Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
      • Forord
      • Forkortelser
      • Introduktion
    • 1. Hovedafsnit: Rammen
      • Kapitel 1. Ansættelsesrettens grundlag
        • 1. Ansættelsesretten som juridisk disciplin
        • 2. Ansættelsesrettens historiske baggrund
          • 2.1. Fra kontrolsamfund til frihedsidealer
          • 2.2. Det kollektive aftalesystem
          • 2.3. Udviklingen af social lovgivning omkring ansættelsesforholdet
          • 2.4. Flexicurity
          • 2.5. Samarbejdsordningernes fremvækst
        • 3. Grundbegreber i ansættelsesretten: Arbejdstager
          • 3.1. Ansættelsesforhold eller kontrakt med en selvstændig tjenesteyder
          • 3.2. Generelle kriterier for afgrænsningen
            • 3.2.1. Nye arbejdsformer med høj grad af selvstændighed
            • 3.2.2. Ferieloven af 2018
          • 3.3. Særligt om EU-rettens indvirkning – grænsedragning ift. selvstændige og ift. topledere
          • 3.4. Særligt om afgrænsningen i relation til de kollektive overenskomster
            • 3.4.1. Vedrørende ejere/medejere:
            • 3.4.2. Vedrørende ekstern arbejdskraft:
          • 3.5. Særligt om trepartsforhold
            • 3.5.1. Vikarbureauarbejdskraft (arbejdsudleje)
            • 3.5.2. Ansættelsesforhold iht. beskæftigelses– og de sociale anbringelsesordninger
        • 4. Grundbegreber i ansættelsesretten: Arbejdsgiver
          • 4.1. Det individualretlige plan
            • 4.1.1. Tvivl ved flere juridiske personer:
            • 4.1.2. Lovgivningens sociale sigte
            • 4.1.3. Tvivl på grund af ændring af arbejdsgiverens identitet
          • 4.2. Det kollektivarbejdsretlige plan
    • 2. Hovedafsnit: Retskilderne
      • Kapitel 2. Folkeret og EU-ret
        • 1. Folkeretten og dansk arbejdsret
          • 1.1. Menneskerettighederne
          • 1.2. ILO
        • 2. EU-retten og dansk arbejdsret
          • 2.1. EU’s regelbeføjelser
            • 2.1.1. EU’s kompetence på det ansættelsesretlige kerneområde – materielle regler
            • 2.1.2. De europæiske arbejdsmarkedsparters regelkompetence
            • 2.1.3. EU-rettens kilder – forordninger og direktiver
            • 2.1.4. EU-rettens kilder – retspraksis
            • 2.1.5. EU-rettens kilder – generelle EU-retlige principper
              • 2.1.5.1. Generelle EU-retlige principper i folkeretlige instrumenter og medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner
              • 2.1.5.2. Generelle EU-retlige principper, der udtrykkes direkte i EU’s traktater
              • 2.1.5.3. Generelle EU-retlige principper, der nu udtrykkes i EU-Charteret.
              • 2.1.5.4. Generelle EU-retlige princippers funktion
          • 2.2. Implementering af EU-regler i national ret
            • 2.2.1. Gennemførsel i national ret
            • 2.2.2. Anvendelse og fortolkning i national ret
              • 2.2.2.1. EU-konform fortolkning
              • 2.2.2.2. Grænser for EU-konform fortolkning: contra legem og generelle retsprincipper.
              • 2.2.2.3. Direkte anvendelse
              • 2.2.2.4. Forelæggelse ved fortolkningstvivl
            • 2.2.3. Håndhævelse og sanktionering
              • 2.2.3.1. Håndhævelse
              • 2.2.3.2. Sanktionering
            • 2.2.4. Erstatning fra staten
      • Kapitel 3. Lovgivningen
        • 1. Alment
          • 1.1. Lovtyper
          • 1.2. Administrative myndigheder
          • 1.3. Partsdeltagelse
        • 2. Ansættelseslovgivningens fravigelighed ved aftale
          • 2.1. Generelt fravigelige ansættelseslove
          • 2.2. Semidispositive love
          • 2.3. Ufravigelige love
            • 2.3.1. Ufravigelighedens hjemmel
            • 2.3.2. Ufravigeligheden er ikke absolut
            • 2.3.3. Ufravigeligheden i fratrædelsessituationer
      • Kapitel 4. De kollektive overenskomster
        • 1. Hvad er en kollektiv overenskomst?
        • 2. Hvem er berettiget og forpligtet iht. overenskomsten?
        • 3. Overenskomsthierarkiet
          • 3.1. Hovedaftaler
          • 3.2. Brancheoverenskomster – tiltrædelsesoverenskomster og virksomhedsoverenskomster
          • 3.3. Lokalaftaler
        • 4. Det kollektivarbejdsretlige system
        • 5. Organisationernes forhold
          • 5.1. Organisationers interne forhold – foreningsretten og vedtægter
          • 5.2. Organisationernes kompetence til at forpligte medlemmerne
            • 5.2.1. Konfliktvarsling
            • 5.2.2. Forligskompetencen i konkrete sager
        • 6. Opnåelse af overenskomst
          • 6.1. Typer af kampmidler
          • 6.2. Lovligheden af kollektive kampmidler
        • 7. Overenskomsters fravigelighed ved aftale
          • 7.1. Grænser for den individuelle aftalefrihed mellem arbejdsgiver og lønmodtager
        • 8. Overenskomsternes virkninger: Ledelsesret, fredspligt og pligt til fagretlig tvisteløsning
          • 8.1. Ledelsesretten
          • 8.2. Fredspligten, herunder pligten til fagretlig tvistebehandling
          • 8.3. Det fagretlige tvisteløsningssystem og tolkningsretten
        • 9. Fortolkning og udfyldning af overenskomster
          • 9.1. Fortolkning
          • 9.2. Komplettering
          • 9.3. Ændring
        • 10. Overenskomsters gyldighedsområde
          • 10.1. Det faglige gyldighedsområde
          • 10.2. Det personlige gyldighedsområde
            • 10.2.1. Arbejdsgiversiden
            • 10.2.2. Lønmodtagersiden
            • 10.2.3. Særligt om arbejdslederes stilling
        • 11. Sanktionen for overenskomstbrud
        • 12. Overenskomsters ophør
          • 12.1. Opsigelse og udløb af en overenskomst
          • 12.2. Nye overenskomster – Forligsinstitutionens rolle
          • 12.3. Nye overenskomster – lovindgreb
          • 12.4. Forholdet til den individuelle ansættelseskontrakt
      • Kapitel 5. Den individuelle aftale
        • 1. Hvordan bliver en aftalemæssig binding til?
          • 1.1. Udtrykkeligt vedtagne vilkår
          • 1.2. Ensidige tilkendegivelser
          • 1.3. Praksis mellem parterne
          • 1.4. Kendelige forventninger
          • 1.5. Afkald på rettigheder
          • 1.6. Ugyldighed og svigtende forudsætninger
        • 2. Fortolkning og udfyldning af ansættelsesaftaler
          • 2.1. Fortolkningsprincipper
            • 2.1.1. De almindelige fortolkningsprincipper
            • 2.1.2. Tolkning af aftaler om funktionærstatus
          • 2.2. Udfyldning
            • 2.2.1. Alment
            • 2.2.2. Særligt om overenskomster som udfyldende retsgrundlag
              • 2.2.2.1. Overenskomsten som retsgrundlag – overenskomstforpligtede arbejdsgivere
              • 2.2.2.2. Overenskomsten som retsgrundlag – ikke overenskomstbundne arbejdsgivere
            • 2.2.3. Udfyldende eller »overført« lovanvendelse
      • Kapitel 6. Retspraksis
        • 1. Alment
        • 2. Præjudikatvirkningen
      • Kapitel 7. Retskildernes anvendelse i konkrete sager
      • Kapitel 8. Særligt om ansatte i det offentlige
        • 1. Hvilke arbejdsgivere er omfattet af forvaltningsretten?
        • 2. Hvilke forvaltningsretlige regler gælder for disse?
        • 3. Grænsen mellem ledelsesbeslutning og afgørelse
        • 4. Reglernes indhold
          • 4.1. Procedureregler
          • 4.2. Indholdskrav
          • 4.3. Hvem er part i relation til reglerne?
