Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Kolofon og forside
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Indledning
    • 1. Baggrund for fremstillingen
    • 2. Begreber, terminologi og afgrænsning
    • 3. Afgrænsningsspørgsmål
    • 4. Plan for fremstillingen
      • 4.1. Overordnet om inddelingen
      • 4.2. Grundlæggende/almene emner – Del I
      • 4.3. Selvstændige erhvervsdrivende og enkeltmandsvirksomhed – Del II
      • 4.4. Personselskaberne og flere selvstændige erhvervsdrivende i forening – Del III
      • 4.5. Tværgående emner – Del IV
  • Del I. Grundlæggende/almene emner
    • Kapitel 2. Afgrænsningsspørgsmål
      • 1. Indledning
      • 2. Valg af selskabsform
        • 2.1. Introduktion
        • 2.2. Kapitalselskaber
        • 2.3. Personselskaber
      • 3. Afgrænsningen virksomhedsindkomst og salg af private formuegenstande
      • 4. Sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
        • 4.1. Kriterierne
          • 4.1.1. LL § 4
        • 4.2. Honorarmodtagere
      • 5. Sondringen mellem hobby- og erhvervsvirksomhed
        • 5.1. Indledning og sondringens relevans
        • 5.2. Kriterier for sondringen
          • 5.2.1. Indledende bemærkninger
          • 5.2.2. Rentabilitet
          • 5.2.3. Intensitet
    • Kapitel 3. Indkomstopgørelsen
      • 1. Indledning
      • 2. Indkomstbegreberne i forhold til indkomstopgørelsen
        • 2.1. Statsskattelovens bestemmelser
          • 2.1.1. Indkomstbegrebet i SL § 4
          • 2.1.2. Den negative afgrænsning af indkomst
          • 2.1.3. Næring
          • 2.1.4. Spekulation
        • 2.2. Ligningsloven
          • 2.2.1. Bestemmelser, der supplerer SL
          • 2.2.2. Særligt om løbende ydelser
      • 3. Indkomstbegreberne ved skatteberegningen
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Personlig indkomst
          • 3.2.1. Indkomst
          • 3.2.2. Fradrag i den personlige indkomst
        • 3.3. Kapitalindkomst
        • 3.4. Aktieindkomst
        • 3.5. CFC-indkomst
        • 3.6. Ligningsmæssige fradrag
        • 3.7. Arbejdsmarkedsbidrag
          • 3.7.1. Regulering og systematik
          • 3.7.2. Opgørelse af bidragsgrundlaget
      • 4. Indkomstbeskatningen af den selvstændige erhvervsdrivende
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Skatteopkrævning hos selvstændige erhvervsdrivende
        • 4.3. Særligt om opkrævning hos selvstændige erhvervsdrivende, der anvender en af ordningerne i VSL
      • 5. Periodiseringsspørgsmål
        • 5.1. Indledning
        • 5.2. Indkomståret
          • 5.2.1. Indledende bemærkninger
          • 5.2.2. Omlægning uden tilladelse
          • 5.2.3. Omlægning med tilladelse
        • 5.3. Retserhvervelsesprincippet
        • 5.4. Renteperiodisering
        • 5.5. Igangværende arbejder for fremmed regning
        • 5.6. Betingede aftaler
      • 6. Værdiansættelsesproblematikker
    • Kapitel 4. Driftsomkostninger og andre fradrag
      • 1. Indledning
      • 2. Driftsomkostningsbegrebet
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. Positiv afgrænsning
        • 2.3. Negativ afgrænsning
          • 2.3.1. Afgrænsning over for privatudgifter
          • 2.3.2. Afgrænsning over for formue-/anlægsudgifter
      • 3. Ordinære afskrivninger
      • 4. Driftstab
      • 5. Periodisering og bevisbyrde
      • 6. Øvrige fradragsregler
        • 6.1. Indledende bemærkninger
        • 6.2. Øvrige fradrag efter statsskattelovens § 6
        • 6.3. Begrænsninger i adgangen til fradrag
        • 6.4. Udvidelser i adgangen til fradrag
    • Kapitel 5. Afskrivninger
      • 1. Generelle betingelser for afskrivning
        • 1.1. Forhistorie
        • 1.2. Aktiver der kan afskrives
        • 1.3. Regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger
        • 1.4. Afskrivningsprincipper
          • 1.4.1. Progressive, degressive og lineære afskrivninger
          • 1.4.2. Bundne og ubundne afskrivninger
          • 1.4.3. Pro anno-afskrivninger og skatteårsafskrivninger
        • 1.5. Forskudsafskrivninger
      • 2. Driftsmidler og skibe. Driftsmidler og skibe
        • 2.1. Driftsmidler og skibe
          • 2.1.1. Alment om driftsmidler
          • 2.1.2. Almindelige driftsmidler
          • 2.1.3. Skibe
          • 2.1.4. Storaktiver
          • 2.1.5. Infrastrukturanlæg
        • 2.2. Betingelser for afskrivning
          • 2.2.1. De 5 betingelser
          • 2.2.2. Kravet om levering
          • 2.2.3. Kravet om igangværende virksomhed
          • 2.2.4. Kravet om bestemt til at indgå i driften
          • 2.2.5. Kravet om færdiggjort
          • 2.2.6. Kravet om værdiforringelse
        • 2.3. Saldoprincippet
        • 2.4. Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter
        • 2.5. Straksafskrivning
          • 2.5.1. De omfattede aktivtyper
          • 2.5.2. Driftsmidler med en fysisk levetid på under 3 år
          • 2.5.3. Småaktiver
          • 2.5.4. Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed
          • 2.5.5. EDB-software
        • 2.6. Afståelse af virksomhed
        • 2.7. Særlige afståelsesregler
        • 2.8. Driftsmidler der skifter status mellem privat og erhvervsmæssig benyttelse
        • 2.9. Driftsmidler med blandet benyttelse
      • 3. Bygninger og installationer
        • 3.1. Afskrivning på bygninger
