Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon og forside
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
    • Oversigt over COPs
  • Del I. Introduktion
    • Kapitel 1. Introduktion til klimaretten
      • 1. Introduktion, definition og formål
        • 1.1. Bogens definition af klimaret
      • Riokonventionens artikel 2
      • 1.2. Bogens formål
      • 2. Klimarettens udvikling
      • 3. Klimaet og økonomisk aktivitet
        • 3.1. Den fælles klimatragedie
      • 4. Klimarettens rolle
      • 5. Klimaretssager
      • 6. Afrunding
  • Del II. Den internationale klimaret
    • Kapitel 2. Wienerkonventionen og Montrealprotokollen
      • 1. Introduktion
      • 2. Wienerkonventionen 1985
      • 3. Montrealprotokollen
        • 3.1. De kontrollerede ozonskadelige stoffer
        • 3.2. Produktion, import og eksport af ozonskadelige stoffer
        • 3.3. Overholdelse af Montrealprotokollen
        • 3.4. Samarbejde og procedurer
      • 4. Afrunding
    • Kapitel 3. Riokonventionen (UNFCCC)
      • 1. Introduktion
      • 2. Riokonventionens præambel
      • 3. Riokonventionens definitioner
      • 4. Riokonventionens formål
      • 5. Principperne i Riokonventionen
      • 6. Forpligtelserne i Riokonventionen
      • 7. Riokonventionens forpligtende virkning og »equity«
        • 7.1. Den internationale klimaret og begrebet »Equity«
      • 8. Riokonventionens øvrige bestemmelser
      • 9. Conference of the Parties (COP)
      • 10. Afrunding
    • Kapitel 4. Kyotoprotokollen
      • 1. Indledning
      • 2. Formålet med Kyotoprotokollen
      • 3. Drivhusgasser og industrier omfattet af Kyotoprotokollen
      • 4. Dohakonferencen
      • 5. Kyotoprotokollens markedsmekanismer
      • 6. Forpligtelserne i Kyotoprotokollen
      • 7. Kyoto protokollens sanktioner ved for høj udledning af drivhusgas
      • 8. Markedet som løsning
      • 9. Overvågning af emissionsmål
      • 10. Tilpasningsprincippet
      • 11. Afrunding
    • Kapitel 5. Parisaftalen
      • 1. Indledning
      • 2. Parisaftalens hjemmel og bindende virkning
      • 3. Præamblen til Parisaftalen
      • 4. Formålet med Parisaftalen – artikel 2
      • 5. Forpligtelserne i Parisaftalen
        • 5.1. Gennemsigtigheds- og progressionsprincippet i artikel 3
        • 5.2. Artikel 4’s forpligtelser – reduktionsmål
          • 5.2.1. Artikel 7’s forpligtelser – tilpasning
          • 5.2.2. Artikel 13(7)’s forpligtelser – gennemsigtighedssystemet
      • 6. Andre elementer i Parisaftalen
        • 6.1. Optag af drivhusgas i skove og jorde (LULUCF)
          • 6.1.1. Riokonventionen og LULUCF
          • 6.1.2. Kyotoprotokollen og LULUCF
          • 6.1.3. Parisaftalen og LULUCF
          • 6.1.4. EU og LULUCF
        • 6.2. Markedsmekanismen i artikel 6
        • 6.3. Tilpasning til klimaforandringerne – artikel 7
        • 6.4. Loss and damage-mekanismen i artikel 8
        • 6.5. Finansieringsmekanismen i artikel 9
        • 6.6. Teknologimekanismen i artikel 10
        • 6.7. Kapacitetsopbygning i artikel 11
        • 6.8. Uddannelse og oplysning i artikel 12
        • 6.9. Gennemsigtighed og artikel 13
        • 6.10. Den globale statusopgørelse – artikel 14
        • 6.11. Compliance og de institutionelle rammer – artikel 15-21
          • 6.11.1. Compliance – artikel 15
          • 6.11.2. Institutionelle rammer
      • 7. Equity-begrebet i Parisaftalen
      • Artikel 4(1)
      • 8. Afrunding
    • Kapitel 6. Den internationale klimaret og forholdet til EU-retten
      • 1. Indledning
      • 2. Riokonventionen og EU
      • 3. Kyotoprotokollen og EU
      • 4. Parisaftalen og EU
      • 5. Afrunding
  • Del III. EU-klimaret
    • Kapitel 7. Klimarettens udvikling i EU
      • 1. Indledning
      • 2. Romtraktaten af 1957
        • 2.1. Miljøhandlingsprogrammet fra 1973
          • 2.1.1. Det første miljøprincip
          • 2.1.2. Det andet miljøprincip
          • 2.1.3. Det tredje miljøprincip
          • 2.1.4. Det fjerde miljøprincip
          • 2.1.5. Det femte miljøprincip
        • 2.2. Fokus på miljø og ikke klima
        • 2.3. Sekundær miljø-regulering under Romtraktaten fra 1957
        • 2.4. Ingen miljøhjemmel i Romtraktaten
      • 3. Den Europæiske Fællesakt 1986
        • 3.1. Miljøhjemmel i Fællesakten fra 1986
          • 3.1.1. Miljøprincipperne i Fællestraktaten fra 1986
        • 3.2. Sekundær klima- og miljøregulering under Fællesakten fra 1986
      • 4. Maastricht-traktaten 1992
        • 4.1. Styrkelse af miljøhensyn på traktatniveau med Maastricht-traktaten
