Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
      • Forord
        • Til Carsten
    • Fair Trade-hensyn i kommunalfuldmagten
      • 1. Indledning
      • 2. Sagens baggrund
      • 3. Kommunaltilsynets bedømmelse
        • 3.1. Hjemmel i den skrevne lovgivning?
        • 3.2. Hjemmel i kommunalfuldmagten?
          • 3.2.1. Indledende overvejelser om »samfundsansvar«
          • 3.2.2. Indkøb af Fair Trade-mærkede produkter
          • 3.2.3. Kommunens informationsindsats vedrørende Fair Trade
      • 4. Udenrigspolitiske formål generelt
      • 5. Om afgrænsning af den kommunale interesse
      • 6. Er udviklingen hensigtsmæssig?
      • 7. Sammenfatning
    • Udfordringer i mægling med forvaltningen som part
      • 1. Indledning
      • 2. Kort om mægling
      • 3. Parter og repræsentanter
      • 4. Frivillighed
      • 5. Problemforståelse
      • 6. Forhandlingsrummet
      • 7. Fortrolighed
        • 7.1. Tavshedspligt og videregivelse
        • 7.2. Notatpligt
        • 7.3. Aktindsigt
        • 7.4. Sammenfattende om fortrolighed
      • 8. Konklusion
    • Nogle bemærkninger om ugyldighedslæren
      • 1. Den forvaltningsretlige ugyldighedslære
      • 2. Nærmere om udviklingen af ugyldighedslæren
      • 3. Ugyldighedslærens retlige rammer
      • 4. Formelle mangler som ugyldighedsgrund
      • 5. Tertiære momenter
      • 6. Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Moskal mod Polen
      • 7. Værdispild
      • 8. Ulovlige afgørelser om skatter og afgifter
      • 9. Afsluttende om tertiære momenter
      • 10. Afslutning
    • Tilsynet med lovligheden af kommuners påtænkte dispositioner og undladelser
      • 1. Indledning
      • 2. Introduktion til det almindelige kommunale tilsyn
      • 3. Statsforvaltningens tilsyn
        • 3.1. Kompetence til at udtale sig om påtænkte kommunale dispositioner
          • 3.1.1. Statsforvaltningens kompetence til at udtale sig vejledende
          • 3.1.2. Identifikationskravet
          • 3.1.3. Konkretiseringskravet
        • 3.2. Statsforvaltningens kompetence i forhold til særlige klage- eller tilsynsmyndigheder
        • 3.3. Statsforvaltningens pligt til at udtale sig om påtænkte dispositioner
        • 3.4. Særlige spørgsmål vedrørende Statsforvaltningens sagsbehandling
          • 3.4.1. Myndighedsinhabilitet
          • 3.4.2. Sagsoplysning
        • 3.5. Sanktionsanvendelse
      • 4. Social- og Indenrigsministeriets kompetence
        • 4.1. Social- og Indenrigsministeriet som tilsynsmyndighed
        • 4.2. Social- og Indenrigsministeriet som ressortmyndighed
        • 4.3. Særligt vedrørende myndighedsinhabilitet
      • 5. Hensyn bag tilsynets udtalelser om påtænkte dispositioner og undladelser
    • Samarbejde mellem myndigheder over grænser
      • 1. Grænseåbninger
      • 2. Grænseoverskridende myndighedssamarbejde
      • 3. Beredskab uden grænser
      • 4. Kortlægning af attituder til myndighedssamarbejde over grænser
      • 5. Europæisering og grænseregioner
      • Referencer
    • Den medieretlige regulering og privatlivsbeskyttelsen
      • 1. Indledning
      • 2. Ytringsfrihed og pressefrihed
      • 3. God presseskik
        • 3.1. Vejledende regler for god presseskik
      • 4. Hvorfor regulering ved god skik?
      • 5. Den egentlige problemstilling
      • 6. Nødvendige tiltag
    • Kommunenes fremtid: Lokaldemokratisk arena eller desentralisert statsforvaltning? – Et norsk perspektiv
      • 1. Opprøret mot embetsmannsstyret
      • 2. Kommunalforvaltningens metamorfose – Fra legmannsstyre til desentralisert byråkrati
