Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema
      • Forside og kolofon
      • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
      • Forord
    • Kapitel I. Konkurrencerettens grundbegreber
      • 1. Konkurrencerettens udvikling i Danmark
      • 2. De konkurrenceretlige kilder
      • 3. Begreberne konkurrence og velfærd
        • 3.1. Konkurrencerettens beskyttelsessubjekt
          • 3.1.1. Det er konkurrencestrukturerne, der beskyttes
        • 3.2. Forskellige former for konkurrence- og velfærdsforskydninger
          • 3.2.1. De konkurrenceretlige implikationer
      • 4. Rigtige og forkerte afgørelser
    • Kapitel II. Konkurrencelovens anvendelsesområde
      • 1. Konkurrencelovens anvendelsesområde
      • 2. Konkurrencelovens virksomhedsbegreb
        • 2.1. Wouters og Wouters-doktrinen
        • 2.2. Offentlig inhouse-produktion
      • 3. Offentlig regulering og selvregulerende organer
        • 3.1. Direkte eller indirekte følge af offentlig regulering
        • 3.2. Særligt om pristilsyn og konkurrencelovens § 2, stk. 2
        • 3.3. Betydningen af § 2, stk. 2, for regulerede virksomheder
        • 3.4. Særligt om selvregulerende organer
        • 3.5. Parallel kompetence om de samlede forpligtelser
        • 3.6. Opstilling af en form for prioritetsregel
        • 3.7. Henvendelse, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 5
        • 3.8. Indgreb alene på baggrund af EU-konkurrenceretten
      • 4. Løn- og arbejdsforhold
        • 4.1. Grænsetilfælde for udstrækningen af lønmodtagerbegrebet
      • 5. Konkurrencelovens koncernbegreb
    • Kapitel III. Det relevante marked
      • 1. Konkurrencelovens § 5 a
      • 2. Betydningen af markedsafgrænsningen
        • 2.1. Valg af systematisk metode
        • 2.2. SSNIP-testen og markedsanalyser
        • 2.3. Åbne og alternative markedsdefinitioner
        • 2.4. Afgørelse uden markedsafgrænsning
        • 2.5. Særligt om highend-/luksusmarkeder
        • 2.6. Betydningen af substitutionskæder
          • 2.6.1. Produktmæssige substitutionskæder
        • 2.7. Indkøbs- og budmarkeder
          • 2.7.1. Budmarkeder
        • 2.8. Identifikation af eftermarkeder og systemmarkeder
        • 2.9. Rute-, netværk- og infrastrukturmarkeder
        • 2.10. Midlertidige markeder
        • 2.11. Onlinemarkeder
        • 2.12. Platforms- og tosidige markeder
        • 2.13. Gratismarkeder
      • 3. Det relevante produktmarked
        • 3.1. Efterspørgselssubstitution
          • 3.1.1. Helhedsbedømmelse af en række faktorer
          • 3.1.2. SSNIP-testen i dansk praksis
          • 3.1.3. Avancerede analyser – Critical Loss Analysis og diversion ratios
        • 3.2. Udbudssubstitution
          • 3.2.1. Udbudssubstitution i dansk praksis
        • 3.3. Potentiel konkurrence
      • 4. Det relevante geografiske marked
        • 4.1. Det geografiske marked i dansk praksis
          • 4.1.1. Helhedsbedømmelse af en række faktorer
          • 4.1.2. Afgrænsning af det geografiske marked via SSNIP-testen
        • 4.2. Begrænsning af markedet til Danmark og lokale markeder
          • 4.2.1. Hvornår er national markedsafgrænsning berettiget
          • 4.2.2. Lokale markeder
      • 5. Åbne spørgsmål i forhold til det relevante marked
    • Kapitel IV. Konkurrencebegrænsningslæren
      • 1. Det konkurrenceretlige krav om mærkbarhed
        • 1.1. Indgreb bør kun ske med udgangspunkt i en klar skadesteori
        • 1.2. Det subjektive formål bør ikke tillægges betydning
        • 1.3. Vurderingstidspunktet
      • 2. Forholdet mellem konkurrencelovens §§ 6 og 11
      • 3. Oligopolistisk konkurrence
        • 3.1. Den juridiske udfordring ved oligopolistisk konkurrence
      • 4. Omkostningsbegreberne
      • 5. Erklæringer efter konkurrencelovens §§ 8, 9 og 11
      • 6. Påvirkning af handlen mellem medlemsstater
        • 6.1. Samhandelspåvirkning, jf. EU-praksis
        • 6.2. Samhandelspåvirkning i dansk konkurrenceret
        • 6.3. Brugen af formodningsregler i dansk praksis
        • 6.4. Adgangen til nationalt indgreb ved samhandels-påvirkning
      • 7. Markeder og produkters placering inter partes
    • Kapitel V. Konkurrencebegrænsende aftaler
      • 1. Den dynamiske udvikling af konkurrenceretten
      • 2. Komplekse overtrædelser
        • 2.1. Single and continuous infringement
          • 2.1.1. Krav om forbindelser
          • 2.1.2. A single and continuous infringement i dansk praksis
          • 2.1.3. Uafklarede forhold om begrebet a single and continuous infringement
        • 2.2. Kartelfacilitering og medvirken
          • 2.2.1. Dansk praksis omkring kartelfacilitering og medvirken
          • 2.2.2. Uafklarede forhold om kartelfacilitering og medvirken
        • 2.3. Forstærkende elementer
      • 3. Forsøg og udtrædelse af overtrædelser
        • 3.1. Forsøg på at begrænse konkurrencen
        • 3.2. Ophør og udtrædelse af en konkurrencebegrænsning
    • Kapitel VI. Konkurrencerettens aftalebegreb
      • 1. Egentlige aftaler, herunder stiltiende aftaler m.v.
