Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema
      • Kolofon og forside
      • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Del I. Introduktion
      • Kapitel 1. Introduktion, metode og struktur
        • 1. Afhandlingens emne
        • 2. Motivation og formål med afhandlingen
        • 3. Problemformulering og disposition
        • 4. Metode
          • 4.1. Retsdogmatisk metode
          • 4.2. De anvendte kilder
            • 4.2.1. EU-regulering
            • 4.2.2. Retspraksis
            • 4.2.3. Europæiske og nationale tilsynsmyndigheder
              • 4.2.3.1. Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet
              • 4.2.3.2. Retningslinjer mv. fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Artikel 29‑gruppen
              • 4.2.3.3. Afgørelser og udtalelser fra Datatilsynet og andre nationale tilsyn
            • 4.2.4. Forarbejder og betydningen af betænkning 1565/2017
            • 4.2.5. Almindelige retsgrundsætninger og god forvaltningsskik
            • 4.2.6. Ombudsmandspraksis
            • 4.2.7. Konvention 108 og Europarådets henstillinger
            • 4.2.8. Politiske publikationer og andre uformaliserede dokumenter
          • 4.3. Retspolitiske betragtninger
        • 5. Afgrænsninger
    • Del II. Digital forvaltning og fuldautomatiserede afgørelser
      • Kapitel 2. Digital forvaltning
        • 1. Digital forvaltning som forskningsobjekt
        • 2. Anvendt terminologi
          • 2.1. Centrale begreber
          • 2.2. Kunstig intelligens, big data og profilering
        • 3. Digital forvaltning som koncept
          • 3.1. Digital forvaltning i Danmark
          • 3.2. Digitalisering som integreret ændringsproces
          • 3.3. Digital forvaltning i relation til afhandlingens emne
        • 4. Overordnet om det retlige rammeværk
          • 4.1. Fuldautomatiserede afgørelser i forvaltningsretten
          • 4.2. Fuldautomatiserede afgørelser i databeskyttelsesretten
          • 4.3. Samspillet mellem databeskyttelsesforordningen og national ret
          • 4.4. Betydningen af databeskyttelsesforordningens artikel 22
        • 5. Grundlæggende hensyn i den digitale forvaltning
          • 5.1. Indledning
          • 5.2. Forvaltningsrettens bagvedliggende hensyn
            • 5.2.1. Retssikkerhed
            • 5.2.2. Retssikkerhed og fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed
          • 5.3. De bagvedliggende hensyn i databeskyttelsesretten
            • 5.3.1. Databeskyttelsesrettens generelle hensyn
            • 5.3.2. Hensynene bag artikel 22
          • 5.4. Samspillet mellem retssikkerhed og databeskyttelse
      • Kapitel 3. Digital forvaltning i praksis
        • 1. Forskellige former for digital sagsbehandling
          • 1.1. Indledning
          • 1.2. Tre kategorier af sagsbehandlende systemer
          • 1.3. Automatiseringsgrad
          • 1.4. Automatiseret retsanvendelse
          • 1.5. Fuldautomatisering og forholdet til skønsudøvelse
        • 2. Fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed i praksis
          • 2.1. Indledning og metode
          • 2.2. Digital sagsbehandling i sager om SU
            • 2.2.1. Digitaliseringen af SU-området
            • 2.2.2. Om styrelsen, relevante it-systemer og kilder for undersøgelsen
            • 2.2.3. Nærmere om sagsgangen
            • 2.2.4. Afgørelser, der træffes fuldautomatiseret
            • 2.2.5. Hjemmelsgrundlaget for fuldautomatiserede afgørelser om SU
          • 2.3. Skatteforvaltningens digitale sagsbehandling
            • 2.3.1. Generelle bemærkninger
            • 2.3.2. Årsopgørelser
            • 2.3.3. Forskudsopgørelser
            • 2.3.4. Skatteforvaltningens persondatapolitik
            • 2.3.5. Sammenfattende bemærkninger
          • 2.4. Digital sagsbehandling i Udbetaling Danmark
            • 2.4.1. Generelle bemærkninger
            • 2.4.2. Digital selvbetjening og indsamling af oplysninger
            • 2.4.3. Fuldautomatiserede afgørelser
            • 2.4.4. Barselsdagpenge som eksempel
          • 2.5. Opsamling på fuldautomatisering i praksis
    • Del III. Afgørelsesbegrebet og hjemmelskravet
      • Kapitel 4. Afgørelsesbegrebet
        • 1. Introduktion
        • 2. Analyse af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1
          • 2.1. Afgørelser i et databeskyttelsesretligt perspektiv
          • 2.2. Afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling
            • 2.2.1. Hvad udgør en »afgørelse«?
            • 2.2.2. Alene baseret på automatisk behandling
