Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
    • Forkortelser
    • Introduktion
  • 1. Hovedafsnit: Rammen
    • Kapitel 1. Ansættelsesrettens grundlag
      • 1. Ansættelsesretten som juridisk disciplin
      • 2. Ansættelsesrettens historiske baggrund
        • 2.1. Fra kontrolsamfund til frihedsidealer
        • 2.2. Det kollektive aftalesystem
        • 2.3. Udviklingen af social lovgivning omkring ansættelsesforholdet
        • 2.4. Flexicurity
        • 2.5. Samarbejdsordningernes fremvækst
      • 3. Grundbegreber i ansættelsesretten: Arbejdstager
        • 3.1. Ansættelsesforhold eller kontrakt med en selvstændig tjenesteyder
        • 3.2. Generelle kriterier for afgrænsningen
          • 3.2.1. Nye arbejdsformer med høj grad af selvstændighed
          • 3.2.2. Ferieloven af 2018
        • 3.3. Særligt om EU-rettens indvirkning – grænsedragning ift. selvstændige og ift. topledere
        • 3.4. Særligt om afgrænsningen i relation til de kollektive overenskomster
          • 3.4.1. Vedrørende ejere/medejere:
          • 3.4.2. Vedrørende ekstern arbejdskraft:
        • 3.5. Særligt om trepartsforhold
          • 3.5.1. Vikarbureauarbejdskraft (arbejdsudleje)
          • 3.5.2. Ansættelsesforhold iht. beskæftigelses– og de sociale anbringelsesordninger
      • 4. Grundbegreber i ansættelsesretten: Arbejdsgiver
        • 4.1. Det individualretlige plan
          • 4.1.1. Tvivl ved flere juridiske personer:
          • 4.1.2. Lovgivningens sociale sigte
          • 4.1.3. Tvivl på grund af ændring af arbejdsgiverens identitet
        • 4.2. Det kollektivarbejdsretlige plan
  • 2. Hovedafsnit: Retskilderne
    • Kapitel 2. Folkeret og EU-ret
      • 1. Folkeretten og dansk arbejdsret
        • 1.1. Menneskerettighederne
        • 1.2. ILO
      • 2. EU-retten og dansk arbejdsret
        • 2.1. EU’s regelbeføjelser
          • 2.1.1. EU’s kompetence på det ansættelsesretlige kerneområde – materielle regler
          • 2.1.2. De europæiske arbejdsmarkedsparters regelkompetence
          • 2.1.3. EU-rettens kilder – forordninger og direktiver
          • 2.1.4. EU-rettens kilder – retspraksis
          • 2.1.5. EU-rettens kilder – generelle EU-retlige principper
            • 2.1.5.1. Generelle EU-retlige principper i folkeretlige instrumenter og medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner
            • 2.1.5.2. Generelle EU-retlige principper, der udtrykkes direkte i EU’s traktater
            • 2.1.5.3. Generelle EU-retlige principper, der nu udtrykkes i EU-Charteret.
            • 2.1.5.4. Generelle EU-retlige princippers funktion
        • 2.2. Implementering af EU-regler i national ret
          • 2.2.1. Gennemførsel i national ret
          • 2.2.2. Anvendelse og fortolkning i national ret
            • 2.2.2.1. EU-konform fortolkning
            • 2.2.2.2. Grænser for EU-konform fortolkning: contra legem og generelle retsprincipper.
            • 2.2.2.3. Direkte anvendelse
            • 2.2.2.4. Forelæggelse ved fortolkningstvivl
          • 2.2.3. Håndhævelse og sanktionering
            • 2.2.3.1. Håndhævelse
            • 2.2.3.2. Sanktionering
          • 2.2.4. Erstatning fra staten
    • Kapitel 3. Lovgivningen
      • 1. Alment
        • 1.1. Lovtyper
        • 1.2. Administrative myndigheder
        • 1.3. Partsdeltagelse
      • 2. Ansættelseslovgivningens fravigelighed ved aftale
        • 2.1. Generelt fravigelige ansættelseslove
        • 2.2. Semidispositive love
        • 2.3. Ufravigelige love
          • 2.3.1. Ufravigelighedens hjemmel
          • 2.3.2. Ufravigeligheden er ikke absolut
          • 2.3.3. Ufravigeligheden i fratrædelsessituationer
    • Kapitel 4. De kollektive overenskomster
      • 1. Hvad er en kollektiv overenskomst?
      • 2. Hvem er berettiget og forpligtet iht. overenskomsten?
      • 3. Overenskomsthierarkiet
        • 3.1. Hovedaftaler
        • 3.2. Brancheoverenskomster – tiltrædelsesoverenskomster og virksomhedsoverenskomster
        • 3.3. Lokalaftaler
      • 4. Det kollektivarbejdsretlige system
      • 5. Organisationernes forhold
        • 5.1. Organisationers interne forhold – foreningsretten og vedtægter
        • 5.2. Organisationernes kompetence til at forpligte medlemmerne
          • 5.2.1. Konfliktvarsling
          • 5.2.2. Forligskompetencen i konkrete sager
      • 6. Opnåelse af overenskomst
        • 6.1. Typer af kampmidler
        • 6.2. Lovligheden af kollektive kampmidler
      • 7. Overenskomsters fravigelighed ved aftale
        • 7.1. Grænser for den individuelle aftalefrihed mellem arbejdsgiver og lønmodtager
      • 8. Overenskomsternes virkninger: Ledelsesret, fredspligt og pligt til fagretlig tvisteløsning
        • 8.1. Ledelsesretten
        • 8.2. Fredspligten, herunder pligten til fagretlig tvistebehandling
        • 8.3. Det fagretlige tvisteløsningssystem og tolkningsretten
      • 9. Fortolkning og udfyldning af overenskomster
        • 9.1. Fortolkning
        • 9.2. Komplettering
        • 9.3. Ændring
      • 10. Overenskomsters gyldighedsområde
        • 10.1. Det faglige gyldighedsområde
        • 10.2. Det personlige gyldighedsområde
          • 10.2.1. Arbejdsgiversiden
          • 10.2.2. Lønmodtagersiden
          • 10.2.3. Særligt om arbejdslederes stilling
      • 11. Sanktionen for overenskomstbrud
      • 12. Overenskomsters ophør
        • 12.1. Opsigelse og udløb af en overenskomst
        • 12.2. Nye overenskomster – Forligsinstitutionens rolle
        • 12.3. Nye overenskomster – lovindgreb
        • 12.4. Forholdet til den individuelle ansættelseskontrakt
    • Kapitel 5. Den individuelle aftale
      • 1. Hvordan bliver en aftalemæssig binding til?
        • 1.1. Udtrykkeligt vedtagne vilkår
        • 1.2. Ensidige tilkendegivelser
        • 1.3. Praksis mellem parterne
        • 1.4. Kendelige forventninger
        • 1.5. Afkald på rettigheder
        • 1.6. Ugyldighed og svigtende forudsætninger
      • 2. Fortolkning og udfyldning af ansættelsesaftaler
        • 2.1. Fortolkningsprincipper
          • 2.1.1. De almindelige fortolkningsprincipper
          • 2.1.2. Tolkning af aftaler om funktionærstatus
        • 2.2. Udfyldning
          • 2.2.1. Alment
          • 2.2.2. Særligt om overenskomster som udfyldende retsgrundlag
            • 2.2.2.1. Overenskomsten som retsgrundlag – overenskomstforpligtede arbejdsgivere
            • 2.2.2.2. Overenskomsten som retsgrundlag – ikke overenskomstbundne arbejdsgivere
          • 2.2.3. Udfyldende eller »overført« lovanvendelse
    • Kapitel 6. Retspraksis
      • 1. Alment
      • 2. Præjudikatvirkningen
    • Kapitel 7. Retskildernes anvendelse i konkrete sager
    • Kapitel 8. Særligt om ansatte i det offentlige
      • 1. Hvilke arbejdsgivere er omfattet af forvaltningsretten?
      • 2. Hvilke forvaltningsretlige regler gælder for disse?
      • 3. Grænsen mellem ledelsesbeslutning og afgørelse
      • 4. Reglernes indhold
        • 4.1. Procedureregler
        • 4.2. Indholdskrav
        • 4.3. Hvem er part i relation til reglerne?