        • 1.1. Særligt om vertikale aftaler
      • 2. Vedtagelser, der realiserer en koordinering
        • 2.1. Brancheforeningers offentlige udtalelser
        • 2.2. Brancheforeningers bistand til medlemmerne
        • 2.3. Brancheforeningers deltagelse i myndighedsudøvelse
      • 3. Samordnet praksis
        • 3.1. Kontakt mellem virksomheder
          • 3.1.1. Indirekte kontakt – hup and spoke-karteller
          • 3.1.2. Andre former for indirekte kontakt
        • 3.2. Samordning – Et spørgsmål om fælles vilje
          • 3.2.1. Robotkarteller
          • 3.2.2. Ensidige udtalelser til pressen
        • 3.3. Adfærden i et marked
        • 3.4. Særligt om vertikalt samordnet praksis
      • 4. Bevisspørgsmål
        • 4.1. Forudgående aftale
        • 4.2. Ældre, men i princippet udløbne aftaler
        • 4.3. Informationsudveksling og mødedeltagelse som bevis
        • 4.4. Parallel adfærd som bevis
        • 4.5. Offentlig afstand til koordineringstiltag
        • 4.6. Fælles interesse
        • 4.7. Visse retspolitiske overvejelser
    • Kapitel VII. Aftaler, der begrænser konkurrencen
      • 1. Grænsen mellem horisontal og ikke-horisontal adfærd
        • 1.1. Aktuelle og potentielle konkurrenter samt tredjemænd
          • 1.1.1. Potentielle konkurrenter
          • 1.1.2. Ikke-konkurrenters deltagelse i horisontale aftaler
        • 1.2. Begrænsninger i inter- og intra-brandkonkurrencen
      • 2. Til formål eller følge, at konkurrencen begrænses
        • 2.1. Hvornår foreligger der en formålsovertrædelse
          • 2.1.1. En-todelt analyse
          • 2.1.2. Hvad udgør ikke en formålsovertrædelse
          • 2.1.3. Kritik af formålsbegrebet
        • 2.2. Analysekravet knyttet til formålsovertrædelser
          • 2.2.1. Ej krav om at fastlægge markedet eller vurdere mærkbarhed
        • 2.3. Analysekravet til følgeovertrædelse
        • 2.4. Horisontale vs. vertikale konkurrencebegrænsninger
        • 2.5. Forholdet til den amerikanske rule of reason-doktrin
      • 3. Mærkbar begrænsning af konkurrencen
        • 3.1. Kvalitativt mærkbar
        • 3.2. Kvantitativ mærkbar (bagatelagtig)
        • 3.3. Andre mærkbarhedstest
          • 3.3.1. Kommercielt accessorisk
          • 3.3.2. Regulatorisk accessorisk
      • 4. Fritagelse
        • 4.1. Bagatelagtig
          • 4.1.1. Betingelserne fremgår af loven
          • 4.1.2. Dansk praksis om bagatelagtighed
        • 4.2. Individuelt fritaget
          • 4.2.1. Et bredt effektivitetsbegreb
          • 4.2.2. Processen omkring fritagelse
        • 4.3. Fritagelse og misbrugslæren
        • 4.4. Tilbagekaldelse af indrømmede fritagelser
    • Kapitel VIII. Horisontale aftaler
      • 1. Forskellige typer af horisontale aftaler
      • 2. En kurant opdeling af horisontale aftaler
      • 3. Skadesteorierne knyttet til horisontale aftaler
        • 3.1. Bevidst og ubevidst koordinering
    • Kapitel IX. Karteller og hardcore-begrænsninger
      • 1. Aftaler mellem konkurrenter om priser
        • 1.1. Horisontale prisaftaler
        • 1.2. Forståelser om priser og prisstigninger
        • 1.3. Uniformering af priser, tillæg og reguleringsmekanismer
          • 1.3.1. Særligt om mestergrise
          • 1.3.2. Prisspænd, lofter og reguleringsmekanismer
          • 1.3.3. Automatisk prisreguleringer i horisontale aftaler
        • 1.4. Uniformering via benchmarking og omkostningsindeks
        • 1.5. Aftaler og tilkendegivelser om mindstepriser eller målpriser
        • 1.6. Aftaler om rabatter, kommissioner og rabatlofter
        • 1.7. Maksimalpriser
        • 1.8. Kædesamarbejde, der omfatter fælles prissætning
          • 1.8.1. Fælles prissætning, jf. EU-horisontale retningslinjer
          • 1.8.2. Brug af fælles webshop
        • 1.9. Køberkarteller
        • 1.10. Vejledende priser
        • 1.11. Brancheorganisationers udmeldinger om priser og takster
          • 1.11.1. Visse udmeldinger fra brancheorganisationer er dog legale
        • 1.12. Indirekte priskoordinering via fælles selskaber
        • 1.13. Kollektive forhandlinger om priser og honorar
        • 1.14. Manipulering af benchmark
        • 1.15. Horisontale aftaler om diskrimination
        • 1.16. Lovlige prisaftaler og pristilkendegivelser
          • 1.16.1. Aftaler om principper for beregning af prisen
          • 1.16.2. Vejledende eller orienterende priser for komplekse produkter
          • 1.16.3. Samtaksering og interbankgebyrer
          • 1.16.4. Visse honoraraftaler om lægelige tjenester
          • 1.16.5. Gebyrlofter, der åbner for konkurrence
          • 1.16.6. Modsatrettede interesser
      • 2. Aftaler om begrænsning af produktion, salg eller udvikling
        • 2.1. Produktion og salgskvoter
        • 2.2. Standardisering, som begrænsning af produktion og salget
        • 2.3. Fælles salg, distribution og markedsføring
          • 2.3.1. Fælles distribution og markedsføring
        • 2.4. Andre former for produktions- og salgsbegrænsning
        • 2.5. Aftaler om at begrænse teknisk udvikling
      • 3. Opdeling af kunder og markeder
        • 3.1. Aftaler om fordeling af markeder
        • 3.2. Aftaler om fordeling af kunder
        • 3.3. Frivillige kæders aftaler om territorier
        • 3.4. Andre former for kunde- og markedsdelingsaftaler
        • 3.5. Aftaler om boykot af tredjepart
        • 3.6. Budkonsortier
          • 3.6.1. Budkonsortier som kartel og formålsovertrædelse
      • 4. Horisontale aftaler om bud
        • 4.1. Indirekte tilbudskoordinering
        • 4.2. Lånepriser (cover pricing)
      • 5. Informationsudveksling som kartel
        • 5.1. Informationsudveksling som element i et underliggende kartel
      • 6. Kartelsurrogater og hardcore-begrænsninger
        • 6.1. Uklar grænse mellem karteller og surrogater
        • 6.2. Kartelsurrogater uden for priskoordinering
      • 7. Et for bredt kartelbegreb?
