Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
  • Kapitel 1. Introduktion til informationsret
    • 1. Indledning1
    • 2. Information
      • 2.1. Informationsbegrebet
      • 2.2. Informations særlige karakteristika
      • 2.3. Informationshandlinger
        • 2.3.1. Informationshandlinger – en oversigt
        • 2.3.2. Sammenfatning af oversigten
        • 2.3.3. Den retlige regulering af informationshandlinger
    • 3. Informationsret – systematisering og afgrænsning
      • 3.1. Regler om pligt til at behandle information
      • 3.2. Regler om ret til at behandle information
        • 3.2.1. Det grundlæggende princip om informationsfrihed
        • 3.2.2. Regler der indskrænker retten til frit at behandle information
        • 3.2.3. Undtagelser til reglerne der indskrænker informationsfriheden
          • 3.2.3.1. Specifikke undtagelsesregler
          • 3.2.3.2. Lovbestemte regler om ret til at behandle information
          • 3.2.3.3. Generelle adfærdsregler
    • 4. De informationsretlige hensyn
      • 4.1. Hensynene bag det grundlæggende princip om informationsfrihed
      • 4.2. Hensynene bag reglerne om økonomiske informationsrettigheder
        • 4.2.1. Incitamentshensyn
          • 4.2.1.1. Baggrund
          • 4.2.1.2. Regler baseret på incitamentshensyn
          • 4.2.1.3. Incitamentshensynets begrænsninger. Regler der ikke er baseret på incitamentshensyn.
        • 4.2.2. Berigelseshensyn
          • 4.2.2.1. Karakteristik
          • 4.2.2.2. Berigelseshensynets anvendelighed inden for de enkelte discipliner
        • 4.2.3. Forvekslingshensyn
      • 4.3. Hensynene bag reglerne om ideelle informationsrettigheder
        • 4.3.1. Privatlivshensyn
        • 4.3.2. Personlighedshensyn
        • 4.3.3. Privatlivshensynets og personlighedshensynets anvendelighed inden for de enkelte regler om ideelle informationsrettigheder − oversigt
    • 5. Informationsret som en tværgående disciplin – om informationsretlige grundsætninger
      • 5.1. Informationsrettens fællesstruktur og grundsætninger
        • 5.1.1. Hvilken type information reguleres i den pågældende informationsretlige disciplin (beskyttelsens objekt)?
        • 5.1.2. Hvad er indholdet af informationsrettighederne (beskyttelsens indhold)?
        • 5.1.3. Hvem tildeles informationsrettighederne (beskyttelsens subjekt)?
        • 5.1.4. Indskrænkninger i informationsrettighederne
        • 5.1.5. Hvor længe gælder informationsrettighederne (beskyttelsens varighed)?
        • 5.1.6. Hvilke sanktioner indebærer en krænkelse af informationsrettighederne?
      • 5.2. Nærmere om den informationsretlige grundsætnings natur
        • 5.2.1. Om begrebet informationsretlige grundsætninger
        • 5.2.1. Den informationsretlige grundsætning som retskilde
        • 5.2.3. Den informationsretlige grundsætnings funktioner
          • 5.2.3.1. Den informationsretlige grundsætnings regelskabende funktion
          • 5.2.3.2. Den informationsretlige grundsætning som fortolkningskilde
          • 5.2.3.3. Den informationsretlige grundsætning som retspolitiske kilde
          • 5.2.3.4. Den informationsretlige grundsætnings retskildeværdi
  • Kapitel 2. Ophavsret
    • 1. Indledning⁠⁠⁠1
    • 2. Retsgrundlaget: de ophavsretlige regelsæt
    • 3. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)?
      • 3.1. Originalitetskravet
      • 3.2. Værket skal være litterært eller kunstnerisk
      • 3.3. Nærmere om litterære værker
        • 3.3.1. Sprogværker. OHL § 1, stk. 1
        • 3.3.2. Beskrivende værker. OHL § 1, stk. 2
        • 3.3.3. Computerprogrammer
      • 3.4. Nærmere om kunstneriske værker
        • 3.4.1. Kunstværker. Ren og anvendt kunst
        • 3.4.2. Billedkunst
        • 3.4.3. Brugskunst
        • 3.4.4. Bygningskunst
        • 3.4.5. Fotografiske værker og billeder
        • 3.4.6. Musikværker
        • 3.4.7. Sceneværker
        • 3.4.8. Filmværker. Tv-udsendelser og tv-formater
      • 3.5. Nogle værker kan både være litterære og kunstneriske
        • 3.5.1. Kompilationer
        • 3.5.2. Bearbejdelser
    • 4. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)? Naborettigheder mv.
      • 4.1. Udøvende kunstneres fremførelser af værker. § 65
