Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Kolofon og forside
      • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
      • Forord
      • Forkortelser
      • Lidt om bogens opbygning og terminologi
    • Del I. Den retlige ramme – formål, udviklingstendenser, status
      • Kapitel 1. Formål med bæredygtighedsreglerne samt ESG-faktorer
        • 1. Indledning – Hvorfor bæredygtighed?
        • 2. Bæredygtighedsreglernes formål og fokus
          • 2.1. Globale regelsæt
          • 2.2. EU-reglerne
          • 2.3. Nationale regler
        • 3. ESG
          • 3.1. E – Miljø og klima
            • 3.1.1. Miljø
            • 3.1.2. Klima
          • 3.2. S – Sociale forhold
          • 3.3. G – Governance
          • 3.4. Prioritering
      • Kapitel 2. Det retlige landskab og aktørerne
        • 1. Indledning
        • 2. Reguleringsstrategier
          • 2.1. Frivilligheden virker ikke
          • 2.2. Level playing field
          • 2.3. Regulering hvor?
          • 2.4. Regulering af hvem?
          • 2.5. Regulering af hvad?
        • 3. Den juridiske værktøjskasse
          • 3.1. Hvem omfattes?
          • 3.2. Hard law, soft law og hybrid
          • 3.3. Præcision eller skøn
          • 3.4. Informationspligter eller handlepligter
        • 4. Udviklingen i bæredygtighedsreglerne
          • 4.1. Bæredygtighed i folkeretten
          • 4.2. Retligt udviklingsoverblik
            • 4.2.1. Fra global soft law til EU hard law
            • 4.2.2. Fra få regler med mange skøn til mange regler med stor præcision
            • 4.2.3. Fra egen virksomhed til værdikæde
            • 4.2.4. Fra egen kontrol til ekstern revision og tilsyn
            • 4.2.5. Fra virksomhedsrisici til samfundsrisici
            • 4.2.6. Fra store virksomheder til mange virksomheder
            • 4.2.7. Fra fokus på stater og virksomheder til follow-the-money
        • 5. Det retlige landskab – status
          • 5.1. Globale regelsæt
          • 5.2. EU-reglerne
          • 5.3. Nationale regler
          • 5.4. Andre landes regler
          • 5.5. Samlet billede af »skal«-, »bør«- og »kan«-regler
        • 6. Aktørernes rolle, udfordringer og muligheder
          • 6.1. Regeludstedere
          • 6.2. Myndigheder og domstole
          • 6.3. Virksomhederne
            • 6.3.1. Store virksomheder
            • 6.3.2. SMV’ere
            • 6.3.3. De finansielle virksomheder
            • 6.3.4. Brancheorganisationer
          • 6.4. Civilsamfundet
          • 6.5. Pressen
          • 6.6. Forbrugere, befolkningen mv.
          • 6.7. Uddannelse og forskning
          • 6.8. Partnerskaber
          • 6.9. Juristens rolle
    • Del II. Bæredygtighedsregler
      • Kapitel 3. Globale bæredygtighedsregler
        • 1. Indledning
          • 1.1. Menneskerettigheder
        • 2. Menneskeretskonventionerne
          • 2.1. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder
          • 2.2. Traktater
          • 2.3. Civile og politiske rettigheder
          • 2.4. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
          • 2.5. Forpligtelser
          • 2.6. Tematiske konventioner
          • 2.7. Klageadgang
        • 3. FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP)
          • 3.1. Princippernes basis
          • 3.2. Hvem er omfattet?
          • 3.3. Sammenhængende hele
          • 3.4. Opdeling
          • 3.5. Statens pligt
          • 3.6. Håndhævelse
          • 3.7. Krydsfelt
          • 3.8. Virksomhederne
          • 3.9. Ansvar
          • 3.10. Due diligence
          • 3.11. Respektere love mv.
          • 3.12. Genoprejsning (remedy)
        • 4. Principles of Investment (PRI) og Principles of Responsible Banking (PRB)
          • 4.1. PRI
          • 4.2. PRB
        • 5. OECD’s Retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd
          • 5.1. OECD-retningslinjernes formål og karakter
          • 5.2. Due diligence-processen
          • 5.3. OECD-retningslinjernes temaer
          • 5.4. National Contact Points (NCP-systemet)
          • 5.5. NCP Danmark – Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (MKI)
        • 6. FN’s Verdensmål
          • 6.1. 17 Verdensmål
        • 7. Parisaftalen
          • 7.1. Reduktion
          • 7.2. Implementering
          • 7.3. Videreformidling
          • 7.4. Overvågning
        • 8. ILO’s arbejdstagerrettigheder
          • 8.1. ILO
        • 9. Global Compact
          • 9.1. Medlemskab
          • 9.2. De ti principper
          • 9.3. Global Compact rapportering – COPs og COEs
        • 10. ISSB – International Sustainability Standards Board
      • Kapitel 4. Den politiske ramme – EU’s Grønne Pagt