      • Kapitel 9. De ansættelsesretlige reglers internationale gyldighedsområde (lovkonflikter)
        • 1. Den danske internationale arbejdsret – almindelige principper
          • 1.1. Arbejde i Danmark – danske præceptive regelsæt finder anvendelse
          • 1.2. Kortvarigt arbejde i udlandet – danske præceptive regler finder anvendelse
          • 1.3. Uden for de præceptive reglers område – aftale og aftalefortolkning
        • 2. Lovvalgskonventioner
          • 2.1. EU’s lovvalgsforordning vedrørende kontraktlige forpligtelser – Rom I
          • 2.2. EU’s lovvalgsforordning vedrørende forpligtelser uden for kontrakt – Rom II
          • 2.3. Udstationeringsloven
    • 3. Hovedafsnit: Ansættelsesretlige hovedopdelinger og gennemgående principper
      • Kapitel 10. Lønmodtagergrupperne
        • 1. Funktionærer
          • 1.1. Generelt
          • 1.2. Funktionærlovens goder
          • 1.3. Arbejdets art
            • 1.3.1. Handels– og kontorarbejde samt lagerekspedition, § 1, stk. 1, litra a
            • 1.3.2. Teknisk og klinisk bistandsydelse § 1, stk. 1, litra b
            • 1.3.3. Blandet beskæftigelse § 1, stk. 1, litra d
            • 1.3.4. Arbejdsledelse § 1, stk. 1, litra c
          • 1.4. 8-timerskravet, § 1, stk. 2
          • 1.5. Tjenestestilling, § 1, stk. 2 i.f.
          • 1.6. Undtagne ansættelsesforhold, § 1, stk. 3
          • 1.7. Præceptivitet vedr. det legale anvendelsesområde
          • 1.8. Funktionærstatus via aftale
          • 1.9. Tidspunktet for erhvervelse af funktionærstatus
          • 1.10. Funktionærforholdets degeneration
        • 2. Elever
          • 2.1. Generelt
          • 2.1. Erhvervsuddannelseselever
            • 2.1.1. Hvem er erhvervsuddannelseselev?
            • 2.1.2. Uddannelsesforløbet – både teori og praktik
            • 2.1.3. Nærmere om ansættelsen på en praktikvirksomhed
            • 2.1.4. Administration
          • 2.2. Erhvervsgrunduddannelseselever
            • 2.2.1. Erhvervsgrunduddannelsen
            • 2.2.2. Nærmere om ansættelsen i virksomhedspraktik
          • 2.3. Elevforhold i øvrigt
        • 3. Medhjælpere
          • 3.1. Generelt
          • 3.2. Det traditionelle medhjælperbegreb
          • 3.3. Kravet om kost og logi
          • 3.4. Andre krav
          • 3.5. Medhjælpergoderne
        • 4. Søfarende
        • 5. Tjenestemænd
          • 5.1. Generelt
          • 5.2. Hvem er tjenestemand?
            • 5.2.1. Tjenestemandsloven
            • 5.2.2. Andre, herunder kommunale tjenestemænd
            • 5.2.3. De »tjenestemandslignende« stillinger
          • 5.3. Ansættelsesformer for tjenestemænd
        • 6. Andre lønmodtagere
        • 7. Offentligt ansatte
      • Kapitel 11. Grundlæggende principper for lønmodtagerens stilling
        • 1. Det mest overordnede perspektiv: Ansættelsesforholdet som kontraktforhold
        • 2. Ledelsesretten
          • 2.1. Baggrund
          • 2.2. Ledelsesrettens begrænsninger
            • 2.2.1. Det generelle saglighedskrav ved ledelsesrettens udøvelse
            • 2.2.2. Andre generelle begrænsninger i ledelsesretten
          • 2.3. Lydighedspligten
          • 2.4. Tolkningsretten
          • 2.5. De generelle samarbejds- og indflydelsesordninger
            • 2.5.1. Tillidsrepræsentantsystemet
            • 2.5.2. Samarbejdsudvalg
            • 2.5.3. Medarbejderrepræsentanter i virksomhedsledelser
            • 2.5.4. Informations– og høringspligt
              • 2.5.4.1. Generel pligt til information og høring
              • 2.5.4.2. Konkrete situationer med pligt til forhandling, høring eller information
            • 2.5.5. Udenforstående lønmodtageres placering i forhold til repræsentationsorganerne
        • 3. Foreningsfrihed
          • 3.1. Den positive organisationsfrihed
            • 3.1.1. Retten til etablering af og tilslutning til foreninger
            • 3.1.2. Forhandlingsret mv.
          • 3.2. Den negative organisationsfrihed
        • 4. Ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling
          • 4.1. Ligebehandling efter køn
            • 4.1.2. Ligelønslovens ligebehandlingsbegreb
              • 4.1.2.1. Direkte forskelsbehandling og ligelønsprincippet
              • 4.1.2.2. Indirekte forskelsbehandling og ligelønsprincippet
              • 4.1.2.3. Øvrig forskelsbehandling i strid med ligelønsprincippet
              • 4.1.2.4. Objektive grunde og ligelønsprincippet
              • 4.1.2.5. Beskyttelse mod repressalier
              • 4.1.2.6. Håndhævelse, efterbetaling og godtgørelse
              • 4.1.2.7. Gennemførelse af reglerne ved kollektiv overenskomst
              • 4.1.2.8. Løngennemsigtighedsdirektivet 2023
            • 4.1.3. Ligebehandlingslovens ligebehandlingsprincip
              • 4.1.3.1. Direkte forskelsbehandling på grund af køn
              • 4.1.3.2. Undtagelser fra ligebehandlingspligten
              • 4.1.3.3. Konstateringen af forskelsbehandling
              • 4.1.3.4. Indirekte forskelsbehandling pga. køn
              • 4.1.3.5. Særligt om chikane og seksuel chikane
              • 4.1.3.6. Beskyttelse mod repressalier, §§ 9 og 15
            • 4.1.4. Bevisbyrdereglerne i ligelønsloven og ligebehandlingsloven
            • 4.1.5. Godtgørelse og efterbetaling
            • 4.1.6. Ligebehandlingsnævnet
          • 4.2. Ligebehandling vedrørende andre kriterier end køn
            • 4.2.1. Gennemførsel ved overenskomst
            • 4.2.2. Forskelsbehandlingsforbuddets område
              • 4.2.2.1. De beskyttede kriterier, herunder handicapbegrebet
              • 4.2.2.2. De beskyttede situationer
            • 4.2.3. Begrebet forskelsbehandling
              • 4.2.3.1. Direkte forskelsbehandling
              • 4.2.3.2. Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
              • 4.2.3.3. Indirekte forskelsbehandling
              • 4.2.3.4. Særligt om chikane
              • 4.2.3.5. Tilpasningspligt vedrørende personer med handicap
              • 4.2.3.6. Beskyttelse mod repressalier
            • 4.2.4. Bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingsloven
            • 4.2.5. Godtgørelser
            • 4.2.6. Ligebehandlingsnævnet
          • 4.3. Ligebehandling uanset deltidsbeskæftigelse
            • 4.3.1. Ligebehandlingspligtens indhold
            • 4.3.2. Håndhævelse og sanktioner
          • 4.4. Ligebehandling uanset tidsbegrænset ansættelse
            • 4.4.1. Ligebehandlingspligtens indhold
            • 4.4.2. Håndhævelse og sanktioner
          • 4.5. Ligebehandling af vikarbureauansatte
            • 4.5.1. Begrænset ligebehandling efter vikarlovens § 3, stk. 1
              • 4.5.1.1. Derogation fra ligebehandlingsprincippet ved kollektiv overenskomst
            • 4.5.2. Håndhævelse og sanktioner
        • 5. Anciennitetsprincippet
          • 5.1. Anciennitet som fænomen
          • 5.2. Findes der almene regler om anciennitetsberegningen?
            • 5.2.1. Afbrydelser i tjenesten
            • 5.2.2. Den arbejdsgiverbaserede anciennitetserhvervelses ophør
            • 5.2.3. Hvornår skal anciennitetskravet være opfyldt?
          • 5.3. Særligt om anciennitet efter funktionærloven
          • 5.4. Særligt om overenskomstmæssige anciennitetsregler
        • 6. Integritetsværnet
          • 6.1. Problemstillingen og almindelige principper
            • 6.1.1. Relevans i arbejdsrelationen
            • 6.1.2. Den retlige ramme
            • 6.1.3. Den konceptuelle ramme
            • 6.1.4. Fravigelighed ved aftale?