      • 4.2. »Producentbeskyttelse« af lydoptagelser, film og radio- & tv-udsendelser. § 66, § 67 og § 69
      • 4.3. Onlinebrug i digitale presseklip. § 69 a
      • 4.4. Fotografiske billeder. § 70
      • 4.5. Kompilationer (databaser). § 71
      • 4.5. Pressemeddelelser. § 72
      • 4.6. Beskyttelse af titler, pseudonymer og mærker. § 73
      • 4.7. Editio princeps. § 64
    • 5. Hvordan opnås beskyttelsen?
    • 6. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
      • 6.1. Hvor opstår rettighederne?
      • 6.2. Tilfælde hvor der er flere ophavere
    • 7. Overdragelser af ophavsret
      • 7.1. Overdragelse ved aftale
      • 7.2. Kreditorforfølgning
      • 7.3. Ophavsret i ansættelsesforhold
    • 8. Hvilke rettigheder har ophaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 8.1. De økonomiske rettigheder. OHL § 2
        • 8.1.1. Eksemplarfremstilling
        • 8.1.2. Eksemplarspredning
        • 8.1.3. Eksemplarvisning
        • 8.1.4. Offentlig fremførelse
        • 8.1.5. Almenheds- og offentlighedsbegrebet i § 2
        • 8.1.6. Kræver det tilladelse at linke på nettet?
        • 8.1.7. Den ideelle ret. OHL § 3
        • 8.1.8. Krænkelse af ophavsretten til værker
      • 8.2. Naborettighedernes indhold
    • 9. Indskrænkninger i ophavsretten
      • 9.1. Forskellige slags indskrænkninger. Grundbetingelser for at bruge indskrænkninger
      • 9.2. De enkelte indskrænkninger
        • 9.2.1. Midlertidig eksemplarfremstilling, tekst- og datamining og eksemplarfremstilling til privat brug
        • 9.2.2. §§ 13-18. Brug af værker i undervisningssammenhæng, i bibliotekssektoren m.m.
        • 9.2.3. Konsumption
        • 9.2.4. Citat
        • 9.2.5. Andre undtagelser
    • 10. Hvor længe varer beskyttelsen?
  • Kapitel 3. Varemærkeret
    • 1. Indledning – særligt om varemærkets funktioner1
    • 2. Retsgrundlaget: de varemærkeretlige regelsæt
    • 3. Hvad kan være et varemærke? (beskyttelsens objekt)
      • 3.1. Tegn
        • 3.1.1. Figur-, ord- og kombinationsmærker
        • 3.1.2. Duftmærker
        • 3.1.3. Lydmærker
        • 3.1.4. Farver og farvekombinationer
        • 3.1.5. 3-dimensionelle varemærker og indskrænkningen i § 14, nr. 1
          • 3.1.5.1. »Varernes egen karakter«
          • 3.1.5.2. »Nødvendig for at opnå et teknisk resultat«
          • 3.1.5.3. »Varen får en væsentlig værdi«
      • 3.2. Særpræg
        • 3.2.1. Særprægsvurderingen
          • 3.2.1.1. Ordmærker
          • 3.2.1.2. Slogans
          • 3.2.1.3. Geografiske angivelser
          • 3.2.1.4. Figurmærker
          • 3.1.2.5. Formmærker
        • 3.2.2. Indarbejdelse
      • 3.3. Vildledning
    • 4. Erhvervelse af varemærkerettigheder – hvordan opnås beskyttelsen?
      • 4.1. Registrering
      • 4.2. Registreringshindringer
      • 4.3. Ibrugtagning
      • 4.4. Prioritetsprincippet⁠⁠⁠⁠
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
    • 6. Overdragelse af varemærkerettigheder
      • 6.1. Fuldstændig overdragelse
      • 6.2. Partiel overdragelse (licens)
    • 7. Hvilke rettigheder får varemærkeindehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. Varemærkeretlig relevant brug
      • 7.2. Forvekslingsprincippet
        • 7.2.1. Forretningskendetegnets særpræg
        • 7.2.2. Stærke og svage mærkebestanddele
        • 7.2.3. Det udviskede erindringsbillede
        • 7.2.4. Synsbilledet
        • 7.2.5. Lydbilledet
        • 7.2.6. Mærkernes meningsindhold
        • 7.2.7. Vareartslighed
        • 7.2.8. Forbindelsesprincippet
      • 7.3. Beskyttelse af velkendte mærker
        • 7.3.1. Hvornår er et varemærke »velkendt«?
        • 7.3.2. Beskyttelse af velkendte mærker inden for samme vareart
      • 7.4. »Vitterlig kendte« mærker
    • 8. Indskrænkninger i varemærkeretten
      • 8.1. Konsumption og parallelimport
        • 8.1.1. Global, regional eller national konsumption
        • 8.1.2. Markedsføring af mærkeindehaveren selv eller med dennes samtykke
        • 8.1.3. Konsumptionens udstrækning (VML § 10 a, stk. 2)
        • 8.1.4. Parallelimport af lægemidler (ompakning mv.)
      • 8.2. Indskrænkningerne i VML § 10, stk. 1 og 2
        • 8.2.1. Eget navn og egen adresse
        • 8.2.2. Angivelser vedrørende varens art mv.