    • Kapitel 9. De ansættelsesretlige reglers internationale gyldighedsområde (lovkonflikter)
      • 1. Den danske internationale arbejdsret – almindelige principper
        • 1.1. Arbejde i Danmark – danske præceptive regelsæt finder anvendelse
        • 1.2. Kortvarigt arbejde i udlandet – danske præceptive regler finder anvendelse
        • 1.3. Uden for de præceptive reglers område – aftale og aftalefortolkning
      • 2. Lovvalgskonventioner
        • 2.1. EU’s lovvalgsforordning vedrørende kontraktlige forpligtelser – Rom I
        • 2.2. EU’s lovvalgsforordning vedrørende forpligtelser uden for kontrakt – Rom II
        • 2.3. Udstationeringsloven
  • 3. Hovedafsnit: Ansættelsesretlige hovedopdelinger og gennemgående principper
    • Kapitel 10. Lønmodtagergrupperne
      • 1. Funktionærer
        • 1.1. Generelt
        • 1.2. Funktionærlovens goder
        • 1.3. Arbejdets art
          • 1.3.1. Handels– og kontorarbejde samt lagerekspedition, § 1, stk. 1, litra a
          • 1.3.2. Teknisk og klinisk bistandsydelse § 1, stk. 1, litra b
          • 1.3.3. Blandet beskæftigelse § 1, stk. 1, litra d
          • 1.3.4. Arbejdsledelse § 1, stk. 1, litra c
        • 1.4. 8-timerskravet, § 1, stk. 2
        • 1.5. Tjenestestilling, § 1, stk. 2 i.f.
        • 1.6. Undtagne ansættelsesforhold, § 1, stk. 3
        • 1.7. Præceptivitet vedr. det legale anvendelsesområde
        • 1.8. Funktionærstatus via aftale
        • 1.9. Tidspunktet for erhvervelse af funktionærstatus
        • 1.10. Funktionærforholdets degeneration
      • 2. Elever
        • 2.1. Generelt
        • 2.1. Erhvervsuddannelseselever
          • 2.1.1. Hvem er erhvervsuddannelseselev?
          • 2.1.2. Uddannelsesforløbet – både teori og praktik
          • 2.1.3. Nærmere om ansættelsen på en praktikvirksomhed
          • 2.1.4. Administration
        • 2.2. Erhvervsgrunduddannelseselever
          • 2.2.1. Erhvervsgrunduddannelsen
          • 2.2.2. Nærmere om ansættelsen i virksomhedspraktik
        • 2.3. Elevforhold i øvrigt
      • 3. Medhjælpere
        • 3.1. Generelt
        • 3.2. Det traditionelle medhjælperbegreb
        • 3.3. Kravet om kost og logi
        • 3.4. Andre krav
        • 3.5. Medhjælpergoderne
      • 4. Søfarende
      • 5. Tjenestemænd
        • 5.1. Generelt
        • 5.2. Hvem er tjenestemand?
          • 5.2.1. Tjenestemandsloven
          • 5.2.2. Andre, herunder kommunale tjenestemænd
          • 5.2.3. De »tjenestemandslignende« stillinger
        • 5.3. Ansættelsesformer for tjenestemænd
      • 6. Andre lønmodtagere
      • 7. Offentligt ansatte
    • Kapitel 11. Grundlæggende principper for lønmodtagerens stilling
      • 1. Det mest overordnede perspektiv: Ansættelsesforholdet som kontraktforhold
      • 2. Ledelsesretten
        • 2.1. Baggrund
        • 2.2. Ledelsesrettens begrænsninger
          • 2.2.1. Det generelle saglighedskrav ved ledelsesrettens udøvelse
          • 2.2.2. Andre generelle begrænsninger i ledelsesretten
        • 2.3. Lydighedspligten
        • 2.4. Tolkningsretten
        • 2.5. De generelle samarbejds- og indflydelsesordninger
          • 2.5.1. Tillidsrepræsentantsystemet
          • 2.5.2. Samarbejdsudvalg
          • 2.5.3. Medarbejderrepræsentanter i virksomhedsledelser
          • 2.5.4. Informations– og høringspligt
            • 2.5.4.1. Generel pligt til information og høring
            • 2.5.4.2. Konkrete situationer med pligt til forhandling, høring eller information
          • 2.5.5. Udenforstående lønmodtageres placering i forhold til repræsentationsorganerne
      • 3. Foreningsfrihed
        • 3.1. Den positive organisationsfrihed
          • 3.1.1. Retten til etablering af og tilslutning til foreninger
          • 3.1.2. Forhandlingsret mv.
        • 3.2. Den negative organisationsfrihed
      • 4. Ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling
        • 4.1. Ligebehandling efter køn
          • 4.1.2. Ligelønslovens ligebehandlingsbegreb
            • 4.1.2.1. Direkte forskelsbehandling og ligelønsprincippet
            • 4.1.2.2. Indirekte forskelsbehandling og ligelønsprincippet
            • 4.1.2.3. Øvrig forskelsbehandling i strid med ligelønsprincippet
            • 4.1.2.4. Objektive grunde og ligelønsprincippet
            • 4.1.2.5. Beskyttelse mod repressalier
            • 4.1.2.6. Håndhævelse, efterbetaling og godtgørelse
            • 4.1.2.7. Gennemførelse af reglerne ved kollektiv overenskomst
            • 4.1.2.8. Løngennemsigtighedsdirektivet 2023
          • 4.1.3. Ligebehandlingslovens ligebehandlingsprincip
            • 4.1.3.1. Direkte forskelsbehandling på grund af køn
            • 4.1.3.2. Undtagelser fra ligebehandlingspligten
            • 4.1.3.3. Konstateringen af forskelsbehandling
            • 4.1.3.4. Indirekte forskelsbehandling pga. køn
            • 4.1.3.5. Særligt om chikane og seksuel chikane
            • 4.1.3.6. Beskyttelse mod repressalier, §§ 9 og 15
          • 4.1.4. Bevisbyrdereglerne i ligelønsloven og ligebehandlingsloven
          • 4.1.5. Godtgørelse og efterbetaling
          • 4.1.6. Ligebehandlingsnævnet
        • 4.2. Ligebehandling vedrørende andre kriterier end køn
          • 4.2.1. Gennemførsel ved overenskomst
          • 4.2.2. Forskelsbehandlingsforbuddets område
            • 4.2.2.1. De beskyttede kriterier, herunder handicapbegrebet
            • 4.2.2.2. De beskyttede situationer
          • 4.2.3. Begrebet forskelsbehandling
            • 4.2.3.1. Direkte forskelsbehandling
            • 4.2.3.2. Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
            • 4.2.3.3. Indirekte forskelsbehandling
            • 4.2.3.4. Særligt om chikane
            • 4.2.3.5. Tilpasningspligt vedrørende personer med handicap
            • 4.2.3.6. Beskyttelse mod repressalier
          • 4.2.4. Bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingsloven
          • 4.2.5. Godtgørelser
          • 4.2.6. Ligebehandlingsnævnet
        • 4.3. Ligebehandling uanset deltidsbeskæftigelse
          • 4.3.1. Ligebehandlingspligtens indhold
          • 4.3.2. Håndhævelse og sanktioner
        • 4.4. Ligebehandling uanset tidsbegrænset ansættelse
          • 4.4.1. Ligebehandlingspligtens indhold
          • 4.4.2. Håndhævelse og sanktioner
        • 4.5. Ligebehandling af vikarbureauansatte
          • 4.5.1. Begrænset ligebehandling efter vikarlovens § 3, stk. 1
            • 4.5.1.1. Derogation fra ligebehandlingsprincippet ved kollektiv overenskomst
          • 4.5.2. Håndhævelse og sanktioner
      • 5. Anciennitetsprincippet
        • 5.1. Anciennitet som fænomen
        • 5.2. Findes der almene regler om anciennitetsberegningen?
          • 5.2.1. Afbrydelser i tjenesten
          • 5.2.2. Den arbejdsgiverbaserede anciennitetserhvervelses ophør
          • 5.2.3. Hvornår skal anciennitetskravet være opfyldt?
        • 5.3. Særligt om anciennitet efter funktionærloven
        • 5.4. Særligt om overenskomstmæssige anciennitetsregler
      • 6. Integritetsværnet
        • 6.1. Problemstillingen og almindelige principper
          • 6.1.1. Relevans i arbejdsrelationen
          • 6.1.2. Den retlige ramme
          • 6.1.3. Den konceptuelle ramme
          • 6.1.4. Fravigelighed ved aftale?
