Elov Logo Elov Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Forord
    • Oversigt over lovforkortelser
    • Indholdsoversigt (kun PDF-version)
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
  • Del 1. Introduktion til retssystemet
    • Kapitel 1. Retssystemet og retskilderne
      • 1. Indledning
      • 2. Retskilderne
        • 2.1. Lovstof
          • 2.1.1. Loves fortolkning
          • 2.1.2. Deklaratoriske og præceptive lovbestemmelser
          • 2.1.3. Lovkonflikter mv.
          • 2.1.4. Offentliggørelse af lovstof mv.
        • 2.2. Administrative forskrifter
          • 2.2.1. Bekendtgørelser
          • 2.2.2. Cirkulærer
          • 2.2.3. Vejledninger
        • 2.3. Retspraksis
        • 2.4. Sædvane
        • 2.5. Forholdets natur
      • 3. Retssystemet
        • 3.1. Privatret og offentlig ret
        • 3.2. Formuerettigheder
        • 3.3. Civilproces, fogedret og skifteret
      • 4. Retsevne og handleevne
        • 4.1. Retsevne
        • 4.2. Handleevne
    • Kapitel 2. EU-retten
      • 1. Traktatgrundlaget
        • 1.1. Historik
        • 1.2. Lissabon-traktaten
      • 2. EU-retten
        • 2.1. Generelt
        • 2.2. Særligt om traktatens friheder
          • 2.2.1. Frie varebevægelser
          • 2.2.2. Arbejdskraftens fri bevægelighed
          • 2.2.3. Etableringsretten
          • 2.2.4. Fri udveksling af tjenesteydelser
          • 2.2.5. Kapital og betalinger
      • 3. EU’s institutioner
        • 3.1. Europa-Parlamentet
        • 3.2. Rådet for Den Europæiske Union
        • 3.3. Det Europæiske Råd
        • 3.4. Europa-Kommissionen
        • 3.5. Den Europæiske Unions Domstol
        • 3.6. Den Europæiske Patentdomstol
        • 3.7. Den Europæiske Centralbank
        • 3.8. Revisionsretten
      • 4. Retsakterne
        • 4.1. Forordninger
        • 4.2. Direktiver
        • 4.3. Afgørelser
        • 4.4. Henstillinger og udtalelser
      • 5. Lovgivningsproceduren i EU
        • 5.1. Vedtagelse af retsakter
          • 5.1.1. Den almindelige beslutningsprocedure
        • 5.2. Implementeringen på nationalt plan
        • 5.3. Offentliggørelse af EU‑retsakter mv.
    • Kapitel 3. Oversigt over retsplejen
      • 1. Indledning
      • 2. Borgerlig retspleje og strafferetspleje
      • 3. Domstolenes organisation og kompetence
        • 3.1. Almindelige og særlige domstole. Klagenævn
          • 3.1.1. Byretter
            • 3.1.1.1. Fogedretter
            • 3.1.1.2. Skifteretter
          • 3.1.2. Landsretter
          • 3.1.3. Højesteret
          • 3.1.4. Særlige domstole
          • 3.1.5. Klagenævn
        • 3.2. Domstolenes saglige kompetence (virkekreds)
        • 3.3. De almindelige domstoles stedlige kompetence (værneting)
          • 3.3.1. International kompetence
        • 3.4. Funktionel kompetence
          • 3.4.1. Appel
          • 3.4.2. Genoptagelse
      • 4. Retssagens parter. Processuelle grundprincipper
        • 4.1. Påtalesubjekt
        • 4.2. Partsprincip
        • 4.3. Forhandlings‑ og dispositionsmaksime
        • 4.4. Bevisbedømmelse
        • 4.5. Bevisbyrde
      • 5. Fuldbyrdelses‑ og anerkendelsessøgsmål. Retskraft
        • 5.1. Danske retsafgørelser
          • 5.1.1. Sagsbehandling af en inkassosag
        • 5.2. Fremmede retsafgørelser
      • 6. Forlig
      • 7. Voldgift
    • Kapitel 4. International privatret
      • 1. Indledning
      • 2. Retskilder
      • 3. Lovvalgsreglerne
        • 3.1. Funktion og opdeling
        • 3.2. Aftalefriheden og begrænsninger heri
        • 3.3. Den individualiserede metode
        • 3.4. Enhedsbedømmelse
    • Kapitel 5. Skatteret – grundlæggende principper
      • 1. Indledning
      • 2. Retskilderne i skatteretten
      • 3. Særligt om EU-retten
      • 4. Subjektiv skattepligt
        • 4.1. Generelt om subjektiv skattepligt
        • 4.2. Ubegrænset skattepligt for fysiske personer
        • 4.3. Ubegrænset skattepligt for juridiske personer
        • 4.4. Begrænset skattepligt for fysiske og juridiske personer
      • 5. Objektiv skattepligt
        • 5.1. Indtægter
        • 5.2. Fradragsberettigede udgifter
          • 5.2.1. Driftsomkostninger og -tab
          • 5.2.2. Skattemæssige afskrivninger
      • 6. Periodisering
      • 7. Rette indkomstmodtager
      • 8. Skatteberegningen
      • 9. Skatteforvaltningsret
  • Del 2. Aftaler og erstatning
    • Kapitel 6. Aftaler
      • 1. Indledning
        • 1.1. Den historiske udvikling
        • 1.2. Aftaleloven – de mest centrale begreber
      • 2. Gensidigt bebyrdende aftale ctr. gaveaftaler
      • 3. Dansk ret opstiller normalt ikke formkrav for aftaler
      • 4. Aftalers indgåelse – tilbud og accept
        • 4.1. Tilbud
          • 4.1.1. Løfte
          • 4.1.2. Løftebetingelser
            • 4.1.2.1. Afgiveren skal pålægge sig en byrde
            • 4.1.2.2. Erklæringen skal give udtryk for en beslutning
            • 4.1.2.3. Adressat
            • 4.1.2.4. Afgivelse
            • 4.1.2.5. Erklæringen skal være kommet til kundskab
        • 4.2. Accept
          • 4.2.1. Acceptfrist
            • 4.2.1.1. Aftalelovens § 2
            • 4.2.1.2. Aftalelovens § 3
            • 4.2.1.3. Afslag på tilbud
          • 4.2.2. Forsinket accept
          • 4.2.3. Uoverensstemmende accept
          • 4.2.4. Udpegelse af medkontrahenten
          • 4.2.5. Reklamation
          • 4.2.6. Afkald på accept
      • 5. Aftalers tilblivelse på anden vis
        • 5.1. Standardkontrakters vedtagelse
        • 5.2. Specielle kontraktprocedurer
        • 5.3. Kvasiaftaler
        • 5.4. Forpligtelse som følge af passivitet
      • 6. Aftalers fortolkning og udfyldning
        • 6.1. Indledning
        • 6.2. Fortolkning
          • 6.2.1. Fortolkningsmomenter
          • 6.2.2. Fortolkningsregler
          • 6.2.3. Fortolkning af standardkontrakter
        • 6.3. Udfyldning
        • 6.4. Aftale og fortolkning ctr. udfyldning – bevismæssigt
      • 7. Løfters ugyldighed
        • 7.1. Indledning og definition
        • 7.2. Stærke og svage ugyldighedsgrunde
        • 7.3. Positive lovbestemmelser om ugyldighed
          • 7.3.1. Umyndighed
            • 7.3.1.1. Umyndighed medfører som hovedregel ugyldighed
            • 7.3.1.2. Undtagelser fra hovedreglen
            • 7.3.1.3. Umyndigheds‑ugyldighedens retsvirkninger
          • 7.3.2. Sindssygdom mv.