        • 8.2.3. Refererende brug bl.a. vedrørende tilbehør og reservedele
      • 8.3. Sammenlignende reklame
      • 8.4. Lokal brug (VML § 10, stk. 3)
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
      • 9.1. Brugspligt
      • 9.2. Varemærkers degeneration
  • Kapitel 4. Patentret
    • 1. Indledning1
    • 2. Retsgrundlaget: de patentretlige regelsæt
      • 2.1. Patentloven og patentrettens retskilder
      • 2.2. International og EUropæisk patentret
        • 2.2.1. EU: »Den Fælles Patentdomstol« og »enhedspatentet«
    • 3. Hvad beskyttes (beskyttelsens objekt)?
      • 3.1. Indledning
      • 3.2. »Opfindelser«
      • 3.3. »Nyhed« og »opfindelseshøjde«
        • 3.3.1. Generelle principper
        • 3.3.2. »Kendt på ansøgningstidspunktet«
        • 3.3.3. »Nyhed«
        • 3.3.4. »Opfindelseshøjde«
      • 3.4. Lovbestemte undtagelser og særområder
        • 3.4.1. Computerprogrammer, kunstig intelligens (»AI«) og forretningsmetoder
        • 3.4.2. Kemiske forbindelser og lægemidler
        • 3.4.3. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling mv.
        • 3.4.4. Biologisk materiale herunder gener
    • 4. Hvordan opnås beskyttelsen?
      • 4.1. Almindelige principper
      • 4.2. Patentansøgning
      • 4.3. Patentstrategi: Alternative muligheder
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
      • 5.1. Opfinderretten
    • 6. Overdragelse af patentrettigheder
      • 6.1. Generelt
      • 6.2. Særligt om arbejdstageres opfindelser
        • 6.2.1. Lov om arbejdstageres opfindelser
        • 6.2.2. Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner
    • 7. Hvilke rettigheder får patentindehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. Eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen
        • 7.1.1. Produktpatent
        • 7.1.2. Fremgangsmådepatent
        • 7.1.3. Indirekte produktbeskyttelse
        • 7.1.4. Middelbart indgreb
      • 7.2. Krænkelsesspørgsmålet
        • 7.2.1. Generelle principper: Patentkravslæren
        • 7.2.2. Fastlæggelse af beskyttelsens omfang og ækvivalenslæren
          • 7.2.2.1. Fortolkning og sammenligning
          • 7.2.2.2. Ækvivalensprincippet
    • 8. Indskrænkninger i patentretten
      • 8.1. Generelt
      • 8.2. Indskrænkningerne i PL § 3, stk. 3
        • 8.2.1. Privat brug
        • 8.2.2. Konsumption
        • 8.2.3. Forsøg
        • 8.2.4. Markedsføringstilladelse
      • 8.3. International samfærdsel
      • 8.4. Forbenyttelsesret
      • 8.5. Tvangslicens
        • 8.5.1. Almindelige betingelser
        • 8.5.2. Tvangslicenstilfældene
        • 8.5.3. Særligt om udviklingslande (TRIPS)
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
      • 9.1. Gyldighedstiden for patenter
      • 9.2. Årsgebyrer og bortfald
      • 9.3. Ugyldighed og administrativ omprøvning
  • Kapitel 5. Beskyttelse af forretningshemmeligheder
    • 1. Indledning1
    • 2. Den retlige kontekst – forholdet til immaterialretten og informationsretten
    • 3. Retsgrundlaget
    • 4. Hvad kan være en forretningshemmelighed? (beskyttelsens objekt)
    • 5. Hvem opnår beskyttelsen (beskyttelsens subjekt)?
    • 6. Overdragelse af forretningshemmeligheder
    • 7. Hvilke rettigheder får indehaveren (beskyttelsens indhold)?
      • 7.1. Lovlig erhvervelse, brug og videregivelse (§ 3)
      • 7.2. Ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (§ 4)
    • 8. Indskrænkninger i beskyttelsen
      • 8.1. Retten til informations- og ytringsfrihed (§ 5, nr. 1)
      • 8.2. Whistleblowing (§ 5, nr. 2)
      • 8.3. Arbejdstageres videregivelse til varetagelse af opgaver (§ 5, nr. 3)
      • 8.4. Medarbejdermobilitet (direktivets art. 1, stk. 3)
    • 9. Hvor længe varer beskyttelsen?
  • Kapitel 6. Databeskyttelsesret
    • 1. Indledning1
    • 2. De bagvedliggende hensyn
    • 3. Regelgrundlaget
      • 3.1. Grundrettigheder
      • 3.2. Databeskyttelsesforordningen
      • 3.3. Databeskyttelsesloven
      • 3.4. Sektorspecifikke regler og danske særregler
    • 4. Databeskyttelsesrettens grundstruktur
    • 5. Afgrænsningsregler: Forordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde
      • 5.1. Materielt anvendelsesområde
        • 5.1.1. Behandling af personoplysninger
          • 5.1.1.1. »Personoplysning«