          • 2.3. Profilering
            • 2.3.1. Profilering som en særlig behandlingsform
            • 2.3.2. Profilering i dansk forvaltning (samkøring)
            • 2.3.3. Er profilering et vilkår for anvendelsen af artikel 22?
          • 2.4. Afgørelser med retsvirkninger eller tilsvarende virkninger
            • 2.4.1. Generelle bemærkninger
            • 2.4.2. Retsvirkninger
            • 2.4.3. Virkninger tilsvarende retsvirkninger
        • 3. Fuldautomatiserede afgørelser i forvaltningsretten
          • 3.1. Introduktion
          • 3.2. Afgørelsesbegrebet i forvaltningslovens § 2
          • 3.3. Afgørelsesbegrebets afgrænsning
            • 3.3.1. Afgørelsesbegrebets grænser i et digitalt perspektiv
            • 3.3.2. Grænsen mod faktisk forvaltningsvirksomhed
            • 3.3.3. Grænsen mod procesledende beslutninger
            • 3.3.4. Indstillinger, udtalelser og indhentelse af oplysninger hos tredjemand
          • 3.4. Væsentligheds- og behovsvurderinger
        • 4. Sammenfatning
      • Kapitel 5. Hjemmelskravet
        • 1. Indledning
        • 2. Artikel 22 – en rettighed eller et forbud?
          • 2.1. Konsekvenserne af en rettighed eller et forbud
          • 2.2. Gældende ret under persondatadirektivet
          • 2.3. Fortolkning af artikel 22
          • 2.4. Konklusion – et (foreløbigt) forbud
        • 3. Hjemmel for fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed
          • 3.1. Samspillet mellem forvaltningsretten og databeskyttelsesretten
          • 3.2. Artikel 22, stk. 2, litra b, som aktuel hjemmel for danske forvaltningsmyndigheder
          • 3.3. Forholdet mellem artikel 6, 9 og 22
          • 3.4. Nationale behandlingshjemler og artikel 6, 9 og 22
        • 4. Analyse af artikel 22, stk. 2, litra b, om hjemmel i national ret
          • 4.1. Hjemmelskravets anvendelsesområde
          • 4.2. Krav til retsgrundlagets klarhed
          • 4.3. Er en stiltiende eller forudsat hjemmel tilstrækkelig?
          • 4.4. Generel eller specifik hjemmel
          • 4.5. Retspolitiske betragtninger
    • Del IV. Passende foranstaltninger
      • Kapitel 6. Fastsættelse af foranstaltninger
        • 1. Krav om passende foranstaltninger
        • 2. Foranstaltninger til beskyttelse af den registrerede
          • 2.1. National ret, som »fastsætter« passende foranstaltninger
          • 2.2. Beskyttelse af den registreredes »rettigheder og frihedsrettigheder«
          • 2.3. Beskyttelse af den registreredes »legitime interesser«
        • 3. Forskellige kategorier af personoplysninger
          • 3.1. Særlige kategorier af personoplysninger
          • 3.2. Oplysninger om børn
          • 3.3. Oplysninger om strafbare forhold og personnumre
        • 4. Nødvendige og passende foranstaltninger
        • 5. Risikobaseret tilgang
      • Kapitel 7. Rettigheder som foranstaltninger
        • 1. Indførelse af passende foranstaltninger
        • 2. Nødvendige foranstaltninger
        • 3. Minimumsrettighederne
          • 3.1. Generelle betragtninger
          • 3.2. Ret til menneskelig indgriben
            • 3.2.1. En central rettighed
            • 3.2.2. Meningsfuldt tilsyn
            • 3.2.3. Omfang
          • 3.3. Ret til at fremkomme med sine synspunkter
            • 3.3.1. Tidspunktet for udøvelsen af rettigheden
            • 3.3.2. Konsekvenser af udøvelsen
          • 3.4. Ret til at bestride afgørelsen
            • 3.4.1. Menneskelig klagebehandling
            • 3.4.2. Til hvem kan afgørelsen bestrides?
            • 3.4.3. Overprøvelsens resultat
            • 3.4.4. Klagevejledning
            • 3.4.5. Sammenfatning
          • 3.5. Ret til specifik underretning
            • 3.5.1. En særskilt ret til underretning?
            • 3.5.2. Nærmere om forholdet til artikel 13 og 14
              • 3.5.2.1. Introduktion
              • 3.5.2.2. Rækkevidden af artikel 13 og 14
              • 3.5.2.3. Indholdet af artikel 13 og 14
            • 3.5.3. Sammenfatning og konklusion
          • 3.6. Ret til at få en forklaring
            • 3.6.1. En ret, der allerede følger af forordningen?
            • 3.6.2. Ingen profilering – ingen forklaring?
            • 3.6.3. Forklaringens indhold mv.
              • 3.6.3.1. Tidspunktet for forklaringen
              • 3.6.3.2. En generel eller specifik forklaring?
              • 3.6.3.3. Forklaringens omfang
              • 3.6.3.4. Kunstig intelligens og »black box«-problematikken
              • 3.6.3.5. Eksempler på, hvad en forklaring kan indeholde