          • 3.1.1. Alment om afskrivning på bygninger
          • 3.1.2. Afgrænsning af bygninger og installationer
          • 3.1.3. Afskrivningsberettigede bygninger
            • 3.1.3.1. Afgrænsning af afskrivningsberettigede bygninger
            • 3.1.3.2. Accessoriske bygninger
            • 3.1.3.3. Blandet benyttede bygninger
          • 3.1.4. Afskrivning i anskaffelsessåret
          • 3.1.5. Normalafskrivninger og forhøjede afskrivninger
          • 3.1.6. Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter samt straksfradrag
          • 3.1.7. Afståelse af afskrivningsberettigede bygninger
          • 3.1.8. Nedrivningsfradrag
          • 3.1.9. Skader på bygninger
          • 3.1.10. Bygninger på lejet grund
        • 3.2. Afskrivningsberettigede installationer
          • 3.2.1. Alment om afskrivningsberettigede installationer
          • 3.2.2. Installationer, der udelukkende tjener afskrivningsberettigede bygninger
          • 3.2.3. Installationer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, men som ikke udelukkende tjener afskrivningsberettigede bygninger
          • 3.2.4. Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål
      • 4. Afskrivning på kunst
    • Kapitel 6. Avancebeskatning
      • 1. Introduktion
      • 2. Aktieavancebeskatningsloven
        • 2.1. Aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde – subjektet
        • 2.2. Aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde – objektet
        • 2.3. Periodisering samt opgørelse af avancen – generelt
          • 2.3.1. Opgørelse af avancen efter realisationsprincippet
          • 2.3.2. Opgørelse af avancen efter lagerprincippet
        • 2.4. Beskatning af gevinst og fradrag for tab – hovedreglen
        • 2.5. Beskatning af gevinst og fradrag for tab – særreglerne
          • 2.5.1. Næringsaktier
          • 2.5.2. Aktier ejet af kapitalfondsparterne
          • 2.5.3. Tegningsretter til aktier
          • 2.5.4. Aktier med boligret
          • 2.5.5. Ejerandele i visse selskaber og foreninger mv. samt investeringsbeviser mv.
        • 2.6. Skatteberegningen
      • 3. Kursgevinstloven
        • 3.1. Kursgevinstlovens anvendelsesområde – subjektet
        • 3.2. Kursgevinstlovens anvendelsesområde – objektet
        • 3.3. Periodisering samt opgørelse af avancen
          • 3.3.1. Fordringer og gæld
          • 3.3.2. Finansielle kontrakter
        • 3.4. Beskatning af gevinst og fradrag for tab
          • 3.4.1. Fordringer – hovedreglen
          • 3.4.2. Fordringer – tab på noterede fordringer
          • 3.4.3. Fordringer – tab på hovedaktionærfordringer og familiefordringer
          • 3.4.4. Fordringer – tab på vederlagsnæringsfordringer
          • 3.4.5. Fordringer – tab på fordringer omfattet af en DBO
          • 3.4.6. Gæld – hovedreglen
          • 3.4.7. Gæld – gæld i fremmed valuta
          • 3.4.8. Gæld – ikke-indbetalt selskabskapital
          • 3.4.9. Gæld – værnsregler vedrørende gevinster
          • 3.4.10. Gæld – Gevinst ved gældseftergivelser og gældsnedsættelser
          • 3.4.11. Finansielle kontrakter
        • 3.5. Skatteberegningen
      • 4. Ejendomsavancebeskatningsloven
        • 4.1. Ejendomsavancebeskatningslovens anvendelsesområde – subjektet
        • 4.2. Ejendomsavancebeskatningslovens anvendelsesområde – objektet
        • 4.3. Periodisering samt opgørelse af avancen
          • 4.3.1. Afståelsessummen
          • 4.3.2. Anskaffelsessummen
        • 4.4. Beskatning af gevinst og fradrag for tab
          • 4.4.1. Parcelhusreglen
          • 4.4.2. Plejehjemsreglen
          • 4.4.3. Stuehusreglen
          • 4.4.4. »Seest-reglen«
          • 4.4.5. Medregning af gevinster og tab
          • 4.4.6. Genplacering af gevinster
          • 4.4.7. Udnyttelse af tab
        • 4.5. Skatteberegningen
  • Del II. Selvstændige erhvervsdrivende og enkeltmandsvirksomheder
    • Introduktion til Del II
      • 1. Indledning
      • 2. Valgmuligheder ved beskatning af virksomhed
        • 2.1. Generelt om valgmuligheder
        • 2.2. Ægtefæller og selvstændig virksomhed
        • 2.3. Valgets betydning
    • Kapitel 7. Personskatteloven
      • 1. Indledning
      • 2. Personskatteloven
        • 2.1. Skattereformen i 1987
        • 2.2. Opdeling af det skattemæssige resultat
          • 2.2.1. Alment om opdelingen
          • 2.2.2. Personlig indkomst
          • 2.2.3. Kapitalindkomst
          • 2.2.4. Ligningsmæssige fradrag
          • 2.2.5. Skattepligtig indkomst
      • 3. Skatteberegning
        • 3.1. Indledende om skatteberegningen
        • 3.2. De enkelte skatter
          • 3.2.1. Bundskat
          • 3.2.2. Sundhedsbidrag
          • 3.2.3. Topskat
          • 3.2.4. Skatteloft
          • 3.2.5. Personfradrag
          • 3.2.6. Eksempel på skatteberegning
      • 4. Underskud
        • 4.1. Generelt om skattemæssigt underskud
        • 4.2. Underskud i skattepligtig indkomst
          • 4.2.1. Modregningsrækkefølge
          • 4.2.2. Eksempel på modregning af underskud i skattepligtig indkomst
        • 4.3. Underskud i personlig indkomst
          • 4.3.1. Modregningsrækkefølge
          • 4.3.2. Eksempel på modregning af negativ personlig indkomst
        • 4.4. Negativ aktieindkomst
      • 5. Hvornår er det en fordel at vælge personskatteloven?