          • 5.1.1.2. »Behandling«
        • 5.1.2. Undtagne behandlinger
          • 5.1.2.1. I strid med ytringsfriheden
          • 5.1.2.2. Private handlinger
          • 5.1.2.3. Journalistisk øjemed
      • 5.2. Territorialt anvendelsesområde
        • 5.2.1. Dataansvarlig etableret i EU
        • 5.2.2. Dataansvarlig ikke etableret i EU
        • 5.2.3. Den territoriale afgrænsning i national ret. Databeskyttelsesloven
      • 5.3. Personel afgrænsning – forordningens rettigheds- og pligtsubjekter
        • 5.3.1. Den registrerede – rettighedssubjekt
        • 5.3.2. Den dataansvarlige – det primære pligtsubjekt
        • 5.3.3. Databehandleren – sekundære pligtsubjekt
    • 6. Behandlingsgrundlag
      • 6.1. Det generelle krav om behandlingsgrundlag – art. 6
        • 6.1.1. Samtykke – art. 6, stk. 1, litra a
          • 6.1.1.1. Frivilligt
          • 6.1.1.2. Specifikt og informeret
          • 6.1.1.3. Utvetydigt
          • 6.1.1.4. Børns samtykke
        • 6.1.2. Specifikke behandlingssituationer – art. 6, stk. 1, litra b-e
        • 6.1.3. Interesseafvejningsreglen – art. 6, stk. 1, litra f
      • 6.2. Behandling af følsomme oplysninger – art. 9
        • 6.2.1. Forbud mod behandling af følsomme oplysninger – art. 9, stk. 1
        • 6.2.2. Undtagelser – adgang til behandling af følsomme oplysninger efter art. 9, stk. 2
      • 6.3. Fuldautomatiske afgørelser – art. 22
        • 6.3.1. Forbud mod behandling som led i fuldautomatisk afgørelsesvirksomhed
        • 6.3.2. Undtagelser
        • 6.3.3. Oplysningspligt
    • 7. Behandlingskrav
      • 7.1. Kravene om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed
      • 7.2. Krav om behandlingsformål
        • 7.2.1. Fastlæggelse af formål
        • 7.2.2. Behandling inden for rammerne af det angivne formål
        • 7.2.3. Viderebehandling til nyt formål
        • 7.2.4. Sletning når oplysninger ikke længere er nødvendige for at opfylde formål
      • 7.3. Krav om rigtighed
    • 8. Behandlingssikkerhed – art. 32
      • 8.1. Generelt om behandlingssikkerhed
      • 8.2. Kravene til behandlingssikkerhed
      • 8.3. Konsekvensanalyse – art. 35 og 36
    • 9. Regler om ansvarlighed og compliance
      • 9.1. Regler om informationspligt
        • 9.1.1. Pligt til at informere den registrerede
          • 9.1.1.1. Oplysningspligt ved indsamling af oplysninger – art. 13 og 14
          • 9.1.1.2. Den registreredes indsigtsret – art. 15
          • 9.1.1.3. Pligt til at underrette den registrerede om sikkerhedsbrud – art. 34
        • 9.1.2. Pligt til at informere tilsynsmyndighederne
          • 9.1.2.1. Generel pligt til at give oplysninger
          • 9.1.2.2. Pligt til at underrette tilsynsmyndigheder om sikkerhedsbrud
        • 9.1.3. Pligt til at informere modtagere og andre dataansvarlige
      • 9.2. Indledende vurdering af behandlingens lovlighed og foranstaltninger mod utilsigtet ulovlig behandling
        • 9.2.1. Generalklausulen i art. 24
        • 9.2.2. Databeskyttelse gennem design og standardindstillinger – art. 25
      • 9.3. Dokumentationspligt
        • 9.3.1. Den dataansvarliges pligt til at kunne påvise behandlingens lovlighed – art. 24, og art. 5, stk. 2
        • 9.3.2. Fortegnelse over behandlingsaktiviteter – art. 30
      • 9.4. Pligt til brug af databeskyttelsesrådgiver – art. 37-39
      • 9.5. Forpligtelser knyttet til brug af databehandler
        • 9.5.1. Indledende lovlighedsvurdering
        • 9.5.2. Databehandleraftale
    • 10. Overførsel til tredjelande
      • 10.1. Begreberne »overførsel« og »tredjeland«
      • 10.2. Tilstrækkeligt beskyttelsesniveau – art. 45 (overførsel til sikre tredjelande)
      • 10.3. Overførsler omfattet af fornødne garantier – art. 46 (overførsel til usikre tredjeland)
        • 10.3.1. De enkelte garantier
        • 10.3.2. Kravene til lovgivningen i tredjelandet
      • 10.4. Undtagelser i særlige situationer – art. 49
    • 11. Databehandleres forpligtelser
      • 11.1. Pligt til at behandle i overensstemmelse med den dataansvarliges instruks
      • 11.2. Pligt til at bistå den dataansvarlige med dennes overholdelse af sine forpligtelser
      • 11.3. Forpligtelser i forbindelse med brug af underdatabehandler
    • 12. Tilsynsmyndigheder