      • 8. Fritagelse til karteller og hardcore-begrænsninger
    • Kapitel X. Horisontale samarbejdsaftaler
      • 1. Forsknings- og udviklingsaftaler
        • 1.1. F&U-begrebet og omfattede aftaletyper
        • 1.2. Positivlisten i F&U-gruppefritagelsen
        • 1.3. F&U-aftaler mellem ikke-konkurrenter
          • 1.3.1. Konkurrencesituationen afgøres på tidspunktet for aftalens indgåelse
          • 1.3.2. Fælles udnyttelse af resultater kan dog skabe en konkurrencesituation
        • 1.4. F&U-aftaler mellem konkurrenter
          • 1.4.1. Fælles udnyttelse er fritaget, hvis der er konkurrence
        • 1.5. Det relevante marked og beregning af markedsandele
        • 1.6. Ikke-fritagne konkurrencebegrænsninger
          • 1.6.1. Sortliste-vilkår i F&U-gruppefritagelsen
          • 1.6.2. Andre uacceptable konkurrencebegrænsninger
          • 1.6.3. Sortliste-vilkår i aftaler mellem ikke-konkurrenter
        • 1.7. Inddragelse af gruppefritagelsen
        • 1.8. Individuel fritagelse til F&U-aftaler
        • 1.9. Overgang til den nye F&U-gruppefritagelsen
      • 2. Aftaler om produktion, specialisering og underlevering
        • 2.1. Aftaler om specialisering, underlevering eller fælles produktion
        • 2.2. Konkurrenceproblemer knyttet til produktionsaftaler
          • 2.2.1. Produktionsaftaler, der ikke har til formål at begrænse konkurrence
        • 2.3. Specialiseringsgruppefritagelsen
          • 2.3.1. Aftaler omfattet af gruppefritagelsen
          • 2.3.2. Markedstærksler
          • 2.3.3. Konkurrenter vs. ikke-konkurrenter
          • 2.3.4. Listen over sortliste-vilkår i gruppefritagelsen
          • 2.3.5. Inddragelse af gruppefritagelsen
          • 2.3.6. Overgang til den nye Specialiseringsgruppefritagelsen
        • 2.4. Individuel fritagelse til produktionsaftaler
      • 3. Aftaler om fælles indkøb
        • 3.1. Afgrænsningen af det relevante marked for indkøbsaftaler
        • 3.2. Kriterierne for at bedømme en indkøbsaftale
          • 3.2.1. Konkurrencebegrænsende formål
          • 3.2.2. Konkurrencebegrænsende effekt
          • 3.2.3. Formodningstest knyttet til lave markedsandele
        • 3.3. Individuel fritagelse til indkøbsaftaler
      • 4. Aftaler om fælles markedsføring, herunder salg og distribution
        • 4.1. Afgrænsningen af det relevante marked for markedsføringsaftale
        • 4.2. Kriterierne for at bedømme en markedsføringsaftale
          • 4.2.1. Konkurrencebegrænsende formål
          • 4.2.1. Konkurrencebegrænsende effekt
          • 4.2.3. Formodningstest knyttet til lave markedsandele
        • 4.3. Individuel fritagelse til markedsføringsaftaler
      • 5. Frivillige kæder
        • 5.1. Principper for bedømmelsen af frivillige kæder
        • 5.2. Særligt om optagelse i frivillige kæder
        • 5.3. Udtrædelse af frivillige kæder
        • 5.4. Fritagelse til frivillige kæder
      • 6. Aftaler om dannelsen af konsortier
        • 6.1. Bedømmelsen af konsortier
          • 6.1.1. Er alle budkonsortier mellem konkurrenter formålsovertrædelser?
          • 6.1.2. Hvornår er virksomheder konkurrenter?