    • Kapitel 8. Virksomhedsordningen
      • 1. Indledning
      • 2. Skattereformen i 1987
      • 3. Personskatteloven contra virksomhedsskatteloven
      • 4. Betingelser for at anvende virksomhedsordningen
        • 4.1. Erhvervsmæssig virksomhed
        • 4.2. Krav til regnskabet for virksomheden
        • 4.3. Krav om særlige oplysninger
        • 4.4. Tilvalg af virksomhedsordningen
      • 5. Omfanget af den erhvervsmæssige virksomhed
        • 5.1. Alment om omfanget af erhvervsvirksomheden
        • 5.2. Indtræden i virksomhedsordningen og de følgende år
          • 5.2.1. Indtræden i ordningen
          • 5.2.2. Opgørelsen af indskudskontoen
            • 5.2.2.1. Generelt om opgørelsen
            • 5.2.2.2. Hvilke aktiver kan indgå?
            • 5.2.2.3. Hvilke gældsposter kan medtages på indskudskontoen
            • 5.2.2.4. Selve opgørelsen af indskudskontoen
            • 5.2.2.5. Senere opgørelse af indskudskontoen
            • 5.2.2.6. Konsekvenser af negativ indskudskonto
        • 5.3. Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget
          • 5.3.1. Generelt om opgørelse af kapitalafkastgrundlaget
          • 5.3.2. Hvilke aktiver og passiver indgår i kapitalafkastgrundlaget?
          • 5.3.3. Opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget ved opstart
        • 5.4. Flere virksomheder
      • 6. Virksomhedens skattemæssige resultat
        • 6.1. Hovedreglen
        • 6.2. Renteperiodisering
        • 6.3. Blandede driftsmidler
          • 6.3.1. Generelt
          • 6.3.2. Det blandede driftsmiddel skal ind i ordningen
          • 6.3.3. Det blandede driftsmiddel skal ud af ordningen
            • 6.3.3.1. Generelt
            • 6.3.3.2. Leasede biler
        • 6.4. Blandede ejendomme
        • 6.5. Salg af fast ejendom
        • 6.6. Medarbejdende ægtefælle
        • 6.7. Øvrige forhold vedrørende resultatet
      • 7. Beskatningen af virksomhedens resultat
        • 7.1. Opdelingen af det skattemæssige resultat
        • 7.2. Beregning af kapitalafkast
        • 7.3. Overførsel via hæverækkefølgen
          • 7.3.1. Hvad er overførsler?
            • 7.3.1.1. Generelt om overførsler
            • 7.3.1.2. Faktiske overførsler
            • 7.3.1.3. Værdier, der anses for overført
            • 7.3.1.4. Hensættelser til senere hævning
          • 7.3.2. Hæverækkefølgen
            • 7.3.2.1. Generelt om hæverækkefølgen
            • 7.3.2.2. Disponering af årets resultat – udgangspositionen
            • 7.3.2.3. Disponering på basis af ønsket personlig indkomst
            • 7.3.2.4. Disponering ved for »store« hævninger
            • 7.3.2.5. Disponering ved for »store« hævninger – hensættelser primo
            • 7.3.2.6. Disponering ved for »små« hævninger – hensættelser primo
          • 7.3.3. Mellemregningskonto
          • 7.3.4. Begrænsninger i muligheden for at spare op i virksomheden
            • 7.3.4.1. Generelt om begrænsningerne
            • 7.3.4.2. Negativ indskudskonto
            • 7.3.4.3. Sikkerhedsstillelser
      • 8. Beskatning af sikkerhedsstillelser
        • 8.1. Generelt om problemstillingen
        • 8.2. Hvad er sikkerhedsstillelse?
        • 8.3. Undtaget fra beskatningen
        • 8.4. Beskatningen
        • 8.5. Sammenhængen med opsparingsmuligheden
      • 9. Underskud i virksomheden
        • 9.1. Modregning i tidligere års opsparing
        • 9.2. Underskud, der ikke modregnes i opsparing
      • 10. Rentekorrektion
        • 10.1. Generelt om rentekorrektion
        • 10.2. Hvornår beregnes rentekorrektion?
          • 10.2.1. Satsen for rentekorrektion
          • 10.2.2. Regnskabsperioder kortere eller længere end 12 måneder
          • 10.2.3. Negativ indskudskonto
          • 10.2.4. Maksimering i forhold til nettofinansiering
          • 10.2.5. Hævning og indskud på indskudskonto i samme år
          • 10.2.6. Rentekorrektion ved forældrekøb
          • 10.2.7. Rentekorrektionen indvirkning på indkomsten
      • 11. Ophør
        • 11.1. Generelt om ophør
        • 11.2. Ophør med at anvende virksomhedsordningen
        • 11.3. Salg af hele eller del af virksomheden
        • 11.4. Helt eller delvist ophør med virksomheden
          • 11.4.1. Helt ophør med at drive virksomhed
            • 11.4.1.1. Generelt om ophør
            • 11.4.1.2. Endelig beskatning i salgs- eller ophørsåret
            • 11.4.1.3. Udskydelse af endelig beskatning til året efter salgs- eller ophørsåret
            • 11.4.1.4. Ny virksomhed senest året efter salgs- eller ophørsåret
          • 11.4.2. Delsalg eller delvis ophør med at drive virksomhed
            • 11.4.2.1. Betydning af delsalg mv.