          • 6.2. Generelle regelsæt vedrørende integritetsbeskyttelsen
            • 6.2.1. Databeskyttelsesloven
              • 6.2.1.1. Indsamling og håndtering
              • 6.2.1.2. Særreglerne om særligt følsomme oplysninger
              • 6.2.1.3. Videregivelse
              • 6.2.1.4. Personnummeroplysning
              • 6.2.1.5. Oplysnings– og bekræftelsespligten
              • 6.2.1.6. Datatilsynet
            • 6.2.2. Helbredsoplysningsloven
              • 6.2.2.1. Lovens område
              • 6.2.2.2. Arbejdsgiverens forespørgsels– og undersøgelsesret
              • 6.2.2.3. Lønmodtagerens aktive oplysningspligt
              • 6.2.2.4. Sanktioner
              • 6.2.2.5. Administration
          • 6.3. Særligt om lønmodtageres ytringsfrihed
            • 6.3.1. Hvad er ytringsfrihed?
            • 6.3.2. Relevans i arbejdsrelationen
            • 6.3.3. Ytringsfrihedens retlige ramme
            • 6.3.4. Hensynene bag ytringsbegrænsninger
          • 6.4. Den gensidige loyalitetspligt
    • 4. Hovedafsnit: Ansættelsesforholdets etablering
      • Kapitel 12. Etablering af ansættelsesforholdet
        • 1. Avertering og formidling
        • 2. Særlige regler om etablering af ansættelse i det offentlige
        • 3. Informationsudveksling vedrørende ansættelsen
          • 3.1. Konkrete indbyrdes kommunikationer på arbejdsgiverside
            • 3.1.1. Henvendelser til tidligere arbejdsgivere
            • 3.1.2. Henvendelser fra tidligere arbejdsgivere
          • 3.2. Systematiseret informationsudveksling på arbejdsgiverside
            • 3.2.1. Forholdet til almindelige regler om næringsfriheden
            • 3.2.2. Lovgivning
            • 3.2.3. Forholdet til de kollektive overenskomster
          • 3.3. Lønmodtagerens oplysningspligt efter almindelige regler
            • 3.3.1. Lønmodtagerens svarpligt
            • 3.3.2. Lønmodtagerens aktive oplysningspligt
              • 3.3.2.1. Ansøgers oplysning om graviditet?
        • 4. Den frie antagelsesret
          • 4.1. De kollektive overenskomster
            • 4.1.1. »Den frie antagelsesret«
            • 4.1.2. Begrænsninger
          • 4.2. Ligebehandlingslovgivningen
          • 4.3. Foreningsfrihedsloven
        • 5. Betingelser for ansættelse
          • 5.1. Krav til lønmodtageren
            • 5.1.1. Børn og unges arbejde
            • 5.1.2. Udenlandsk arbejdskraft
            • 5.1.3. Kvalifikationskrav mv. i offentlige ansættelser
          • 5.2. Krav til arbejdsgiveren
        • 6. Ansættelsesaftalens indgåelse
          • 6.1. Lønmodtagerens aftalehabilitet
          • 6.2. Aftaleindgåelse via fuldmagt
          • 6.3. Selve kontraheringen
          • 6.4. Ansættelsesaftalens form
            • 6.4.1. Almindelige aftaleretlige regler
            • 6.4.2. Udtrykkelige bestemmelser om skriftlighed
              • 6.4.2.1. Anden lovgivning
              • 6.4.2.2. Kollektive overenskomster
          • 6.5. Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
            • 6.5.1. De af loven omfattede ansættelser
              • 6.5.1.1. Implementering ved overenskomst
              • 6.5.1.2. Arbejdets omfang
            • 6.5.2. Oplysningspligten
              • 6.5.2.1. Fristen for skriftlig oplysning
              • 6.5.2.2. Hvilke væsentlige vilkår skal oplyses skriftligt?
              • 6.5.2.3. Oplysning gennem henvisning
              • 6.5.2.4. Særlige oplysningspligter til udstationerede
              • 6.5.2.5. Skriftlig oplysning ved ændring af væsentlige vilkår
              • 6.5.2.6. Oplysningens form
              • 6.5.2.7. Virkningen af mangelfulde eller misvisende oplysninger
              • 6.5.2.8. Håndhævelse og sanktionering af mangelfuld efterlevelse af oplysningspligten
            • 6.5.3. Materielle vilkår
              • 6.5.3.1. Prøvetid
              • 6.5.3.2. Bibeskæftigelse
              • 6.5.3.3. Arbejdspligt mm. ved uforudsigeligt arbejdsmønster
              • 6.5.3.4. Formodningsregel for lønmodtagere på tilkaldebasis og lign.
              • 6.5.3.5. Retten til at anmode om mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår
              • 6.5.3.6. Forhold vedr. obligatorisk uddannelse
              • 6.5.3.7. Håndhævelse og sanktioner
        • 7. Tiltrædelsen
          • 7.1. Tiltrædelsestidspunktet
          • 7.2. Lønmodtagerens manglende fremmøde (udeblivelse)
          • 7.3. Erstatning for uberettiget udeblivelse eller afvisning
          • 7.4. Ophævelse før tiltrædelsen pga. urigtige forudsætninger
          • 7.5. Almindelig opsigelse før tiltrædelse
    • 5. Hovedafsnit: Ansættelsesforholdets varighed
      • Kapitel 13. Det normale ophør
        • 1. Almindelige regler
          • 1.1. De normale tidsvilkår
            • 1.1.1. Ansættelsesmåderne
            • 1.1.2. Særligt om vikarer og løsarbejdere
          • 1.2. Generelle regler om opsigelse
            • 1.2.1. Opsigelseskompetencen
            • 1.2.2. Opsigelsens form og indhold
            • 1.2.3. Opsigelsens virkning
            • 1.2.4. Kontraopsigelse
            • 1.2.5. Virkningen af manglende fratræden
            • 1.2.6. Aftaler om ophør
            • 1.2.7. Mangelfuld opsigelse
              • 1.2.7.1. Almindelige virkninger
              • 1.2.7.2. Afsenderens redresseringsret
              • 1.2.7.3. Adressatens reklamationspligt
            • 1.2.8. Lønmodtagerens rettigheder og pligter i opsigelsesperioden
              • 1.2.8.1. Rettigheder
              • 1.2.8.2. Pligter
            • 1.2.9. Opsigelse før tiltrædelse
            • 1.2.10. Opsigelsesvarslers beregning
          • 1.3. Tidsbegrænsede kontrakter
            • 1.3.1. Ansættelsesformens anvendelsesområde
            • 1.3.2. Almindelige regler om tids– og opgavebegrænset ansættelse
            • 1.3.3. Lov om tidsbegrænsede ansættelser
              • 1.3.3.1. Gennemførselsoverenskomster
              • 1.3.3.2. »Tidsbegrænset ansættelse« inden for lovens anvendelsesområde
              • 1.3.3.3. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde
              • 1.3.3.4. Forbud mod forskelsbehandling af tidsbegrænset ansatte
              • 1.3.3.5. Forbud mod misbrug gennem kontinuerlige tidsbegrænsede ansættelser
              • 1.3.3.6. Styrkelse af jobmulighederne mv. for tidsbegrænset ansatte
              • 1.3.3.7. Håndhævelse og sanktioner
        • 2. De normale tidsvilkår i enkelte kontrakter
          • 2.1. Funktionærer
            • 2.1.1. De almindelige varsler
              • 2.1.1.1. Varslernes længde
              • 2.1.1.2. Ændret varsel fra funktionærside
              • 2.1.1.3. Lovens skriftlighedskrav
              • 2.1.1.4. Fortsættelse trods opsigelsen
            • 2.1.2. Prøvetid
            • 2.1.3. Kortvarig ansættelse
            • 2.1.4. Tids– eller opgavebegrænsede funktionærkontrakter
            • 2.1.5. Nedsat opsigelsesvarsel ved langvarig sygdom – 120 dages-reglen
              • 2.1.5.1. Handicap og 120-dagesreglen
          • 2.2. Elever
            • 2.2.1. Erhvervsuddannelseselever
            • 2.2.2. Forberedende grundgrunduddannelseselever
          • 2.3. De kollektive overenskomster
            • 2.3.1. Opsigelsesregler efter overenskomsten
              • 2.3.1.1. Opsigelsesvarsler
              • 2.3.1.2. Begrænsninger i henseende til tidspunktet for opsigelsens afgivelse
              • 2.3.1.3. Opsigelsens virkning
            • 2.3.2. Tids– og opgavebegrænsede ansættelser efter overenskomsten
              • 2.3.2.1. Almindelige regler
              • 2.3.2.2. Ansættelsesakkorder
          • 2.4. Udfyldende regler
      • Kapitel 14. Begrænsninger i afskedigelsesretten – opsigelsesgrundens betydning
        • 1. Den offentlige rets regler
        • 2. Usaglige afskedigelser
          • 2.1. Regler om et alment værn mod usaglig afskedigelse
          • 2.2. Gennemgående principper i de almindelige regler om usaglig afskedigelse
            • 2.2.1. Reglernes anvendelsesområde
            • 2.2.2. Bevisbyrdeproblemet
            • 2.2.3. Sammenhængen mellem den formelle begrundelse og den reelle eller tilstrækkelige ditto
            • 2.2.4. Forholdet mellem de almene regler om usaglig afskedigelse og regler om konkret usaglige afskedigelsesgrunde
            • 2.2.5. Retsfortabende passivitet
            • 2.2.6. Generelle kriterier for en afskedigelses almene saglighed
          • 2.3. Funktionærlovens regel om usaglig afskedigelse
            • 2.3.1. Objektive betingelser
            • 2.3.2. Subjektive betingelser
              • 2.3.2.1. Opsigelse på grund af virksomhedens forhold
              • 2.3.2.2. Opsigelse på grund af funktionærens forhold
            • 2.3.3. Sanktionen: Godtgørelse
          • 2.4. Overenskomstmæssige regler om usaglig afskedigelse
            • 2.4.1. Objektive betingelser
            • 2.4.2. Subjektive betingelser
              • 2.4.2.1. Opsigelse på grund af virksomhedens forhold
              • 2.4.2.2. Opsigelse på grund af lønmodtagerens forhold
              • 2.4.2.3. Virkningen af tilsidesættelse af formelle regler for fremgangsmåden ved afskedigelse
            • 2.4.3. Sanktionen
              • 2.4.3.1. Underkendelse af afskedigelsen
              • 2.4.3.2. Godtgørelse
        • 3. Afskedigelse pga. organisationsforhold mv.