      • 5. Amsterdamtraktaten 1999
        • 5.1. Amsterdamtraktatens miljøprincipper
      • 6. Afrunding
    • Kapitel 8. Lissabontraktaten og klimaretten i EU
      • 1. Indledning
      • 2. EU’s kompetence på klima- (og miljø) området
        • 2.1. Kompetencereglerne
        • 2.2. Subsidiaritet
        • 2.3. Proportionalitet
      • 3. De grundlæggende principper for det indre marked
      • 4. Klima- (og miljø) reglerne i Lissabontraktaten
        • 4.1. Klima og det indre marked
        • 4.2. Miljøbeskyttelseskravet
        • 4.3. Miljø og folkeretten i EU-traktaten
        • 4.4. Miljøgarantien
      • 5. TEUF’s klimahjemler
        • 5.1. TEUF artikel 191(1)
        • 5.2. Principperne i TEUF artikel 191(2)
          • 5.2.1. Beskyttelsesprincipperne i TEUF artikel 191(2)
          • 5.2.2. Forsigtighedsprincippet
          • 5.2.3. Forebyggelsesprincippet
          • 5.2.4. Kildeprincippet
        • 5.3. Forureneren betaler-princippet i TEUF artikel 191(2)
      • 6. Procedure for sekundær klimaret i EU i TEUF artikel 192
      • 7. Indførelse af strengere nationale beskyttelsesforanstaltninger
      • 8. Energi-bestemmelsen og klimaretten – TEUF artikel 194
      • 9. Finansiering af EU’s miljø- og klimapolitik
      • 10. Grundlæggende principper og EU’s Charter for grundlæggende rettigheder
      • 11. Riokonventionen, Parisaftalen og EU-retten
      • 12. Afrunding
    • Kapitel 9. Den europæiske klimalov
      • 1. Indledning
        • 1.1. Gruppering af den sekundære klimaregulering i EU
      • 2. Klimaretsakter og -strategier før den europæiske klimalov i 2021
        • 2.1. Rådets klimabeslutninger fra 1994 og 2000
        • 2.2. Klimabeslutningen fra 2009
        • 2.3. 2030-rammen for klima- og energipolitikken
        • 2.4. Frem til COP 21 i Paris
          • 2.4.1. Rådet vedtager Parisaftalen i 2016
        • 2.5. 2018-strategien – En ren planet for alle
          • 2.5.1. EU’s klimaforordninger i 2018
        • 2.6. 2019-klimastrategien – Den europæiske grønne pagt
          • 2.6.1. EU’s klimafinansiering
            • 2.6.1.1. Klima og OPP
          • 2.6.2. Udmøntning af den europæiske grønne pagt
      • 3. Den europæiske klimalov
        • 3.1. Den europæiske klimalovs hjemmelsgrundlag
          • 3.1.1. Præamblernes betydning
        • 3.2. Strukturen i den europæiske klimalov
        • 3.3. Artikel 1 – Anvendelsesområdet
        • 3.4. Formålet med den europæiske klimalov – artikel 2 og artikel 4
          • 3.4.1. Formålet i artikel 2
          • 3.4.2. Delmålet i artikel 4
        • 3.5. Klima-procedurer, -foranstaltninger og -vurderinger
          • 3.5.1. Procedurerne i artikel 5
          • 3.5.2. EU-foranstaltningerne i artikel 6
          • 3.5.3. Medlemsstaternes foranstaltninger i artikel 7
          • 3.5.4. Klimavurderinger i artikel 8
          • 3.5.5. Rapport efter den globale statusrapport jf. Parisaftalen
        • 3.6. Inddragelse af stakeholders
        • 3.7. Ændring af miljøagentur-forordningen i den europæiske klimalovs artikel 12
        • 3.8. Ændringer i Energiforordningen i den europæiske klimalovs artikel 13
      • 4. Afrunding
    • Kapitel 10. Anden sekundær klimaregulering i EU – et overblik
      • 1. Indledning
        • 1.1. Det første europæiske klimaprogram (ECCP)
      • 2. Kvotedirektivet (ETS)
        • 2.1. 2003/2009-kvotedirektivet (ETS)
          • 2.1.1. De 3 første faser i Kvotedirektivet (ETS)-systemet
          • 2.1.2. 2018-Kvotedirektivet (ETS)
        • 2.2. Auktionerede kvoter og gratiskvoter
          • 2.2.1. Auktioner, jf. artikel 10
          • 2.2.2. Gratiskvoter
          • 2.2.3. Sanktioner
        • 2.4. Reviderede kvoteregler i fremtiden
      • 3. EU’s regler om klima og energi
        • 3.1. Energiunionen
        • 3.2. Direktiv om vedvarende energi
        • 3.3. Direktivet om energi i byggeri
      • 4. Direktivet om lagring af CO2
      • 5. Det europæiske miljøagentur
      • 6. Taksonomiforordningen
      • 7. EU’s ramme for bæredygtige investeringer
      • 8. Afrunding
        • 8.1. Klimaretten 2021
  • Del IV. Dansk klimaret
    • Kapitel 11. Introduktion til dansk klimaret
      • 1. Introduktion til dansk klimaret
      • 2. Lov om Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger, 2014
        • 2.1. Formålet med 2014-klimaloven
        • 2.2. Klimarettens definition i 2014-klimaloven
        • 2.3. Internationale forpligtelser
        • 2.4. Klimarådet
        • 2.5. Klimapolitisk redegørelse
        • 2.6. Ingen bindende forpligtelser i 2014-klimaloven