          • 7.3.3. Falsk og forfalskning
          • 7.3.4. Tvang
            • 7.3.4.1. Voldelig kompulsiv tvang og mekanisk tvang
            • 7.3.4.2. Anden tvang
          • 7.3.5. Svig
          • 7.3.6. Udnyttelse
          • 7.3.7. Uoverensstemmelse mellem vilje og erklæring
            • 7.3.7.1. § 32, stk. 1
            • 7.3.7.2. § 32, stk. 2
            • 7.3.7.3. Reservatio mentalis
            • 7.3.7.4. Pro forma-aftaler
          • 7.3.8. AFTL § 33 – reglen om »almindelig hæderlighed«
          • 7.3.9. AFTL § 36 – generalklausulen
          • 7.3.10. Indholdsmangler
            • 7.3.10.1. Løfter, som strider mod ærbarheden
            • 7.3.10.2. Løfter, som strider mod loven
            • 7.3.10.3. Ansættelsesklausuler
            • 7.3.10.4. Tilsidesættelse af standardvilkår
        • 7.4. Andre situationer, hvor et løfte (muligvis) ikke er bindende
          • 7.4.1. Supplement til reglen i AFTL § 30
          • 7.4.2. Supplement til reglen i AFTL § 33
          • 7.4.3. Bristede forudsætninger
        • 7.5. Forbrugeraftaleloven
        • 7.6. Ugyldighedens retsvirkninger
          • 7.6.1. Inter partes
          • 7.6.2. Over for løftemodtagerens kreditorer
          • 7.6.3. Over for løftemodtagerens omsætningserhververe
      • 8. Tredjemandsløfter
    • Kapitel 7. Mellemmandsret
      • 1. Indledning
      • 2. Bud
      • 3. Fuldmagt
        • 3.1. Fuldmagtstyper – fuldmagt med og uden særlig tilværelse
        • 3.2. Fuldmagt uden særlig tilværelse
        • 3.3. Fuldmagt med særlig tilværelse
        • 3.4. Bemyndigelse ctr. fuldmagt
        • 3.5. Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjemand
          • 3.5.1. Fuldmagtsgivelsen ugyldig
          • 3.5.2. Fuldmagtsgiverens død eller konkurs
          • 3.5.3. Fuldmægtigen overskrider sin bemyndigelse/fuldmagt
          • 3.5.4. Fuldmægtigens løfte til tredjemand ugyldigt
          • 3.5.5. Fuldmagten tilbagekaldt
        • 3.6. Retsforholdet mellem fuldmægtigen og tredjemand
        • 3.7. Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen
      • 4. Fremtidsfuldmagter
        • 4.1. Stiftelse af en fremtidsfuldmagt
        • 4.2. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten
        • 4.3. Fremtidsfuldmagtens retsvirkning, tilsyn og ophør
      • 5. Kommission
        • 5.1. Retsstillingen over for tredjemand
          • 5.1.1. Forpligtelsen over for tredjemand
          • 5.1.2. Ejendomsretten til det hos kommissionæren værende gods
          • 5.1.3. Ejendomsretten til fordringen mod tredjemand
          • 5.1.4. Ejendomsretten til de af tredjemand betalte penge
          • 5.1.5. Kommissionærens videresalg af kommittentens gods
        • 5.2. Retsforholdet mellem kommittenten og kommissionæren
      • 6. Handelsagenter
        • 6.1. Indledning
        • 6.2. Har en handelsagent fuldmagt?
        • 6.3. Parternes pligt til loyalitet
        • 6.4. Handelsagentens ret til provision
        • 6.5. Konkurrenceklausuler
        • 6.6. Agenturaftalens ophør
        • 6.7. I hvilket omfang kan handelsagentlovens regler fraviges?
        • 6.8. Retsforholdet mellem handelsagenten og tredjemand
      • 7. Handelsrejsende
      • 8. Mæglere
      • 9. Negotiorum gestio
    • Kapitel 8. Erstatning uden for kontraktforhold
      • 1. Indledning og afgrænsning
      • 2. Erstatningsreglernes funktion
      • 3. Erstatning og forsikring
      • 4. Ansvarsgrundlaget
        • 4.1. Culpaansvar
        • 4.2. Ansvar i ansættelsesforhold
          • 4.2.1. Arbejdsgivers ansvar
          • 4.2.2. Arbejdstagers ansvar
        • 4.3. Objektivt ansvar
          • 4.3.1. Lovbestemt objektivt ansvar
          • 4.3.2. Særligt om ansvar for motordrevne køretøjer
          • 4.3.3. Objektivt ansvar uden hjemmel i lov
        • 4.4. Præsumptionsansvar
        • 4.5. Børns og sindssyges erstatningsansvar
        • 4.6. Objektive ansvarsfrihedsgrunde
          • 4.6.1. Nødværge
          • 4.6.2. Nødret
          • 4.6.3. Samtykke
          • 4.6.4. Negotiorum gestio
      • 5. Skadelidte skal have lidt et tab
        • 5.1. Ikke alle tab erstattes (fuldt ud)
        • 5.2. Indirekte tab
        • 5.3. Skadelidtes tabsbegrænsningspligt
        • 5.4. Påvirkes skadelidtes krav af tredjemands ydelse?
      • 6. Årsagsforbindelse og påregnelighed
      • 7. Skadelidtes medvirken
      • 8. Flere skadevoldere
    • Kapitel 9. Produktansvar
      • 1. Indledning
      • 2. Regelgrundlag
      • 3. Det retspraksisudviklede produktansvar
        • 3.1. Produkt
        • 3.2. Defekt
        • 3.3. Produktskade
        • 3.4. Ansvar
        • 3.5. Forældelse
      • 4. Produktansvarsloven
        • 4.1. Produkt
        • 4.2. Defekt
        • 4.3. Produktskade
        • 4.4. Ansvar
          • 4.4.1. Ansvaret for producenter
          • 4.4.2. Ansvaret for mellemhandlere
          • 4.4.3. Flere erstatningsansvarlige og regres
          • 4.4.4. Egen skyld
        • 4.5. Forældelse
    • Kapitel 10. Forsikring
      • 1. Indledning
        • 1.1. Hvad er forsikring?
        • 1.2. Forskellige former for forsikring
        • 1.3. Formålet med forsikring
        • 1.4. Forsikringsaftaleloven
      • 2. Forsikringsaftalen
        • 2.1. Aftalens indgåelse
        • 2.2. Aftalens fortolkning
        • 2.3. Tilsidesættelse af forsikringsvilkår
        • 2.4. Oplysningspligten
          • 2.4.1. FAL § 4
          • 2.4.2. FAL § 5
          • 2.4.3. FAL § 6
          • 2.4.4. FAL § 7
          • 2.4.5. FAL §§ 8 og 9
        • 2.5. Policens betydning
      • 3. Parternes hovedforpligtelser
        • 3.1. Selskabets forpligtelse
        • 3.2. Forsikringstagerens pligt til at betale præmie
      • 4. Den sikredes biforpligtelser
        • 4.1. Fareforøgelse
        • 4.2. Sikkerhedsforskrifter
        • 4.3. Fremkaldelse af forsikringsbegivenheden
        • 4.4. Den sikredes pligt til at afværge og begrænse skaden
        • 4.5. Anmeldelse af forsikringsbegivenheden
      • 5. Forsikringserstatningen
        • 5.1. Interessebegrebet
        • 5.2. Vindingsforbuddet i FAL § 39, stk. 1
        • 5.3. Hvilke interesser er forsikret?
        • 5.4. Hvis interesse er forsikret?