        • 6.2. Andre former for konsortier
        • 6.3. Informationsudveksling i tilknytning til konsortier
        • 6.4. Individuel fritagelse til konsortier
      • 7. Horisontale aftaler om standardisering
        • 7.1. Relevante markeder for standardaftaler
        • 7.2. Kriterierne for at bedømme en standardiseringsaftale
          • 7.2.1. Konkurrencebegrænsende formål
          • 7.2.2. Konkurrencebegrænsende effekt
        • 7.3. En safe-harbour for vurderingen af standardiseringsaftaler
        • 7.4. Særligt om bæredygtighedsstandarder
        • 7.5. Individuel fritagelse til aftaler om standardisering
      • 8. Horisontale aftaler om standardvilkår
        • 8.1. Relevante markeder for standardvilkår
        • 8.2. Kriterierne for at bedømme standardvilkår
          • 8.2.1. Konkurrencebegrænsende formål
          • 8.2.2. Konkurrencebegrænsende effekt
        • 8.3. Telebranchens standardaftaler
        • 8.5. Individuel fritagelse til aftaler om standardvilkår
      • 9. Selvregulerende organer og disses etiske kodeks
        • 9.1. Formål eller følge overtrædelse
        • 9.2. Restriktive bestemmelser om optagelse
      • 10. Aftaler om forbedring af bæredygtigheden
        • 10.1. Relevante marked for aftaler om bæredygtighed
        • 10.2. Kriterier for bedømmelsen af aftaler om bæredygtighed
          • 10.2.1. Konkurrencebegrænsende formål
          • 10.2.2. Konkurrencebegrænsende effekt
        • 10.3. Fritagelse til bæredygtighedsaftaler
      • 11. Informationsudveksling
        • 11.1. Principper for bedømmelsen af informationsudveksling
          • 11.1.1. Konkurrencebegrænsende formål
          • 11.1.2. Konkurrencebegrænsende effekt
          • 11.1.3. Sammenfattende om konkurrencebegrænsende effekt
        • 11.2. Informationsudveksling som led i et samarbejde
          • 11.2.1. indirekte informationsudveksling
          • 11.2.2. Accessorisk informationsudveksling
        • 11.3. Produktionsoptimering, benchmarking og branchestatistik
          • 11.3.1. Optimeringsværktøjer og konkurrencebegrænsningslæren
          • 11.3.2. Værktøjer, der ikke har til formål at begrænse konkurrencen
          • 11.3.3. Brancheforeningers udsendelse af statistik
          • 11.3.4. Brancheforeningers markedsovervågning
        • 11.4. Prisportaler oprettet af branchen selv
        • 11.5. Informationsudveksling i forsikringsbranchen
        • 11.6. Informationsudveksling og blandet distribution
    • Kapitel XI. Andre horisontale aftaler
      • 1. Diskrimination efter konkurrencelovens § 6 og Artikel 101
      • 2. Konkurrenceklausuler
        • 2.1. Konkurrenceklausuler udenfor virksomhedsoverdragelser
        • 2.2. Kunde- og loyalitetsklausuler
        • 2.3. Konkurrenceklausuler, der reelt dækker over et kartel
        • 2.4. Rådighedsindskrænkninger
        • 2.5. Job- og medarbejderklausuler
        • 2.6. Konkurrenceklausuler i vertikale aftaler
      • 3. Aftaler om udøvelsen af IP-rettigheder
        • 3.1. Kollektive licensaftaler
          • 3.1.1. Kollektiv forhandling
          • 3.1.2. Kollektiv licensnægtelse
        • 3.2. De ophavsretlige forvaltningsorganer
        • 3.3. Horisontale aftaler om licens
        • 3.4. IP-forlig og konkurrencereglerne
          • 3.4.1. Patentforlig og Pay for Delay
      • 4. Tildeling af enerettigheder
      • 5. Begrænsninger i omsætningen af aktiver
      • 6. Syndikerede lån, coassurance og kortsamarbejder
        • 6.1. Syndikerede lån
          • 6.1.1. Konkurrenceproblemer ved syndikerede lån
        • 6.2. Udstedelse af betalingskort
        • 6.3. Coassurance
        • 6.4. Dannelsen af ikke full-function JV
    • Kapitel XII. Ikke-horisontale aftaler
      • 1. Skadesteorier knyttet til ikke-horisontale aftaler
      • 2. Nogle skadesteorier er stærkere end andre
      • 3. Vertikale aftaler mellem konkurrenter
    • Kapitel XIII. Vertikale hardcore-begrænsninger
      • 1. Bindende videresalgspriser
        • 1.1. Vertikal prisstyring har til formål at begrænse konkurrencen
        • 1.2. Mindstepriser
        • 1.3. Indirekte prisstyringer
          • 1.3.1. Andre former for indirekte prisbindinger
          • 1.3.2. Prisbindinger i horisontale aftaler
          • 1.3.3. Indirekte prisbindinger som quasie følge-overtrædelse
        • 1.4. Maksimale og vejledende
          • 1.4.1. Relationen skal være vertikal
          • 1.4.2. Vejledende videresalgspris kan være problematisk ved markedsmagt
        • 1.5. Minimumsmarkedsføringspriser, agentaftaler og direkte salg
          • 1.5.1. Agentaftaler og direkte salg (opfyldelseskontrakter)
        • 1.6. Begrænset EU-interesse for prisstyring
        • 1.7. Bør prisbindinger ses som en hardcore-begrænsning?
      • 2. Hardcore-videresalgsrestriktioner
        • 2.1. Hardcore-videresalgsrestriktioner i dansk praksis
          • 2.1.1. Nuancer i dansk praksis?
        • 2.2. Hardcore-videresalgsrestriktion – rækkevidden af begrebet
          • 2.2.1. Et bud på begrebet hardcore-videresalgsrestriktion
          • 2.2.2. Videresalgsrestriktionerne kan dog konkret diktere nuancer
        • 2.3. Fjernsalg, herunder via internettet, og tredjepartsplatform
          • 2.3.1. Rækkevidden af Coty
        • 2.4. Onlinemarkedsføring
      • 3. Geoblocking
        • 3.1. Praksis om geoblocking
        • 3.2. Geoblocking er nu reguleret ved forordning
      • 4. Prisdiskrimination (dual-pricing) i det indre marked
        • 4.1. Prisstillæg, der repræsenter ekstraomkostninger
        • 4.2. Dual-pricing ved onlinesalg
      • 5. Andre vertikale hardcore-begrænsninger
        • 5.1. Konkurrenceklausuler i vertikale aftaler er ikke hardcore
      • 6. Mærkbarhed og vertikale hardcore-begrænsninger
    • Kapitel XIV. Leverings- og distributionsaftaler
      • 1. Generelt om vertikale aftaler og bedømmelsen heraf
        • 1.1. Gruppefritagelsen for vertikale aftaler
          • 1.1.1. Aftaler omfattet af gruppefritagelsen