      • 3. Det danske borgerinitiativ for en klimalov i 2019
      • 4. Den politiske 2019-klimaaftale
        • 4.1. De politiske elementer i 2019-klimaaftalen
        • 4.2. Det lovgivningsrelaterede indhold i 2019-klimaaftalen
        • 4.3. Principperne i 2019-klimaaftalen
        • 4.4. Delmål i 2019-klimaaftalen
        • 4.5. Handlepligt og styrkelse af Klimarådet
        • 4.6. Opgørelsesmetoderne for udslip i 2019-klimaaftalen
      • 5. Afrunding
    • Kapitel 12. Dansk klimaret og klimaloven
      • 1. Indledning
      • 2. Klimalovens bindende mål i § 1, stk. 1
        • 2.1. Klimalovens bindende 2025-delmål i § 1, stk. 2
        • 2.2. Formålet om en aktiv international indsats, § 1, stk. 3
        • 2.3. Guidede principper for opfyldelsen af formålene i klimalovens § 1, stk. 4
        • 2.4. Den globale temperaturstigning – klimalovens § 1, stk. 1
      • 3. Klimalovens definitioner af drivhusgas og klimaneutralitet
      • 4. Klimamålsætning og klimamekanismen i § 2
      • 5. Udledning af drivhusgas, der er omfattet af klimaloven
      • 6. Beregningsmetoden for 2030- og 2050-målsætningerne i § 1
      • 7. Beregningsgrundlaget for udledning af drivhusgas
      • 8. Udledning af drivhusgas der ikke er omfattet af klimaloven
        • 8.1. Luftfart og CO2-kvoteloven
          • 8.1.1. CO2-kvoteloven og EU’s kvotedirektiv (ETS)
          • 8.1.2. CO2-kvoteloven, luftfart og FN
          • 8.1.3. Konsekvenserne af 2 systemer for luftfart
        • 8.2. Skibsfart, udledning – IMO og EU
        • 8.3. Klimaloven og LULUCF-sektoren
        • 8.4. Reduktionsmekanismer – fleksible mekanismer
      • 9. Klimastatus og klimafremskrivning i klimalovens § 6
      • 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren pligter i klimalovens § 7 og § 8
      • 11. Klimarådets opgaver i klimalovens § 3, § 4 og § 5
      • 12. Klimarådets organisering i klimalovens § 10, § 11 og § 12
      • 13. DMI og Danmarks Statistik
      • 14. Lovens ikrafttræden og territoriale gyldighedsområde
      • 15. Afrunding
  • Del V. Perspektiver på klimaretten
    • Kapitel 13. Klimaretssager
      • 1. Introduktion
      • 2. Den norske olie-klimasag
      • 3. Den tyske forfatningssag om klima
      • 4. Den hollandske Urgenda-klimaretssag
      • 5. Royal Dutch Shell-klimasag
      • 6. Carvalho-sagen (Folkets klimaretssag) i EU
        • 6.1. Sagen ved EU-Domstolen i Carvalho-sagen (Folkets klimaretssag)
        • 6.2. EU-Domstolens afgørelse i Carvalho-sagen (Folkets klimaretssag)
      • 7. Afrunding
    • Kapitel 14. Komparativt klimaperspektiv
      • 1. Indledning
      • 2. Den norske klimalov
        • 2.1. Formålet med den norske klimalov i § 1
        • 2.2. Definition af drivhusgas i den norske klimalov
        • 2.3. De norske klimamål for 2030 og 2050 i den norske klimalov
        • 2.4. Den norske regerings pligter jf. den norske klimalovs § 5 og § 6
        • 2.5. Konsekvenserne af den norske klimalov
      • 3. Den britiske klimalov – the Climate Change Act fra 2008
        • 3.1. Klimamål i den britiske klimalovs §§ 1-3
        • 3.2. Afrapportering og årlig klimaopgørelse i den britiske klimalovs § 10 og § 16
        • 3.3. Opgørelsesmetoden for udledning af drivhusgas i den britiske klimalovs § 29
        • 3.4. Øvrige bestemmelser i den britiske klimalov
        • 3.5. Konsekvenserne af den britiske klimalov
      • 4. De franske klimalove
        • 4.1. Energi- og klimaloven af 2019
        • 4.2. Lov om klima og modstandsdygtighed 2021
        • 4.3. Konsekvenserne af de franske klimalove
      • 5. Afrunding
    • Kapitel 15. Økonomiske implikationer af klimaretten
      • 1. Introduktion
      • 2. Spilteori og den international klimaret
      • 3. Klima, offentligt gode og eksternaliteter
      • 4. The battle of perspectives
      • 5. The Basic Climate Economic (BCE) model
        • 5.1. CO2-afgift – Den danske politiske aftale om en grøn skattereform (2022)
        • 5.2. »Fit for 55«-strategien i EU
      • 6. The tragedy of the commons
        • 6.1. Regulering af tragedy of the commons
      • 7. De økonomiske klimaprincipper i dansk og EU-klimaret
      • 8. Afrunding
    • Kapitel 16. Afsluttende betragtninger
  • Litteratur
  • Liste over regulering
    • EU-regulering
    • Traktater
    • Direktiver
    • Forordninger
    • Afgørelser, beslutninger og erklæringer
    • FN-regulering
    • Traktater mv.
    • Andre retsakter relateret til Riokonventionen
    • Dansk regulering
    • Anden regulering
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Klimaret (1. udg.)