        • 1. Indledning – relevansen af EU’s hensigt og formål
        • 2. EU’s Grønne Pagt
          • 2.1. Tre grundsætninger for regulering
          • 2.2. Den europæiske klimalov
          • 2.3. Fit for 55
          • 2.4. EU’s Action Plan
        • 3. EU’s reguleringsteknik på bæredygtighedsområdet
          • 3.1. Primær regulering
          • 3.2. Sekundær regulering
          • 3.3. Reguleringsteknikken bag bæredygtighedsreguleringen
      • Kapitel 5. Taksonomiforordningen
        • 1. Indledning
        • 2. Formål
        • 3. Reguleringsteknikken
        • 4. Grundlag og anvendelsesområde
          • 4.1. Omfattede aktører
          • 4.2. Omfattede aktiviteter
        • 5. Indhold
          • 5.1. Et katalog af definitioner
          • 5.2. Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter
          • 5.3. Nærmere om de oplistede miljømål
            • 5.3.1. Miljømål nr. 1 – Modvirkning af klimaændringer
            • 5.3.2. Miljømål nr. 2 – Tilpasning til klimaændringer
            • 5.3.3. Miljømål nr. 3 – Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
            • 5.3.4. Miljømål nr. 4 – Omstilling til cirkulær økonomi
            • 5.3.5. Miljømål nr. 5 – Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
            • 5.3.6. Miljømål nr. 6 – Beskyttelse og genopretning af biodiversiteten og økosystemer
          • 5.4. Dataindhentning, datakvalitet og vidensdeling
        • 6. Særligt om bæredygtighedsrapporteringen
          • 6.1. Oplysningskrav i Taksonomiforordningen og særlige oplysningskrav i Disclosureforordningen
          • 6.2. Bæredygtighedsrapportering efter artikel 8
            • 6.2.1. »Taxonomy eligible«-rapportering
            • 6.2.2. »Taxonomy alignment«-rapportering
          • 6.3. Særligt for de finansielle virksomheder
      • Kapitel 6. Disclosureforordningen
        • 1. Indledning
        • 2. Baggrund og formål
        • 3. Genstand og anvendelsesområde
          • 3.1. Omfattede aktører
        • 4. En definition af »bæredygtig investering«
        • 5. En skala for bæredygtighed
          • 5.1. Artikel 9 – fuldt ud bæredygtige produkter
          • 5.2. Artikel 8 – delvist bæredygtige produkter
          • 5.3. Artikel 6 – øvrige produkter
        • 6. Oplysningskrav og transparens
          • 6.1. Oplysningskrav for fuldt ud bæredygtige produkter
            • 6.1.1. Finanstilsynets temaundersøgelse om bæredygtighedsoplysninger for fonde, der har bæredygtige investeringer som mål
          • 6.2. Oplysningskrav for delvist bæredygtige produkter
          • 6.3. Oplysningskrav for øvrige produkter
          • 6.4. Politikker for bæredygtighedsrisici
            • 6.4.1. Finanstilsynets temaundersøgelse om Disclosureforordningens artikel 3
          • 6.5. Bæredygtighedsrisici på enhedsniveau
          • 6.6. Aflønningspolitikker og integration af bæredygtighedsrisici
            • 6.6.1. Finanstilsynets temaundersøgelse om Disclosureforordningens artikel 5
          • 6.7. Aftaleindgåelse og integration af bæredygtighedsrisici
            • 6.7.1. Oplysninger forud for aftaleindgåelse
          • 6.8. Bæredygtighedsrisici og produkter
            • 6.8.1. Bæredygtighed i produktstrategien i praksis
        • 7. Bæredygtige investeringer – nuancer og vejen frem
        • 8. Bæredygtige investeringer og ændringer i MIFID-reglerne
      • Kapitel 7. Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering
        • 1. Indledning
        • 2. EU-direktivet fra 2014 om ikke-finansiel rapportering (NFRD)
          • 2.1. Paradigmeskift og formål
          • 2.2. Omfattede virksomheder
          • 2.3. Ikke-finansiel rapportering
          • 2.4. Bæredygtighedsindvirkninger på selskabet
          • 2.5. Fritagelse og ikke-revision
          • 2.6. Internationale rammer
          • 2.7. Mangfoldighedspolitik
          • 2.8. Ledelsesansvar
          • 2.9. Retningslinjer
          • 2.10. Klimaoplysninger
          • 2.11. Danske regler – ÅRL §§ 99 a-b
        • 3. Baggrunden for nye regler om bæredygtighedsrapportering
          • 3.1. Revision af NFRD
          • 3.2. Follow-the-money
          • 3.3. Data og digitalisering
          • 3.4. Brugerne
          • 3.5. Kløften mellem informationsbehov og virksomheders datatilgang
        • 4. EU-direktivet fra 2022 om bæredygtighedsrapportering (CSRD)
          • 4.1. Indledning
          • 4.2. Omfattede virksomheder
          • 4.3. Formål og interessenter
          • 4.4. Skærpelser
            • 4.4.1. Udvidelse af omfattede virksomheder
            • 4.4.2. Bæredygtighedsindvirkninger på selskabet og selskabets indvirkninger på samfundet