        • 6.2. Generelle regelsæt vedrørende integritetsbeskyttelsen
          • 6.2.1. Databeskyttelsesloven
            • 6.2.1.1. Indsamling og håndtering
            • 6.2.1.2. Særreglerne om særligt følsomme oplysninger
            • 6.2.1.3. Videregivelse
            • 6.2.1.4. Personnummeroplysning
            • 6.2.1.5. Oplysnings– og bekræftelsespligten
            • 6.2.1.6. Datatilsynet
          • 6.2.2. Helbredsoplysningsloven
            • 6.2.2.1. Lovens område
            • 6.2.2.2. Arbejdsgiverens forespørgsels– og undersøgelsesret
            • 6.2.2.3. Lønmodtagerens aktive oplysningspligt
            • 6.2.2.4. Sanktioner
            • 6.2.2.5. Administration
        • 6.3. Særligt om lønmodtageres ytringsfrihed
          • 6.3.1. Hvad er ytringsfrihed?
          • 6.3.2. Relevans i arbejdsrelationen
          • 6.3.3. Ytringsfrihedens retlige ramme
          • 6.3.4. Hensynene bag ytringsbegrænsninger
        • 6.4. Den gensidige loyalitetspligt
  • 4. Hovedafsnit: Ansættelsesforholdets etablering
    • Kapitel 12. Etablering af ansættelsesforholdet
      • 1. Avertering og formidling
      • 2. Særlige regler om etablering af ansættelse i det offentlige
      • 3. Informationsudveksling vedrørende ansættelsen
        • 3.1. Konkrete indbyrdes kommunikationer på arbejdsgiverside
          • 3.1.1. Henvendelser til tidligere arbejdsgivere
          • 3.1.2. Henvendelser fra tidligere arbejdsgivere
        • 3.2. Systematiseret informationsudveksling på arbejdsgiverside
          • 3.2.1. Forholdet til almindelige regler om næringsfriheden
          • 3.2.2. Lovgivning
          • 3.2.3. Forholdet til de kollektive overenskomster
        • 3.3. Lønmodtagerens oplysningspligt efter almindelige regler
          • 3.3.1. Lønmodtagerens svarpligt
          • 3.3.2. Lønmodtagerens aktive oplysningspligt
            • 3.3.2.1. Ansøgers oplysning om graviditet?
      • 4. Den frie antagelsesret
        • 4.1. De kollektive overenskomster
          • 4.1.1. »Den frie antagelsesret«
          • 4.1.2. Begrænsninger
        • 4.2. Ligebehandlingslovgivningen
        • 4.3. Foreningsfrihedsloven
      • 5. Betingelser for ansættelse
        • 5.1. Krav til lønmodtageren
          • 5.1.1. Børn og unges arbejde
          • 5.1.2. Udenlandsk arbejdskraft
          • 5.1.3. Kvalifikationskrav mv. i offentlige ansættelser
        • 5.2. Krav til arbejdsgiveren
      • 6. Ansættelsesaftalens indgåelse
        • 6.1. Lønmodtagerens aftalehabilitet
        • 6.2. Aftaleindgåelse via fuldmagt
        • 6.3. Selve kontraheringen
        • 6.4. Ansættelsesaftalens form
          • 6.4.1. Almindelige aftaleretlige regler
          • 6.4.2. Udtrykkelige bestemmelser om skriftlighed
            • 6.4.2.1. Anden lovgivning
            • 6.4.2.2. Kollektive overenskomster
        • 6.5. Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
          • 6.5.1. De af loven omfattede ansættelser
            • 6.5.1.1. Implementering ved overenskomst
            • 6.5.1.2. Arbejdets omfang
          • 6.5.2. Oplysningspligten
            • 6.5.2.1. Fristen for skriftlig oplysning
            • 6.5.2.2. Hvilke væsentlige vilkår skal oplyses skriftligt?
            • 6.5.2.3. Oplysning gennem henvisning
            • 6.5.2.4. Særlige oplysningspligter til udstationerede
            • 6.5.2.5. Skriftlig oplysning ved ændring af væsentlige vilkår
            • 6.5.2.6. Oplysningens form
            • 6.5.2.7. Virkningen af mangelfulde eller misvisende oplysninger
            • 6.5.2.8. Håndhævelse og sanktionering af mangelfuld efterlevelse af oplysningspligten
          • 6.5.3. Materielle vilkår
            • 6.5.3.1. Prøvetid
            • 6.5.3.2. Bibeskæftigelse
            • 6.5.3.3. Arbejdspligt mm. ved uforudsigeligt arbejdsmønster
            • 6.5.3.4. Formodningsregel for lønmodtagere på tilkaldebasis og lign.
            • 6.5.3.5. Retten til at anmode om mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår
            • 6.5.3.6. Forhold vedr. obligatorisk uddannelse
            • 6.5.3.7. Håndhævelse og sanktioner
      • 7. Tiltrædelsen
        • 7.1. Tiltrædelsestidspunktet
        • 7.2. Lønmodtagerens manglende fremmøde (udeblivelse)
        • 7.3. Erstatning for uberettiget udeblivelse eller afvisning
        • 7.4. Ophævelse før tiltrædelsen pga. urigtige forudsætninger
        • 7.5. Almindelig opsigelse før tiltrædelse
  • 5. Hovedafsnit: Ansættelsesforholdets varighed
    • Kapitel 13. Det normale ophør
      • 1. Almindelige regler
        • 1.1. De normale tidsvilkår
          • 1.1.1. Ansættelsesmåderne
          • 1.1.2. Særligt om vikarer og løsarbejdere
        • 1.2. Generelle regler om opsigelse
          • 1.2.1. Opsigelseskompetencen
          • 1.2.2. Opsigelsens form og indhold
          • 1.2.3. Opsigelsens virkning
          • 1.2.4. Kontraopsigelse
          • 1.2.5. Virkningen af manglende fratræden
          • 1.2.6. Aftaler om ophør
          • 1.2.7. Mangelfuld opsigelse
            • 1.2.7.1. Almindelige virkninger
            • 1.2.7.2. Afsenderens redresseringsret
            • 1.2.7.3. Adressatens reklamationspligt
          • 1.2.8. Lønmodtagerens rettigheder og pligter i opsigelsesperioden
            • 1.2.8.1. Rettigheder
            • 1.2.8.2. Pligter
          • 1.2.9. Opsigelse før tiltrædelse
          • 1.2.10. Opsigelsesvarslers beregning
        • 1.3. Tidsbegrænsede kontrakter
          • 1.3.1. Ansættelsesformens anvendelsesområde
          • 1.3.2. Almindelige regler om tids– og opgavebegrænset ansættelse
          • 1.3.3. Lov om tidsbegrænsede ansættelser
            • 1.3.3.1. Gennemførselsoverenskomster
            • 1.3.3.2. »Tidsbegrænset ansættelse« inden for lovens anvendelsesområde
            • 1.3.3.3. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde
            • 1.3.3.4. Forbud mod forskelsbehandling af tidsbegrænset ansatte
            • 1.3.3.5. Forbud mod misbrug gennem kontinuerlige tidsbegrænsede ansættelser
            • 1.3.3.6. Styrkelse af jobmulighederne mv. for tidsbegrænset ansatte
            • 1.3.3.7. Håndhævelse og sanktioner
      • 2. De normale tidsvilkår i enkelte kontrakter
        • 2.1. Funktionærer
          • 2.1.1. De almindelige varsler
            • 2.1.1.1. Varslernes længde
            • 2.1.1.2. Ændret varsel fra funktionærside
            • 2.1.1.3. Lovens skriftlighedskrav
            • 2.1.1.4. Fortsættelse trods opsigelsen
          • 2.1.2. Prøvetid
          • 2.1.3. Kortvarig ansættelse
          • 2.1.4. Tids– eller opgavebegrænsede funktionærkontrakter
          • 2.1.5. Nedsat opsigelsesvarsel ved langvarig sygdom – 120 dages-reglen
            • 2.1.5.1. Handicap og 120-dagesreglen
        • 2.2. Elever
          • 2.2.1. Erhvervsuddannelseselever
          • 2.2.2. Forberedende grundgrunduddannelseselever
        • 2.3. De kollektive overenskomster
          • 2.3.1. Opsigelsesregler efter overenskomsten
            • 2.3.1.1. Opsigelsesvarsler
            • 2.3.1.2. Begrænsninger i henseende til tidspunktet for opsigelsens afgivelse
            • 2.3.1.3. Opsigelsens virkning
          • 2.3.2. Tids– og opgavebegrænsede ansættelser efter overenskomsten
            • 2.3.2.1. Almindelige regler
            • 2.3.2.2. Ansættelsesakkorder
        • 2.4. Udfyldende regler
    • Kapitel 14. Begrænsninger i afskedigelsesretten – opsigelsesgrundens betydning
      • 1. Den offentlige rets regler
      • 2. Usaglige afskedigelser
        • 2.1. Regler om et alment værn mod usaglig afskedigelse
        • 2.2. Gennemgående principper i de almindelige regler om usaglig afskedigelse
          • 2.2.1. Reglernes anvendelsesområde
          • 2.2.2. Bevisbyrdeproblemet
          • 2.2.3. Sammenhængen mellem den formelle begrundelse og den reelle eller tilstrækkelige ditto
          • 2.2.4. Forholdet mellem de almene regler om usaglig afskedigelse og regler om konkret usaglige afskedigelsesgrunde
          • 2.2.5. Retsfortabende passivitet
          • 2.2.6. Generelle kriterier for en afskedigelses almene saglighed
        • 2.3. Funktionærlovens regel om usaglig afskedigelse
          • 2.3.1. Objektive betingelser
          • 2.3.2. Subjektive betingelser
            • 2.3.2.1. Opsigelse på grund af virksomhedens forhold
            • 2.3.2.2. Opsigelse på grund af funktionærens forhold
          • 2.3.3. Sanktionen: Godtgørelse
        • 2.4. Overenskomstmæssige regler om usaglig afskedigelse
          • 2.4.1. Objektive betingelser
          • 2.4.2. Subjektive betingelser
            • 2.4.2.1. Opsigelse på grund af virksomhedens forhold
            • 2.4.2.2. Opsigelse på grund af lønmodtagerens forhold
            • 2.4.2.3. Virkningen af tilsidesættelse af formelle regler for fremgangsmåden ved afskedigelse
          • 2.4.3. Sanktionen
            • 2.4.3.1. Underkendelse af afskedigelsen
            • 2.4.3.2. Godtgørelse
      • 3. Afskedigelse pga. organisationsforhold mv.