          • 3.1. Almindelige principper
          • 3.2. Foreningsfrihedsloven
            • 3.2.1. Beskyttelsen af den positive foreningsfrihed
            • 3.2.2. Beskyttelsen af den negative foreningsfrihed
            • 3.2.3. Sanktioner
              • 3.2.3.1. Underkendelse af afskedigelsen
              • 3.2.3.2. Godtgørelse
          • 3.3. Organisationsfjendtlige afskedigelser på overenskomstdækkede områder
          • 3.4. Afskedigelse af lønmodtagerrepræsentanter
            • 3.4.1. Afskedigelsesværnets baggrund og struktur
            • 3.4.2. Beskyttelsens tidsmæssige udstrækning
            • 3.4.3. De materielle beskyttelsesregler
            • 3.4.4. Sanktioner
        • 4. Ligebehandling ved afskedigelse
          • 4.1. Afskedigelse pga. køn
            • 4.1.1. Ligebehandlingsloven – herunder graviditet, orlov mm.
              • 4.1.1.1. Generel beskyttelse mod afskedigelse pga. køn
              • 4.1.1.2. Beskyttelse mod afskedigelse som reaktion på graviditet, fravær efter barselsloven, adoption eller fremsættelse af krav om fravær efter barselsloven
              • 4.1.1.3. Sanktioner
            • 4.1.2. Ligelønsloven – beskyttelse mod repressalier
          • 4.2. Afskedigelse pga. race, hudfarve, religion eller tro, seksuel orientering, handicap, alder, politisk overbevisning, national, social eller etnisk oprindelse
          • 4.3. Afskedigelse pga. deltid
          • 4.4. Afskedigelse pga. tidsbegrænset ansættelse
        • 5. Afskedigelse pga. virksomhedsoverdragelse
        • 6. Afskedigelse pga. værnepligtsorlov og kontrakt med forsvaret
        • 7. Afskedigelse pga. krav efter arbejdstidsloven
        • 8. Afskedigelse pga. familiefravær
        • 9. Afskedigelse pga. kommunalbestyrelseshverv
        • 10. Særlige afskedigelsesbegrænsninger ifølge de kollektive overenskomster
          • 10.1. Stående overenskomstmæssige afskedigelsesbegrænsninger
          • 10.2. Aftalte afskedigelsesbegrænsninger i konkrete situationer
      • Kapitel 15. Fremgangsmåden ved afskedigelse
        • 1. Den offentlige rets regler
          • 1.1. Høring mv.
            • 1.1.1. Høringspligtens indhold
            • 1.1.2. Sanktioner for manglende iagttagelse af høringspligten
          • 1.2. Begrundelsespligt
          • 1.3. Andre regler om fremgangsmåden
        • 2. Masseafskedigelsesloven
          • 2.1. Gennemførelse af reglerne ved kollektiv overenskomst
          • 2.2. De af loven omfattede afskedigelser
          • 2.3. Forhandlings– og varslingsproceduren
        • 3. Kollektive informations-, hørings– og/eller forhandlingsrettigheder ved afskedigelse
          • 3.1. Arbejdsmiljøloven
          • 3.2. Overenskomstmæssige regler
            • 3.2.1. De almindelige fagretlige tvisteløsningsregler – Normen
            • 3.2.2. Specielle overenskomstregler med henblik på afskedigelser
            • 3.2.3. Specielle procedureregler i DA/FH Hovedaftalens § 4 stk. 3
            • 3.2.4. Sanktioner
        • 4. Fremgangsmåden ved afskedigelse af lønmodtagerrepræsentanter
          • 4.1. Reglernes indhold
          • 4.2. Sanktioner
        • 5. Unødigt skadevoldende fremgangsmåde ved afskedigelse
      • Kapitel 16. Fratrædelsesrettigheder i øvrigt
        • 1. Arbejdsgiverens oplysningspligt omkring afskedigelsen
          • 1.1. Almindelige regler
          • 1.2. Særligt hjemlet oplysningspligt
          • 1.3. Urigtige begrundelser
        • 2. Arbejdssøgning
        • 3. Ledighedsgodtgørelse – »g-dage«
        • 4. Fratrædelsesgodtgørelse
          • 4.1. Funktionærer
          • 4.2. Kollektive overenskomster
        • 5. Fortrinsret til genansættelse
        • 6. Aftalte rettigheder – fratrædelsesaftaler
      • Kapitel 17. Ophør i ekstraordinære tilfælde
        • 1. Generelle regler om ophør pga. urigtige og bristende forudsætninger for ansættelsen
          • 1.1. Urigtige forudsætninger for ansættelsen
            • 1.1.1. Vedrørende egne forhold
            • 1.1.2. Vedrørende modpartens forhold
          • 1.2. Bristende forudsætninger for ansættelsen
            • 1.2.1. Vedrørende egne forhold
            • 1.2.2. Vedrørende modpartens forhold
          • 1.3. Force majeure, mv.?
        • 2. Arbejdsgiverens død
          • 2.1. Lønmodtagerens udtrædelsesret
          • 2.2. Dødsboets udtrædelsesret
        • 3. Lønmodtagerens invaliditet og død
          • 3.1. Lønmodtagerens død
        • 4. Manglende gennemførlighed af elevforhold
        • 5. Lovlige arbejdskonflikter
          • 5.1. Ingen kollektiv overenskomst for ansættelsesforholdet
          • 5.2. Ansættelsesforhold dækket af kollektiv overenskomst
            • 5.2.1. Lønmodtageren ikke organiseret i den overenskomstbærende organisation
            • 5.2.2. Lønmodtageren organiseret i den overenskomstbærende organisation
    • 6. Hovedafsnit: Centrale ansættelseskontraktretlige principper
      • Kapitel 18. Hindringer for arbejdsydelsen
        • 1. Permanente arbejdshindringer
          • 1.1. Arbejdsgivers adgang til at frigøre sig fra kontrakten
            • 1.1.1. Arbejdsgivers udtrædelsesadgang ved permanente hindringer på lønmodtagerside
            • 1.1.2. Arbejdsgivers udtrædelsesadgang ved permanente hindringer på arbejdsgiverside
            • 1.1.3. Særligt om udefra kommende hindringer
          • 1.2. Lønmodtagers adgang til at frigøre sig fra kontrakten
            • 1.2.1. Lønmodtagers udtrædelsesadgang ved hindringer på arbejdsgiverside
            • 1.2.2. Lønmodtagers udtrædelsesadgang ved hindringer på lønmodtagerside
        • 2. Midlertidige arbejdshindringer
          • 2.1. Midlertidige hindringer på arbejdsgiverside
            • 2.1.1. Misligholdelse eller fordringshavermora?
