sagsomkostninger og retshjælp i miljøsager
    • 1. Miljøretlige borgerrettigheder – Århuskonventionen
    • 2. »Access to justice« – Århuskonventionens tænder
    • 3. Oversigt over fremstillingen
    • 4. Om implementeringen af Århuskonventionen i dansk ret og i EU-retten
    • 5. Nærmere om Århuskonventionen og »access to justice«. Kontekst, forarbejder mv.
      • a. Om ordlyden af konventionens bestemmelser om »access to justice«
      • b. Sammenhæng med menneskerettigheder
      • c. Er der i bemærkningerne til loven om implementering af Århuskonventionen bidrag om »access to justice«?
      • d. Om bemærkninger til bestemmelser om omkostninger i visse miljølove
      • e. Hvad siger Danmarks rapporter om implementering af konventionen?
      • f. Indeholder forarbejderne til retsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger mv. bidrag til belysning af disse set i forhold til konventionen?
      • g. Om kommissoriet fra 2019 for » og ÅrhuskonventionenUdvalg om revision af reglerne om retshjælp og fri proces for revision«
      • h. Kort sideblik til udenlandsk (engelsk) ret, »The Jackson Review« og »The Sullivan Report«
    • 6. Compliance Committee-afgørelser om »access to justice«
      • a. Afgørelser fra the Compliance Committee som retskilde
      • b. Notabene om EU-Domstolens afgørelser med relation til Århuskonventionen
    • 7. Praksis fra Compliance Committee med fokus på dansk ret og praksis om retshjælp og sagsomkostninger
    • 8. Betragtninger i forhold til dansk ret – væsentlige problemkredse med fokus på sager anlagt af NGO’er
      • a. Sagsomkostninger i miljøretssager er store
      • b. Sagsomkostninger i miljøretssager er ikke forudsigelige
      • c. Sagsbehandlingstiden for fri proces-ansøgninger er meget lange
      • d. Retningslinjerne for udmåling af salær i fri proces-sager
      • e. Særlige problemer ved afskaffelse af administrative klageadgange
      • f. Pålagte omkostninger bør under alle omstændigheder være lave
    • 9. Stadig »Behov for ændring af reglerne om sagsomkostninger i miljø-sager – konsekvenser af Århus-konventionen og EU-retten«3
  • Mellem profession og videnskab – Uddannelsespolitiske refleksioner over jurastudiet ved Københavns Universitet
    • 1. Afsæt
    • 2. Træk af jurastudiets historie
      • Det ambivalente grundvilkår
      • Studiets indhold – dogmatisering og specialisering
      • Læringsaktiviteter, pædagogik og didaktiske metoder
    • 3. Jurastudiets aktuelle status
      • Jura i det 21. århundrede – særligt om 2011-reformen
      • Kritikpunkter – »hverken videnskabelig eller praktisk«?
    • 4. Reformtanker
      • Rammer
      • Styrkelse af kernefagligheden – en løsning på 5. semester-problemet
      • Mere alsidig overbygning – faglig progression
      • Integration af metodiske elementer og almene færdigheder
      • Fælles strategi for e-læring
      • Jura-didaktik i fokus
      • Lærebogens renæssance
      • Til kamp mod private udbydere
      • Systematisk dataindsamling om studerende
      • Faglig identitet – genrejsning af Juridisk Laboratorium
      • Brobygning mellem uddannelse og forskning
      • Internt og eksternt samarbejde
    • 5. Debat, tak!
  • The Regulation of Greenhouse Gas Emissions from Aviation in the European Union: from the Directive 2008/101 to the Fit for 55
    • 1. Introduction
    • 2. The regulation of aviation emissions in the EU: the framework and the rationale
    • 3. Inclusion of aviation in the EU ETS: one step forward, two steps back
    • 4. Dancing with CORSIA
    • 5. The Fit for 55 package and aviation emissions: renewed ambition?
    • 6. Conclusions
  • Disciplinæransvar uden for eget ressort?
    • 1. Et udgangspunkt for kommissioner
    • 2. Konkrete problemstillinger
      • 2.1. Tibetkommission II
      • 2.2. Minkkommissionen
    • 3. Retlig ramme
      • 3.1. Ministeransvar
      • 3.2. Disciplinæransvar
    • 4. Tibetkommission II’s beretning
    • 5. Minkkommissionens beretning
    • 6. Afsluttende betragtninger
  • Håndhævelse af planloven – om »mellemperioden« og opsættende virkning
    • Indledning
      • Afgrænsningen mellem plan- og miljørettens område
    • Første del: Om rammen for håndhævelse på planrettens område
      • Kommunalbestyrelsens tilsyns- og håndhævelsespligt efter planloven
        • Lovliggørelse
        • Standsningspåbud
        • Tilbagekaldelse
      • Sammenhængen mellem forskellige forvaltningsakter
    • Anden del: Om en såkaldt mellemperiode
      • »Mellemperioden« og de tilknyttede juridiske problemstillinger
      • Det relevante håndhævelsesskridt
      • Tilsynspraksis om håndhævelse i mellemperioden
      • Håndhævelsesvejledningen og den juridiske litteratur
      • Konkrete skridt til retlig lovliggørelse
    • Tredje del: Om opsættende virkning og håndhævelse
      • Opsættende virkning og afledte forvaltningsakter
      • Opsættende virkning er et foreløbigt retsmiddel
      • Ny ansøgning om tilladelse efter klagenævnsbeslutning om opsættende virkning af plangrundlaget
      • Udnyttelse af allerede meddelte, men ikke-påklagede, tilladelser efter klagenævnsbeslutning om opsættende virkning
        • Har beslutningen om opsættende virkning »smittevirkning«?
        • Kan tilsynsmyndigheden iværksætte håndhævelse?
        • Standsningspåbud
        • Tilbagekaldelse
      • Planklagenævnets selvstændige kompetence til at meddele standsningspåbud
    • Afsluttende bemærkninger
  • Politi og zoner
    • 1. Indledning
    • 2. Visitationszoner 1
    • 3. Visitationszoner 2
    • 4. Skærpede strafzoner
    • 5. Nattelivszoner
    • 6. Sikkerhedszoner
    • 7. Zoneforbud
    • 8. Opholdsforbudszoner
    • 8. Afslutning
  • Håndhævelse og lovliggørelse i »mellemperioden«
    • 1. Indledning
    • 2. Problemstilling
    • 3. Standsningspåbuddets teoretiske grundlægning og udvikling
    • 4. Praksis om lovliggørelse i mellemperioden
    • 5. Vurdering af retstilstanden
    • 6. Konklusion og perspektivering
  • Den strafferetlige bedømmelse af ministeransvaret i Minksagen – samspillet mellem kommissionsundersøgelser, den juridiske sagkundskab og Folketinget
    • 1. Minksagens begyndelse og beretningen fra Minkkommissionen
    • 2. Spørgsmålet om strafferetligt ministeransvar og tiltalerejsning ved Rigsretten
    • 3. Pressemødet den 4. november 2020 og det forudgående møde i regeringens koordinationsudvalg
    • 4. Minkkommissionens vurdering af udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020
    • 5. Minkkommissionens vurdering af embedsmændenes forhold
    • 6. Folketingets vurdering af Minkkommissionens beretning
    • 7. En uvildig retlig vurdering af spørgsmålet om Mette Frederiksens ansvar
    • 8. Sprogbrugen i kommissionens vurdering af statsminister Mette Frederiksens forhold
    • 9. Minkkommissionens udtalelser om viden og hensigt
    • 10. Forholdet mellem Minkkommissionens redegørelser for faktuelle forhold og retlige vurderinger
    • 11. Tilrettelæggelsen af Folketingets opfølgning på kommissionsberetninger
    • 12. Betydningen af en retlig vurdering af spørgsmålet om ministeransvar
    • 13. Spørgsmålet om ministerundtagelsesreglens berettigelse
    • 14. Tidligere overvejelser om berettigelsen af ministerundtagelsesreglen
    • 15. Alternativer til eller afskaffelse af ministerundtagelsesreglen
    • 16. Efterskrift
  • Bibliografi over professor, dr.jur. Peter Paghs forfatterskab
    • 1988
    • 1990
    • 1991
    • 1992
    • 1994
    • 1995
    • 1996
    • 1997
    • 1998
    • 1999
    • 2000
    • 2001
    • 2002
    • 2003
    • 2004
    • 2005
    • 2006
    • 2007
    • 2008
    • 2009
    • 2010
    • 2011
    • 2012
    • 2013
    • 2014
    • 2015
    • 2016
    • 2017
    • 2018
    • 2019
    • 2020
    • 2021
    • 2022
    • 2023