        • 3.1. Almindelige principper
        • 3.2. Foreningsfrihedsloven
          • 3.2.1. Beskyttelsen af den positive foreningsfrihed
          • 3.2.2. Beskyttelsen af den negative foreningsfrihed
          • 3.2.3. Sanktioner
            • 3.2.3.1. Underkendelse af afskedigelsen
            • 3.2.3.2. Godtgørelse
        • 3.3. Organisationsfjendtlige afskedigelser på overenskomstdækkede områder
        • 3.4. Afskedigelse af lønmodtagerrepræsentanter
          • 3.4.1. Afskedigelsesværnets baggrund og struktur
          • 3.4.2. Beskyttelsens tidsmæssige udstrækning
          • 3.4.3. De materielle beskyttelsesregler
          • 3.4.4. Sanktioner
      • 4. Ligebehandling ved afskedigelse
        • 4.1. Afskedigelse pga. køn
          • 4.1.1. Ligebehandlingsloven – herunder graviditet, orlov mm.
            • 4.1.1.1. Generel beskyttelse mod afskedigelse pga. køn
            • 4.1.1.2. Beskyttelse mod afskedigelse som reaktion på graviditet, fravær efter barselsloven, adoption eller fremsættelse af krav om fravær efter barselsloven
            • 4.1.1.3. Sanktioner
          • 4.1.2. Ligelønsloven – beskyttelse mod repressalier
        • 4.2. Afskedigelse pga. race, hudfarve, religion eller tro, seksuel orientering, handicap, alder, politisk overbevisning, national, social eller etnisk oprindelse
        • 4.3. Afskedigelse pga. deltid
        • 4.4. Afskedigelse pga. tidsbegrænset ansættelse
      • 5. Afskedigelse pga. virksomhedsoverdragelse
      • 6. Afskedigelse pga. værnepligtsorlov og kontrakt med forsvaret
      • 7. Afskedigelse pga. krav efter arbejdstidsloven
      • 8. Afskedigelse pga. familiefravær
      • 9. Afskedigelse pga. kommunalbestyrelseshverv
      • 10. Særlige afskedigelsesbegrænsninger ifølge de kollektive overenskomster
        • 10.1. Stående overenskomstmæssige afskedigelsesbegrænsninger
        • 10.2. Aftalte afskedigelsesbegrænsninger i konkrete situationer
    • Kapitel 15. Fremgangsmåden ved afskedigelse
      • 1. Den offentlige rets regler
        • 1.1. Høring mv.
          • 1.1.1. Høringspligtens indhold
          • 1.1.2. Sanktioner for manglende iagttagelse af høringspligten
        • 1.2. Begrundelsespligt
        • 1.3. Andre regler om fremgangsmåden
      • 2. Masseafskedigelsesloven
        • 2.1. Gennemførelse af reglerne ved kollektiv overenskomst
        • 2.2. De af loven omfattede afskedigelser
        • 2.3. Forhandlings– og varslingsproceduren
      • 3. Kollektive informations-, hørings– og/eller forhandlingsrettigheder ved afskedigelse
        • 3.1. Arbejdsmiljøloven
        • 3.2. Overenskomstmæssige regler
          • 3.2.1. De almindelige fagretlige tvisteløsningsregler – Normen
          • 3.2.2. Specielle overenskomstregler med henblik på afskedigelser
          • 3.2.3. Specielle procedureregler i DA/FH Hovedaftalens § 4 stk. 3
          • 3.2.4. Sanktioner
      • 4. Fremgangsmåden ved afskedigelse af lønmodtagerrepræsentanter
        • 4.1. Reglernes indhold
        • 4.2. Sanktioner
      • 5. Unødigt skadevoldende fremgangsmåde ved afskedigelse
    • Kapitel 16. Fratrædelsesrettigheder i øvrigt
      • 1. Arbejdsgiverens oplysningspligt omkring afskedigelsen
        • 1.1. Almindelige regler
        • 1.2. Særligt hjemlet oplysningspligt
        • 1.3. Urigtige begrundelser
      • 2. Arbejdssøgning
      • 3. Ledighedsgodtgørelse – »g-dage«
      • 4. Fratrædelsesgodtgørelse
        • 4.1. Funktionærer
        • 4.2. Kollektive overenskomster
      • 5. Fortrinsret til genansættelse
      • 6. Aftalte rettigheder – fratrædelsesaftaler
    • Kapitel 17. Ophør i ekstraordinære tilfælde
      • 1. Generelle regler om ophør pga. urigtige og bristende forudsætninger for ansættelsen
        • 1.1. Urigtige forudsætninger for ansættelsen
          • 1.1.1. Vedrørende egne forhold
          • 1.1.2. Vedrørende modpartens forhold
        • 1.2. Bristende forudsætninger for ansættelsen
          • 1.2.1. Vedrørende egne forhold
          • 1.2.2. Vedrørende modpartens forhold
        • 1.3. Force majeure, mv.?
      • 2. Arbejdsgiverens død
        • 2.1. Lønmodtagerens udtrædelsesret
        • 2.2. Dødsboets udtrædelsesret
      • 3. Lønmodtagerens invaliditet og død
        • 3.1. Lønmodtagerens død
      • 4. Manglende gennemførlighed af elevforhold
      • 5. Lovlige arbejdskonflikter
        • 5.1. Ingen kollektiv overenskomst for ansættelsesforholdet
        • 5.2. Ansættelsesforhold dækket af kollektiv overenskomst
          • 5.2.1. Lønmodtageren ikke organiseret i den overenskomstbærende organisation
          • 5.2.2. Lønmodtageren organiseret i den overenskomstbærende organisation
  • 6. Hovedafsnit: Centrale ansættelseskontraktretlige principper
    • Kapitel 18. Hindringer for arbejdsydelsen
      • 1. Permanente arbejdshindringer
        • 1.1. Arbejdsgivers adgang til at frigøre sig fra kontrakten
          • 1.1.1. Arbejdsgivers udtrædelsesadgang ved permanente hindringer på lønmodtagerside
          • 1.1.2. Arbejdsgivers udtrædelsesadgang ved permanente hindringer på arbejdsgiverside
          • 1.1.3. Særligt om udefra kommende hindringer
        • 1.2. Lønmodtagers adgang til at frigøre sig fra kontrakten
          • 1.2.1. Lønmodtagers udtrædelsesadgang ved hindringer på arbejdsgiverside
          • 1.2.2. Lønmodtagers udtrædelsesadgang ved hindringer på lønmodtagerside
      • 2. Midlertidige arbejdshindringer
        • 2.1. Midlertidige hindringer på arbejdsgiverside
          • 2.1.1. Misligholdelse eller fordringshavermora?