            • 4.4.3. Revision, dokumentation og formkrav
          • 4.5. Rapporteringskrav i direktivet
            • 4.5.1. Udvidelser
            • 4.5.2. Forretningsmodel og strategi
            • 4.5.3. Mål for bæredygtighedsarbejdet
            • 4.5.4. Ledelsesspørgsmål
            • 4.5.5. Politikker
            • 4.5.6. Incitamentsordninger
            • 4.5.7. Due diligence-procedurer
            • 4.5.8. Risici
            • 4.5.9. KPI’er
            • 4.5.10. Øvrige forhold
            • 4.5.11. Værdikæde
            • 4.5.12. Standarder
            • 4.5.13. Arbejdstagerrepræsentanter
            • 4.5.14. SMV-særregler
            • 4.5.15. Datterselskaber
            • 4.5.16. Moderselskaber
            • 4.5.17. Tredjelandes virksomheder
            • 4.5.18. Mangfoldighed
          • 4.6. Temaer for rapporteringen – E, S, G
            • 4.6.1. Standarder
          • 4.7. Ledelsesansvar
          • 4.8. Globale initiativer
          • 4.9. Standarder (ESSR)
          • 4.10. Generelle principper
          • 4.11. Virksomhedernes udfordring
      • Kapitel 8. Forslag om Corporate Sustainability Due Diligence
        • 1. Indledning
        • 2. Baggrund og formål
        • 3. EU-forslagets regler om lovpligtig due diligence
          • 3.1. Due diligence-forslagets genstand
          • 3.2. Due diligence-forslagets anvendelsesområde
          • 3.3. Due diligence-forslagets indhold
        • 4. EU-forslagets regler om tilsyn og sanktioner
        • 5. EU-forslagets regler om erstatningsansvar og ledelsesansvar
          • 5.1. EU-forslagets regler om erstatningsansvar
          • 5.2. EU-forslagets regler om ledelsesansvar
        • 6. Sammenstilling mellem OECD-anbefalinger og EU-reglerne
        • 7. Kritik af forslaget
      • Kapitel 9. De danske regler
        • 1. Indledning
        • 2. Årsregnskabsloven
          • 2.1. Anvendelsesområde
          • 2.2. Årsregnskabslovens § 99a – redegørelse for samfundsansvar
          • 2.3. Årsregnskabslovens § 99b – det underrepræsenterede køn
          • 2.4. Årsregnskabslovens § 107d – mangfoldighedspolitik
          • 2.5. Årsregnskabslovens §§ 99a-b og 107d i praksis
        • 3. Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd
        • 4. Klimaloven
        • 5. Corporate governance
        • 6. Lov om finansiel virksomhed
          • 6.1. »God skik«-regler
          • 6.2. Ledelsesbekendtgørelsen
    • Del III. Bæredygtighedsregulering på tværs
      • Kapitel 10. Markedsføring og greenwashing
        • 1. Indledning
        • 2. Definition af greenwashing
        • 3. Danske regler og praksis
          • 3.1. Markedsføringslovens regler om vildledning
          • 3.2. Miljømæssige og etiske påstande skal dokumenteres
          • 3.3. Generelle udsagn kræver fuld livscyklusanalyse
          • 3.4. Forskellen på »miljømæssige påstande« og »påstande om bæredygtighed«
          • 3.5. Fritstående, generelle miljømæssige påstande
          • 3.6. Farver, grafik og lignende
          • 3.7. Miljømæssige påstande med forklaring
          • 3.8. Påstande om klimaneutralitet
          • 3.9. Påstande om reduceret udledning af drivhusgasser
          • 3.10. Påstande om bæredygtighed
        • 4. EU-regler
        • 5. Udenlandsk praksis
        • 6. Forholdet til særlovgivningen – den finansielle lovgivning
      • Kapitel 11. Finanssektorens rolle og udfordringer
        • 1. Indledning
        • 2. Fokusområder
          • 2.1. Grøn omstilling
          • 2.2. Formuen
          • 2.3. Katalysator
          • 2.4. Velegnet
          • 2.5. Investering
          • 2.6. Udlån
          • 2.7. Realkredit
          • 2.8. EU’s Sustainable Finance-principper
        • 3. Bæredygtighedsrisici og ESG-compliance
          • 3.1. Bæredygtighedsrisici – klima, ESG og transition
          • 3.2. Operationelle risici
          • 3.3. Conduct-risici og omdømmerisici
          • 3.4. Et nyt risikoperspektiv
        • 4. Bæredygtige investeringer
          • 4.1. Regler om investering op til EU-regeltsunamien
          • 4.2. De nye EU-reglers betydning for finanssektorens investeringer
        • 5. Grønne udlån
          • 5.1. Tiden op til EU-tsunamien
          • 5.2. EU-reglernes betydning for finanssektorens udlån
        • 6. Branchetiltag fra F&P samt Finans Danmark
          • 6.1. Forsikring & Pension (F&P)
          • 6.2. Finans Danmark (FIDA)
        • 7. Bæredygtige investeringer og grønne udlån i praksis
          • 7.1. Bæredygtige investeringer i praksis
          • 7.2. Grønne udlån i praksis
        • 8. Finanssektorens rolle – udfordringer og muligheder
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Bæredygtighedsret (1. udg.)