        • 5.5. Forsikringserstatningens fastsættelse
          • 5.5.1. Totalskade
            • 5.5.1.1. Erstatning på grundlag af genanskaffelsesprisen
            • 5.5.1.2. Erstatning på grundlag af nyværdiforsikring
          • 5.5.2. Partiel skade
          • 5.5.3. Overforsikring
          • 5.5.4. Underforsikring
          • 5.5.5. Dobbeltforsikring
          • 5.5.6. Selvrisiko
          • 5.5.7. Erstatningens udbetaling, forfaldstid og forrentning samt forældelse
      • 6. Specielle problemer ved livsforsikring og anden personforsikring
        • 6.1. Forsikring til gunst for tredjemand
        • 6.2. Livsforsikringer som pantesikkerhed
        • 6.3. Indskrænkning i adgangen til kreditorforfølgning
      • 7. Selskabets regresret
  • Del 3. Køb og transportaftaler
    • Kapitel 11. Køb
      • 1. Indledning. Begrebet køb
      • 2. Købeloven
        • 2.1. Lovens karakter og fravigelighed
        • 2.2. Lovens anvendelsesområde
        • 2.3. Forskellige typer købsaftaler
          • 2.3.1. Species- og genuskøb
          • 2.3.2. Handelskøb og civilt køb
          • 2.3.3. Forbrugerkøbsreglerne
      • 3. Udveksling af parternes ydelser
        • 3.1. Tiden for aftalens opfyldelse
        • 3.2. Begrebet levering
        • 3.3. Leveringsstedet
          • 3.3.1. Køberens ydelse (købesummen)
          • 3.3.2. Sælgers ydelse (salgsgenstanden)
            • 3.3.2.1. Afhentningskøb
            • 3.3.2.2. Udbringelseskøb
            • 3.3.2.3. Forsendelseskøb
            • 3.3.2.4. Forbrugerkøb
        • 3.4. Ydelse mod ydelse
          • 3.4.1. Den almindelige regel (KBL § 14)
          • 3.4.2. Afsendelseskøb (KBL §§ 15, 16 og 71)
            • 3.4.2.1. Betaling mod udlevering af selve varen
            • 3.4.2.2. Betaling mod dokumenter
        • 3.5. Risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang og forringelse
          • 3.5.1. Risikobegrebet
          • 3.5.2. Nærmere om risikoreglerne
            • 3.5.2.1. Hovedreglen i KBL § 17, stk. 1
            • 3.5.2.2. Undtagelser fra reglen om, at leveringstidspunktet er afgørende
      • 4. Sælgers ydelse
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Omfanget af sælgers ydelse – hovedydelse og biydelser
          • 4.2.1. Udbytte af salgsgenstanden (KBL §§ 18‑20)
          • 4.2.2. Spillerum for mængden (KBL § 66)
        • 4.3. Forsinkelse
          • 4.3.1. Retten til at fastholde købet (naturalopfyldelse)
          • 4.3.2. Ret til at hæve købet
          • 4.3.3. Retten til at kræve skadeserstatning
            • 4.3.3.1. Speciessælgerens erstatningsansvar
            • 4.3.3.2. Genussælgers erstatningsansvar
            • 4.3.3.3. Erstatningens omfang
            • 4.3.3.4. Købers reklamationspligt
        • 4.4. Mangler
          • 4.4.1. Indledning
          • 4.4.2. Nærmere om mangelsbegrebet
            • 4.4.2.1. Ikke alle fejl er mangler
            • 4.4.2.2. Mangelsbedømmelsen
            • 4.4.2.3. Det afgørende tidspunkt
          • 4.4.3. Mangelsbeføjelserne
            • 4.4.3.1. Forholdsmæssigt eller passende afslag
            • 4.4.3.2. Retten til at hæve købet
            • 4.4.3.3. Ret til at kræve mangelfri ydelse (omlevering, efterlevering og afhjælpning)
            • 4.4.3.4. Købers ret til erstatning
          • 4.4.4. Mangelsbeføjelsernes bortfald
            • 4.4.4.1. Afhjælpning af manglen
            • 4.4.4.2. Reklamationsregler (KBL §§ 51‑54 og 81-85)
            • 4.4.4.3. Øvrige forhold
        • 4.5. Retlige mangler
          • 4.5.1. Vanhjemmel
          • 4.5.2. Rådighedsmangler
      • 5. Købers ydelse
        • 5.1. Omfanget af købers ydelse
          • 5.1.1. Selve købesummen
          • 5.1.2. Særregel for handelskøb
          • 5.1.3. Omkostninger mv.
          • 5.1.4. Andre regler om prissætning af sælgers ydelse
        • 5.2. Misligholdelse fra købers side
          • 5.2.1. Begrebet forsinkelse
          • 5.2.2. Sælgers beføjelser
            • 5.2.2.1. Sælgers ret til at fastholde købet
            • 5.2.2.2. Sælgers ret til at hæve købet
            • 5.2.2.3. Sælgers ret til erstatning
            • 5.2.2.4. Sælgers reklamationspligt
      • 6. Fordringshavermora. Ophævelse af køb mv. Almindelige reklamationsregler
        • 6.1. Fordringshavermora
          • 6.1.1. Sælgers fordringshavermora
          • 6.1.2. Købers fordringshavermora
          • 6.1.3. Retsvirkningerne af købers fordringshavermora
            • 6.1.3.1. Omsorgspligten og dens begrænsninger
            • 6.1.3.2. Salgspligt
            • 6.1.3.3. Nærmere om sælgers beføjelser
        • 6.2. Ophævelse af køb mv.
          • 6.2.1. Almindelige regler om afvisning af salgsgenstanden
            • 6.2.1.1. Købers omsorgspligt
            • 6.2.1.2. Genstandens tilbagegivelse til sælger
          • 6.2.2. Afhængigheden mellem ydelserne fastholdes længst muligt
          • 6.2.3. Erstatningsberegningen
        • 6.3. Almindelige reklamationsregler
      • 7. Købers beskyttelse
        • 7.1. Købers retsforfølgningsbeskyttelse
          • 7.1.1. Indledning
          • 7.1.2. Specieskøb: fra aftalens tidspunkt
          • 7.1.3. Genuskøb: ved bindende individualisering
          • 7.1.4. Særligt om bestillingskøb o.l.
          • 7.1.5. Særligt om overdragelse til sikkerhed
        • 7.2. Omsætningsbeskyttelse. Ekstinktions‑/vindikationsspørgsmål
          • 7.2.1. Indledning
          • 7.2.2. Til fordel for hvem kan ekstinktion finde sted?
          • 7.2.3. De forskellige konflikttilfælde
            • 7.2.3.1. Tyveri
            • 7.2.3.2. Ulovlig omgang med hittegods o.l.
            • 7.2.3.3. Forskellige betroelsestilfælde
            • 7.2.3.4. Sælgers (A’s) beskyttelse ved ejendomsforbeholdskøbers (B’s) videresalg
            • 7.2.3.5. Overdragerens (B’s) adkomst ugyldig eller uvirksom
            • 7.2.3.6. »Legitimationstilfælde«
            • 7.2.3.7. Den førstberettigede (A) afleder sin ret fra overdrageren (B)
          • 7.2.4. Almindelige synspunkter og regler
      • 8. Sælgerens beskyttelse
        • 8.1. Købers manglende betalingsevne
          • 8.1.1. Indledning
          • 8.1.2. Sælgers standsningsret (KBL §§ 39 og 40)
            • 8.1.2.1. Retten til at holde salgsgenstanden tilbage
            • 8.1.2.2. Retten til at standse afsendt gods
            • 8.1.2.3. Retten til at hæve købet
            • 8.1.2.4. Afværgelse af sælgers standsningsret
          • 8.1.3. Sælgers udtagelsesret
    • Kapitel 12. Internationale køb
      • 1. Indledning
      • 2. Konventionens anvendelsesområde mv.
      • 3. Aftalens indgåelse
        • 3.1. Forslag eller tilbud – CISG art. 14
        • 3.2. Tilbud
      • 4. CISG del III – Løsørekøb
        • 4.1. Almindelige bestemmelser
        • 4.2. Sælgerens pligter
          • 4.2.1. Levering af varen og overgivelse af dokumenter
          • 4.2.2. Varens kontraktmæssighed (mangler) og tredjemandskrav
            • 4.2.2.1. Faktiske mangler
            • 4.2.2.2. Køberens undersøgelsespligt. Reklamationsfrister mv.
            • 4.2.2.3. Retsmangler
            • 4.2.2.4. Immaterialrettigheder
        • 4.3. Købers beføjelser i tilfælde af sælgers misligholdelse
          • 4.3.1. Retten til at fastholde aftalen
          • 4.3.2. Retten til at hæve aftalen
          • 4.3.3. Retten til at kræve erstatning
        • 4.4. Købers pligter
          • 4.4.1. Købesummens betaling
          • 4.4.2. Modtagelse af varen
        • 4.5. Sælgers beføjelser i anledning af købers misligholdelse
          • 4.5.1. Retten til at fastholde aftalen
          • 4.5.2. Retten til at hæve aftalen
        • 4.6. Risikoens overgang
        • 4.7. Regler, som er fælles for sælgers og købers pligter
          • 4.7.1. Anticiperet misligholdelse og køb, hvor varen skal leveres efterhånden
          • 4.7.2. Erstatning
          • 4.7.3. Renter
          • 4.7.4. Ansvarsfritagelse
          • 4.7.5. Virkningerne af aftalens ophævelse
          • 4.7.6. Sælgers og købers omsorgspligt
        • 4.8. Forsikring af varer i internationale køb
          • 4.8.1. Valg af forsikringsform
          • 4.8.2. Forsikringsbetingelser
      • 5. Transportret
        • 5.1. Retskilderne
        • 5.2. Transportdokumenterne
          • 5.2.1. Forskellige former for dokumenter
          • 5.2.2. Fragtdokumenternes virkninger
          • 5.2.3. Beskrivelsesansvaret
      • 6. Lovvalgsregler i internationale løsørekøb
        • 6.1. Hvilken regulering gælder?