          • 2.1.2. Rubriceringen af enkelttilfældene
          • 2.1.3. Hvornår har arbejdsgiveren overhovedet risikoen – mellemløsninger
        • 2.2. Midlertidige hindringer på lønmodtagerside
          • 2.2.1. Fraværets lovlighed
          • 2.2.2. Misligholdelse af øvrige forhold i forbindelse med fraværet
            • 2.2.2.1. Underretningspligten
            • 2.2.2.2. Dokumentationspligten
            • 2.2.2.3. Fraværets placering
          • 2.2.3. Betalingskravet
            • 2.2.3.1. Betalingskravets principielle grundlag
            • 2.2.3.2. Retten til forholdsmæssigt afslag (inddragelse af en ellers hjemlet betaling)
    • Kapitel 19. Ændringer i ansættelsesforholdet
      • 1. Gennemførelse af almindelige vilkårsændringer
        • 1.1. Lov– og overenskomstmæssige bestemmelser
        • 1.2. Almindelige retsregler
          • 1.2.1. Ledelsesrettens ydre grænser – forudsætningerne for ansættelsen
            • 1.2.1.1. Individuelle forudsætninger
            • 1.2.1.2. De almene forudsætninger
          • 1.2.2. Gennemførelse af vilkårsændringer ud over ledelsesrettens grænser
            • 1.2.2.1. Ændringsproceduren
            • 1.2.2.2. Sanktioner
            • 1.2.2.3. Fratrædelsesrettigheder ved fortsættelse?
            • 1.2.2.4. Virkningen af varslede ændringer i øvrigt
          • 1.2.3. Ændring af lønmodtagerrepræsentanters stilling
      • 2. Suspension og fritstilling
        • 2.1. Er suspensionen en grov misligholdelse?
          • 2.1.1. Betydning
          • 2.1.2. Kriterier for væsentlig misligholdelse
          • 2.1.3. Lønmodtagerpligter i suspensionsperioden
        • 2.2. Suspension op til fratrædelse: Rubriceringen af de praktiske tilfælde
          • 2.2.1. Første typetilfælde: Ren suspension
          • 2.2.2. Andet typetilfælde: Afregning efter erstatningsreglerne
          • 2.2.3. Tredje typetilfælde: Aftale om misligholdelseserstatningen
          • 2.2.4. Den retlige rubricering af de konkrete tilfælde
      • 3. Identitetsskifte på arbejdsgiverside samt virksomhedsoverdragelse
        • 3.1. Arbejdsgiverskiftets almindelige konsekvenser
        • 3.2. Virksomhedsoverdragelsesloven
          • 3.2.1. De af loven omfattede transaktioner
            • 3.2.1.1. Virksomhedens art
            • 3.2.1.2. Overdragelsesbegrebet
            • 3.2.1.3. Virksomhedsbegrebet
          • 3.2.2. Lovens virkning
            • 3.2.2.1. Hovedprincippet: Pligtmæssig succession for bestående ansættelsesforhold
            • 3.2.2.2. Hæftelsen for arbejdskontrakten
            • 3.2.2.3. Hvilke retspositioner indtræder erhververen i?
            • 3.2.2.4. Afskedigelser i forbindelse med ejerskiftet
            • 3.2.2.5. Informations– og forhandlingspligt mv.
            • 3.2.2.6. Lønmodtagerrepræsentanters funktion og beskyttelse, jf. § 4
      • 4. Konkurs mv.
    • Kapitel 20. Misligholdelsesbeføjelser ved ukorrekt opfyldelse
      • 1. Misligholdelse
        • 1.1. Fænomenet
          • 1.1.1. Begrebet misligholdelse
          • 1.1.2. Misligholdelsesbeføjelserne
            • 1.1.2.1. Hjemmel
            • 1.1.2.2. Indhold
        • 1.2. Hævebeføjelsen
          • 1.2.1. Almindelige regler
          • 1.2.2. Arbejdsgiverens hæveadgang – bortvisning
            • 1.2.2.1. Udtrykkelige regler
            • 1.2.2.2. Almindelige retsregler om bortvisning
          • 1.2.3. Lønmodtagerens hæveadgang
        • 1.3. Retten til at kræve erstatning
          • 1.3.1. Erstatningssituationer
          • 1.3.2. Almindelige erstatningsregler
            • 1.3.2.1. Lønmodtagerens almindelige erstatningsansvar
            • 1.3.2.2. Arbejdsgiverens almindelige erstatningsansvar
            • 1.3.2.3. Erstatning for tilsidesættelse af kontraktens tidsvilkår
            • 1.3.2.4. Øvrige betingelser for erstatningskravet
            • 1.3.2.5. Aftaler om erstatningskravet – konventionalbøder
          • 1.3.3. Tabsuafhængig erstatning
            • 1.3.3.1. Funktionærlovens mindsteerstatningsregler
            • 1.3.3.2. Tabsuafhængig erstatning i kollektive overenskomster
            • 1.3.3.3. Udfyldende regler
          • 1.3.4. Beregning af tabsafhængig erstatning:
            • 1.3.4.1. Lønmodtagerens krav
            • 1.3.4.2. Arbejdsgiverens krav
        • 1.4. Standsningsretten
          • 1.4.1. Vægringsbeføjelsens berettigelse
          • 1.4.2. Lønkravet
        • 1.5. Forholdsmæssigt afslag
        • 1.6. Faktisk naturalopfyldelse
        • 1.7. Ugyldighed
        • 1.8. Advarsel
        • 1.9. Håndtering af formodede misligholdelsestilfælde
      • 2. Fordringshavermora
        • 2.1. Fordringshavermora som retligt problem
        • 2.2. Virkningen af fordringshavermora
        • 2.3. Hvornår opstår fordringshavermoravirkning?
  • 7. Hovedafsnit: Lønmodtagerens pligter
    • Kapitel 21. Lønmodtagerens pligter: Arbejdet og arbejdspligten
      • 1. Arbejdspligten. Arbejdsvægring og arbejdstidsforsømmelser
        • 1.1. Regulær arbejdsvægring
        • 1.2. Anden forsømmelse af arbejdet
          • 1.2.1. Heldags forsømmelser
          • 1.2.2. Kortere forsømmelser
      • 2. Arbejdets art og omfang
        • 2.1. Udgangspunktet
      • 3. Arbejdstempoet
      • 4. Arbejdets kvalitet
      • 5. Arbejdsstedet
      • 6. Retten til arbejdsresultatet
        • 6.1. Udgangspunktet
        • 6.2. Om lønmodtageres opfindelser
        • 6.3. Om lønmodtageres ophavsret
    • Kapitel 22. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Instruktion, kontrol og reglementariske bestemmelser
      • 1. Arbejdsgiverbeføjelserne
        • 1.1. Instruktionsbeføjelsen
        • 1.2. Kontrolforanstaltninger
        • 1.3. Reglementariske bestemmelser
      • 2. Lydighedsnægtelse
    • Kapitel 23. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Arbejdstiden
      • 1. Lovgivningens arbejdstidsregler
        • 1.1. Arbejdstidsdirektivet og implementeringslovgivningen
          • 1.1.1. Begreberne arbejdstid og hviletid
          • 1.1.2. Arbejdsgiverens pligt til at registrere arbejdstid
          • 1.1.3. 11-timersreglen i arbejdsmiljøloven
          • 1.1.4. Ugentligt fridøgn i arbejdsmiljøloven
          • 1.1.5. Pauser og natarbejde i arbejdstidsloven
          • 1.1.6. Maksimal ugentlig arbejdstid i arbejdstidsloven
          • 1.1.7. Undtagelser fra arbejdstidslovens arbejdstidsregler
            • 1.1.7.1. Gennemførselsoverenskomster
            • 1.1.7.2. Kørende, sejlende og flyvende lønmodtagere
            • 1.1.7.3. Selvtilrettelæggere
            • 1.1.7.4. Fravalg af 48-timersreglen, § 4 a
          • 1.1.8. Sanktioner for overtrædelse af arbejdstidsloven
        • 1.2. Lovregler om unges arbejdstid
        • 1.3. Deltidsloven
          • 1.3.1. Deltidsdirektivet
          • 1.3.2. Deltidsloven
          • 1.3.3. Deltidslovens ligebehandlingsprincip samt forbud mod afskedigelse
          • 1.3.4. Retten til at aftale deltid
            • 1.3.4.1. Hovedreglen: Aftalefrihed uanset overenskomsten
            • 1.3.4.2. Lønmodtageren ønsker ikke deltid
          • 1.3.5. Håndhævelse og sanktioner
            • 1.3.5.1. Tilfældet omfattet af regler i en implementeringsoverenskomst
            • 1.3.5.2. Tilfældet ikke omfattet af regler i implementeringsoverenskomst
            • 1.3.5.3. Tvistebehandlingsvejen
      • 2. Overenskomstmæssige arbejdstidsregler
        • 2.1. Den overenskomstmæssige normalarbejdstid
          • 2.1.1. Arbejdstidsnormen
          • 2.1.2. Overskridelse af normalarbejdstiden
          • 2.1.3. Placeringen i døgnet og den daglige arbejdstids længde
          • 2.1.4. De ugentlige arbejdsdage
        • 2.2. Arbejdstidens tilrettelæggelse
          • 2.2.1. Hovedreglen: Arbejdsgiveren har bestemmelsesretten
          • 2.2.2. Begrænsninger i overenskomsten
          • 2.2.3. Særligt om pauser
            • 2.2.3.1. Fastlæggelsen
            • 2.2.3.2. Rådighedspligt i pausen
          • 2.2.4. Obstruktion af arbejdstidstilrettelæggelsen
        • 2.3. Deltid og nedsat tid i overenskomsterne
        • 2.4. Overarbejde
          • 2.4.1. Hvad er overarbejde?