            • 2.1.2. Rubriceringen af enkelttilfældene
            • 2.1.3. Hvornår har arbejdsgiveren overhovedet risikoen – mellemløsninger
          • 2.2. Midlertidige hindringer på lønmodtagerside
            • 2.2.1. Fraværets lovlighed
            • 2.2.2. Misligholdelse af øvrige forhold i forbindelse med fraværet
              • 2.2.2.1. Underretningspligten
              • 2.2.2.2. Dokumentationspligten
              • 2.2.2.3. Fraværets placering
            • 2.2.3. Betalingskravet
              • 2.2.3.1. Betalingskravets principielle grundlag
              • 2.2.3.2. Retten til forholdsmæssigt afslag (inddragelse af en ellers hjemlet betaling)
      • Kapitel 19. Ændringer i ansættelsesforholdet
        • 1. Gennemførelse af almindelige vilkårsændringer
          • 1.1. Lov– og overenskomstmæssige bestemmelser
          • 1.2. Almindelige retsregler
            • 1.2.1. Ledelsesrettens ydre grænser – forudsætningerne for ansættelsen
              • 1.2.1.1. Individuelle forudsætninger
              • 1.2.1.2. De almene forudsætninger
            • 1.2.2. Gennemførelse af vilkårsændringer ud over ledelsesrettens grænser
              • 1.2.2.1. Ændringsproceduren
              • 1.2.2.2. Sanktioner
              • 1.2.2.3. Fratrædelsesrettigheder ved fortsættelse?
              • 1.2.2.4. Virkningen af varslede ændringer i øvrigt
            • 1.2.3. Ændring af lønmodtagerrepræsentanters stilling
        • 2. Suspension og fritstilling
          • 2.1. Er suspensionen en grov misligholdelse?
            • 2.1.1. Betydning
            • 2.1.2. Kriterier for væsentlig misligholdelse
            • 2.1.3. Lønmodtagerpligter i suspensionsperioden
          • 2.2. Suspension op til fratrædelse: Rubriceringen af de praktiske tilfælde
            • 2.2.1. Første typetilfælde: Ren suspension
            • 2.2.2. Andet typetilfælde: Afregning efter erstatningsreglerne
            • 2.2.3. Tredje typetilfælde: Aftale om misligholdelseserstatningen
            • 2.2.4. Den retlige rubricering af de konkrete tilfælde
        • 3. Identitetsskifte på arbejdsgiverside samt virksomhedsoverdragelse
          • 3.1. Arbejdsgiverskiftets almindelige konsekvenser
          • 3.2. Virksomhedsoverdragelsesloven
            • 3.2.1. De af loven omfattede transaktioner
              • 3.2.1.1. Virksomhedens art
              • 3.2.1.2. Overdragelsesbegrebet
              • 3.2.1.3. Virksomhedsbegrebet
            • 3.2.2. Lovens virkning
              • 3.2.2.1. Hovedprincippet: Pligtmæssig succession for bestående ansættelsesforhold
              • 3.2.2.2. Hæftelsen for arbejdskontrakten
              • 3.2.2.3. Hvilke retspositioner indtræder erhververen i?
              • 3.2.2.4. Afskedigelser i forbindelse med ejerskiftet
              • 3.2.2.5. Informations– og forhandlingspligt mv.
              • 3.2.2.6. Lønmodtagerrepræsentanters funktion og beskyttelse, jf. § 4
        • 4. Konkurs mv.
      • Kapitel 20. Misligholdelsesbeføjelser ved ukorrekt opfyldelse
        • 1. Misligholdelse
          • 1.1. Fænomenet
            • 1.1.1. Begrebet misligholdelse
            • 1.1.2. Misligholdelsesbeføjelserne
              • 1.1.2.1. Hjemmel
              • 1.1.2.2. Indhold
          • 1.2. Hævebeføjelsen
            • 1.2.1. Almindelige regler
            • 1.2.2. Arbejdsgiverens hæveadgang – bortvisning
              • 1.2.2.1. Udtrykkelige regler
              • 1.2.2.2. Almindelige retsregler om bortvisning
            • 1.2.3. Lønmodtagerens hæveadgang
          • 1.3. Retten til at kræve erstatning
            • 1.3.1. Erstatningssituationer
            • 1.3.2. Almindelige erstatningsregler
              • 1.3.2.1. Lønmodtagerens almindelige erstatningsansvar
              • 1.3.2.2. Arbejdsgiverens almindelige erstatningsansvar
              • 1.3.2.3. Erstatning for tilsidesættelse af kontraktens tidsvilkår
              • 1.3.2.4. Øvrige betingelser for erstatningskravet
              • 1.3.2.5. Aftaler om erstatningskravet – konventionalbøder
            • 1.3.3. Tabsuafhængig erstatning
              • 1.3.3.1. Funktionærlovens mindsteerstatningsregler
              • 1.3.3.2. Tabsuafhængig erstatning i kollektive overenskomster
              • 1.3.3.3. Udfyldende regler
            • 1.3.4. Beregning af tabsafhængig erstatning:
              • 1.3.4.1. Lønmodtagerens krav
              • 1.3.4.2. Arbejdsgiverens krav
          • 1.4. Standsningsretten
            • 1.4.1. Vægringsbeføjelsens berettigelse
            • 1.4.2. Lønkravet
          • 1.5. Forholdsmæssigt afslag
          • 1.6. Faktisk naturalopfyldelse
          • 1.7. Ugyldighed
          • 1.8. Advarsel
          • 1.9. Håndtering af formodede misligholdelsestilfælde
        • 2. Fordringshavermora
          • 2.1. Fordringshavermora som retligt problem
          • 2.2. Virkningen af fordringshavermora
          • 2.3. Hvornår opstår fordringshavermoravirkning?
    • 7. Hovedafsnit: Lønmodtagerens pligter
      • Kapitel 21. Lønmodtagerens pligter: Arbejdet og arbejdspligten
        • 1. Arbejdspligten. Arbejdsvægring og arbejdstidsforsømmelser
          • 1.1. Regulær arbejdsvægring
          • 1.2. Anden forsømmelse af arbejdet
            • 1.2.1. Heldags forsømmelser
            • 1.2.2. Kortere forsømmelser
        • 2. Arbejdets art og omfang
          • 2.1. Udgangspunktet
        • 3. Arbejdstempoet
        • 4. Arbejdets kvalitet
        • 5. Arbejdsstedet
        • 6. Retten til arbejdsresultatet
          • 6.1. Udgangspunktet
          • 6.2. Om lønmodtageres opfindelser
          • 6.3. Om lønmodtageres ophavsret
      • Kapitel 22. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Instruktion, kontrol og reglementariske bestemmelser
        • 1. Arbejdsgiverbeføjelserne
          • 1.1. Instruktionsbeføjelsen
          • 1.2. Kontrolforanstaltninger
          • 1.3. Reglementariske bestemmelser
        • 2. Lydighedsnægtelse
      • Kapitel 23. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Arbejdstiden
        • 1. Lovgivningens arbejdstidsregler
          • 1.1. Arbejdstidsdirektivet og implementeringslovgivningen
            • 1.1.1. Begreberne arbejdstid og hviletid
            • 1.1.2. Arbejdsgiverens pligt til at registrere arbejdstid
            • 1.1.3. 11-timersreglen i arbejdsmiljøloven
            • 1.1.4. Ugentligt fridøgn i arbejdsmiljøloven
            • 1.1.5. Pauser og natarbejde i arbejdstidsloven
            • 1.1.6. Maksimal ugentlig arbejdstid i arbejdstidsloven
            • 1.1.7. Undtagelser fra arbejdstidslovens arbejdstidsregler
              • 1.1.7.1. Gennemførselsoverenskomster
              • 1.1.7.2. Kørende, sejlende og flyvende lønmodtagere
              • 1.1.7.3. Selvtilrettelæggere
              • 1.1.7.4. Fravalg af 48-timersreglen, § 4 a
            • 1.1.8. Sanktioner for overtrædelse af arbejdstidsloven
          • 1.2. Lovregler om unges arbejdstid
          • 1.3. Deltidsloven
            • 1.3.1. Deltidsdirektivet
            • 1.3.2. Deltidsloven
            • 1.3.3. Deltidslovens ligebehandlingsprincip samt forbud mod afskedigelse
            • 1.3.4. Retten til at aftale deltid
              • 1.3.4.1. Hovedreglen: Aftalefrihed uanset overenskomsten
              • 1.3.4.2. Lønmodtageren ønsker ikke deltid
            • 1.3.5. Håndhævelse og sanktioner
              • 1.3.5.1. Tilfældet omfattet af regler i en implementeringsoverenskomst
              • 1.3.5.2. Tilfældet ikke omfattet af regler i implementeringsoverenskomst
              • 1.3.5.3. Tvistebehandlingsvejen
        • 2. Overenskomstmæssige arbejdstidsregler
          • 2.1. Den overenskomstmæssige normalarbejdstid
            • 2.1.1. Arbejdstidsnormen
            • 2.1.2. Overskridelse af normalarbejdstiden
            • 2.1.3. Placeringen i døgnet og den daglige arbejdstids længde
            • 2.1.4. De ugentlige arbejdsdage
          • 2.2. Arbejdstidens tilrettelæggelse
            • 2.2.1. Hovedreglen: Arbejdsgiveren har bestemmelsesretten
            • 2.2.2. Begrænsninger i overenskomsten
            • 2.2.3. Særligt om pauser
              • 2.2.3.1. Fastlæggelsen
              • 2.2.3.2. Rådighedspligt i pausen
            • 2.2.4. Obstruktion af arbejdstidstilrettelæggelsen
          • 2.3. Deltid og nedsat tid i overenskomsterne
          • 2.4. Overarbejde
            • 2.4.1. Hvad er overarbejde?