          • 1.1.2. Betingelser for fritagelse – Markedsandele under 30 %
          • 1.1.3. Fravær af sortliste-vilkår
          • 1.1.4. Visse konkurrenceklausuler er fritaget
          • 1.1.5. Inddragelse af gruppefritagelsen
          • 1.1.6. Overgangsregler for ældre aftaler
        • 1.2. Særligt om distributionsaftaler mellem konkurrenter
          • 1.2.1. Distributionsaftaler omfattet af gruppefritagelsen
          • 1.2.2. Informationsudveksling mellem konkurrenter
          • 1.2.3. Distributionsaftaler uden for gruppefritagelsen
        • 1.3. Vertikal markedsmagt
      • 2. Klassiske distributionsformer
        • 2.1. Eksklusiv distribution
          • 2.1.1. Konkurrencebegrænsninger knyttet til eksklusiv distribution
          • 2.1.2. Principper for at vurdere eksklusiv distribution
          • 2.1.3. Eksklusiv distribution er normalt gruppefritaget
          • 2.1.4. Uafklaret spørgsmål om eksklusiv distribution
        • 2.2. Selektiv distribution
          • 2.2.1. Konkurrencebegrænsninger knyttet til selektiv distribution
          • 2.2.2. Betingelser for at anvende selektiv distribution
          • 2.2.3. Rækkevidden af de formulerede krav og betingelser
          • 2.2.4. Principper for at vurdere selektiv distribution
          • 2.2.5. Flere parallelle systemer af selektivt salg
          • 2.2.6. Områdebeskyttelse og selektivt salg
          • 2.2.7. Selektiv distribution er normalt gruppefritaget
          • 2.2.8. Uafklaret spørgsmål om selektiv distribution
        • 2.3. Franchise
          • 2.3.1. Forskellige former for franchise
          • 2.3.2. Franchise antages normalt ikke at skade konkurrencen
          • 2.3.3. Konkurrencebegrænsninger knyttet til franchise
          • 2.3.4. Principper for at vurdere franchiseaftaler
          • 2.3.5. Franchise er normalt gruppefritaget
          • 2.3.6. Uafklaret spørgsmål om franchise
        • 2.4. Frie distributionssystemerEksklusivitet:eksklusiv levering
          • 2.4.1. Frie distributionssystemer er normalt gruppefritaget
        • 2.5. Agentaftaler
          • 2.5.1. En agentaftale forudsætter opfyldelse af et dobbeltkrav
          • 2.5.2. Onlineplatforme er ikke agenter ifølge EU
          • 2.5.3. Konkurrencebegrænsninger knyttet til agentaftaler
          • 2.5.4. Principper for bedømmelsen af agentaftaler
          • 2.5.5. Agentaftaler indgået før år 2000
        • 2.6. Underlevering
          • 2.6.1. Konkurrencebegrænsninger knyttet til underlevering
          • 2.6.2. Traditionel bedømmelse af underlevering
          • 2.6.3. En kurant bedømmelse af underlevering
          • 2.6.4. Underlevering og Gruppefritagelsen for vertikale aftaler
        • 2.7. Distribution via onlineformidlingstjenester (platforme)
          • 2.7.1. Bedømmelsen af hybridplatforme
          • 2.7.2. Webshops er formentlig omfattet af begrebet onlineformidlingstjeneste
      • 3. Mærkebinding (single branding)
        • 3.1. Mærkebinding har ikke til formål at begrænse konkurrencen
        • 3.2. Konkurrencebegrænsninger knyttet til mærkebinding
        • 3.3. Det afgørende er, om en afskærmning er plausibel
        • 3.4. Mærkebinding inden for rammerne af kæde/indkøbssamarbejde
        • 3.5. Langvarige aftaler
          • 3.5.1. Planlægningsbehov kan dog diktere en nuanceret tilgang
        • 3.6. Restriktive opsigelsesvilkår, herunder langt varsel
          • 3.6.1. Opsigelsesadgangen skal være reel
          • 3.6.2. Restriktive vilkår for genoptagelse
        • 3.7. En kurant ramme for vurderingen af mærkebinding
        • 3.8. Mærkebinding er normalt gruppefritaget
      • 4. Aftaler, der indrømmer eneret/eksklusiv anvendelse
        • 4.1. Indirekte eneretsaftaler rammes også
        • 4.2. Dansk praksis fremstår forholdsvis restriktiv
          • 4.2.1. Opsigelse eventuelt mod erstatning/kompensation
          • 4.2.2. Aftaleindgåelsen sker efter konkurrence eller udbud
        • 4.3. En kurant analyse
    • Kapitel XV. Distribution af motorkøretøjer
      • 1. Aftaler omfattet af EU-gruppefritagelse for motorkøretøjer
        • 1.1. Definitioner i EU-gruppefritagelse for motorkøretøjer
        • 1.2. Betingelser for at være fritaget
        • 1.3. Sortliste-vilkår
          • 1.3.1. Særligt om uafhængige værksteders adgang til efterservices
          • 1.3.2. Sortliste-vilkår medfører bortfald af fritagelse
        • 1.4. Ikke sortliste-vilkår, der dog kan være problematiske
        • 1.5. Udløb og forlængelse af gruppefritagelsen
      • 2. Retten til at blive udpeget som autoriseret værksted
      • 3. Inddragelse af gruppefritagelsen
      • 4. Distribution af motorkøretøjer uden for gruppefritagelsen
    • Kapitel XVI. Andre vertikale begrænsninger
      • 1. Konkurrenceklausuler i en vertikal aftale
        • 1.1. Konkurrenceklausuler er ikke formålsbegrænsninger
        • 1.2. Konkurrenceklausuler, der gælder i aftaleperioden
        • 1.3. Konkurrenceklausuler og selektivt salg
        • 1.4. Konkurrenceklausuler og motorkøretøjer
        • 1.5. Konkurrenceklausuler og franchise
        • 1.6. Konkurrenceklausuler og salg fra lejede lokaler
        • 1.7. Konkurrenceklausuler efter ophør af distributionsaftalen
      • 2. Informationsudveksling inden for en vertikal aftale
        • 2.1. Vertikal informationsudveksling i regi af en distributionsaftale
        • 2.2. Horisontal informationsudveksling i regi af en distributionsaftale
        • 2.3. Informationsudveksling og blandet distribution
      • 3. Klausuler om mestbegunstigelse eller fortrinsstilling
        • 3.1. Mestbegunstigelsesklausuler kan begrænse konkurrencen
        • 3.2. Dansk praksis om mestbegunstigelsesklausuler
        • 3.3. Klausuler om fortrinsstilling
      • 4. Kombinationsklausuler (tying/bundling)
      • 5. Distributionsvederlag
      • 6. Kategoristyring
      • 7. Forbud mod brug af prissammenligningstjenester
    • Kapitel XVII. Aftaler om licens og teknologioverførelse