          • 2.4.2. Pligten til at udføre overarbejde
          • 2.4.3. Betaling for overarbejde
        • 2.5. Forskudt tid
          • 2.5.1. Almindelig forskudt tid
          • 2.5.2. Holddrift og skiftehold
      • 3. Arbejdstidsregler ifølge individuel aftale
        • 3.1. Ansættelsesaftalen og dennes forudsætninger
        • 3.3. Obstruktion af arbejdsgiverens arbejdstilrettelæggelse
    • Kapitel 24. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Vandel og omsorg
      • 1. Respekt, hæderlighed og vandel i øvrigt
        • 1.1. Respekt overfor arbejdsgiver, ledere og kolleger
        • 1.2. Hæderlighed i varetagelse af stillingen
        • 1.3. »Decorum«
      • 2. Oplysnings– og rapportpligten
      • 3. Omsorgspligten
      • 4. Pligten til at fremme arbejdsmiljøet
    • Kapitel 25. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Beskyttelsen af arbejdsgiverens virkegrundlag
      • 1. Kommercielle virksomheder
        • 1.1. Generelt gældende regler
        • 1.2. Loyalitetspligten i det løbende ansættelsesforhold
          • 1.2.1. Aktive konkurrencehandlinger
          • 1.2.2. Diskretionspligten
            • 1.2.2.1. Almindelige regler om diskretionspligt
            • 1.2.2.2. Lov om forretningshemmeligheder
        • 1.3. Loyalitetspligtens eftervirkninger
          • 1.3.1. Udgangspunktet: Lønmodtageren er frit stillet
          • 1.3.2. Undtagelser
            • 1.3.2.1. Aftalte konkurrenceforbud
            • 1.3.2.2. Forretningshemmelighedslovens hemmeligholdelsesregel
            • 1.3.2.3. Almindelige markedsføringsprincipper
        • 1.4. Aftalte begrænsninger for lønmodtageren
          • 1.4.1. De konkrete typer af kontraktretligt aftalte klausuler
          • 1.4.2. Overtrædelse af aftalte klausuler
            • 1.4.2.1. Kontrakt– og markedsretlige virkninger
            • 1.4.2.2. Dom til undladelse og forbud
            • 1.4.2.3. Konventionalbod
        • 1.5. Indskrænkning af parternes aftalefrihed
          • 1.5.1. Indskrænkning af aftalefriheden vedr. det løbende ansættelsesforhold
          • 1.5.2. Indskrænkning af aftalefriheden vedr. tiden efter ophøret
            • 1.5.2.1. Ansættelsesklausulloven
            • 1.5.2.2. Danske Lovs 5-1-2 og aftalelovens § 36
      • 2. Offentlige forvaltnings– og servicevirksomheder
        • 2.1. Strafferetlige regler om embedsmisbrug
        • 2.2. Tavshedspligten i offentlige ansættelsesforhold
          • 2.2.1. Lovhjemlet tavshedspligt
          • 2.2.2. Forholdet til offentligt ansattes ytringsfrihed
      • 3. Lov om whistleblowere
  • 8. Hovedafsnit: Lønmodtagerens rettigheder
    • Kapitel 26. Lønmodtagerens rettigheder: Vederlaget
      • 1. Lønfastsættelsens formelle grundlag
        • 1.1. Lovgivning om lønfastsættelsen
          • 1.1.1. Ligebehandling i det offentlige
          • 1.1.2. Ligeløn uanset køn
            • 1.1.2.1. Lønbegrebet
            • 1.1.2.2. Pligtsubjektet
            • 1.1.2.3. Sammenligning mellem mænd og kvinder
            • 1.1.2.4. Lønnen skal være »mindre end« – direkte uligeløn mellem mænd og kvinder
            • 1.1.2.5. Indirekte uligeløn mellem mænd og kvinder – legitimering
            • 1.1.2.6. Sammenligningen af arbejdet – arbejde af samme værdi
            • 1.1.2.7. Objektive grunde til en lønforskel
            • 1.1.2.8. Bevisbyrderegler
            • 1.1.2.9. Beskyttelse mod repressalier
            • 1.1.2.10. Sanktioner
            • 1.1.2.11. Reglernes ufravigelighed
            • 1.1.2.12. Løngennemsigtighed – dokumentationspligter for arbejdsgiveren
          • 1.1.3. Ligeløn uanset race, tro, overbevisning, oprindelse, alder eller handicap
            • 1.1.3.1. Ligelønsprincippet
            • 1.1.3.2. Sammenligningens grundlag
            • 1.1.3.3. Bevisbyrde
            • 1.1.3.4. Sanktioner
          • 1.1.4. Ligeløn uanset deltid og tidsbegrænset ansættelse
          • 1.1.5. Erhvervsuddannelseselever
          • 1.1.6. Beskæftigelsesfremme og anden lovgivning
        • 1.2. Den individuelle lønaftale
      • 2. Lønsystemer
        • 2.1. Lønformerne
          • 2.1.1. Oversigt
          • 2.1.2. Særligt om tidløn
            • 2.1.2.1. Fradrag for ikke betalingsberettiget tid
            • 2.1.2.2. Betaling uanset fravær?
            • 2.1.2.3. Tillæg
            • 2.1.2.4. Regulering
          • 2.1.3. Særligt om præstationsløn
          • 2.1.4. Kombinationer af tid– og præstationsløn
          • 2.1.5. Fritvalgsordninger og fleksible lønpakker
          • 2.1.6. Lønregulering
          • 2.1.7. Betalingen i atypiske rådighedssituationer
        • 2.2. Overenskomsternes lønsystemer
          • 2.2.1. Normalløn
          • 2.2.2. Lønordninger der forudsætter lokale supplementer
            • 2.2.2.1. Minimalløn
            • 2.2.2.2. Mindsteløn
            • 2.2.2.3. Rammeløn
          • 2.2.3. Akkordløn
            • 2.2.3.1. Akkordløntyper
            • 2.2.3.2. Aftalegrundlaget
            • 2.2.3.3. Fastsættelse af akkordens størrelse
            • 2.2.3.4. Tidløn eller akkordløn – tvungen akkord
            • 2.2.3.5. Arbejdsgiverens forsinkelse af akkordens udførelse
            • 2.2.3.6. Afregningen
          • 2.2.4. Særligt om de offentlige lønsystemer: Lokalløn mv.
            • 2.2.4.1. Lønordningerne
            • 2.2.4.2. Anvendelsen af forvaltningsretlige regler i lønsager
          • 2.2.5. Nøglepunkter omkring lokale lønforhandlingsordninger
            • 2.2.5.1. Individuel eller kollektiv forhandling og aftaleindgåelse?
            • 2.2.5.2. Ikke-indblandingspligten
            • 2.2.5.3. Stillingen når der ikke kan opnås lokal enighed om en (ny) lokal aftale
          • 2.2.6. Påtale i lokale lønsager
            • 2.2.6.1. Betydningen af opstillede retningslinjer for de lokale aftalers indhold
            • 2.2.6.2. Retlige påtalemuligheder
            • 2.2.6.3. Virkningen af overtrædelser
            • 2.2.6.4. Kan adgangen til retlig efterprøvelse afskæres?
        • 2.3. Tantiemeordninger og aktieløn
          • 2.3.1. Tantieme
          • 2.3.2. Aktieløn
        • 2.4. Provisionsløn
          • 2.4.1. Provisionsgrundlaget
            • 2.4.1.1. Hovedreglen
            • 2.4.1.2. Manglende opfyldelse af ordren
          • 2.4.2. Til– og fratræden
          • 2.4.3. Forfald og udbetaling
          • 2.4.4. Provisionsforskud
      • 3. Særlige ydelser
        • 3.1. Løntillæg med karakter af »gave« (vilkårlige løntillæg)
        • 3.2. Naturalieydelser og frynsegoder
      • 4. Vederlagets beregning, når det ikke modsvares af arbejde
        • 4.1. Hvad er den normale løn?