        • 6.2. Løsørekøbslovens anvendelsesområde
          • 6.2.1. Hvilke kontrakter?
          • 6.2.2. Hvilke retsspørgsmål?
          • 6.2.3. Partsautonomien
          • 6.2.4. De deklaratoriske lovvalgsregler
          • 6.2.5. Regler for køberetlig undersøgelse
    • Kapitel 13. Køb af fast ejendom. Tinglysningssystemet
      • 1. Indledning
      • 2. Køb af fast ejendom
        • 2.1. Retskilder
        • 2.2. Købsaftalens form mv.
        • 2.3. Ejendomsformidling, rådgivning mv.
        • 2.4. Undersøgelser vedrørende ejendommen
        • 2.5. Købsaftale
        • 2.6. Tinglysning af ejerskifte
          • 2.6.1. Betinget skøde
            • 2.6.1.1. Køberens omsætningsbeskyttelse
            • 2.6.1.2. Parternes dispositionsadgang
            • 2.6.1.3. Håndhævelse af tilbagetagelsesadgangen
          • 2.6.2. Endeligt (ubetinget) skøde
        • 2.7. Parternes pligter
          • 2.7.1. Skødegivelse
          • 2.7.2. Berigtigelse af købesummen
            • 2.7.2.1. Gældsovertagelse
            • 2.7.2.2. Kontant udbetaling
            • 2.7.2.3. »Sælgerpantebrev«
          • 2.7.3. Risikoovergang
          • 2.7.4. Refusion
          • 2.7.5. Omkostninger
        • 2.8. Misligholdelse
      • 3. Tinglysningssystemet
        • 3.1. Tinglysningssystemets funktioner
        • 3.2. Retskilder
        • 3.3. Tinglysningssystemets udvikling
          • 3.3.1. IT-baseret registrering
        • 3.4. Digital tinglysning
          • 3.4.1. Tinglysningsretten
          • 3.4.2. Ekstern og intern portal
          • 3.4.3. Sagsgangen
          • 3.4.4. Tingbogslegitimation mv. Fuldmagts- og anmelderordning
          • 3.4.5. Organisatorisk
          • 3.4.6. Tinglysningsproceduren
            • 3.4.6.1. Grundlaget for tinglysning
            • 3.4.6.2. Tinglysningsproceduren
        • 3.5. Tinglysningens retsvirkninger
          • 3.5.1. Prioritetsvirkningen
          • 3.5.2. Undtagelser fra tinglysningskravet
          • 3.5.3. Gyldighedsvirkningen
  • Del 4. Fordringer
    • Kapitel 14. Fordringer
      • 1. Indledning
      • 2. Gældsbrevsloven og andre retskilder
      • 3. Flere skyldneres hæftelse
        • 3.1. Solidarisk hæftelse
        • 3.2. Regres mellem solidariske skyldnere
        • 3.3. Pro rata-hæftelse
      • 4. Skyldnerens pligter
        • 4.1. Betalingsmidler
          • 4.1.1. Penge – herunder fremmed valuta
          • 4.1.2. Betalings- og kreditkort og andre elektroniske betalinger
            • 4.1.2.1. Betalingsloven
            • 4.1.2.2. Hæftelse og ansvar
        • 4.2. Betalingstid
          • 4.2.1. Forfaldstid
          • 4.2.2. Frigørelsestid
        • 4.3. Betalingssted
        • 4.4. Rette modtager
        • 4.5. Betingelser for skyldnerens betalingspligt
      • 5. Misligholdelse
        • 5.1. Fordringshaverens ret til at kræve betaling før forfaldstid
        • 5.2. Erstatning
          • 5.2.1. Forhalingsrente (morarente)
          • 5.2.2. Rykkergebyr mv.
          • 5.2.3. Kurstab ved forpligtelser i fremmed valuta
      • 6. Fordringshavermora
        • 6.1. Deponering
      • 7. Fordringers ophør
        • 7.1. Opgivelse
        • 7.2. Modregning
          • 7.2.1. De almindelige betingelser for modregning
            • 7.2.1.1. Udjævnelighed
            • 7.2.1.2. Afviklingsmodenhed
            • 7.2.1.3. Gensidighed
            • 7.2.1.4. Udelukkelse af modregning
          • 7.2.2. Særlige modregningsregler
            • 7.2.2.1. Konnekse fordringer
            • 7.2.2.2. Modregning i konkurs
            • 7.2.2.3. Netting
        • 7.3. Forældelse
          • 7.3.1. Forældelsesloven
            • 7.3.1.1. Forældelsesfrister
            • 7.3.1.2. Afbrydelse af forældelsesfristen
        • 7.4. Præklusion
      • 8. Efterbetaling og tilbagebetaling
      • 9. Berigelseskrav
    • Kapitel 15. Personskifte i skyldforhold
      • 1. Personskiftespørgsmål
        • 1.1. Skyldnerskifte
        • 1.2. Fordringshaverskifte
      • 2. Begrænset overførlighed
        • 2.1. Begrænsninger af hensyn til rettighedshaveren
        • 2.2. Begrænsninger af hensyn til skyldneren
        • 2.3. Båndlæggelse ifølge viljesbestemmelse
      • 3. Almindelige regler om overdragelse af fordringer
        • 3.1. Overdragelsesaftalen
        • 3.2. Ekstinktiv erhvervelse
        • 3.3. Erhververens ret
        • 3.4. Overdragerens indeståelse for fordringen
      • 4. Simple fordringer
        • 4.1. Skyldnerens retsstilling efter overdragelse af fordringen
          • 4.1.1. Skyldnerens indsigelser
          • 4.1.2. Legitimation
            • 4.1.2.1. Frigørende betaling til overdrageren
            • 4.1.2.2. Frigørende betaling til erhververen
            • 4.1.2.3. Skyldnerens pligt til at betale til erhververen
        • 4.2. Omsætningsbeskyttelse
          • 4.2.1. Beskyttelse mod overdragerens kreditorer og godtroende aftaleerhververe
    • Kapitel 16. Negotiable fordringer
      • 1. Begreb og afgrænsning
        • 1.1. Negotiabilitet
        • 1.2. Typer af negotiable dokumenter og fordringer
      • 2. Omsætningsgældsbreve
        • 2.1. Hvilke gældsbreve er omsætningsgældsbreve?
        • 2.2. Omsætningsgældsbreves negotiabilitet
        • 2.3. Dokumentet er bærer af fordringen
        • 2.4. Fortabelse af rettigheder. Vindikation afskæres
        • 2.5. Fortabelse af indsigelser
          • 2.5.1. Indsigelser, der fortabes
          • 2.5.2. Indsigelser, der bevares
          • 2.5.3. Ekstinktionsbetingelser
        • 2.6. Legitimationsregler
          • 2.6.1. Legitimationens betydning for skyldnerens betalingsforpligtelse
          • 2.6.2. Legitimationens betydning for skyldnerens frigørelse ved betaling
        • 2.7. Gyldighedsvirkning ved overdragerens umyndighed
        • 2.8. Modregning
        • 2.9. Omsætningsbeskyttelse
          • 2.9.1. Beskyttelse over for overdragerens kreditorer
          • 2.9.2. Beskyttelse over for overdragerens omsætningserhververe
      • 3. Digitale negotiable pantebreve
      • 4. Fondsaktiver mv.