            • 11.4.2.2. Overførsel af provenu uden om hæverækkefølgen
        • 11.5. Skattepligtig omdannelse af virksomhed til selskab
        • 11.6. Skattefri omdannelse af virksomhed til selskab
          • 11.6.1. Omdannelse af hele virksomheden til selskab
          • 11.6.2. Omdannelse af en af flere virksomheder
          • 11.6.3. Særlige forhold i forbindelse med skattefri omdannelse
        • 11.7. De særlige tilfælde
          • 11.7.1. Konkurs
          • 11.7.2. Skattepligtsophør
      • 12. Skatteberegning og betaling af virksomhedsskat
    • Kapitel 9. Kapitalafkastordningen
      • 1. Indledning
      • 2. Kapitalafkastordningen
      • 3. Kapitalafkastordningen i forhold til de øvrige beskatningsmodeller
      • 4. Betingelser for at anvende kapitalafkastordningen – lovgivningsmæssige krav
        • 4.1. Selvstændig virksomhed
        • 4.2. Regnskabsmæssige krav
        • 4.3. Tilkendegivelse af valg
      • 5. Omfanget af den erhvervsmæssige virksomhed
        • 5.1. Generelt
        • 5.2. Indtræden i kapitalafkastordningen og de følgende år
        • 5.3. Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget
      • 6. Virksomhedens skattemæssige resultat
        • 6.1. Generelt
        • 6.2. Finansiering
        • 6.3. Blandet benyttede driftsmidler
        • 6.4. Blandet benyttede ejendomme
        • 6.5. Salg af fast ejendom
        • 6.6. Medarbejdende ægtefælle
      • 7. Beskatning af virksomhedens resultat
        • 7.1. Generelt
        • 7.2. Kapitalafkastsatsen
        • 7.3. Beregningen af kapitalafkastet
          • 7.3.1. Generelt om selve beregningen
          • 7.3.2. Maksimering af kapitalafkast
        • 7.4. Disponering af virksomhedens resultat
      • 8. Konjunkturudligning
        • 8.1. Generelt
        • 8.2. Beregning af konjunkturudligningen
        • 8.3. Indbetaling af acontoskat og binding af resthenlæggelsen
        • 8.4. Anvendelse af henlæggelsen til konjunkturudligning
        • 8.5. Underskud og henlæggelser til konjunkturudligning
      • 9. Ophør
        • 9.1. Ophørssituationer
        • 9.2. Ophør med at anvende kapitalafkastordningen
          • 9.2.1. Overgang til personskatteloven
          • 9.2.2. Overgang til virksomhedsordningen
        • 9.3. Salg af eller ophør med virksomhed
        • 9.4. Skattefri omdannelse til kapitalselskab
        • 9.5. Ophør i særlige tilfælde
      • 10. Kapitalafkastordning ved investering i aktier eller anparter
        • 10.1. Generelt
        • 10.2. Betingelser for at anvende ordningen
        • 10.3. Beregning af kapitalafkastet
          • 10.3.1. Kapitalafkastgrundlaget
          • 10.3.2. Kapitalafkastsatsen og kapitalafkastet
        • 10.4. Øvrige forhold
          • 10.4.1. Tilkendegivelse om anvendelse
          • 10.4.2. Salg af aktierne
          • 10.4.3. Manglende opfyldelse af øvrige betingelser
      • 11. Udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere
        • 11.1. Generelt
        • 11.2. Betingelser
        • 11.3. Henlæggelse til udligningsordning
        • 11.4. Efterbeskatning
  • Del III. Personselskaberne og flere selvstændige erhvervsdrivende i forening
    • Kapitel 10. Personselskaber i en selskabsretlig kontekst
      • 1. Alment om kapitlet og om personselskaber
        • 1.1. Kapitlets formål og struktur
        • 1.2. Hvad er et personselskab?
      • 2. Definitioner
        • 2.1. Interessentskabsdefinition
        • 2.2. Kommanditselskabsdefinition
        • 2.3. Partnerselskabsdefinition
        • 2.4. Definition af partrederiet
        • 2.5. Definition af partsselskab
        • 2.6. Eurointeressentskabsdefinition
      • 3. Personselskabsrettens selskabsretlige retskilder
        • 3.1. Alment om personselskabsrettens selskabsretlige retskilder
        • 3.2. Lov om visse erhvervsvirksomheder
        • 3.3. Søloven
        • 3.4. EØFG-forordningen og EØFG-loven
        • 3.5. Andre relevante love og regler – afgrænsning
      • 4. Interessentskaber
        • 4.1. Alment om interessentskaber
        • 4.2. Interessenternes hæftelse
          • 4.2.1. Hvad hæftes der for og med?
          • 4.2.2. Fælleskreditorer og særkreditorer
          • 4.2.3. Hæftelsens karakter
        • 4.3. Interessentskabers stiftelse og vedtægter
          • 4.3.1. Om aftaleindgåelse, formkrav og formalia
          • 4.3.2. Interessenterne
          • 4.3.3. Indskud ved stiftelsen
          • 4.3.4. Interessentskabets formål
          • 4.3.5. Interessentskabets navn
          • 4.3.6. Registrering af registreringspligtige interessentskaber
        • 4.4. Interessentskabers organisation
        • 4.5. Interessenternes indbyrdes rettigheder og pligter
          • 4.5.1. Hvem er interessent?
          • 4.5.2. Alment om interessenternes rettigheder
          • 4.5.3. Forvaltningsmæssige rettigheder
          • 4.5.4. Økonomiske rettigheder
        • 4.6. Overdragelse af interessentandele mv.
          • 4.6.1. Alment om udskiftning i interessentskabskredsen
          • 4.6.2. Interessentbevisers retlige status
          • 4.6.3. Vedtægtsbestemt ret til overdragelse
          • 4.6.4. Fremgangsmåde ved optagelse af nye interessenter
          • 4.6.5. Overdragelsens/optagelsens retsvirkninger
          • 4.6.6. Indtrædende og udtrædende interessenters hæftelse
        • 4.7. Interessentskabers ophør
          • 4.7.1. Hvad er et ophør?
          • 4.7.2. Overordnet om ophørsmåder
          • 4.7.3. Ophørsgrunde
          • 4.7.4. Hvordan ophører et interessentskab?