        • 4.2. Særligt om provisionslønnede
      • 5. Lønudbetalingen
        • 5.1. Forfaldstid
        • 5.2. Udbetalingsform og -sted samt modtagerens legitimation
        • 5.3. Afregning ved fratræden
      • 6. Overdragelse af lønkravet
      • 7. Fyldestgørelse i løn
        • 7.1. Udlæg mv.
        • 7.2. Modregning
        • 7.3. Løntilbageholdelse indtil videre
      • 8. Misligholdelse af vederlagsforpligtelsen
        • 8.1. Ansættelseskontraktretlige regler
        • 8.2. Fredspligtens betydning på overenskomstdækkede områder
        • 8.3. Inddrivelse af tilgodehavende løn på overenskomstdækkede områder
          • 8.3.1. Organiserede lønmodtagere
          • 8.3.2. Udenforstående lønmodtagere
      • 9. Tilbagesøgning af for meget erlagt løn
        • 9.1. Tilbagesøgning
        • 9.2. Justering for fremtiden
      • 10. Forældelse
      • 11. Særlige mellemregninger
        • 11.1. Depositum
        • 11.2. Godtgørelse af udgifter ved arbejdets bestridelse
    • Kapitel 27. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Ferie, søgnehelligdage og andre fridage
      • 1. Ferie
        • 1.1. Ferieloven
          • 1.1.1. Ferielovens fravigelighed ved aftale, herunder overenskomst
          • 1.1.2. Optjening af betalt ferie
            • 1.1.2.1. Den almindelige regel
            • 1.1.2.2. Særligt om fraværsperioder
            • 1.1.2.3. Særligt om erhvervsuddannelseselever
          • 1.1.3. Placering og afholdelse af ferien
            • 1.1.3.1. Ferieafholdelsesperioden
            • 1.1.3.2. Principper for ferieplanlægning
            • 1.1.3.3. Feriens begyndelse og afslutning
            • 1.1.3.4. Placeringen af den konkrete ferie i ferieafholdelsesperioden
            • 1.1.3.5. Ændring af allerede lagt ferie
            • 1.1.3.6. Samlede ferielukninger
            • 1.1.3.7. Opsigelsesperioder
          • 1.1.4. Feriehindringer
            • 1.1.4.1. Sygdom under ferien
            • 1.1.4.2. Arbejdskonflikt på ferietidspunktet
            • 1.1.4.3. Andre feriehindringer
          • 1.1.5. Ferie uden optjening
            • 1.1.5.1. Suppleringsferie
            • 1.1.5.2. Forskudsferie
          • 1.1.6. Feriebetalingen
            • 1.1.6.1. Ferie med løn
            • 1.1.6.2. Ferie med feriegodtgørelse
            • 1.1.6.3. Beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg
            • 1.1.6.4. Berigtigelse af feriegodtgørelse
          • 1.1.7. Overførsel af ferie
            • 1.1.7.1. Aftale om overførsel af ferie
            • 1.1.7.2. Feriehindringer som grundlag for overførsel af ferie op til 4 uger
          • 1.1.8. Udbetaling af feriebetalingen uden afholdelse af ferie
          • 1.1.9. Særbestemmelser for visse persongrupper
            • 1.1.9.1. Elever
            • 1.1.9.2. Privat hushjælp og au pair-personer
            • 1.1.9.3. Forsvaret og politiet
          • 1.1.10. Håndhævelse og beskyttelse af ferielovens rettigheder
            • 1.1.10.1. Ugyldighed og straf
            • 1.1.10.2. Retsforfølgning, overdragelse mv.
            • 1.1.10.3. Modregning
            • 1.1.10.4. Forældelse af feriepengekravet
            • 1.1.10.5. Konfiskation
        • 1.2. Ferieoverenskomster
          • 1.2.1. Kontrol – overenskomstens niveau
          • 1.2.2. Fortolkning og udfyldning af ferieoverenskomster
          • 1.2.3. Ajourføring af ferieoverenskomster
      • 2. Søgnehelligdage
        • 2.1. Retten til arbejdsfrihed
        • 2.2. Betalingen
          • 2.2.1. Kollektive overenskomster
          • 2.2.2. Individuelle aftaler
      • 3. Andre (ferie)fridagsordninger
    • Kapitel 28. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Lovligt forfald
      • 1. Sygdom
        • 1.1. Generelle regler
          • 1.1.1. Uarbejdsdygtighed pga. sygdom
          • 1.1.2. Indtægtstab
          • 1.1.3. Svigagtige fortielser
          • 1.1.4. Uagtsom sygdomspådragelse
          • 1.1.5. Forhalelse af helbredelsen
          • 1.1.6. Dokumentationen for helbredsbetinget uarbejdsdygtighed
            • 1.1.6.1. Dokumentationsformer
            • 1.1.6.2. Dokumentationskravets fremsættelse
            • 1.1.6.3. Dokumentationsfristen
            • 1.1.6.4. Dokumentationens indhold
            • 1.1.6.5. Konsekvenser af forsinket eller helt udeblevet dokumentation
            • 1.1.6.6. Betalingen for dokumentationen
            • 1.1.6.7. Lægeerklæringers bevisværdi
            • 1.1.6.8. Stillingen såfremt der ikke er krævet lægeattest
          • 1.1.7. Underretningspligten
          • 1.1.8. Fraværets placering
        • 1.2. Sygedagpengeloven
          • 1.2.1. Lovens hovedprincipper
            • 1.2.1.1. Arbejdsgiverens forpligtelse
            • 1.2.1.2. Bopælskommunens forpligtelse
          • 1.2.2. Arbejdsgiverperioden
            • 1.2.2.1. Periodens udstrækning
            • 1.2.2.2. Periodens beliggenhed
          • 1.2.3. Friholdelse for risikoen i arbejdsgiverperioden
            • 1.2.3.1. Små arbejdsgiveres forsikringsmulighed
            • 1.2.3.2. Kronisk syge
          • 1.2.4. Betingelser for arbejdsgiverforpligtelsen
            • 1.2.4.1. Uarbejdsdygtighed
            • 1.2.4.2. Sygdom
            • 1.2.4.3. Dokumentation
            • 1.2.4.4. Fortielse af helbredsoplysninger
            • 1.2.4.5. Uagtsom pådragelse af sygdom
            • 1.2.4.6. Forhalelse af helbredelsen
            • 1.2.4.7. Underretningspligt
            • 1.2.4.8. Indtægtstab
            • 1.2.4.9. Strejke og lockout
            • 1.2.4.10. Anciennitetskravet
            • 1.2.4.11. Beskæftigelseskravet
          • 1.2.5. Dagpengenes beregning og udbetaling
          • 1.2.6. Arbejdsgiverens refusionskrav
        • 1.3. Funktionærloven
        • 1.4. Erhvervsuddannelsesloven
        • 1.5. Kollektive overenskomster
      • 2. Svangerskab og fødsel mv.
        • 2.1. Oversigt
        • 2.2. Barselsloven
          • 2.2.1. Retten til fravær
            • 2.2.1.1. Ret til fravær under graviditet og 10 uger efter fødsel
            • 2.2.1.2. Ret til fravær efter 10 uger efter fødslen
            • 2.2.1.3. Sorgorlov mm
            • 2.2.1.4. Graviditetsundersøgelser
            • 2.2.1.5. Helbredsbetinget særlig fraværsret
          • 2.2.2. Betingelser for fraværet
            • 2.2.2.1. Dokumentationspligten
            • 2.2.2.2. Underretningspligten
            • 2.2.2.3. Underretningspligten i relation til de lovhjemlede friheder
          • 2.2.3. Retten til dagpenge – øremærket dagpengeret
            • 2.2.3.1. Arbejdsgiverens refusionskrav
        • 2.3. Ligebehandlingsreglerne
        • 2.4. Anden lovgivning
          • 2.4.1. Funktionærer
            • 2.4.1.1. Underretning om graviditets– og fødselsfravær
            • 2.4.1.2. Løn under graviditets– og fødselsfravær
            • 2.4.1.3. Opsigelse før eller under fravær
          • 2.4.2. Erhvervsuddannelseselever
        • 2.5. Overenskomster om rettigheder ved barsel
      • 3. Familierelateret fravær i øvrigt
        • 3.1. Nærtståendeorlov – plejeorlov
        • 3.2. Akut opståede familiesituationer
        • 3.3. Lovfastsatte omsorgsdage
        • 3.4. Andet familiebetinget fravær mv.