      • 1. Licens til videresalg, videreformidling eller eget brug
        • 1.1. Varemærkelicenser
          • 1.1.1. Principper for bedømmelsen af varemærkelicenser
        • 1.2. Ophavsretlige licenser
          • 1.2.1. Enelicenser og rækkevidden af områdebeskyttelser
          • 1.2.2. Forbud mod underlicenser og absolut områdebeskyttelse
          • 1.2.3. Dansk praksis om ophavsretlige licenser
          • 1.2.4. Dansk praksis om tv-rettigheder
      • 2. Aftaler om teknologioverførelse mhp. fremstilling
        • 2.1. Definitioner i EU-gruppefritagelse for teknologioverførelse
        • 2.2. Grænsen til andre gruppefritagelser
        • 2.3. Betingelser for at være fritaget
          • 2.3.1. Grænsen mellem konkurrenter og ikke-konkurrenter
          • 2.3.2. Der skal være tale om beskyttede rettigheder
        • 2.4. Sortliste-vilkår
          • 2.4.1. Sortliste-vilkår i aftaler mellem konkurrenter
          • 2.4.2. Sortliste-vilkår i aftaler mellem ikke-konkurrenter
          • 2.4.3. Praksis, der kan illustrere sortlisten
          • 2.4.4. Sortliste-vilkår medfører bortfald af fritagelse
        • 2.5. Ikke sortliste-vilkår, der dog kan være problematiske
        • 2.6. Inddragelse af gruppefritagelsen
        • 2.7. Aftaler uden for gruppefritagelsen
    • Kapitel XVIII. Dominans og misbrug
      • 1. Misbrug og flere markeder
        • 1.1. Forudsætning for lukning af andre markeder via afskærmning
      • 2. Mærkbarhed i misbrugslæren
      • 3. Single and continuous infringement i misbrugslæren
    • Kapitel XIX. Dominerende stilling(er)
      • 1. Den konkurrenceretlige (single) dominanslære
        • 1.1. Indirekte måder at vurdere dominans på
          • 1.1.1. Konkurrencebarrierer, der understøtter dominans
        • 1.2. Superdominans – når størrelsen alligevel har en betydning
        • 1.3. Køberdominans
        • 1.4. Dominans og digitale markeder
      • 2. Kollektiv dominans
        • 2.1. Fra single til kollektiv dominans på et oligopolistisk marked
          • 2.1.1. Tidlig EU-praksis dikterer strukturelle bånd som betingelse
          • 2.1.2. Airtours og EU-Kommissionens store spring fremad
          • 2.1.3. Airtours er bekræftet i senere praksis
        • 2.2. Kollektiv dominans i nyere dansk praksis
      • 3. Leverage – evnen til at overføre dominans mellem markeder
        • 3.1. Leverage og EU-Domstolens bedømmelse heraf
          • 3.1.1. Fra Tetra Pak (II) til Tetra Laval/Sidel
          • 3.1.2. Microsoft og Google – vertikal leverage?
      • 4. Midlertidig dominans
        • 4.1. Begrænset teori og praksis
    • Kapitel XX. Misbrug af dominerende stilling
      • 1. Konkurrencerettens misbrugsbegreb
      • 2. Eksistensen af objektive begrundelser
        • 2.1. Meeting the competition
        • 2.2. Effektivitetsforsvar
        • 2.3. Kommerciel praksis
        • 2.4. Accessorisk begrænsning
      • 3. Et skærpet misbrugsbegreb
      • 4. Kausalitet mellem misbrug og effekt
    • Kapitel XXI. Udnyttende misbrug
      • 1. Urimelige priser og vilkår – valg af analysegrundlag
      • 2. Omkostningsniveauet og det forhøjede afkast
        • 2.1. Det forhøjede afkast
        • 2.2. Subjektive forhold hos aftagerne og administrative betragtninger
      • 3. Prissammenligninger
      • 4. Andre former for udnyttelse end overpriser
        • 4.1. Særligt om kraftige prisstigninger
      • 5. Overpriser, som ikke er udnyttende
      • 6. Købermisbrug
      • 7. Udnyttelse og den digitale økonomi
      • 8. Åbne spørgsmål omkring udnyttende adfærd
    • Kapitel XXII. Ekskluderende prismisbrug
      • 1. AEC-test og andre egnethedsvurderinger
        • 1.1. Er AEC-testen obligatorisk?
        • 1.2. Hvornår bør AEC-testen ikke anvendes
        • 1.3. Adfærden skal dog være egnet til at virke ekskluderende
      • 2. Predatory pricing – kunstigt lave priser
        • 2.1. Predatory som begreb
          • 2.1.1. Elimineringsplan og udsigt til genindvindning
          • 2.1.2. Strategiske prisdumpninger
          • 2.1.3. Købermagt og dræbende indkøbspriser
        • 2.2. Opgørelsen af omkostningsbasen
        • 2.3. Enkelte udeståender omkring predatory pricing
      • 3. Eksklusivaftaler og kundebindinger
        • 3.1. Valget af test over for eksklusivtiltag
        • 3.2. Et forsvar for eksklusivaftaler
        • 3.3. Eksklusivaftaler og surrogater
          • 2.3.1. Indirekte eksklusivaftaler
          • 3.3.2. Eksklusivrabatter
          • 3.3.3. Målrabatter
          • 3.3.4. Andre rabatter som (måske) udgør surrogater
        • 3.4. Andre former for rabatter
          • 3.4.1. Hvornår kan der ske ekskludering – AEC-testen
          • 3.4.2. AEC-testen og rabatter i praksis
        • 3.5. Rene kvantumrabatter
        • 3.6. Forkøbsrettigheder og lange opsigelsesvarsler
        • 3.7. Eksklusivaftaler og den digitale økonomi
      • 4. Krydssubsidiering
        • 4.1. Krydssubsidiering i EU-praksis
        • 4.2. Krydssubsidiering i dansk praksis
      • 5. Margin squeeze
        • 5.1. Margin squeeze i EU-praksis
          • 5.1.1. Den tidlige EU-praksis
          • 5.1.2. Vejen mod en moden EU-praksis – Deutsche Telekom og TeliaSonera
          • 5.1.3. Opgørelsen af indtægter og udgifter – Telefónica
          • 5.1.4. Senere EU-praksis
          • 5.1.5. Andre EU-sager og tilkendegivelser, der bidrager til begrebsdannelsen
        • 5.2. Margin squeeze i dansk praksis
        • 5.3. Problemerne med det udviklede margin squeeze-begreb
      • 6. Mestbegunstigelsesklausuler og misbrugslæren
    • Kapitel XXIII. Diskrimination og koblingssalg
      • 1. Diskrimination
        • 1.1. Diskrimination og andre former for misbrug
        • 1.2. Uklar analyseramme og grundlag for at fordømme diskrimination
        • 1.3. Principperne for at fordømme diskrimination følger af ordlyden
          • 1.3.1. Anvendelse af ulige vilkår
          • 1.3.2. Ydelser af samme værdi
          • 1.3.3. Over for handelspartnere ...