          • 4.7.5. Opløsningens procedure og retsvirkninger
          • 4.7.6. Det økonomiske opgør
      • 5. Kommanditselskaber
        • 5.1. Alment om kommanditselskaber
        • 5.2. To typer af selskabsdeltagere
        • 5.3. Komplementarer
          • 5.3.1. Grundlæggende om komplementarerne
          • 5.3.2. Komplementarernes hæftelse
        • 5.4. Kommanditister
          • 5.4.1. Grundlæggende om kommanditisterne
          • 5.4.2. Kommanditisternes hæftelse
        • 5.5. Indbyrdes forhold mellem komplementarerne og kommanditisterne
        • 5.6. Kommanditselskabers stiftelse og ophør
          • 5.6.1. Kommanditselskabers stiftelse og retssubjektivitet
          • 5.6.2. Kommanditselskabers ophør
      • 6. Partnerselskaber
      • 7. Partrederier
        • 7.1. Alment om partrederier
        • 7.2. Den bestyrende reder
        • 7.3. Hæftelsen er personlig og proratarisk
        • 7.4. Anmeldelse til Skibsregisteret
        • 7.5. Parternes omsættelighed
        • 7.6. Ind- og udtrædende partrederes retsstilling
      • 8. Europæiske Økonomiske Firmagrupper (EØFG)
    • Kapitel 11. Personselskaberne i anden retlig henseende
      • 1. Alment om problemstillingen
      • 2. Særlige branchespecifikke næringsretlige regler
      • 3. Regnskabsretlige regler
        • 3.1. Årsregnskabsloven
        • 3.2. Bogføringsloven af 2022
      • 4. Andre love og regler af betydning for personselskaber
        • 4.1. CVR-loven
          • 4.1.1. CVR-lovens baggrund
          • 4.1.2. CVR-registrets begrænsninger
          • 4.1.3. CVR-registerets formål
          • 4.1.4. CVR-registrets indhold og tilgængelighed
        • 4.2. Skatte- og afgiftsregistrering
        • 4.3. Ejerregisteret
        • 4.4. Ejerfortegnelse for kommanditselskaber
          • 4.4.1. Baggrunden for reglerne om ejerfortegnelse
          • 4.4.2. Pligten til at føre en ejerfortegnelse
        • 4.5. Registrering af legale ejere
          • 4.5.1. Alment om registrering af legale ejere
          • 4.5.2. Definition af legale ejere
          • 4.5.3. De omfattede virksomheder
          • 4.5.4. Pligten til anmeldelse
          • 4.5.5. Omfanget af registreringen
        • 4.6. Registrering af reelle ejere
          • 4.6.1. Alment om registrering af reelle ejere
          • 4.6.2. Definition af reelle ejere
          • 4.6.3. De omfattede virksomheder
          • 4.6.4. Pligten til anmeldelse og omfanget af registreringen
          • 4.6.6. Retsvirkningerne af manglende/mangelfuld registrering af reelle ejere
          • 4.6.7. Pligt til registrering af ændringer og til årlig undersøgelse
          • 4.6.8. Uoverensstemmende oplysninger
          • 4.6.9. Grænseoverskridende deling af oplysninger
          • 4.6.10. Deling af oplysninger ved kundekendskabsprocedurer
          • 4.6.11. Særligt om registrering af reelle ejere i I/S
          • 4.6.12. Særligt om registrering af reelle ejere i K/S (og P/S)
    • Kapitel 12. Personselskabsdeltagelse
      • 1. Kapitlets formål
      • 2. Alment om personselskabsdeltageres stilling
        • 2.1. Personselskabsdeltagere er almindelige erhvervsdrivende
        • 2.2. Eksempler på undtagelser for personselskabsdeltagere
        • 2.3. Særligt om forholdet mellem selskabsret og skatteret
      • 3. Om begrebet »personselskabsdeltagelse«
      • 4. Selskabsretlige krav til interessenter for personselskabsdeltagelse
      • 5. Selskabsretlige krav til komplementarer for personselskabsdeltagelse
        • 5.1. Alment om LEV’s krav
        • 5.2. Forvaltningsmæssige beføjelser
        • 5.3. Økonomiske beføjelser
        • 5.4. Hvor meget er nok?
      • 6. Selskabsretlige krav til kommanditister for personselskabsdeltagelse
      • 7. Selskabsretlige krav til partredere for personselskabsdeltagelse
      • 8. Skatteretlige krav for personselskabsdeltagelse
        • 8.1. Alment om de skatteretlige krav
        • 8.2. Medejendomsret og personselskabsdeltagelse
          • 8.2.1. Er medejendomsret et skatteretligt krav for personselskabsdeltagelse?
          • 8.2.2. Medejendomsret er IKKE et krav for personselskabsdeltagelse
          • 8.2.3. Ideel andel er et krav for tabsfradrag og afskrivningsadgang
          • 8.2.4. Er dommen »Den stille baronesse« skyld i misforståelserne?
          • 8.2.5. »Den stille baronesse« er uden betydning for danske personselskaber
        • 8.3. Eksisterende skatteretlige krav ved personselskabsdeltagelse
          • 8.3.1. Parternes aftale
          • 8.3.2. Andre skatteretlige krav
    • Kapitel 13. Personselskab: Selvstændigt skattesubjekt eller skattetransparent?