            • 2.4.2. Pligten til at udføre overarbejde
            • 2.4.3. Betaling for overarbejde
          • 2.5. Forskudt tid
            • 2.5.1. Almindelig forskudt tid
            • 2.5.2. Holddrift og skiftehold
        • 3. Arbejdstidsregler ifølge individuel aftale
          • 3.1. Ansættelsesaftalen og dennes forudsætninger
          • 3.3. Obstruktion af arbejdsgiverens arbejdstilrettelæggelse
      • Kapitel 24. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Vandel og omsorg
        • 1. Respekt, hæderlighed og vandel i øvrigt
          • 1.1. Respekt overfor arbejdsgiver, ledere og kolleger
          • 1.2. Hæderlighed i varetagelse af stillingen
          • 1.3. »Decorum«
        • 2. Oplysnings– og rapportpligten
        • 3. Omsorgspligten
        • 4. Pligten til at fremme arbejdsmiljøet
      • Kapitel 25. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Beskyttelsen af arbejdsgiverens virkegrundlag
        • 1. Kommercielle virksomheder
          • 1.1. Generelt gældende regler
          • 1.2. Loyalitetspligten i det løbende ansættelsesforhold
            • 1.2.1. Aktive konkurrencehandlinger
            • 1.2.2. Diskretionspligten
              • 1.2.2.1. Almindelige regler om diskretionspligt
              • 1.2.2.2. Lov om forretningshemmeligheder
          • 1.3. Loyalitetspligtens eftervirkninger
            • 1.3.1. Udgangspunktet: Lønmodtageren er frit stillet
            • 1.3.2. Undtagelser
              • 1.3.2.1. Aftalte konkurrenceforbud
              • 1.3.2.2. Forretningshemmelighedslovens hemmeligholdelsesregel
              • 1.3.2.3. Almindelige markedsføringsprincipper
          • 1.4. Aftalte begrænsninger for lønmodtageren
            • 1.4.1. De konkrete typer af kontraktretligt aftalte klausuler
            • 1.4.2. Overtrædelse af aftalte klausuler
              • 1.4.2.1. Kontrakt– og markedsretlige virkninger
              • 1.4.2.2. Dom til undladelse og forbud
              • 1.4.2.3. Konventionalbod
          • 1.5. Indskrænkning af parternes aftalefrihed
            • 1.5.1. Indskrænkning af aftalefriheden vedr. det løbende ansættelsesforhold
            • 1.5.2. Indskrænkning af aftalefriheden vedr. tiden efter ophøret
              • 1.5.2.1. Ansættelsesklausulloven
              • 1.5.2.2. Danske Lovs 5-1-2 og aftalelovens § 36
        • 2. Offentlige forvaltnings– og servicevirksomheder
          • 2.1. Strafferetlige regler om embedsmisbrug
          • 2.2. Tavshedspligten i offentlige ansættelsesforhold
            • 2.2.1. Lovhjemlet tavshedspligt
            • 2.2.2. Forholdet til offentligt ansattes ytringsfrihed
        • 3. Lov om whistleblowere
    • 8. Hovedafsnit: Lønmodtagerens rettigheder
      • Kapitel 26. Lønmodtagerens rettigheder: Vederlaget
        • 1. Lønfastsættelsens formelle grundlag
          • 1.1. Lovgivning om lønfastsættelsen
            • 1.1.1. Ligebehandling i det offentlige
            • 1.1.2. Ligeløn uanset køn
              • 1.1.2.1. Lønbegrebet
              • 1.1.2.2. Pligtsubjektet
              • 1.1.2.3. Sammenligning mellem mænd og kvinder
              • 1.1.2.4. Lønnen skal være »mindre end« – direkte uligeløn mellem mænd og kvinder
              • 1.1.2.5. Indirekte uligeløn mellem mænd og kvinder – legitimering
              • 1.1.2.6. Sammenligningen af arbejdet – arbejde af samme værdi
              • 1.1.2.7. Objektive grunde til en lønforskel
              • 1.1.2.8. Bevisbyrderegler
              • 1.1.2.9. Beskyttelse mod repressalier
              • 1.1.2.10. Sanktioner
              • 1.1.2.11. Reglernes ufravigelighed
              • 1.1.2.12. Løngennemsigtighed – dokumentationspligter for arbejdsgiveren
            • 1.1.3. Ligeløn uanset race, tro, overbevisning, oprindelse, alder eller handicap
              • 1.1.3.1. Ligelønsprincippet
              • 1.1.3.2. Sammenligningens grundlag
              • 1.1.3.3. Bevisbyrde
              • 1.1.3.4. Sanktioner
            • 1.1.4. Ligeløn uanset deltid og tidsbegrænset ansættelse
            • 1.1.5. Erhvervsuddannelseselever
            • 1.1.6. Beskæftigelsesfremme og anden lovgivning
          • 1.2. Den individuelle lønaftale
        • 2. Lønsystemer
          • 2.1. Lønformerne
            • 2.1.1. Oversigt
            • 2.1.2. Særligt om tidløn
              • 2.1.2.1. Fradrag for ikke betalingsberettiget tid
              • 2.1.2.2. Betaling uanset fravær?
              • 2.1.2.3. Tillæg
              • 2.1.2.4. Regulering
            • 2.1.3. Særligt om præstationsløn
            • 2.1.4. Kombinationer af tid– og præstationsløn
            • 2.1.5. Fritvalgsordninger og fleksible lønpakker
            • 2.1.6. Lønregulering
            • 2.1.7. Betalingen i atypiske rådighedssituationer
          • 2.2. Overenskomsternes lønsystemer
            • 2.2.1. Normalløn
            • 2.2.2. Lønordninger der forudsætter lokale supplementer
              • 2.2.2.1. Minimalløn
              • 2.2.2.2. Mindsteløn
              • 2.2.2.3. Rammeløn
            • 2.2.3. Akkordløn
              • 2.2.3.1. Akkordløntyper
              • 2.2.3.2. Aftalegrundlaget
              • 2.2.3.3. Fastsættelse af akkordens størrelse
              • 2.2.3.4. Tidløn eller akkordløn – tvungen akkord
              • 2.2.3.5. Arbejdsgiverens forsinkelse af akkordens udførelse
              • 2.2.3.6. Afregningen
            • 2.2.4. Særligt om de offentlige lønsystemer: Lokalløn mv.
              • 2.2.4.1. Lønordningerne
              • 2.2.4.2. Anvendelsen af forvaltningsretlige regler i lønsager
            • 2.2.5. Nøglepunkter omkring lokale lønforhandlingsordninger
              • 2.2.5.1. Individuel eller kollektiv forhandling og aftaleindgåelse?
              • 2.2.5.2. Ikke-indblandingspligten
              • 2.2.5.3. Stillingen når der ikke kan opnås lokal enighed om en (ny) lokal aftale
            • 2.2.6. Påtale i lokale lønsager
              • 2.2.6.1. Betydningen af opstillede retningslinjer for de lokale aftalers indhold
              • 2.2.6.2. Retlige påtalemuligheder
              • 2.2.6.3. Virkningen af overtrædelser
              • 2.2.6.4. Kan adgangen til retlig efterprøvelse afskæres?
          • 2.3. Tantiemeordninger og aktieløn
            • 2.3.1. Tantieme
            • 2.3.2. Aktieløn
          • 2.4. Provisionsløn
            • 2.4.1. Provisionsgrundlaget
              • 2.4.1.1. Hovedreglen
              • 2.4.1.2. Manglende opfyldelse af ordren
            • 2.4.2. Til– og fratræden
            • 2.4.3. Forfald og udbetaling
            • 2.4.4. Provisionsforskud
        • 3. Særlige ydelser
          • 3.1. Løntillæg med karakter af »gave« (vilkårlige løntillæg)
          • 3.2. Naturalieydelser og frynsegoder
        • 4. Vederlagets beregning, når det ikke modsvares af arbejde
          • 4.1. Hvad er den normale løn?