      • 3. Kommunal organisering – en anakronisme?
      • 4. Gjenreising av kommunaldemokratiet ved tilbakeskjæring av det kommunale forvaltningsansvaret for statlig styrte saksområder?
      • 5. Styrking av kommunenes status som selvstendige politiske og rettslige arenaer innen velferdsstaten
    • Frihed og Forvaltningsret
      • 1. Retssikkerhed
      • 2. Frihed
      • 3. Offentligretlig intervention
      • 4. Rettens paradoks
        • 4.1. Strafferet
        • 4.2. Menneskerettigheder
        • 4.3. Forvaltningsret.
      • 5. Retlig/Faktisk virksomhed
      • 6. God forvaltningsskik
      • 7. Det forvaltningsretlige skøn
      • 8. Borgerens frihed?
      • 9. Myndighedens afgørelse
      • 10. Rettigheder
        • 10.1. Kontradiktion mm.
        • 10.2. Retsgrundsætninger
      • 11. Offentlighed
      • 12. Er der brug for forvaltningsret?
      • 13. En almindelig del
      • 14. Frihed og forvaltningsret
    • Rettssikkerhet – i mange plan og med tilgrensende verdier
      • 1. Problemstillinger
      • 2. Verdier og regler
        • 2.0. Et unødig flytende rettssikkerhetsbegrep
        • 2.1. Enhver verdi er noe annet enn en regel
      • 3. Rettssikkerhetsverdier
        • 3.0. Begrepet rettsstat
        • 3.1. Begrepet rettssikkerhet
        • 3.2. Carsten Henrichsens utvidete rettssikkerhetsbegrep
      • 4. Rettssikkerhetsregler
    • Aktindsigt i offentligt ejede selskaber
      • 1. Indledning
      • 2. Offentlighedskommissionen
      • 3. 75 %-selskaber – Indledning og overblik
      • 4. Lidt nærmere om afgrænsningen og betydningen af § 4
      • 5. Et par bemærkninger om miljøoplysningsloven
      • 6. Afgørelse af sager om aktindsigt
      • 7. Overtrædelse af loven har ingen retsvirkninger – lex imperfecta
      • 8. Nye fortolkningsproblemer opstår, når aktindsigtsregler anvendes på virksomheder
        • 8.1. Interne dokumenter
        • 8.2. Sekretariatsreglen
        • 8.3. Dokumenter afgivet af »retlige grunde«
        • 8.4. Beslutningsreferater
        • 8.5. Personalemapper
        • 8.6. Forholdet til særlige tavshedspligtsbestemmelser
      • 9. Klage/rekurs og domstolsprøvelse
      • 10. Ombudsmandskontrol
      • 11. Sammenfatning og konklusion
    • Retsteori og samfundsudvikling
      • 1. Indledning
      • 2. 60’erne. Positivisme og funktionalisme
      • 3. 70’erne. Marxisme og kritisk videnskab
      • 4. 80’erne. Udviklingsteorier og nye værdier
      • 5. 90’erne og frem. Globalisering og retlig pluralisme
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Statsministerens tilsynspligt
      • 1. Indledning
      • 2. Grundlag og hjemmel
      • 3. Et vestnordisk udblik
      • 4. Genstand og indhold
      • 5. Reaktionspligt
      • 6. Reaktionsmåder
    • Noget bedre end sit rygte – Dansk forvaltning i europæisk perspektiv
      • 1. En forvaltning i forfald?
      • 2. God forvaltningsskik og god regeringsførelse
      • 3. Lovmæssig forvaltning og erhvervslivets rammevilkår
      • 4. Lovmæssig forvaltning
      • 5. Virksomhedernes rammevilkår
      • 6. Danmark – et land blandt de bedste
      • 7. Dansk standard
      • Litteratur
    • Hvornår medfører overtrædelser af forvaltningslovens garantiforskrifter, at en afgørelse bliver ugyldig?
      • 1. Problemstillingen
      • 2. Habilitetsmangler
        • 2.1. Beviskravet
        • 2.2. Forvaltningsaktens karakter
      • 3. Partsaktindsigtsmangler
      • 4. Partshøringsmangler
        • 4.1. Beviskravet
        • 4.2. Forvaltningsaktens karakter
      • 5. Begrundelsesmangler