        • 4.1. Begrebet fondsaktiver
        • 4.2. Registreringssystemet
        • 4.3. Retsvirkningerne af registrering
          • 4.3.1. Prioritetskonflikter – sikringsakten
          • 4.3.2. Ekstinktion – gyldighedsvirkning
      • 5. Checks og veksler
        • 5.1. Checks
        • 5.2. Veksler
      • 6. Konnossementer og andre transportdokumenter
      • 7. Mortifikation af værdipapirer
  • Del 5. Kreditret
    • Kapitel 17. Kreditaftaler
      • 1. Kreditaftaleloven
        • 1.1. Lovens anvendelsesområde
        • 1.2. Definitioner
        • 1.3. Kreditaftalelovens ufravigelighed
      • 2. Oplysningspligt i forbrugerforhold
        • 2.1. Forudgående oplysningspligt
          • 2.1.1. Visse særlige former for kreditaftaler
          • 2.1.2. Markedsføringslovens regler om kreditaftaler
          • 2.1.3. Forbrugeraftalelovens regler om kreditaftaler
        • 2.2. Kreditaftalen
        • 2.3. Efterfølgende oplysningspligt
          • 2.3.1. Overtræk
          • 2.3.2. Ændringer i debitorrenten
          • 2.3.3. Kassekreditter
        • 2.4. Manglende overholdelse af oplysningspligten
      • 3. Kreditværdighed
      • 4. Fortrydelsesret, betænkningstid og -periode
        • 4.1. Fremgangsmåden ved udnyttelse af fortrydelsesretten
        • 4.2. Retsvirkninger af udnyttelse af fortrydelsesretten
        • 4.3. Accessoriske tjenesteydelser
        • 4.4. Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret
        • 4.5. Betænkningstid ved realkreditlån
        • 4.6. Betænkningsperiode ved aftaler om kortfristede forbrugslån
      • 5. Tilknyttede kreditaftaler
      • 6. Forbud mod pant i kreditkøb
      • 7. Urimelige kreditomkostninger
      • 8. Forbrugerens betalinger
        • 8.1. Indbetaling til pengeinstitutter
        • 8.2. Indfrielse af fordringen før forfaldstidspunktet
      • 9. Opsigelse af kreditaftalen
      • 10. Forbrugerens misligholdelse
        • 10.1. Misligholdelse af kreditaftaler generelt
        • 10.2. Misligholdelse med betalingen i kreditkøb
      • 11. Kreditorskifte
        • 11.1. Forbrugerens bevarelse af rettigheder over for kreditgiver
        • 11.2. Forbrugerens bevarelse af indsigelser over for erhverver
      • 12. Køb med ejendomsforbehold
        • 12.1. Ejendomsforbeholdets gyldighed
        • 12.2. Kreditgiverens fyldestgørelse
        • 12.3. Betingelser for tilbagetagelse
        • 12.4. Opgørelse af fordringen
        • 12.5. Opgørelse af det solgtes værdi
          • 12.5.1. Fordringen er mindre end det solgtes værdi
          • 12.5.2. Fordringen er større end det solgtes værdi
        • 12.6. Forbrugerens indløsnings‑ og udtagelsesret
        • 12.7. Tilbagetagelse
          • 12.7.1. Processuelle krav
          • 12.7.2. Udsættelse af tilbagetagelsesforretningen
          • 12.7.3. Tilbagetagelse uden fogedrettens medvirken
      • 13. Ikke-forbrugerkreditkøb
        • 13.1. Kreditkøb
        • 13.2. Køb med ejendomsforbehold
        • 13.3. Særligt om kreditkonsignation
    • Kapitel 18. Pant
      • 1. Indledning
        • 1.1. Formål og begreb
        • 1.2. Pant stillet af tredjemand
        • 1.3. Panteretten og det personlige gældsansvar
        • 1.4. Sikringsakt
        • 1.5. Panterettens genstand
        • 1.6. Panterettens form
        • 1.7. Individualisering af det pantsatte
        • 1.8. Systematik
      • 2. Panteret i fast ejendom
        • 2.1. Fast ejendom
          • 2.1.1. TL § 38
          • 2.1.2. TL § 37
          • 2.1.3. TL § 37 a
        • 2.2. Sikringsakten og dokumenterne
          • 2.2.1. Ordinære pantebreve
          • 2.2.2. Ejerpantebreve
          • 2.2.3. Skadesløsbreve
        • 2.3. Forholdet mellem pantsætteren og panthaveren
          • 2.3.1. Almindelige betingelser for pantebreve
          • 2.3.2. For sen betaling af terminsydelser
          • 2.3.3. Ejerskifte
          • 2.3.4. Tvangsauktion – økonomisk sammenbrud
        • 2.4. Forholdet til tredjemand
          • 2.4.1. Rettigheder over løsøre og visse bestanddele
            • 2.4.1.1. TL § 38
            • 2.4.1.2. TL § 37
            • 2.4.1.3. TL § 37 a
          • 2.4.2. Forholdet mellem flere panthavere. TL § 40
            • 2.4.2.1. Pladssystem ctr. oprykning
            • 2.4.2.2. Henstandsregler
            • 2.4.2.3. Øvrige ændringer, der kræver samtykke fra efterpanthaver
            • 2.4.2.4. Særligt om sekundær underpanteret og indbrudspant
        • 2.5. Panthaverens fyldestgørelse
        • 2.6. Panterettens ophør uden fyldestgørelse
      • 3. Panteret i løsøre
        • 3.1. Underpantsætning
          • 3.1.1. Tinglysning i bilbogen
            • 3.1.1.1. Fremgangsmåden ved tinglysning af panteret i motorkøretøjer
          • 3.1.2. Tinglysning i andelsboligbogen
            • 3.1.2.1. Fremgangsmåden ved tinglysning af panteret i andelen
            • 3.1.2.2. Panterettens udstrækning
            • 3.1.2.3. Tvangssalg af andelen
          • 3.1.3. Tinglysning i personbogen
            • 3.1.3.1. Fremgangsmåden ved tinglysning af panteret i løsøreaktiver
          • 3.1.4. Særligt om panteret i tingsindbegreb
            • 3.1.4.1. Erhvervsvirksomhed fra lejet ejendom (TL § 47 b, stk. 2)
            • 3.1.4.2. Virksomhedspant
          • 3.1.5. Forholdet mellem parterne
          • 3.1.6. Forholdet til tredjemand
          • 3.1.7. Panthaverens fyldestgørelse
          • 3.1.8. Panterettens ophør uden fyldestgørelse
        • 3.2. Håndpantsætning
          • 3.2.1. Særligt om varelagre
          • 3.2.2. Forholdet mellem parterne
          • 3.2.3. Sekundær pantsætning
          • 3.2.4. Panthaverens fyldestgørelse
          • 3.2.5. Panterettens ophør uden fyldestgørelse
      • 4. Panteret i fordringer
        • 4.1. Simple fordringer
          • 4.1.1. Sikringsakten
          • 4.1.2. Forholdet mellem parterne
          • 4.1.3. Forholdet til tredjemand
          • 4.1.4. Panthaverens fyldestgørelse
          • 4.1.5. Panterettens ophør uden fyldestgørelse
        • 4.2. Negotiable fordringer
          • 4.2.1. Sikringsakten
          • 4.2.2. Forholdet mellem parterne
          • 4.2.3. Negotiabilitetsvirkninger
          • 4.2.4. Panthaverens fyldestgørelse
          • 4.2.5. Panterettens ophør uden fyldestgørelse
      • 5. Fondsaktiver
    • Kapitel 19. Kaution og garanti
      • 1. Begreber og terminologi
      • 2. Kautionsforpligtelsens stiftelse
      • 3. Ugyldige kautionsløfter
      • 4. Kautionsforpligtelsens indhold
        • 4.1. Kautionsaftalen
        • 4.2. Den sikrede fordring
        • 4.3. Forskellige kautionsformer
          • 4.3.1. Selvskyldnerkaution – simpel kaution
          • 4.3.2. Begrænset kaution – delkaution
          • 4.3.3. Tabskaution
          • 4.3.4. Efterkaution og kontrakaution
      • 5. Forøgelse af kautionistens risiko
        • 5.1. Misligholdelse
        • 5.2. Henstand
        • 5.3. Bortfald af sikkerheder
      • 6. Virkningen af hovedfordringens ophør
      • 7. Kautionsforpligtelsens selvstændige ophør
      • 8. Kautionistens regresret
        • 8.1. Regres mod hovedmanden
          • 8.1.1. Grundlaget for regreskravet
          • 8.1.2. Indtrædelsesregres
          • 8.1.3. Kaution efter aftale med eller anmodning fra hovedmanden
          • 8.1.4. Indtræden i sikkerheder stillet af hovedmanden
        • 8.2. Regres mellem flere kautionister
      • 9. Dividenderetten ved hovedmandens og kautionistens konkurs
        • 9.1. De vigtigste synspunkter bag dividenderetten
        • 9.2. Dividenderetten i hovedmandens bo
        • 9.3. Dividenderetten i kautionistens bo
  • Del 6. Tvangsfuldbyrdelse, konkurs og rekonstruktion
    • Kapitel 20. Introduktion
      • 1. Indledning
      • 2. Genstanden for kreditorforfølgning
        • 2.1. Tredjemands ret
        • 2.2. Gensidigt bebyrdende kontrakter
          • 2.2.1. Udlæg
          • 2.2.2. Konkurs
        • 2.3. Aktiver undtaget fra kreditorforfølgning
          • 2.3.1. Båndlagte aktiver
          • 2.3.2. Livsforsikring og pensionsopsparing
          • 2.3.3. Personlige rettigheder
          • 2.3.4. Trangsbeneficiet
          • 2.3.5. Andre aktiver af særlig betydning for skyldneren
        • 2.4. Fremtidige erhvervelser
    • Kapitel 21. Udlæg og anden individualforfølgning
      • 1. Udlæg
        • 1.1. Grundlaget for udlæg
          • 1.1.1. Domme, kendelser og betalingspåkrav
          • 1.1.2. Forlig
          • 1.1.3. Aftaler om forældremyndighed mv.