          • 4.2. Særligt om provisionslønnede
        • 5. Lønudbetalingen
          • 5.1. Forfaldstid
          • 5.2. Udbetalingsform og -sted samt modtagerens legitimation
          • 5.3. Afregning ved fratræden
        • 6. Overdragelse af lønkravet
        • 7. Fyldestgørelse i løn
          • 7.1. Udlæg mv.
          • 7.2. Modregning
          • 7.3. Løntilbageholdelse indtil videre
        • 8. Misligholdelse af vederlagsforpligtelsen
          • 8.1. Ansættelseskontraktretlige regler
          • 8.2. Fredspligtens betydning på overenskomstdækkede områder
          • 8.3. Inddrivelse af tilgodehavende løn på overenskomstdækkede områder
            • 8.3.1. Organiserede lønmodtagere
            • 8.3.2. Udenforstående lønmodtagere
        • 9. Tilbagesøgning af for meget erlagt løn
          • 9.1. Tilbagesøgning
          • 9.2. Justering for fremtiden
        • 10. Forældelse
        • 11. Særlige mellemregninger
          • 11.1. Depositum
          • 11.2. Godtgørelse af udgifter ved arbejdets bestridelse
      • Kapitel 27. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Ferie, søgnehelligdage og andre fridage
        • 1. Ferie
          • 1.1. Ferieloven
            • 1.1.1. Ferielovens fravigelighed ved aftale, herunder overenskomst
            • 1.1.2. Optjening af betalt ferie
              • 1.1.2.1. Den almindelige regel
              • 1.1.2.2. Særligt om fraværsperioder
              • 1.1.2.3. Særligt om erhvervsuddannelseselever
            • 1.1.3. Placering og afholdelse af ferien
              • 1.1.3.1. Ferieafholdelsesperioden
              • 1.1.3.2. Principper for ferieplanlægning
              • 1.1.3.3. Feriens begyndelse og afslutning
              • 1.1.3.4. Placeringen af den konkrete ferie i ferieafholdelsesperioden
              • 1.1.3.5. Ændring af allerede lagt ferie
              • 1.1.3.6. Samlede ferielukninger
              • 1.1.3.7. Opsigelsesperioder
            • 1.1.4. Feriehindringer
              • 1.1.4.1. Sygdom under ferien
              • 1.1.4.2. Arbejdskonflikt på ferietidspunktet
              • 1.1.4.3. Andre feriehindringer
            • 1.1.5. Ferie uden optjening
              • 1.1.5.1. Suppleringsferie
              • 1.1.5.2. Forskudsferie
            • 1.1.6. Feriebetalingen
              • 1.1.6.1. Ferie med løn
              • 1.1.6.2. Ferie med feriegodtgørelse
              • 1.1.6.3. Beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg
              • 1.1.6.4. Berigtigelse af feriegodtgørelse
            • 1.1.7. Overførsel af ferie
              • 1.1.7.1. Aftale om overførsel af ferie
              • 1.1.7.2. Feriehindringer som grundlag for overførsel af ferie op til 4 uger
            • 1.1.8. Udbetaling af feriebetalingen uden afholdelse af ferie
            • 1.1.9. Særbestemmelser for visse persongrupper
              • 1.1.9.1. Elever
              • 1.1.9.2. Privat hushjælp og au pair-personer
              • 1.1.9.3. Forsvaret og politiet
            • 1.1.10. Håndhævelse og beskyttelse af ferielovens rettigheder
              • 1.1.10.1. Ugyldighed og straf
              • 1.1.10.2. Retsforfølgning, overdragelse mv.
              • 1.1.10.3. Modregning
              • 1.1.10.4. Forældelse af feriepengekravet
              • 1.1.10.5. Konfiskation
          • 1.2. Ferieoverenskomster
            • 1.2.1. Kontrol – overenskomstens niveau
            • 1.2.2. Fortolkning og udfyldning af ferieoverenskomster
            • 1.2.3. Ajourføring af ferieoverenskomster
        • 2. Søgnehelligdage
          • 2.1. Retten til arbejdsfrihed
          • 2.2. Betalingen
            • 2.2.1. Kollektive overenskomster
            • 2.2.2. Individuelle aftaler
        • 3. Andre (ferie)fridagsordninger
      • Kapitel 28. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Lovligt forfald
        • 1. Sygdom
          • 1.1. Generelle regler
            • 1.1.1. Uarbejdsdygtighed pga. sygdom
            • 1.1.2. Indtægtstab
            • 1.1.3. Svigagtige fortielser
            • 1.1.4. Uagtsom sygdomspådragelse
            • 1.1.5. Forhalelse af helbredelsen
            • 1.1.6. Dokumentationen for helbredsbetinget uarbejdsdygtighed
              • 1.1.6.1. Dokumentationsformer
              • 1.1.6.2. Dokumentationskravets fremsættelse
              • 1.1.6.3. Dokumentationsfristen
              • 1.1.6.4. Dokumentationens indhold
              • 1.1.6.5. Konsekvenser af forsinket eller helt udeblevet dokumentation
              • 1.1.6.6. Betalingen for dokumentationen
              • 1.1.6.7. Lægeerklæringers bevisværdi
              • 1.1.6.8. Stillingen såfremt der ikke er krævet lægeattest
            • 1.1.7. Underretningspligten
            • 1.1.8. Fraværets placering
          • 1.2. Sygedagpengeloven
            • 1.2.1. Lovens hovedprincipper
              • 1.2.1.1. Arbejdsgiverens forpligtelse
              • 1.2.1.2. Bopælskommunens forpligtelse
            • 1.2.2. Arbejdsgiverperioden
              • 1.2.2.1. Periodens udstrækning
              • 1.2.2.2. Periodens beliggenhed
            • 1.2.3. Friholdelse for risikoen i arbejdsgiverperioden
              • 1.2.3.1. Små arbejdsgiveres forsikringsmulighed
              • 1.2.3.2. Kronisk syge
            • 1.2.4. Betingelser for arbejdsgiverforpligtelsen
              • 1.2.4.1. Uarbejdsdygtighed
              • 1.2.4.2. Sygdom
              • 1.2.4.3. Dokumentation
              • 1.2.4.4. Fortielse af helbredsoplysninger
              • 1.2.4.5. Uagtsom pådragelse af sygdom
              • 1.2.4.6. Forhalelse af helbredelsen
              • 1.2.4.7. Underretningspligt
              • 1.2.4.8. Indtægtstab
              • 1.2.4.9. Strejke og lockout
              • 1.2.4.10. Anciennitetskravet
              • 1.2.4.11. Beskæftigelseskravet
            • 1.2.5. Dagpengenes beregning og udbetaling
            • 1.2.6. Arbejdsgiverens refusionskrav
          • 1.3. Funktionærloven
          • 1.4. Erhvervsuddannelsesloven
          • 1.5. Kollektive overenskomster
        • 2. Svangerskab og fødsel mv.
          • 2.1. Oversigt
          • 2.2. Barselsloven
            • 2.2.1. Retten til fravær
              • 2.2.1.1. Ret til fravær under graviditet og 10 uger efter fødsel
              • 2.2.1.2. Ret til fravær efter 10 uger efter fødslen
              • 2.2.1.3. Sorgorlov mm
              • 2.2.1.4. Graviditetsundersøgelser
              • 2.2.1.5. Helbredsbetinget særlig fraværsret
            • 2.2.2. Betingelser for fraværet
              • 2.2.2.1. Dokumentationspligten
              • 2.2.2.2. Underretningspligten
              • 2.2.2.3. Underretningspligten i relation til de lovhjemlede friheder
            • 2.2.3. Retten til dagpenge – øremærket dagpengeret
              • 2.2.3.1. Arbejdsgiverens refusionskrav
          • 2.3. Ligebehandlingsreglerne
          • 2.4. Anden lovgivning
            • 2.4.1. Funktionærer
              • 2.4.1.1. Underretning om graviditets– og fødselsfravær
              • 2.4.1.2. Løn under graviditets– og fødselsfravær
              • 2.4.1.3. Opsigelse før eller under fravær
            • 2.4.2. Erhvervsuddannelseselever
          • 2.5. Overenskomster om rettigheder ved barsel
        • 3. Familierelateret fravær i øvrigt
          • 3.1. Nærtståendeorlov – plejeorlov
          • 3.2. Akut opståede familiesituationer
          • 3.3. Lovfastsatte omsorgsdage
          • 3.4. Andet familiebetinget fravær mv.