        • 5.1. Beviskravet
        • 5.2. Klagefrister
      • 6. Konklusioner
    • Kontrolundersøgelser i et retssikkerhedsperspektiv
      • 1. Hvordan går det med retssikkerheden efter ti år med retssikkerhedsloven?
        • 1.2. Oversigt over det følgende
      • 2. Kontrolundersøgelse som administrativ sanktion
      • 3. Stigende antal hjemler
      • 4. Meget åbne og skønsmæssige hjemler
      • 5. Standardiserede begrundelser for bemyndigelser
      • 6. Andre retssikkerhedsspørgsmål i relation til anvendelsen af bemyndigelserne
        • 6.1. Stort antal uvarslede kontrolundersøgelser
        • 6.2. Koordinerede kontrolaktioner og sammenblandingen af beføjelser
        • 6.3. Øget oversendelse til politiet – forvaltningssag eller straffesag?
        • 6.4. Delegering af beføjelser til private
      • 7. Svag efterprøvelse af forvaltningens beslutning om at gennemføre kontrolundersøgelse
      • 8. Afslutning – behov for samlet retssikkerhedstjek
    • Forsyningspligt og aftagepligt – Et offentligretligt studie
      • 1. Indledning
      • 2. Afgrænsning
        • 2.1. Den kommunale forsyningssektor
        • 2.2. Den offentligretlige regulering på forsyningsområdet
        • 2.3. Slutbrugerperspektivet
      • 3. Den offentligretlige regulering
        • 3.1. Den almene aftalefrihed
        • 3.2. Et konkurrenceretligt perspektiv
        • 3.3. Det samfundsmæssige hensyn – forsyningsretten
        • 3.4. Forsyningslovene
      • 4. Pligten til at levere og retten til forsyning
        • 4.1. Hvem har leveringspligten?
        • 4.2. Hvem nyder godt af en leveringspligt
        • 4.3. Hvad omfatter leveringspligten?
        • 4.4. Tilslutningsret
      • 5. Pligten til at aftage
        • 5.1. Tilslutningspligt
        • 5.2. Aftagepligt
      • 6. Afsluttende bemærkninger
    • Forvaltningens it-løsninger
      • 1. Indledning
      • 2. Den almindelige forvaltningsret
        • 2.1. Offentlighedsloven
        • 2.2. Folketingets Ombudsmands praksis
        • 2.3. Sammenfatning
      • 3. Persondataretten
        • 3.1. Reform af den persondataretlige regulering
        • 3.2. Indbygget databeskyttelse (data protection by design)
        • 3.3. Databeskyttelse gennem indstillinger (data protection by default)
        • 3.4. Konsekvensvurderinger (data protection impact assessment).
        • 3.5. Sammenfatning
      • 4. Afslutning
    • Proportionalitetsprincippet i forvaltningsretten
      • 1. Afgrænsning
      • 2. Generelt om proportionalitetsprincippet
      • 3. Proportionalitetsgrundsætningen i lovgivningen
      • 4. Ombudsmandspraksis
      • 5. Domspraksis
      • 6. Konkluderende bemærkninger
    • Tvungen offentlig kontraktindgåelse
      • 1. Kontraheringspligt i den offentlige sektor
      • 2. Regulering af det offentliges kontraheringspligt
        • 2.1. Generelt om den analyserede regulering
        • 2.2. Hvilke enheder er omfattet af analysen
        • 2.3. Regulering som foreskriver kontraheringspligt
          • 2.3.1. Sundhedsområdet
          • 2.3.2. Socialområdet
          • 2.3.3. Forsyningsområderne
          • 2.3.4. Infrastruktur
          • 2.3.5. Tilslutningspligt
      • 3. Begrundelse for kontraheringspligt
        • 3.1. Kontraheringspligt på sundhedsområdet
        • 3.2. Kontraheringspligt efter serviceloven
        • 3.3. Kontraheringspligt på forsyningsområdet
        • 3.4. Kontraheringspligt vedrørende infrastruktur
        • 3.5. Kontraheringspligt i form af tilslutningspligt
      • 4. Sammenfattende om begrundelse for kontraheringspligt