      • 12.1. Den nationale tilsynsmyndighed – Datatilsynet
      • 12.2. Databeskyttelsesrådet (EDPB)
      • 12.3. One-stop-shop ordningen
    • 13. Databeskyttelsesretten som en informationsretlig disciplin
  • Kapitel 7. Personlighedsret
    • 1. Indledning1
    • 2. Personlighedsrettens udvikling i dansk ret
      • 2.1. De personlige rettigheder
      • 2.2. Personlighedsret
      • 2.3. Personlighedsretten som informationsretlig disciplin
      • 2.4. Hensyn bag personlighedsretten
    • 3. Retsgrundlaget
      • 3.1. Straffelovens beskyttelse mod freds- og ærekrænkelser
        • 3.1.1. Straffelovens § 264 a
        • 3.1.2. Straffelovens § 264 d
        • 3.1.3. Straffelovens § 264 e
        • 3.1.4. Uberettiget
        • 3.1.5. Injurier
      • 3.2. Databeskyttelsesreguleringen
      • 3.3. Markedsføringsloven
      • 3.4. Almindelige retsgrundsætninger
    • 4. Personlighedsretten i Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols praksis
      • 4.1. Personbilleder
      • 4.2. Afvejningskriterier opstillet af EMD
    • 5. Retten til eget billede
      • 5.1. Anvendelse af personbilleder til kommercielle formål
        • 5.1.1. Den ledende dom
        • 5.1.2. Den almindelige retsgrundsætning
        • 5.1.3. Efterfølgende retspraksis
      • 5.2. Presse- og modelfotografier
        • 5.2.1. Modelfotos mv. anvendt til kommercielle formål
        • 5.2.2. Modelfotos mv. anvendt i krænkende sammenhæng
      • 5.3. Billeder af sportsudøvere
      • 5.4. Billeder af offentligt kendte personer i private situationer
      • 5.5. Personbilleder anvendt til kampagneformål mv.
    • 6. Retten til eget navn
      • 6.1. Anvendelse af personnavne til kommercielle formål
      • 6.2. Anvendelse af personnavn i anden annoncemæssig sammenhæng
    • 7. Retten til egen historie
      • 7.1. Kommerciel anvendelse af en persons bedrifter og historie
      • 7.2. Kunstneriske værker
      • 7.3. Dokumentariske værker
      • 7.4. Blandede genrer
      • 7.5. Retten til at blive glemt
  • Kapitel 8. Sanktioner
    • 1. Indledning1
    • 2. Immaterialretsdisciplinerne3
      • 2.1. Straf
      • 2.2. Økonomisk kompensation
        • 2.2.1. Rimeligt vederlag
        • 2.2.2. Erstatning for yderligere skade
        • 2.2.3. Godtgørelse
    • 3. Forretningshemmelighedsbeskyttelsen
      • 3.1. Straf
      • 3.2. Økonomisk kompensation
    • 4. Databeskyttelsesretten
      • 4.1. Straf21
        • 4.1.1. Fængsel
        • 4.1.2. Bøde
      • 4.2. Erstatning og godtgørelse22
    • 5. Personlighedsretten
      • 5.1. Straf
      • 5.2. Erstatning
      • 5.3. Godtgørelse
  • Kapitel 9. Grundrettigheder i informationsretten
    • 1. Indledning1
    • 2. Grundrettigheder i EU-retten
      • 2.1. EU’s menneskeretlige forpligtelser
      • 2.2. EU’s charter
        • 2.2.1. Anvendelsesområde – EU-chartrets artikel 51
        • 2.2.2. Begrænsninger i EU-chartrets rettigheder – EU-chartrets artikel 52, stk. 1
        • 2.2.3. Forholdet til andre menneskeretlige forpligtelser, særligt EMRK – EU-chartrets artikel 52, stk. 2 og 3
        • 2.2.4. Særligt om EU-Domstolens fortolkningsstil
    • 3. Informationsrettighedernes indhold, udstrækning og grundlæggende natur
      • 3.1. Informationsfrihed: Det informationsretlige udgangspunkt
      • 3.2. Retten til respekt for privatliv
        • 3.2.1. En ideel informationsrettighed
        • 3.2.2. Begrænsninger i privatlivsbeskyttelsen
        • 3.2.3. Aftalefrihed og privatlivsbeskyttelse
      • 3.3. Retten til beskyttelse af personoplysninger
        • 3.3.1. En ideel og økonomisk (hybrid) informationsrettighed
        • 3.3.2. Begrænsninger i databeskyttelsen
          • 3.3.2.1. Ret til informationel selvbestemmelse (artikel 8, stk. 2)
          • 3.3.2.2. Ret til uafhængig kontrol (artikel 8, stk. 3)
        • 3.3.3. Aftalefrihed og databeskyttelse
      • 3.4. Ejendomsretten
        • 3.4.1. En økonomisk rettighed
        • 3.4.2. Begrænsninger i den intellektuelle ejendomsret
        • 3.4.3. Aftalefrihed og intellektuel ejendomsret
    • 4. Perspektiver på aftalefrihed i informationsretten
  • Forkortelser
  • Litteraturfortegnelse
  • Domsregister
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Lærebog i informationsret (3. udg.)