      • 1. Skattemæssig kvalifikation
        • 1.1. Alment om den skattemæssige kvalifikation
        • 1.2. Negativ afgrænsning fra skattesubjekter
      • 2. Historisk udvikling i selskabsbeskatningen i Danmark
        • 2.1. Om historisk retskildeanvendelse
        • 2.2. Statsskatteloven af 1903
        • 2.3. Statsskatteloven af 1912 (og 1922)
        • 2.4. Selskabsskatteloven af 1960
        • 2.5. Erhvervsvirksomhedsloven af 1994
      • 3. Afgrænsning mellem skattetransparent og skattesubjekt
        • 3.1. Afgrænsningen til kapitalselskaberne
        • 3.2. Afgrænsningen til andre selskaber med begrænset ansvar
          • 3.2.1. Alment om problemstillingen
          • 3.2.2. Afgrænsning over for selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2
          • 3.2.3. Kort om ældre retspraksis
          • 3.2.4. Særligt om »partsselskaber«
          • 3.2.5. Særligt om aftalte hæftelsesbegrænsninger
            • 3.2.5.1. Opgør med det tidligere begrebsapparat
            • 3.2.5.2. Selskabsretlige, lovbestemte og aftalebaserede hæftelsesbegrænsninger
            • 3.2.5.3. Kriterier til at skelne mellem hæftelsesbegrænsninger – »lakmusprøven«
            • 3.2.5.4. Eksempel – Ind- og udtrædende interessenter
    • Kapitel 14. Indkomstopgørelsen for deltagere i personselskaber
      • 1. Indledning
      • 2. Transparensprincippet
        • 2.1. Indledning
        • 2.2. Total transparens ctr. begrænset transparens
        • 2.3. Transparensprincippet i dansk skatteret
      • 3. Indkomstopgørelsen
        • 3.1. Selve indkomstopgørelsen
        • 3.2. Undtagelser til den almindelige indkomstopgørelse
        • 3.3. Ligningslovens § 4 Bestemmelsen blev indført på baggrund af Skatterådets afgørelse i SKM 2015.729 SR. Se samtidig nærmere om bestemmelsen i Del I, kap. 4, afsnit 2. om kvalifikationen af lønmodtagerstatus ctr. status som selvstændig erhvervsdrivende.
      • 4. Anpartsindgrebet
        • 4.1. Baggrund
        • 4.2. Regelgrundlag
        • 4.3. Nærmere betingelser for anvendelse af regelgrundlaget
          • 4.3.1. Anpartsvirksomheder og -projekter omfattet af anpartsreglerne
          • 4.3.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed
          • 4.3.3. Ejerantal
          • 4.3.4. Arbejdsindsats
        • 4.4. Konsekvenser af anvendelse af anpartsindgrebet
      • 5. Begrænsning af kommanditisternes fradragsret I gennemgangen i de følgende afsnit ligges særligt vægt på fradragsbegrænsningen for kommanditister.
        • 5.1. Kommanditisters indkomstopgørelse
        • 5.2. Fradragsbegrænsning for kommanditister
      • 6. Kildeartsbegrænsning for underskud
        • 6.1. Baggrund
        • 6.2. Regelgrundlag
        • 6.3. Nærmere betingelser for anvendelse af regelgrundlaget
        • 6.4. Konsekvenser af anvendelse reglerne om kildeartsbegrænsning for underskud
    • Kapitel 15. Ejerbrøk og ændringer heri
      • 1. Indledning og definitioner
      • 2. »Ændringer i ejerbrøk«
        • 2.1. Alment om ændringer i ejerbrøken
        • 2.2. Situationer, hvor der sker forskydning af personselskabsdeltagernes ejerbrøk
        • 2.3. Situationer, hvor der sker ændringer i fællesformuen, som ikke berører personselskabsdeltagernes ejerbrøk
      • 3. Skattemæssige konsekvenser ved »ændringer i ejerbrøk«
        • 3.1. Delsalg/delkøb
        • 3.2. Beskatning ved stiftelse af et personselskab
        • 3.3. Indbyrdes forskydninger i personselskabsdeltagernes ejerforhold
        • 3.4. Udtræden, opløsning mv. af personselskabet
        • 3.5. Praksis
        • 3.6. Opgørelse af fortjeneste og tab
      • 4. Afskrivninger
    • Kapitel 16. Deltagernes fordeling af overskud og underskud
      • 1. Indledning
      • 2. Fordelingsbrøk
      • 3. Typer af aftaler om fordeling af overskud og underskud
        • 3.1. Aftaler om fordeling af overskud og underskud
        • 3.2. Typer af over- og underskudsfordeling
      • 4. Ændring af fordelingsbrøk
      • 5. Fordelingsbrøk mellem personselskabsdeltagere med interessefællesskab
        • 5.1. Indledning
        • 5.2. Fordelingsbrøk ved interessefællesskab
          • 5.2.1. Generelt interessefællesskab
          • 5.2.2. Konkret interessefællesskab
        • 5.3. Ændringer i fordelingsbrøker ved interessefællesskab
    • Kapitel 17. Særskilte vederlag
      • 1. Indledning og definition
      • 2. Generelt om den skattemæssige behandling af særskilte vederlag
      • 3. Forrentning af personselskabsdeltagernes kapitalindestående og personselskabsdeltageres lån til personselskabet
      • 4. Løn – Kan personselskabsdeltagere være lønmodtagere?
      • 5. Underskud i personselskabet
        • 5.1. Løn og forrentning ved underskud i personselskabet
        • 5.2. Rammer for overskuds- og underskudsfordelingen
    • Kapitel 18. Fradrag for tab som følge af andre deltageres handlinger
      • 1. Indledning
      • 2. Tabsfradrag som følge af den solidariske hæftelse
        • 2.1. Indledning og kriterier
        • 2.2. Tab som følge af en medpersonselskabsdeltagers erstatningspådragende handling
        • 2.3. Tab som følge af at udtræden af et personselskab ikke er offentliggjort
      • 3. Fradrag for tab som følge af et uerholdeligt regreskrav
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Afgrænsning af fradragsberettiget driftstab ctr. andre ikke fradragsberettigede tab
        • 3.3. Tab som følge af personselskabsdeltagers uberettigede hævninger
        • 3.4. Retlig forpligtelse
          • 3.4.1. Generelt om retlig forpligtelse
          • 3.4.2. Aftalt solidarisk hæftelse
          • 3.4.3. Kautionstab
        • 3.5. Betingelse om uerholdeligt regreskrav
  • Del IV. Tværgående emner
    • Kapitel 19. Internationale forhold
      • 1. Indledning
      • 2. Fuld skattepligt
        • 2.1. Indledende bemærkninger
        • 2.2. Konsekvenser ved til- og fraflytning
          • 2.2.1. Ind- og udtræden af dansk skattepligt
          • 2.2.2. Indgangsværdier og fraflytningsbeskatning
          • 2.2.3. Omregning
        • 2.3. Globalindkomstprincippets betydning
      • 3. Begrænset skattepligt
        • 3.1. Indledende bemærkninger
        • 3.2. Fast driftssted
        • 3.3. Fast ejendom
        • 3.4. Royalty
      • 4. Dobbeltbeskatning og lempelse
        • 4.1. Indledende bemærkninger
        • 4.2. Fordeling og lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
          • 4.2.1. Indledende bemærkninger
          • 4.2.2. Fast driftssted
          • 4.2.3. Fast ejendom
          • 4.2.4. Royalty
          • 4.2.5. Lempelsesmetoderne
        • 4.3. Lempelse efter intern dansk ret
      • 5. Deltagere i personselskaber
        • 5.1. Intern dansk ret
        • 5.2. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
    • Kapitel 20. Generationsskifte
      • 1. Indledende bemærkninger
      • 2. Overvejelser og planlægning af et generationsskifte
        • 2.1. Egner virksomheden sig til overdragelse?