          • 3.4.1. Lønmodtagerpligter i situationen
        • 3.5. Mærkedage
      • 4. Værnepligt og kontrakt med forsvaret
        • 4.1. Loven om værnepligtsorlov og orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere
        • 4.2. Funktionærer
          • 4.2.1. Underretningspligt
          • 4.2.2. Arbejdsgiverens frigørelsesmuligheder
          • 4.2.3. Lønkravet
      • 5. Andre fraværstilfælde
        • 5.1. Arbejdssøgning
        • 5.2. Uddannelse
        • 5.3. Borgerlige ombudshverv
        • 5.4. Arbejdsmiljøarbejde
        • 5.5. Fagforeningsarbejde
        • 5.6. Tillidsrepræsentantarbejde
          • 5.6.1. Selve retten til frihed
          • 5.6.2. Vederlagskravet
          • 5.6.3. Andre lønmodtagerrepræsentanter
        • 5.7. Udfyldende regler om lovligt fravær
          • 5.7.1. Uforskyldt fravær
          • 5.7.2. Villet og ved uagtsomhed forvoldt fravær
    • Kapitel 29. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Personbeskyttelsen
      • 1. Arbejdsmiljøet
        • 1.1. Arbejdsmiljøretten
          • 1.1.1. Arbejdsmiljølovens formål
          • 1.1.2. Regelsættets struktur
          • 1.1.3. Administration
            • 1.1.3.1. Offentligt tilsyn – Arbejdstilsynet
            • 1.1.3.2. Arbejdsmarkedets organisationer:
          • 1.1.4. Organiseringen af det daglige arbejdsmiljøarbejde
          • 1.1.5. De lokale parters arbejdsmiljøpligter
          • 1.1.6. Sanktioner
            • 1.1.6.1. Strafansvaret
            • 1.1.6.2. Erstatningsansvaret
          • 1.1.7. Samspillet med arbejdsretten
        • 1.2. Lønmodtagerens kontraktlige beføjelser ved arbejdsmiljøovertrædelser
          • 1.2.1. Lønmodtageren i god tro mht. livsfare el. akut helbredsrisiko
          • 1.2.2. Overskridelse af faste angivelser i stående forskrifter
          • 1.2.3. Fjernere velfærdsrisici
          • 1.2.4. Vold mod medarbejderen
      • 2. Den ideelle personbeskyttelse
        • 2.1. Arbejdsgiverens almindelige respektpligt
          • 2.1.1. Almindelige regler
          • 2.1.2. Lovgivning
            • 2.1.2.1. Databeskyttelseslovgivningen og GDPR
            • 2.1.2.2. Helbredsoplysningsloven
            • 2.1.2.3. Forskelsbehandling
          • 2.1.3. Respekt fra arbejdsledere, kolleger m.fl.
        • 2.2. Seksuel chikane
          • 2.2.1. Fænomenet
          • 2.2.2. Beskyttelsen mod seksuel chikane fra arbejdsledere og kolleger m.fl.
          • 2.2.3. Håndhævelse og sanktioner
      • 3. Retten til fritiden
        • 3.1. Den ufravigelige regel
        • 3.2. Klausuler om bibeskæftigelse
        • 3.3. Andre tilfælde
      • 4. Retskrav på uddannelse
  • 9. Hovedafsnit: Arbejdsprocesretten
    • Kapitel 30. Tvistløsningsveje
      • 1. Typer af tvister
      • 2. Den fagretlige forhandlingsordning
        • 2.1. Karakter og anvendelsesområde
          • 2.1.1. Den overenskomstmæssige forhandlingspligt
          • 2.1.2. De under Normens forhandlingsordning hørende stridsspørgsmål
          • 2.1.3. Organisationernes rådighed over sagens genstand
            • 2.1.3.1. Organiserede lønmodtageres stilling
            • 2.1.3.2. Udenforstående lønmodtageres stilling
        • 2.2. Nærmere om Normens forhandlingsprocedure
          • 2.2.1. Lokalforhandling, mægling og organisationsforhandling
          • 2.2.2. Nærmere om den fagretlige forhandling
        • 2.3. Nærmere om fællesmøder ved overenskomstbrud
      • 3. Præliminære tvistløsningsordninger i øvrigt
        • 3.1. Almindelige regler om forlig og forligsforhandling
          • 3.1.1. Forligsforhandling og forlig
          • 3.1.2. Særlige lovhjemlede forhandlingsordninger
        • 3.2. Særlige afgørelsesinstanser
          • 3.2.1. Administrativ klage
          • 3.2.2. Behandling i nævn og udvalg
            • 3.2.2.1. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
            • 3.2.2.2. Ligebehandlingsnævnet
            • 3.2.2.3. Tvistighedsnævnet
      • 4. De judicielle afgørelsesorganer
        • 4.1. »Judicielle« organers bedømmelse
        • 4.2. Internationale domstole
          • 4.2.1. EU-Domstolen
          • 4.2.2. Menneskerettighedsdomstolen
        • 4.3. De almindelige domstole
        • 4.4. Privat voldgift
        • 4.5. De fagretlige afgørelsesorganer
          • 4.5.1. De faglige voldgiftsretter
            • 4.5.1.1. Retligt virkegrundlag
            • 4.5.1.2. Kompetence
            • 4.5.1.3. Pligt til at efterkomme voldgiftsbegæringen
            • 4.5.1.4. Voldgiftsretternes sammensætning
            • 4.5.1.5. Virkemåde
            • 4.5.1.6. Afgørelsen
          • 4.5.2. Arbejdsretten
            • 4.5.2.1. Retligt virkegrundlag
            • 4.5.2.2. Kompetence
            • 4.5.2.3. Rettens sammensætning
            • 4.5.2.4. Virkemåde
          • 4.5.3. Andre fagretlige afgørelsesorganer
    • Kapitel 31. Sammenstød af afgørelseskompetence
      • 1. Overordnede hensyn
        • 1.1. Hensynene bag kompetencefordelingen
        • 1.2. Præjudicielle afgørelser
        • 1.3. Delte sager
        • 1.4. Forumaftale
        • 1.5. Valg efter hovedtilhørighed
        • 1.6. Parallelsager om samme anliggende
      • 2. Tvisternes principielle placering
        • 2.1. Krav med hjemmel i individuel aftale
        • 2.2. Krav med hjemmel i almindelige retsgrundsætninger
        • 2.3. Krav med hjemmel i lovgivning
        • 2.4. Krav med hjemmel i kollektiv overenskomst
          • 2.4.1. Organiserede arbejdstagere
            • 2.4.1.1. Arbejdsgiverens individuelle, men på overenskomsten baserede krav
            • 2.4.1.2. Lønmodtagerens individuelle, men på overenskomsten baserede krav
          • 2.4.2. Udenforstående lønmodtagere
            • 2.4.2.1. Retten til at gå til domstolene
            • 2.4.2.2. Det materielle afgørelsesgrundlag
      • 3. Den praktiske håndtering af sager med flersidig tilhørighed
  • Litteraturliste
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

Af Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm

Cover til: Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

7. udgave

28. august 2025

  • e-ISBN: 9788771988277
  • p-ISBN: 9788757454291
  • Antal sider: 904
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Arbejdsret

Lærebog i ansættelsesret og personalejura rummer en indgang til ansættelsesretten samt i hovedtræk de dele af den kollektive arbejdsret, arbejdsmiljøretten og arbejdsprocesretten, det er nødvendigt at have indblik i for at kunne håndtere daglige, arbejdsretlige problemer på arbejdspladsniveau. Bogen behandler bl.a.: Ansættelsesrettens grundlag Retskilderne, Reglernes internationale gyldighedsområde, Lønmodtagergrupperne, De overordnede ledefyr: Ledelsesret, integritetsværn, organisationsfrihed og ligestilling, Ansættelsesaftalens indgåelse og ansættelsesforholdets etablering, Ansættelsens varighed og ophør, begrænsninger i afskedigelsesretten, fremgangsmåden ved afskedigelse m.v., Forhold ved opståede hindringer for arbejdsydelsen, Ændringer i ansættelsesforholdet, Sanktioner ved uregelret opfyldelse, Arbejdet og arbejdspligten, Instruktion, kontrol og reglementariske bestemmelser, Arbejdstiden, Konkurrenceregulering og arbejdsgivers markedsbeskyttelse, Vederlaget, Ferie, søgnehelligdage og andre fridage, Lovligt forfald, Personbeskyttelsen, Arbejdsprocesretten, Retskildesøgning og -håndtering.

  • Bøger
  • /
    Cover af Lærebog i ansættelsesret og personalejura
    Lærebog i ansættelsesret og personalejura
  • / 7. udg. 2025

Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

  • 6. udgave - 27. august 2019

Af Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm

Cover af Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her