    Af Linda Nielsen , Lone Wandahl Mouyal og Flemming Pristed

    Cover til: Bæredygtighedsret (1. udg.)

    1. udgave

    8. april 2023

    • e-ISBN: 9788771988451
    • p-ISBN: 9788757454543
    • Antal sider: 406
    • Bogtype: Lærebog

    Emner

    • Miljøret

    Bæredygtighed og ESG er på alles læber i disse år, både i det offentlige, det private, blandt investorer, forbrugere og i interesseorganisationer mv. Den nye regeltsunami inden for bæredygtighed har skabt et enormt behov for øget viden om og forståelse for den samlede regulering af bæredygtighed og det komplicerede samspil mellem de forskellige regelsæt. Denne bog har fokus på bæredygtighedsretten, dvs. reglerne om bæredygtighed og ESG. Bogen behandler de centrale globale, EU-retlige og nationale regelsæt på området. Bogen benyttes som lærebog til jurastuderende, men vil også være anvendelig for en lang række personer, der arbejder med bæredygtighed i praksis, f.eks. på advokatkontorer, i den finansielle sektor, i virksomheder, organisationer og andre steder.

    • Bøger (Arkiv)
    • /
      Cover af Bæredygtighedsret
      Bæredygtighedsret
    • / 1. udg. 2023

    Bæredygtighedsret (1. udg.)

    Af Linda Nielsen , Lone Wandahl Mouyal og Flemming Pristed

    Cover af Bæredygtighedsret (1. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her