          • 1.3.4. ... som derved stilles ringere i konkurrencen
        • 1.4. Horisontalt ekskluderende diskrimination
          • 1.4.1. Den danske tilgang til ekskluderende diskrimination
          • 1.4.2. Begunstigelse af egne aktiviteter og interesser
          • 1.4.3. En ramme for bedømmelsen af horisontal diskrimination
        • 1.5. Vertikalt ekskluderende diskrimination
        • 1.6. Særligt om geografisk betonet diskrimination
        • 1.7. Enkelte betragtninger om udnyttende diskrimination
        • 1.8. Problemerne med entydigt at fordømme diskrimination
      • 2. Koblingssalg
        • 2.1. Der er en omfattende teori og praksis om koblingssalg
        • 2.2. Koblingssalg og den digitale økonomi
    • Kapitel XXIV. Leveringsnægtelse
      • 1. Retsgrundlaget for at opstille en leveringspligt
      • 2. Underdoktriner i leveringspligtsdoktrinen
      • 3. Udviklingen af en (restriktiv) EU-doktrin
        • 3.1. EU-Kommissionens gradvise udvikling af praksis
        • 3.2. Fra Tiercé Ladbroke til IMS
        • 3.3. Fra Microsoft I til Enforcement Paper
        • 3.4. Mulige underdoktriner i EU-praksis
      • 4. Dansk leveringsnægtelsespraksis under konkurrenceloven
        • 4.1. En liberal dansk fortolkning af nødvendighedskriteriet
          • 4.1.1. Anvendelse af konkurrencelovens § 6
        • 4.2. EU’s strenge nødvendighedskriterium slog dog gradvist igennem
        • 4.3. Underdoktriner i dansk praksis
          • 4.3.1. Horisontal leveringsnægtelse i dansk praksis
        • 4.4. Objektiv begrundelse i dansk (og EU-) praksis
      • 5. Leveringsnægtelse i den digitale økonomi
      • 6. Konturerne af en (restriktiv) leveringsnægtelsesdoktrin
        • 6.1. Der eksisterer dog fortsat en række uklarheder
    • Kapitel XXV. Andre former for misbrug
      • 1. Hylderydning og misrekommandering af konkurrenter
      • 2. Strategiske tiltag rettet mod præventiv markedslukning
      • 3. Selvbegunstigelse
      • 4. Chikanøse retshandlinger
      • 5. Strategiske undladelseshandlinger
      • 6. Manipulering af offentlige processer
      • 7. Fragmentering af det indre marked
      • 8. Misbrug af de facto regulatoriske beføjelser
    • Kapitel XXVI. Konkurrenceprocessen
      • 1. Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
        • 1.1. Opgaver henlagt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
        • 1.2. Det rådgivende udvalg
      • 2. Åbning af sager og lukning heraf uden materiel afgørelse
        • 2.1. Særligt om konkurrenceanalyser og sektorundersøgelser
        • 2.2. Lukning af undersøgelse uden formel konkurrenceafgørelse
        • 2.3. Genoptagelse af sager lukket uden formel konkurrenceafgørelse
      • 3. Indhentning af oplysninger og kontrolundersøgelser
        • 3.1. Tvangsmæssig indhentning af oplysninger
          • 3.1.1. Bestemmelsen i praksis – supplerende forklaringer og tredjemand
          • 3.1.2. Interviews
          • 3.1.3. Supplerende bestemmelser i § 3
          • 3.1.4. SelvinkrimineringSelvinkriminering
        • 3.2. Administrative kontrolundersøgelser
          • 3.2.1. Materielle betingelser for at gennemføre kontrolundersøgelser
          • 3.2.2. Legal privilege i konkurrenceretten
          • 3.2.3. Spejling af data, jf. konkurrencelovens § 18, stk. 4
          • 3.2.4. Kontrolundersøgelser hos tredjemand og private hjem
          • 3.2.5. Forsegling af lokaler og midlertidig beslaglæggelse
          • 3.2.6. Kontrolundersøgelser iværksat af andre konkurrencemyndigheder
          • 3.2.7. Krav om retskendelse
          • 3.2.8. Bistand ved politiet
        • 3.3. Dominerende virksomheders samhandelsvilkår
          • 3.3.1. Ret til at få godkendelse af indsendte samhandelsbetingelser
          • 3.3.2. Påbud om at ændre, ophæve eller præcisere bestemmelser
          • 3.3.3. Særligt om offentliggørelse
          • 3.3.4. Bestemmelsens formål og rækkevidde er uklar
        • 3.4. Straf for manglende samarbejde
      • 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbehandling
        • 4.1. Den forvaltningsretlige status af styrelsens meddelelser
        • 4.2. Det konkurrenceretlige partsbegreb
          • 4.2.1. Partsstatus til kunder, ofre, konkurrenter og brancheforeninger
          • 4.2.2. Partsstatus i forhold til klage til Konkurrenceankenævnet
      • 5. Aktindsigt og offentlighed
        • 5.1. Parternes aktindsigt
          • 5.1.1. Aktindsigt i interne dokumenter
          • 5.1.2. Identiteten af klagere og deltagere i markedsanalyser
          • 5.1.3. Aktindsigt i grundlaget for en kontrolundersøgelse
          • 5.1.4. Aktindsigt i grundlaget for at åbne en sag
          • 5.1.5. Aktindsigt i anmodninger om straflempelse
          • 5.1.6. Aktindsigt i anmodninger om vejledning og udtalelser