          • 1.1.4. Gældsbreve
          • 1.1.5. Pantebreve
          • 1.1.6. Forbrugerklagenævnsafgørelser mv.
          • 1.1.7. Krav tillagt udpantningsret
          • 1.1.8. Voldgiftskendelser
        • 1.2. Fremgangsmåden
        • 1.3. Udlæggets stiftelse og indhold samt sikringsakter ved udlæg
          • 1.3.1. Udlæg i penge
          • 1.3.2. Udlæg til forauktionering
            • 1.3.2.1. Fast ejendom
            • 1.3.2.2. Løsøre
            • 1.3.2.3. Fordringer
        • 1.4. Tvangsauktion
      • 2. Arrest
        • 2.1. Grundlaget for arrest
        • 2.2. Arrestens stiftelse og retsvirkninger
      • 3. Andre fogedforretninger
        • 3.1. Naturalopfyldelse – umiddelbar fogedforretning
        • 3.2. Forbud og påbud
        • 3.3. Bevissikring
    • Kapitel 22. Konkurs og gældssanering
      • 1. Konkurs
        • 1.1. Formål og grundprincipper
        • 1.2. Konkursbetingelserne
          • 1.2.1. Konkurs efter en fordringshavers begæring
          • 1.2.2. Konkurs efter skyldnerens begæring
        • 1.3. Fristdagssystemet
        • 1.4. Retsvirkningerne af konkurs
          • 1.4.1. Skyldnerens dispositioner
          • 1.4.2. Udlæg og arrest
        • 1.5. Omstødelse
          • 1.5.1. Omstødelse af kreditorbegunstigelser
            • 1.5.1.1. Kreditorbegunstigelse i almindelighed
            • 1.5.1.2. KL § 67, § 70 og § 70 a
            • 1.5.1.3. KL § 72, stk. 1
          • 1.5.2. Omstødelse af udlæg
          • 1.5.3. Omstødelse af forringende dispositioner
            • 1.5.3.1. Forringende dispositioner i almindelighed
            • 1.5.3.2. Gaver og afkald på falden arv
            • 1.5.3.3. Løn til skyldnerens nærtstående
            • 1.5.3.4. Dispositioner foretaget efter fristdagen
        • 1.6. Konkursordenen – boets passiver
          • 1.6.1. Massekrav
          • 1.6.2. Rekonstruktionskrav
          • 1.6.3. Konkurskreditorerne
            • 1.6.3.1. Lønprivilegiet
            • 1.6.3.2. Leverandørprivilegiet
            • 1.6.3.3. De simple kreditorer
            • 1.6.3.4. De efterstillede krav
        • 1.7. Modregning i konkurs
        • 1.8. Panthaveres retsstilling
          • 1.8.1. Dividendespørgsmål
          • 1.8.2. Fyldestgørelse
        • 1.9. Konkursboets administration og afslutning
        • 1.10. Konkurskarantæne
      • 2. Gældssanering
        • 2.1. Gældssaneringsinstituttet
        • 2.2. Gældssaneringsprocessen
        • 2.3. Betingelserne for gældssanering
        • 2.4. Gældssaneringens indhold
        • 2.5. Fordringerne i gældssanering
        • 2.6. Panthaveres retsstilling
        • 2.7. Gældssaneringens retsvirkninger
    • Kapitel 23. Rekonstruktion
      • 1. Indledning
      • 2. Rekonstruktionsmodeller
        • 2.1. Forebyggende rekonstruktion
          • 2.1.1. Indledning
          • 2.1.2. Indledning af og processen for forebyggende rekonstruktion
          • 2.1.3. Rekonstruktion
          • 2.1.4. Ophør af forebyggende rekonstruktionsbehandling
        • 2.2. Rekonstruktion efter konkursloven
          • 2.2.1. Indledning
          • 2.2.2. Betingelserne for rekonstruktion
          • 2.2.3. Rekonstruktionsprocessen
          • 2.2.4. Retsvirkningerne af rekonstruktionsbehandling
        • 2.3. Frivillige gældsordninger
        • 2.4. Rekonstruktion uden gældsnedsættelse
          • 2.4.1. Salg af aktiver mv.
          • 2.4.2. Ny ejerkreds
          • 2.4.3. Datterselskabsmodel
  • Del 7. Særlige kontrakttyper
    • Kapitel 24. Ansættelsesforhold
      • 1. Arbejdsretten og dennes kilder
        • 1.1. Tjenesteaftaler og andre arbejdsaftaler
        • 1.2. Den juridiske disciplin
        • 1.3. Ansættelseslovgivningen
        • 1.4. De kollektive overenskomster
          • 1.4.1. Fænomenet
          • 1.4.2. Overenskomstens retlige virkemåde
          • 1.4.3. Behandling af tvister
          • 1.4.4. Oprejsningen ved overenskomstbrud
        • 1.5. Fremstillingen i det følgende – ansættelsesforholdets retskilder
      • 2. Lønmodtagergrupperne
      • 3. Ansættelsen
      • 4. Lønmodtagerens pligter
        • 4.1. Arbejdspræstationen
        • 4.2. Arbejdstiden
        • 4.3. Underordnelse og kontrol
        • 4.4. Andre forpligtelser
        • 4.5. Lønmodtagerens misligholdelse
      • 5. Lønmodtagerens rettigheder
        • 5.1. Løn og andet vederlag
        • 5.2. Ferie
        • 5.3. Søgnehelligdage
        • 5.4. Hindringer på lønmodtagerside og retten til frihed
          • 5.4.1. Almene udfyldende regler
          • 5.4.2. Særligt om sygdom
          • 5.4.3. Særligt om barsel
          • 5.4.4. Andet fravær (værnepligt, uddannelse, borgerligt ombud mv.)
        • 5.5. Beskyttelse af sundhed og sikkerhed
        • 5.6. Arbejdsgiverens misligholdelse
      • 6. Ændringer i arbejdsforholdet
      • 7. Arbejdsforholdets ophør
        • 7.1. Tidsvilkårene
        • 7.2. Krav mht. opsigelsesgrunden
        • 7.3. Krav om særlige opsigelsesprocedurer
        • 7.4. Særlige krav i forbindelse med fratrædelse
    • Kapitel 25. Forvaring
      • 1. Indledning
      • 2. Regulær forvaring
      • 3. Irregulær forvaring
    • Kapitel 26. Leje af fast ejendom
      • 1. Brugsrettigheder generelt
      • 2. Lovgivning om leje af fast ejendom
      • 3. Hvornår er en brugsrettighed omfattet af lejelovgivningen?