      • 5. Et marked uden kontraktfrihed
    • Naboklager over støjgener fra metrobyggeriet af Cityringen – Forløb og efterskrift
      • 1. Forspil
      • 2. Lovgrundlaget for byggeriet af Cityingen
      • 3. Projektændringer med forhøjet støj og udvidet arbejdstid
      • 4. Forløbet i klagesagerne
      • 5. Efterskrift om læren af klagesagerne
        • 5.1. Miljøvurderingslovens anvendelse og retsvirkning
        • 5.2. Afvejningsreglen i miljøbeskyttelseslovens §§ 3 og 4
        • 5.3. Opsættende virkning af klage
        • 5.4. VVM-reglernes anvendelse på projektændring
        • 5.5. Søgsmålskompetence vedrørende VVM-indsigelser
      • 5. Afsluttende overvejelser
    • Ministerens generelle tilsyn med kommuner og regioner (overtilsyn, pligt til at følge med mv.)
      • 1. Indledning
      • 2. Ministerens overtilsyn i forhold til kommunerne
        • 2.1. Overtilsyn ifølge retslitteraturen (før 2004)
        • 2.2. Overtilsyn ifølge betænkninger (før 2004)
        • 2.3. Overtilsyn/ressorttilsyn ifølge Folketingets Ombudsmand (før 2004)
        • 2.4. Overtilsynets anerkendelse og begrænsning ved kommunestyrelseslovens § 63 a
        • 2.5. Sammenfatning vedrørende ministerens overtilsyn i forhold til kommunerne
      • 3. Ministerens overtilsyn i forhold til regionerne
      • 4. Ministerens bredere pligt til at følge med i kommuners og regioners administration
        • 4.1. Forarbejder, forholdets natur og litteratur mv.
        • 4.2. Hvad indebærer ministerens pligt til at følge med?
        • 4.3. Eksempler til belysning af ministerens pligt til at følge med
      • 5. Særligt om regioner
        • 5.1. Hvad er en region?
        • 5.2. Ministerens pligt til at følge med i regionernes administration.
      • 6. Konklusion
    • En problematisk Strasbourg-dom om beskyttelse af trossamfund
      • 1. Indledning
      • 2. Sagens omstændigheder
      • 3. De relevante rettigheder
      • 4. Flertallets dom
      • 5. Mindretallets dissens
      • 6. Min vurdering
      • 7. Dommens implikationer for Danmark
    • Om den formelle mangels væsentlighed1
      • 2. Almindeligt om væsentlighedsbegrebet
        • 2.1. Hensyn ad henholdsvis generel og konkret væsentlighedsbedømmelse
        • 2.2. Egentlig materiel prøvelse og/eller væsentlighedsprøvelse
        • 2.3. Graden og arten af sikkerhed for væsentlighed/uvæsentlighed
      • 3. Sager om afsked af offentligt ansatte
        • 3.1. Højesterets obiter dictum
        • 3.2. Retspraksis i tiden før ambassaderådsdommen
        • 3.3. Retspraksis fra og med ambassaderådsdommen
      • 4. Væsentlighed som grundlag for erstatning
      • 5. Sammenfatning
    • Den væbnede magt
      • 1. Indledning
      • 2. Forhistorien
      • 3. Politi
      • 4. Politi og forsvar
      • 5. Afslutning
      • Litteratur
    • Ändamålsbundenhetsprincipen i finsk, nordisk och EU-rätt
      • 1. Inledning
      • 2. Rättslig princip och dess kodifiering i allmänna rättsregler
      • 3. Principens uppkomst i landskapet Åland
        • 3.1. Uppsägning eller organisationsförändring?
        • 3.2. Faktiska och juridiska omständigheter i anslutning till fallet
      • 4. Preliminära upplysningar om ändamålsbundenhetsprincipens utveckling i HFD:s rättspraxis
      • 5. Nedslag av ändamålsbundenhetsprincipen i materiell lagstiftning
      • 6. Ändamålsbundenhetsprincipen i nordiska rättsordningar och i EU-rätt
        • 6.1. Sverige
        • 6.2. Norge
        • 6.3. Danmark
        • 6.4. Europeiska unionen
      • 7. Avslutning
    • Ombudsmandens prøvelse af spørgsmål om meroffentlighed