Af Christina D. Tvarnø

Cover til: Klimaret (1. udg.)

1. udgave

26. august 2022

  • e-ISBN: 9788771988734
  • p-ISBN: 9788757454963
  • Antal sider: 357
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Miljøret

Klimaret er et forholdsvist nyt juridisk forskningsområde, som opstod på internationalt plan med Wienerkonventionen i 1985. Siden har disciplinen udviklet sig gennem en række globale, regionale og lokale reguleringer. I Danmark blev den første klimalov vedtaget i 2014 uden juridisk bindende mål og midler. Parisaftalen i 2015 har fået stor indflydelse på national og regional klimaregulering. I 2020 blev lov om klima vedtaget med bindende reduktionskrav i Danmark. I 2021 blev den europæiske klimalov vedtaget, med bindende reduktionskrav i EU. Klimaet er således et globalt fænomen og påvirkes i høj grad af verdens økonomiske prioriteringer og juraen spiller i den sammenhæng en grundlæggende rolle gennem reguleringen af udledningen af drivhusgasser. Klimaret – Almindelige del omhandler den regulering, der vedrører udledning af drivhusgas i atmosfæren og klimaets påvirkning heraf. I bogen anvendes Riokonventionens artikel 1 og 2 til at definere klimaret: Klimaret er de regler, der omfatter udledningen af drivhusgas’ påvirkning af klimasystemet generelt, og dermed de luftlag, der omkranser Jorden, hvilket er atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt vekselvirkningerne mellem disse, modsat miljøretten, der omhandler forhold på selve jordkloden. Klimaret – Almindelige del behandler den almindelige del af klimaretten og bogens formål er at fremstille klimaretten i et overordnet perspektiv inden for dansk ret, EU-ret og international ret. I bogen inddrages endvidere økonomiske teorier og rationaler til forklaring af eksisterende lovgivning samt komparative perspektiver på national klimaret. Bogen skaber en forskningsbaseret fremstilling af klimaretten til brug for undervisning på såvel juridiske som økonomiske uddannelser på universitetsniveau. Bogen henvender sig derfor både til studerende og praktikere med behov for en samlet fremstilling af klimarettens overordnede reguleringsramme. Bogen er skrevet af professor, ph.d. Christina D. Tvarnø, CBS LAW, Copenhagen Business School.

  • Bøger
  • /
    Cover af Klimaret
    Klimaret
  • / 1. udg. 2022

Klimaret (1. udg.)

1. udgave - 26. august 2022

Af Christina D. Tvarnø

Cover af Klimaret (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her