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Vederlagskravet
        • 3.3. Lejeforholdet skal angå hus eller husrum/lokaler
        • 3.4. Tidsmæssige krav
        • 3.5. Udtrykkeligt undtagne lejeforhold
        • 3.6. Sammensatte kontraktforhold, herunder brugsforhold med væsentlige ejermomenter
      • 4. Lejelovgivningens forskellige lejemålstyper
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. »Rene« beboelseslokaliteter (»beboelseslejemål«)
          • 4.2.1. Beboelseslejlighed
          • 4.2.2. Enkeltværelse
        • 4.3. Lokaler, som udelukkende anvendes til andet end beboelse
        • 4.4. Blandede lejemål
      • 5. Lejelovens væsentligste indhold
      • 6. Kort om regulerede lejemål
        • 6.1. Indledning
        • 6.2. Reguleringens indhold i hovedtræk
          • 6.2.1. Fuldt regulerede lejemål
          • 6.2.2. Småejendomme
          • 6.2.3. Accessoriske enkeltværelser
          • 6.2.4. Lejemål til markedsleje
      • 7. Afgørelse af tvister
      • 8. Kort om erhvervslejelovens område og indhold
      • 9. Aftalefrihed og præceptivitet i lejelovgivningen
      • 10. Succession på lejerside
        • 10.1. Almindeligt
        • 10.2. Fremleje
        • 10.3. Afståelsesret og lignende
      • 11. Succession på udlejerside
    • Kapitel 27. Entreprise
      • 1. Indledning
      • 2. Aftalens indgåelse og gyldighed
      • 3. Aftalens indhold og fortolkning mv.
        • 3.1. Kontraktfrihed
        • 3.2. Aftalegrundlaget (»entreprisekontrakten«)
        • 3.3. Almindelige betingelser (AB 18)
      • 4. Forskellige entrepriseformer
      • 5. Entrepriseforholdets parter
        • 5.1. Underentreprise o.l.
        • 5.2. Skyldovertagelse og transport
      • 6. Risikoens overgang
      • 7. Entreprenørens ydelse og misligholdelse fra hans side
        • 7.1. Forsinkelse
        • 7.2. Mangler
      • 8. Bygherrens ydelse
  • Del 8. Selskaber og andre juridiske personer
    • Kapitel 28. Introduktion
      • 1. Begreber og afgrænsning
        • 1.1. Selskaber og selskabsret
        • 1.2. Begrebet juridisk person
      • 2. De forskellige selskabstyper
        • 2.1. Den selskabsretlige kontraktfrihed
        • 2.2. Kort beskrivelse af de enkelte selskabstyper
          • 2.2.1. Inddelingskriterierne – personselskaber ctr. kapitalselskaber
          • 2.2.2. De mest almindelige selskabstyper
      • 3. Motiver ved valg af selskabsform
    • Kapitel 29. Personselskaber
      • 1. Interessentskaber
        • 1.1. Begreb og retsgrundlag
        • 1.2. Interessentskabets stiftelse
        • 1.3. Forholdet mellem interessenterne
          • 1.3.1. Kapitalindskud
          • 1.3.2. Ejerforholdet i interessentskabet
          • 1.3.3. Fordeling af overskud og underskud
          • 1.3.4. Interessenternes arbejdsforpligtelser
          • 1.3.5. Ledelsen af interessentskabet
          • 1.3.6. Pligt til at varetage interessentskabets interesser
          • 1.3.7. Ret til at føre tilsyn og kontrol med interessentskabet
        • 1.4. Forholdet til tredjemand
          • 1.4.1. Selskabssignatur og fuldmagt
          • 1.4.2. Hæftelsen over for kreditorerne
            • 1.4.2.1. Interessentskabets kreditorer (fælleskreditorer)
            • 1.4.2.2. Særkreditorer
            • 1.4.2.3. Processuelle spørgsmål
        • 1.5. Offentlighed og regnskabspligt
        • 1.6. Indtræden af nye interessenter og overdragelse af andele i interessentskabet
        • 1.7. Interessentskabers opløsning
          • 1.7.1. Opløsningsgrunde
          • 1.7.2. Fuldstændig opløsning af interessentskabet
          • 1.7.3. Udløsning af enkelte interessenter
      • 2. Kommanditselskaber, stille selskaber, partrederier og europæiske økonomiske firmagrupper
        • 2.1. Kommanditselskaber
        • 2.2. Stille selskaber (det indre selskab)
        • 2.3. Partrederier
        • 2.4. Europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG)
    • Kapitel 30. Kapitalselskaber
      • 1. Aktieselskaber og anpartsselskaber
        • 1.1. Indledning
          • 1.1.1. Retsudviklingen. Europæisk harmonisering
          • 1.1.2. Begrebsbestemmelse mv.
        • 1.2. Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber)
          • 1.2.1. Stiftelsesreglernes formål og stiftelsesproceduren
          • 1.2.2. Stifterne og stiftelsesdokumentet
          • 1.2.3. Vedtægter
          • 1.2.4. Tilvejebringelse af selskabskapitalen
          • 1.2.5. Selskabets optagelse i registeret
          • 1.2.6. Retsstillingen under stiftelsen
        • 1.3. Kapitalandele, ejerfortegnelse mv.
        • 1.4. Opdeling i kapitalklasser
        • 1.5. Ejeraftaler
        • 1.6. Selskabets finansiering
          • 1.6.1. Indledning
          • 1.6.2. Kapitalforhøjelse
          • 1.6.3. Mellemformer
        • 1.7. Beskyttelse af selskabets kapital
          • 1.7.1. Indledning
          • 1.7.2. Kapitalnedsættelse
          • 1.7.3. Udbytteuddeling
          • 1.7.4. Økonomisk bistand til kapitalejerne
          • 1.7.5. Egne kapitalandele
        • 1.8. Aktieselskabers og anpartsselskabers organisation og ledelse
          • 1.8.1. Generalforsamlingen
            • 1.8.1.1. Kapitalejernes indflydelse udøves på generalforsamlinger
            • 1.8.1.2. Indkaldelse og afholdelse af generalforsamling
          • 1.8.2. Selskabets ledelse
            • 1.8.2.1. Forretningsførelsen indadtil
            • 1.8.2.2. Særligt om ledelsens pligter som følge af kapitaltab
            • 1.8.2.3. Repræsentation og tegningsret
          • 1.8.3. Årsregnskab og koncernregnskab
          • 1.8.4. Revision og granskning
          • 1.8.5. Erstatningsansvar og straf
        • 1.9. Kapitalselskabers opløsning
        • 1.10. Fusion, omdannelse, spaltning og grænseoverskridende flytning af hjemsted
        • 1.11. Særligt om koncerner
      • 2. Andre selskaber med begrænset ansvar
      • 3. Foreninger
        • 3.1. Indledning
        • 3.2. Ideelle foreninger
        • 3.3. Økonomiske foreninger
        • 3.4. Arbejdsmarkedssammenslutninger og brancheforeninger
      • 4. Fonde
        • 4.1. Indledning
        • 4.2. Almindelige fonde
        • 4.3. Erhvervsdrivende fonde
  • Del 9. Regulering og erhvervsudøvelse
    • Kapitel 31. Introduktion – Sammenhæng og forskelle
    • Kapitel 32. Immaterialret
      • 1. Ophavsretten
        • 1.1. Loven
        • 1.2. Hvilke værker beskyttes?