        • 2.2. De økonomiske overvejelser
        • 2.3. De bløde værdier
      • 3. Værdiansættelse
        • 3.1. Generelt om værdiansættelse
        • 3.2. Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982
          • 3.2.1. Generelt om cirkulæret
          • 3.2.2. Fast ejendom
          • 3.2.3. Værdipapirer
          • 3.2.4. Driftsmidler og varelager mv.
          • 3.2.5. Gæld
        • 3.3. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.4.3 om fast ejendom
          • 3.3.1. Introduktion
          • 3.3.2. Ejendomsvurderingsloven
        • 3.4. TSS-cirkulære 2000-9 om aktier
        • 3.5. TSS-cirkulære 2000-10 om goodwill
          • 3.5.1. Generelt om cirkulæret
          • 3.5.2. Beregningen
        • 3.6. Værdiansættelsesvejledningen E nr. 238
        • 3.7. Undtagelse – goodwill værdiansættes ikke – naked in and naked out
        • 3.8. Bindende svar på værdien
      • 4. Beskatning af den oprindelige ejer i et generationsskifte
        • 4.1. Udgangspunktet
        • 4.2. Muligheder for at udskyde beskatningstidspunktet helt eller delvist
          • 4.2.1. Forskellige regelsæt
          • 4.2.2. Pensionsbeskatningslovens § 15 A
      • 5. Beskatning af de øvrige medejere ved overdragelse af ideelle andele – De forskellige overdragelser
      • 6. Succession
        • 6.1. Succession
        • 6.2. Konsekvenser for den oprindelige ejer
        • 6.3. Konsekvenser for den nye ejer
        • 6.4. Hvem kan anvende succesionsreglerne
          • 6.4.1. Parterne, der skal vurderes
          • 6.4.2. Skattepligt til Danmark
          • 6.4.3. Familie
          • 6.4.4. Nær medarbejder
          • 6.4.5. Tidligere ejer
        • 6.5. Erhvervsvirksomhed
        • 6.6. Aktiver, der kan indgå i successionen og retsvirkning af successionen
          • 6.6.1. Generelt
          • 6.6.2. Driftsmidler
          • 6.6.3. Særligt vedrørende skibe og luftfartøjer
          • 6.6.4. Varelager
          • 6.6.5. Fast ejendom – omfattet af EBL og næringsejendomme
          • 6.6.6. Gevinst på fordringer
          • 6.6.7. Gevinst på gæld
          • 6.6.8. Aktier, anparter, og andelsbeviser mv.
          • 6.6.9. Immaterielle rettigheder
        • 6.7. Overtagelse af den oprindelige ejers opsparede overskud i VSO
        • 6.8. Den nye ejers senere overdragelse af virksomheden
        • 6.9. Oplysning til Skattestyrelsen om anvendelse af succession
        • 6.10. Overdragelse mellem ægtefæller
          • 6.10.1. Indledende bemærkninger
          • 6.10.2. Succession i aktiver, der indgår i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed mv.
          • 6.10.3. Overtagelse af konto for opsparet overskud mv. i VSO
          • 6.10.4. Succession i andre aktiver og passiver
          • 6.10.5. Gave til ægtefælle
        • 6.11. Succession ved død
          • 6.11.1. Altid en fordel med succession?
          • 6.11.2. Betingelser for succession
          • 6.11.3. Hvem kan succedere?
          • 6.11.4. Hvilke typer aktiver, kan der succederes i?
          • 6.11.5. I hvilket omfang kan der succederes i et aktiv?
          • 6.11.6. Retsvirkninger af successionen
          • 6.11.7. Passivpost eller værdinedslag
          • 6.11.8. Boafgiftens størrelse
          • 6.11.9. Henstand med betaling af bo- og tillægsboafgift
        • 6.12. Værdinedslag ved succession
      • 7. Overdragelse til en fond
        • 7.1. Historisk set
        • 7.2. Nye regler for overdragelse af aktier til en fond
      • 8. Finansiering
        • 8.1. Ekstern finansiering og egen finansiering
        • 8.2. Gældsbreve
          • 8.2.1. Generelle bemærkninger
          • 8.2.2. Gældsbrev/sælgerpantebrev når virksomhedsordningen anvendes
        • 8.3. Anfordringslån
          • 8.3.1. Generelt om anfordringsgældsbreve
          • 8.3.2. Anfordringsgældsbrev når virksomhedsordningen anvendes
        • 8.4. Gave
          • 8.4.1. Gavebegrebet
          • 8.4.2. Generelt om gaver
          • 8.4.3. Gave uden for gavekredsen
          • 8.4.4. Gave inden for gavekredsen
          • 8.4.5. Gave når virksomhedsordningen anvendes
          • 8.4.6. Gaveafgiftens størrelse
          • 8.4.7. Henstand med betaling af gaveafgiften og bo- og tillægsboafgift
        • 8.5. Passivpost, når der gives en gave i forbindelse med succession
          • 8.5.1. Generelt om passivposten
          • 8.5.2. Beregning af passivposten
          • 8.5.3. Særligt vedrørende succession i fast ejendom
          • 8.5.4. Særligt vedrørende succession i konto for opsparet overskud
        • 8.6. Løbende ydelse
          • 8.6.1. Løbende ydelse helt overordnet
          • 8.6.2. Løbende ydelse og opgørelse af gaveafgift
          • 8.6.2. Løbende ydelse og succession
      • 9. Andre relevante forhold
        • 9.1. Generelle bemærkninger
        • 9.2. Planlægningen
        • 9.3. Tilladelser, autorisation mv.