        • 5.2. Ikke-parternes aktindsigt
        • 5.3. Offentliggørelse af oplysninger
      • 6. Midlertidigt påbudPåbud
    • Kapitel XXVII. Lukning af sag med formel afgørelse
      • 1. Lukning ved erklæring, jf. konkurrencelovens §§ 9 og 11, stk. 2 og 4
        • 1.1. Tilbagekaldelse af tidligere indrømmet fritagelse eller erklæring
        • 1.2. Tilkendegivelse om fremadrettet indgreb grundet ny praksis
      • 2. Lukning på baggrund af tilsagn fra parterne
        • 2.1. Ophævelse eller ændring af tilsagn
        • 2.2. Uformelle tilsagn
      • 3. Lukning med påbud om samhandelsbetingelser
      • 4. Lukning ved indskærpelse
      • 5. Lukning med identifikation af konkurrenceovertrædelse
        • 5.1. Påbud over for adfærd, der tidligere er behandlet
        • 5.2. Bevisbyrden ved administrativt indgreb
        • 5.3. Anvendelige beviser
      • 6. Lukning med pålægning af straf
        • 6.1. Processen omkring straf
        • 6.2. Fængsel til fysiske personer
          • 6.2.1. Lånepriser
        • 6.3. Bøder til juridiske og fysiske personer
          • 6.3.1. Bøderne i praksis
          • 6.3.2. Varigheden af en overtrædelse
          • 6.3.3. Straf for manglende opfyldelse af påbud eller tilsagn
        • 6.4. Tilregnelseskravet og bevisbedømmelsen
          • 6.4.1. Særlig om bevisførelsen i en straffesag
        • 6.5. Straflempelse og bødevedtagelse
          • 6.5.1. Proceduren for indgivelse af ansøgning om straflempelse
          • 6.5.2. Bødevedtagelse
        • 6.6. Ne bis in idem
        • 6.7. Forsøg
        • 6.8. Succession og identifikation i strafansvaret
          • 6.8.1. Identifikation i strafansvaret
          • 6.8.2. Kollektiv hæftelse for insolvent sammenslutning
        • 6.9. Forældelse af overtrædelser
          • 6.9.1. 5 eller 10 års forældelse for karteller
    • Kapitel XXVIII. Rekurs og domstolsbehandling
      • 1. Rekurs til Konkurrenceankenævnet og domstolene
        • 1.1. Konkurrenceankenævnet
          • 1.1.1. Klageret
          • 1.1.2. Særligt om opsættende virkning
          • 1.1.3. Konkurrenceankenævnets prøvelse
          • 1.1.4. Konkurrenceankenævnets kendelse
          • 1.1.5. Krav om forudgående prøvelse ved ankenævnet
        • 1.2. Domstolsprøvelse af afgørelser fra råd og styrelsen
          • 1.2.1. Nye anbringender for domstolene
          • 1.2.2. Domstolenes prøvelsesintensitet
          • 1.2.3. Bevisbedømmelsen
          • 1.2.4. Domstolenes dom
        • 1.3. Indbringelse for departementet
      • 2. Domstolens pålægning af straf
      • 3. Erstatningskrav evt. som opfølgning på administrativ sag
        • 3.1. Erstatningsgrundlaget
        • 3.2. Opgørelsen af tabet
          • 3.2.1. Åbne spørgsmål om grænserne for erstatning
        • 3.3. Visse processuelle spørgsmål
      • 4. Førelse af konkurrencesag direkte ved domstolene
        • 4.1. Domstolens saglige og stedlige kompetence
        • 4.2. Efterprøvelse af kendelse fra voldgift – Eco Swiss-doktrinen
        • 4.3. Retlig konsekvens af rettens admitering af et anbringende
    • Doms- og afgørelsesregister
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Du har ikke adgang til dette dokument.
    Køb adgang for at benytte AI chatten.

    Konkurrenceretten (2. udg.)

    Af Christian Bergqvist

    Cover til: Konkurrenceretten (2. udg.)

    2. udgave

    30. august 2023

    • e-ISBN: 9788771988437
    • p-ISBN: 9788757454499
    • Antal sider: 1109
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Konkurrenceret

    Siden vedtagelsen af konkurrenceloven fra 1997 har konkurrenceretten i Danmark udviklet sig til et betydeligt retsområde, der trækker på både økonomisk teori og EU’s konkurrenceret. Bogen behandler konkurrencerettens forbudsbestemmelser samt konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling – dvs. konkurrencelovens §§ 6 og 11 og artikel 101 og 102 i EU-traktaten – foruden reglerne for håndhævelsen af disse bestemmelser. Denne anden udgave medtager de seneste ændringer i håndhævelsessystemet og reformen af bedømmelsen af vertikale og horisontale aftaler. Praksis fra de danske konkurrencemyndigheder inddrages i vid udstrækning tillige med den underliggende EU-praksis, der ikke blot fortolker, men direkte normerer håndhævelsen i Danmark. Konkurrenceretten er en grundig håndbog udstyret med omfattende registre, der gør bogen meget anvendelig som opslagsværk for såvel praktikere som håndhævende myndigheder og forskere.

    • Bøger
    • /
      Cover af Konkurrenceretten
      Konkurrenceretten
    • / 2. udg. 2023

    Konkurrenceretten (2. udg.)

    Af Christian Bergqvist

    Cover af Konkurrenceretten (2. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her