        • 1.3. Ophavsrettens stiftelse og subjekt
        • 1.4. Ophavsrettens indhold – bearbejdelse
        • 1.5. Indskrænkninger i ophavsretten
          • 1.5.1. Begrundelsen
          • 1.5.2. Privat kopiering
          • 1.5.3. Citatretten
          • 1.5.4. Andre indskrænkninger
        • 1.6. Ophavsrettens overgang til andre
        • 1.7. Ophavsrettens ophør
        • 1.8. »Andre rettigheder«
        • 1.9. Retshåndhævelse
      • 2. Patenter og brugsmodeller
        • 2.1. Loven
        • 2.2. Den patenterbare opfindelse
        • 2.3. Patentrettens stiftelse
          • 2.3.1. Prioritetsprincippet
          • 2.3.2. Patentansøgningen og dens behandling
        • 2.4. Patentrettens indehaver
        • 2.5. Patentrettens indhold
          • 2.5.1. Eneretten og dens begrænsning
          • 2.5.2. Beskyttelsesområdet
        • 2.6. Patentrettens overgang til andre
        • 2.7. Patentrettens ophør
        • 2.8. Retshåndhævelse
        • 2.9. Brugsmodeller
      • 3. Design
      • 4. Kendetegnsretten
        • 4.1. Lovgivningen
        • 4.2. Kendetegnsbegrebet – inddelinger
        • 4.3. Kendetegnsrettens stiftelse
          • 4.3.1. Stiftelsesmåderne
          • 4.3.2. Betingelser for stiftelsen
          • 4.3.3. Registreringen af kendetegn
        • 4.4. Rettens indehaver
        • 4.5. Rettens indhold
          • 4.5.1. Eneretten
          • 4.5.2. Beskyttelsesområdet – forvekslingskriteriet
        • 4.6. Rettens overgang til andre
        • 4.7. Rettens ophør
        • 4.8. Retsbeskyttelsen
    • Kapitel 33. Markedsføringsret
      • 1. Konkurrenceregulering og forbrugerbeskyttelse
        • 1.1. Generalklausulerne
        • 1.2. Efterligningsbeskyttelsen – beskyttelse af den erhvervsretlige status
      • 2. Specialbestemmelserne
        • 2.1. Vildledende angivelser og oplysningspligt
        • 2.2. Særlige markedsføringsformer
        • 2.3. Garantier
      • 3. Aftalereguleringen – samspillet med civilretten
      • 4. Retshåndhævelsen
    • Kapitel 34. Konkurrenceret
      • 1. Almindelig orientering
      • 2. Konkurrencelovens formål og område
        • 2.1. Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler
        • 2.2. Misbrug af dominerende stilling
        • 2.3. Fusionskontrol
        • 2.4. Konkurrencemyndighederne
        • 2.5. Sanktioner
        • 2.6. EU’s konkurrenceregler
  • Del 10. Familie- og arveret
    • Kapitel 35. Ægtefællers formueforhold
      • 1. Indledning
      • 2. Det almindelige formuefællesskab
        • 2.1. Særråden
          • 2.1.1. Modifikationer til hovedreglen om særråden
            • 2.1.1.1. Krav om ægtefællesamtykke ved dispositioner over fast ejendom
        • 2.2. Særhæften
          • 2.2.1. Modifikationer til hovedregel om særhæften
        • 2.3. Særdeles sameje mellem ægtefæller
      • 3. Særeje. Aftaler om formueordning
        • 3.1. Etablering af særeje
          • 3.1.1. Aftaler om særeje
          • 3.1.2. Øvrige aftaler om formueordning
          • 3.1.3. Særeje etableret ved arv
          • 3.1.4. Særeje etableret ved gave
          • 3.1.5. Særeje ved surrogation
          • 3.1.6. Indtægt af særeje
      • 4. Dispositioner mellem ægtefæller
        • 4.1. Almindelige regler
      • 5. Personlige rettigheder
      • 6. Skifte – formuefællesskabets ophør
        • 6.1. Hvilke begivenheder bevirker, at formuefællesskabet ophører
        • 6.2. Delingsformuens deling ved skifte
          • 6.2.1. Den kvantitative fordeling
            • 6.2.1.1. Regulerings- og misbrugskrav
            • 6.2.1.2. Skævdeling ved visse kortvarige ægteskaber
            • 6.2.1.3. Forlods udtagelse af genstande til personligt brug
          • 6.2.2. Den kvalitative fordeling
        • 6.3. § 37‑rettigheders behandling på skifte
        • 6.4. Personlige erstatninger
        • 6.5. Pensioners behandling på skifte
        • 6.6. Særejes behandling ved separation, skilsmisse og omstødelse
      • 7. Papirløse samlivsforhold
    • Kapitel 36. Arv
      • 1. Indledning
      • 2. Legal arv
        • 2.1. Slægtninges arveret
          • 2.1.1. Arveklasserne
          • 2.1.2. Slægtskab grundet på adoption
          • 2.1.3. Børn født uden for ægteskab
        • 2.2. Ægtefællens – den registrerede partners – arveret samt uskiftet bo
          • 2.2.1. Ægtefællens arveret i konkurrence med førstafdødes udarvinger
          • 2.2.2. Ægtefællens arveret i konkurrence med førstafdødes livsarvinger
          • 2.2.3. Ægtefællens skiftefordele
            • 2.2.3.1. Genstande til personlig brug og børnenes brug
            • 2.2.3.2. 600.000 kroners-reglen
            • 2.2.3.3. Udtagelsesret og udløsningsret
            • 2.2.3.4. Henstand med udbetaling af arv
            • 2.2.3.5. Svogerskabsarv
          • 2.2.4. Uskiftet bo
            • 2.2.4.1. Betingelserne for at sidde i uskiftet bo
            • 2.2.4.2. Det uskiftede bos aktiver og passiver
            • 2.2.4.3. Den længstlevende ægtefælles rådighed i levende live
            • 2.2.4.4. Den længstlevende ægtefælles rådighed ved testamente
            • 2.2.4.5. Det uskiftede bos ophør – herunder delingsforholdet
      • 3. Testamentsarv
        • 3.1. Oprettelse af testamente
        • 3.2. Arveladerens testationskompetence
          • 3.2.1. Tvangsarv
            • 3.2.1.1. Udlægsmåden
            • 3.2.1.2. Arv til umyndige og til arvinger, der lider af fornuftsmangel
            • 3.2.1.3. Båndlæggelse af livsarvingers tvangsarv
            • 3.2.1.4. Tvangsarv kan gøres til særeje
          • 3.2.2. Konservative arvepagter
          • 3.2.3. Tredjemands viljeserklæring – fælles og gensidige testamenter
          • 3.2.4. Specielle begrænsninger i en gift testators testationsret
          • 3.2.5. Successionsrækkefølger
          • 3.2.6. Udvidet samlevertestamente
        • 3.3. Testamenters ugyldighed
        • 3.4. Testamenters fortolkning
      • 4. Dødsgaver
      • 5. Bortfald af arveadkomst
        • 5.1. Arveafkald vedrørende forventet arv
        • 5.2. Testamenters tilbagekaldelse
        • 5.3. Andre tilfælde, hvor arveadkomsten bortfalder
          • 5.3.1. Separation og skilsmisse
          • 5.3.2. Ophævelse af ægteskabslignende samliv
          • 5.3.3. Bristede forudsætninger
          • 5.3.4. Forbrydelse af arveret
      • 6. Arveforskud – arveafkortning
      • 7. Arvefaldet
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Dansk privatret (23. udg.)

Af Hanne Søndergaard Birkmose , Hans Henrik Edlund , René Franz Henschel , Annette Kronborg og Kristina Siig

Tanja Jørgensen (red.)

Cover til: Dansk privatret (23. udg.)

23. udgave

12. august 2024

  • e-ISBN: 9788771989373
  • p-ISBN: 9788757456035
  • Antal sider: 832
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Arveret,
  • Familieret,
  • Insolvensret,
  • Obligationsret

Dansk Privatret foreligger hermed i en revideret og ajourført 23. udgave og er primært tænkt som undervisningsgrundlag i juridiske fag ved universiteter og andre læreanstalter. Med bogens brede udvalg af emner har det været hensigten at åbne mulighed for en friere sammensætning af pensum efter de enkelte undervisningsinstitutioners behov. Bogen er også velegnet som opslagsværk for praktikere, der ønsker et hurtigt overblik over et retsområde.

  • Bøger
  • /
    Cover af Dansk privatret
    Dansk privatret
  • / 23. udg. 2024

Dansk privatret (23. udg.)

23. udgave - 12. august 2024

Af Hanne Søndergaard Birkmose , Hans Henrik Edlund , René Franz Henschel , Annette Kronborg og Kristina Siig

Tanja Jørgensen (red.)

Cover af Dansk privatret (23. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her