        • 9.4. Tredjemands samtykke og fortsat hæftelse
        • 9.5. Overdragelsesaftalen
        • 9.6. Gældsbreve
        • 9.7. Samejeoverenskomst
        • 9.8. Lejekontrakt
        • 9.9. Sikringsakter, især vedrørende fast ejendom
          • 9.9.1. Sikringsakter generelt
          • 9.9.2. Tinglysning vedrørende fast ejendom – ejendomsretten
          • 9.9.3. Tinglysning vedrørende fast ejendom – pant
        • 9.10. Momsforhold
        • 9.11. Ansættelseskontrakt
        • 9.12. Testamente
        • 9.13. Ægtepagt
    • Kapitel 21. Omdannelse
      • 1. Indledning
      • 2. Overvejelser inden omdannelsen
        • 2.1. Risikoafgrænsning
        • 2.2. Omverdenen
        • 2.3. Generationsskifte
        • 2.4. Skattestrukturen
        • 2.5. Underskud ved driften
        • 2.6. Afståelsesbeskatning ved salg af virksomheden
        • 2.7. Beslutningen
      • 3. Den skattepligtige omdannelse
        • 3.1. Generelt
        • 3.2. Tidspunktet for omdannelsen
          • 3.2.1. Hovedreglen
          • 3.2.2. Tilbagevirkende kraft
        • 3.3. Afståelse hos den erhvervsdrivende
          • 3.3.1. Afståelsesvederlaget
          • 3.3.2. Beskatning hos sælger
          • 3.3.3. Vederlagets sammensætning
          • 3.3.4. Skattemyndighedernes korrektion af værdiansættelsen
        • 3.4. Selskabets skattemæssige forhold
        • 3.5. Kapitalejerens efterfølgende beskatning af det modtagne vederlag
          • 3.5.1. Afdrag og renter af stiftertilgodehavende
          • 3.5.2. Afståelse af aktier eller anparter
      • 4. Den skattefri omdannelse
        • 4.1. Generelt
        • 4.2. Krav til det modtagende selskab
        • 4.3. Krav til den personlige virksomhed
        • 4.4. Krav til ejeren af virksomheden
        • 4.5. Krav til omfanget af den overdragne virksomhed
          • 4.5.1. Alle aktiver og passiver
          • 4.5.2. Aktiver og passiver, der kan holdes udenfor
        • 4.6. Vederlaget for virksomheden
          • 4.6.1. Kun i aktier eller anparter
          • 4.6.2. Mulighed for stiftertilgodehavende
        • 4.7. Anskaffelsessummen for aktierne og anparterne
        • 4.8. Indskudskontoen i virksomhedsordningen
        • 4.9. Tidspunktet for omdannelsen
        • 4.10. Dokumenter
        • 4.11. Udskudt skat
        • 4.12. Regnskabsperiode
        • 4.13. Flere ejere
      • 5. Konsekvenser for den erhvervsdrivende
        • 5.1. Generelt
        • 5.2. Anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne
        • 5.3. Kapitalejerens efterfølgende beskatning
      • 6. Selskabets skattemæssige forhold
        • 6.1. Generelt
        • 6.2. Blandet benyttede aktiver
        • 6.3. Omdannerens underskud
      • 7. Omgørelse
  • Bilag 1. Eksempler til kapitel 7
  • Bilag 2. Eksempler til kapitel 8
  • Bilag 3. Eksempler til kapitel 9
  • Litteraturliste
    • Bøger m.m.
    • Artikler
  • Doms- og afgørelsesregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Erhvervsbeskatning (3. udg.)

Af Christian Skovgaard Hansen , Troels Michael Lilja , Niels Jørgen Kristensen , Henrik Nielsen , Malene Overgaard , Peter Koerver Schmidt , Michael Tell og Lars Kjærgård Terkilsen

Cover til: Erhvervsbeskatning (3. udg.)

3. udgave

13. marts 2023

  • e-ISBN: 9788771988918
  • p-ISBN: 9788757454819
  • Antal sider: 714
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Skatteret

Bogen behandler beskatningen af hhv. personselskaber, der som det klare udgangspunkt er skattetransparente, og enkeltmandsvirksomheder, hvor beskatningen sker hos den person, der forestår erhvervsvirksomheden. Bogens emne afgrænses derfor fra selskabsbeskatningen. Erhvervsbeskatning er et særdeles praktisk og erhvervsmæssigt relevant område, og det er ambitionen med denne fremstilling dels at give en opdateret indføring i samspillet mellem erhvervsret og skatteret, dels at give en indføring i en række af de for erhvervsbeskatning relevante skatteretlige fagområder. Hensigten med bogen er derfor at give en systematisk fremstilling af en række af de vigtigste områder af dansk erhvervsbeskatning. Bogen henvender sig særligt til studerende ved universiteter og andre højere læreanstalter, men den egner sig også som opslagsværk for praktikere. Fremstillingen er ajourført til og med 1. november 2022. Der er kun i begrænset omfang taget hensyn til materiale fremkommet efter denne dato.

  • Bøger
  • /
    Cover af Erhvervsbeskatning
    Erhvervsbeskatning
  • / 3. udg. 2023

Erhvervsbeskatning (3. udg.)

3. udgave - 13. marts 2023

Af Christian Skovgaard Hansen , Troels Michael Lilja , Niels Jørgen Kristensen , Henrik Nielsen , Malene Overgaard , Peter Koerver Schmidt , Michael Tell og Lars Kjærgård Terkilsen

Cover af Erhvervsbeskatning (3. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her