      • 1. Indledning
      • 2. Meroffentlighedsprincippet
        • 2.1. Meroffentlighedsprincippets baggrund
        • 2.2. Meroffentlighedsprincippet i den gældende offentlighedslov
        • 2.3. Offentlighedslovens forarbejder
      • 3. Generelt om ombudsmandens prøvelse af myndighedernes skøn
      • 4. Ombudsmandens prøvelse af myndighedernes skøn i spørgsmål om meroffentlighed
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Ombudsmandens prøvelse af andre spørgsmål end den konkrete afvejning af hensyn
        • 4.3. Ombudsmandens prøvelse af den konkrete afvejning af hensyn
          • 4.3.1. Udgangspunktet
          • 4.3.2. Modifikationer – og deres baggrund
          • 4.3.3. Eksempler fra hidtidig praksis
      • 5. Afsluttende bemærkninger
    • Prøvelse af lovgivermotiver
      • 1. Saglige og usaglige hensyn bag lovgivning?
      • 2. Indfødsretskrav som lovgiverskøn
      • 3. Legislative antagelser om tilknytning til Danmark
      • 4. Differentiering af sociale ydelser – og nye lovgivermotiver?
        • 4.1. Opholdskrav til prøvelse
        • 4.2. Højesterets dom om starthjælp
        • 4.3. Nye lovgivermotiver – ny prøvelsesdiskurs?
    • Governance, management og teori U – en nødvendig trilogi1
      • 1. Indledning
      • 2. Paradigmer
      • 3. Global Governance, Corporate Governance, New Public Management og New Public Governance
        • 3.1. Global Governance
      • 4. Corporate Governance
      • 5. New Public Management
      • 6. New Public Governance
      • 7. Teori U
      • 8. Diskussion
      • 9. Afslutning
    • Bibliografi
      • 1. Bøger mv.
        • 1976:
        • 1978:
        • 1979:
        • 1980:
        • 1981:
        • 1983:
        • 1984:
        • 1986:
        • 1989:
        • 1993:
        • 1996:
        • 1997:
        • 1998:
        • 2000:
        • 2001:
        • 2004:
        • 2005:
        • 2006:
        • 2008:
        • 2009:
        • 2010:
        • 2012:
        • 2013:
        • 2014:
        • 2015:
      • 2. Tidsskriftartikler, herunder anmeldelser og bidrag til antologier m.v.
        • 1981:
        • 1982:
        • 1983:
        • 1986:
        • 1987:
        • 1988:
        • 1989:
        • 1990:
        • 1991:
        • 1992:
        • 1993:
        • 1994:
        • 1995:
        • 1996:
        • 1997:
        • 1998:
        • 1999:
        • 2000:
        • 2001:
        • 2002:
        • 2003:
        • 2004:
        • 2005:
        • 2006:
        • 2007:
        • 2008:
        • 2009:
        • 2010:
        • 2011:
        • 2012:
        • 2013:
        • 2014:
        • 2015:

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed (1. udg.)

    Trine Baumbach (red.) , Peter Blume (red.) og Michael Gøtze (red.)

    Cover til: Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed (1. udg.)

    1. udgave

    11. januar 2016

    • e-ISBN: 9788771988352
    • p-ISBN: 9788757433999
    • Antal sider: 601
    • Bogtype: Festskrift

    Med dette festskrift hylder vi vores kollega og ven Carsten Henrichsen

    • Bøger
    • /
      Cover af Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed
      Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed
    • / 1. udg. 2016

    Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed (1. udg.)

    1. udgave - 11. januar 2016

    Trine Baumbach (red.) , Peter Blume (red.) og Michael Gøtze (red.)

    Cover af Ret på flere felter – Forvaltning, Governance, Retssikkerhed (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her