            • 3.4.1. Lønmodtagerpligter i situationen
          • 3.5. Mærkedage
        • 4. Værnepligt og kontrakt med forsvaret
          • 4.1. Loven om værnepligtsorlov og orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere
          • 4.2. Funktionærer
            • 4.2.1. Underretningspligt
            • 4.2.2. Arbejdsgiverens frigørelsesmuligheder
            • 4.2.3. Lønkravet
        • 5. Andre fraværstilfælde
          • 5.1. Arbejdssøgning
          • 5.2. Uddannelse
          • 5.3. Borgerlige ombudshverv
          • 5.4. Arbejdsmiljøarbejde
          • 5.5. Fagforeningsarbejde
          • 5.6. Tillidsrepræsentantarbejde
            • 5.6.1. Selve retten til frihed
            • 5.6.2. Vederlagskravet
            • 5.6.3. Andre lønmodtagerrepræsentanter
          • 5.7. Udfyldende regler om lovligt fravær
            • 5.7.1. Uforskyldt fravær
            • 5.7.2. Villet og ved uagtsomhed forvoldt fravær
      • Kapitel 29. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Personbeskyttelsen
        • 1. Arbejdsmiljøet
          • 1.1. Arbejdsmiljøretten
            • 1.1.1. Arbejdsmiljølovens formål
            • 1.1.2. Regelsættets struktur
            • 1.1.3. Administration
              • 1.1.3.1. Offentligt tilsyn – Arbejdstilsynet
              • 1.1.3.2. Arbejdsmarkedets organisationer:
            • 1.1.4. Organiseringen af det daglige arbejdsmiljøarbejde
            • 1.1.5. De lokale parters arbejdsmiljøpligter
            • 1.1.6. Sanktioner
              • 1.1.6.1. Strafansvaret
              • 1.1.6.2. Erstatningsansvaret
            • 1.1.7. Samspillet med arbejdsretten
          • 1.2. Lønmodtagerens kontraktlige beføjelser ved arbejdsmiljøovertrædelser
            • 1.2.1. Lønmodtageren i god tro mht. livsfare el. akut helbredsrisiko
            • 1.2.2. Overskridelse af faste angivelser i stående forskrifter
            • 1.2.3. Fjernere velfærdsrisici
            • 1.2.4. Vold mod medarbejderen
        • 2. Den ideelle personbeskyttelse
          • 2.1. Arbejdsgiverens almindelige respektpligt
            • 2.1.1. Almindelige regler
            • 2.1.2. Lovgivning
              • 2.1.2.1. Databeskyttelseslovgivningen og GDPR
              • 2.1.2.2. Helbredsoplysningsloven
              • 2.1.2.3. Forskelsbehandling
            • 2.1.3. Respekt fra arbejdsledere, kolleger m.fl.
          • 2.2. Seksuel chikane
            • 2.2.1. Fænomenet
            • 2.2.2. Beskyttelsen mod seksuel chikane fra arbejdsledere og kolleger m.fl.
            • 2.2.3. Håndhævelse og sanktioner
        • 3. Retten til fritiden
          • 3.1. Den ufravigelige regel
          • 3.2. Klausuler om bibeskæftigelse
          • 3.3. Andre tilfælde
        • 4. Retskrav på uddannelse
    • 9. Hovedafsnit: Arbejdsprocesretten
      • Kapitel 30. Tvistløsningsveje
        • 1. Typer af tvister
        • 2. Den fagretlige forhandlingsordning
          • 2.1. Karakter og anvendelsesområde
            • 2.1.1. Den overenskomstmæssige forhandlingspligt
            • 2.1.2. De under Normens forhandlingsordning hørende stridsspørgsmål
            • 2.1.3. Organisationernes rådighed over sagens genstand
              • 2.1.3.1. Organiserede lønmodtageres stilling
              • 2.1.3.2. Udenforstående lønmodtageres stilling
          • 2.2. Nærmere om Normens forhandlingsprocedure
            • 2.2.1. Lokalforhandling, mægling og organisationsforhandling
            • 2.2.2. Nærmere om den fagretlige forhandling
          • 2.3. Nærmere om fællesmøder ved overenskomstbrud
        • 3. Præliminære tvistløsningsordninger i øvrigt
          • 3.1. Almindelige regler om forlig og forligsforhandling
            • 3.1.1. Forligsforhandling og forlig
            • 3.1.2. Særlige lovhjemlede forhandlingsordninger
          • 3.2. Særlige afgørelsesinstanser
            • 3.2.1. Administrativ klage
            • 3.2.2. Behandling i nævn og udvalg
              • 3.2.2.1. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
              • 3.2.2.2. Ligebehandlingsnævnet
              • 3.2.2.3. Tvistighedsnævnet
        • 4. De judicielle afgørelsesorganer
          • 4.1. »Judicielle« organers bedømmelse
          • 4.2. Internationale domstole
            • 4.2.1. EU-Domstolen
            • 4.2.2. Menneskerettighedsdomstolen
          • 4.3. De almindelige domstole
          • 4.4. Privat voldgift
          • 4.5. De fagretlige afgørelsesorganer
            • 4.5.1. De faglige voldgiftsretter
              • 4.5.1.1. Retligt virkegrundlag
              • 4.5.1.2. Kompetence
              • 4.5.1.3. Pligt til at efterkomme voldgiftsbegæringen
              • 4.5.1.4. Voldgiftsretternes sammensætning
              • 4.5.1.5. Virkemåde
              • 4.5.1.6. Afgørelsen
            • 4.5.2. Arbejdsretten
              • 4.5.2.1. Retligt virkegrundlag
              • 4.5.2.2. Kompetence
              • 4.5.2.3. Rettens sammensætning
              • 4.5.2.4. Virkemåde
            • 4.5.3. Andre fagretlige afgørelsesorganer
      • Kapitel 31. Sammenstød af afgørelseskompetence
        • 1. Overordnede hensyn
          • 1.1. Hensynene bag kompetencefordelingen
          • 1.2. Præjudicielle afgørelser
          • 1.3. Delte sager
          • 1.4. Forumaftale
          • 1.5. Valg efter hovedtilhørighed
          • 1.6. Parallelsager om samme anliggende
        • 2. Tvisternes principielle placering
          • 2.1. Krav med hjemmel i individuel aftale
          • 2.2. Krav med hjemmel i almindelige retsgrundsætninger
          • 2.3. Krav med hjemmel i lovgivning
          • 2.4. Krav med hjemmel i kollektiv overenskomst
            • 2.4.1. Organiserede arbejdstagere
              • 2.4.1.1. Arbejdsgiverens individuelle, men på overenskomsten baserede krav
              • 2.4.1.2. Lønmodtagerens individuelle, men på overenskomsten baserede krav
            • 2.4.2. Udenforstående lønmodtagere
              • 2.4.2.1. Retten til at gå til domstolene
              • 2.4.2.2. Det materielle afgørelsesgrundlag
        • 3. Den praktiske håndtering af sager med flersidig tilhørighed
    • Litteraturliste
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

    Af Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm

    Cover til: Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

    7. udgave

    28. august 2025

    • e-ISBN: 9788771988277
    • p-ISBN: 9788757454291
    • Antal sider: 904
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Arbejdsret

    Lærebog i ansættelsesret og personalejura rummer en indgang til ansættelsesretten samt i hovedtræk de dele af den kollektive arbejdsret, arbejdsmiljøretten og arbejdsprocesretten, det er nødvendigt at have indblik i for at kunne håndtere daglige, arbejdsretlige problemer på arbejdspladsniveau. Bogen behandler bl.a.: Ansættelsesrettens grundlag Retskilderne, Reglernes internationale gyldighedsområde, Lønmodtagergrupperne, De overordnede ledefyr: Ledelsesret, integritetsværn, organisationsfrihed og ligestilling, Ansættelsesaftalens indgåelse og ansættelsesforholdets etablering, Ansættelsens varighed og ophør, begrænsninger i afskedigelsesretten, fremgangsmåden ved afskedigelse m.v., Forhold ved opståede hindringer for arbejdsydelsen, Ændringer i ansættelsesforholdet, Sanktioner ved uregelret opfyldelse, Arbejdet og arbejdspligten, Instruktion, kontrol og reglementariske bestemmelser, Arbejdstiden, Konkurrenceregulering og arbejdsgivers markedsbeskyttelse, Vederlaget, Ferie, søgnehelligdage og andre fridage, Lovligt forfald, Personbeskyttelsen, Arbejdsprocesretten, Retskildesøgning og -håndtering.

    • Bøger
    • /
      Cover af Lærebog i ansættelsesret og personalejura
      Lærebog i ansættelsesret og personalejura
    • / 7. udg. 2025

    Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

    Af Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm

    Cover af Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

    Vil du læse denne bog?

    Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

    Køb adgang

    Har du allerede købt adgang? Log ind her