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Festskrift til Peter Pagh (1. udg.)

Mads Bryde Andersen (red.) , Trine Baumbach (red.) , Thomas Haugsted (red.) og Rasmus Grønved Nielsen (red.)

Cover til: Festskrift til Peter Pagh (1. udg.)

1. udgave

21. marts 2023

  • e-ISBN: 9788771988048
  • p-ISBN: 9788757453812
  • Antal sider: 666
  • Bogtype: Festskrift

Den 21. marts 2023 fylder professor, dr.jur. Peter Pagh 70 år. Selv om han fortsætter i sit professorat på Københavns Universitet, er denne mærkedag en god anledning til at hylde denne enestående retsvidenskabsmand. Peter Paghs tidlige arbejder vidner om en helt enestående produktivitet og bredde, som fortsat er karakteristisk for hans forfatterskab. Hovedparten heraf falder inden for miljøretten, men fordi dette fagområde har grænseflader til talrige andre juridiske discipliner, omfatter forfatterskabet også originale og væsentlige bidrag om EU-ret, menneskerettigheder, forvaltningsret, forfatningsret, procesret, ejendomsret og obligationsret. Redaktørerne af dette festskrift håber, at det vil give læseren et indblik i de mange fag- og interesseområder, som dets hovedperson har sat sit præg på gennem sit 30-årige virke i retsvidenskabens tjeneste.

  • Bøger
  • /
    Cover af Festskrift til Peter Pagh
    Festskrift til Peter Pagh
  • / 1. udg. 2023

Festskrift til Peter Pagh (1. udg.)

1. udgave - 21. marts 2023

Mads Bryde Andersen (red.) , Trine Baumbach (red.) , Thomas Haugsted (red.) og Rasmus Grønved Nielsen (red.)

Cover af Festskrift til Peter Pagh (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her