Af Vibeke Borberg , Anja Møller Pedersen , Thomas Riis , Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo

Henrik Udsen (red.)

Cover til: Lærebog i informationsret (3. udg.)

3. udgave

28. august 2025

  • e-ISBN: 9788771989311
  • p-ISBN: 9788757455786
  • Antal sider: 517
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • IT-ret

Lærebog i informationsret giver en introduktion til en række af de regelsæt, der regulerer rettigheder til forskellige former for information: Ophavsret, Varemærkeret, Patentret, Forretningshemmelighedsbeskyttelse, Databeskyttelsesret, Personlighedsret. Bogen gennemgår de fællestræk, der knytter de enkelte discipliner sammen i fællesdisciplinen informationsret og præsenterer en række informationsretlige grundsætninger. Bogen belyser endvidere informationsrettighederne fra et rundrettighedsperspektiv. Bogen anvendes som lærebog i faget Informationsret på jurauddannelsen ved Københavns Universitet, men vil også kunne anvendes af andre, der ønsker en introduktion til de enkelte discipliner og til informationsretten som tværgående disciplin. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret (CIIR) ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

  • Bøger
  • /
    Cover af Lærebog i informationsret
    Lærebog i informationsret
  • / 3. udg. 2025

Lærebog i informationsret (3. udg.)

  • 2. udgave - 14. august 2020

Af Vibeke Borberg , Anja Møller Pedersen , Thomas Riis , Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo

Henrik Udsen (red.)

Cover af Lærebog i informationsret (3. udg.)

Denne bog er ikke tilgængelig

Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek Litteratur.

Har du allerede købt adgang? Log ind her