            • 3.6.4. Sammenfatning
        • 4. Andre rettigheder
          • 4.1. Er der behov for andre garantier?
          • 4.2. En ret til rimelige slutninger?
      • Kapitel 8. Tekniske og organisatoriske foranstaltninger
        • 1. Tekniske og organisatoriske foranstaltninger
          • 1.1. Indførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
            • 1.1.1. Krav om fastsættelse af foranstaltninger i national ret
            • 1.1.2. Forholdet til forordningens generelle forpligtelser
            • 1.1.3. Samspillet med minimumsrettighederne
          • 1.2. Eksempler på tekniske og organisatoriske foranstaltninger
          • 1.3. Særlig om kunstig intelligens
        • 2. Dokumentationskrav og systemudviklingsmetoder
        • 3. Grænsen mod systemdesign og konsekvensanalyser
        • 4. Begrænsninger og hensynet til de dataansvarlige
          • 4.1. Introduktion
          • 4.2. Begrænsninger – Artikel 23
          • 4.3. Hensynet til de dataansvarliges legitime interesser
          • 4.4. Opsamling
      • Kapitel 9. Passende foranstaltninger efter forvaltningsretten
        • 1. Passende foranstaltninger i national ret
        • 2. Partsrettigheder som passende foranstaltninger
          • 2.1. Generelle bemærkninger om partsrettighederne
          • 2.2. Underretning
          • 2.3. Fremkomme med sine synspunkter – kontradiktion
          • 2.4. Forklaring – begrundelse
            • 2.4.1. Begrundelsens indhold
            • 2.4.2. Afgørelser, hvor parten får fuldt ud medhold
            • 2.4.3. Krav til afgørelsens udformning
            • 2.4.4. Sammenfatning og konklusion
          • 2.5. Bestride afgørelsen
          • 2.6. Menneskelig indgriben
            • 2.6.1. Forvaltningsrettens forhold til menneskelig indgriben
            • 2.6.2. Forholdet til analoge nødspor
        • 3. Tekniske og organisatoriske foranstaltninger
          • 3.1. Tekniske og organisatorisk krav
          • 3.2. Eksempler på konkrete tiltag
          • 3.3. Foranstaltninger særligt rettet mod profilering
        • 4. Samlet vurdering af kravet til passende foranstaltninger for afgørelser omfattet af forvaltningslovens § 2
        • 5. Dokumentation og systemudviklingsmetoder
        • 6. Systemdesign og forvaltningsretlige konsekvensanalyser
        • 7. Faktisk forvaltning mv. omfattet af artikel 22
          • 7.1. Passende foranstaltninger for andre beslutninger end afgørelser
          • 7.2. Tekniske og organisatoriske krav
          • 7.3. Minimumsrettigheder
            • 7.3.1. Rettigheder uden for forvaltningsloven
            • 7.3.2. Chatbots som eksempel
        • 8. Sammenfattende analyse
    • Del V. Afslutning
      • Kapitel 10. Konklusioner og perspektiverende betragtninger
        • 1. Konklusioner
          • 1.1. Sammenfattende svar på afhandlingens problemformulering
          • 1.2. Sammenfatning af afhandlingens bidrag
        • 2. Perspektiver
          • 2.1. Artikel 22 er blevet aktuel
          • 2.2. Betydningen af artikel 22 for lovliggørelse af ulovligheder
          • 2.3. Forholdet til beslutningsstøttesystemer
        • 3. Værktøj for overholdelse af artikel 22
    • Resumé
    • Litteraturfortegnelse
    • Andet materiale
    • Love, forarbejder mv.
    • Domme, udtalelser og afgørelser
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Du har ikke adgang til dette dokument.
    Køb adgang for at benytte AI chatten.

    Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning (1. udg.)

    Af Thea Johanne Raugland Wisborg

    Cover til: Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning (1. udg.)

    1. udgave

    4. februar 2023

    • e-ISBN: 9788771989397
    • p-ISBN: 9788757456080
    • Antal sider: 343
    • Bogtype: Afhandling

    Emner

    • Forvaltningsret,
    • IT-ret

    Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning er den første samlede fremstilling af de juridiske spørgsmål knyttet til danske myndigheders brug af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Afhandlingen behandler den særlige form for afgørelsesvirksomhed, hvor forvaltningsretlige afgørelser træffes i it-systemer uden menneskelig indblanding. Denne form for afgørelsesvirksomhed er efterhånden et kendt fænomen i forvaltningen og omfatter bl.a. afgørelser om SU, forskuds- og årsopgørelser og afgørelser på Udbetaling Danmarks område. Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning tager udgangspunkt i databeskyttelsesforordningens artikel 22, men undersøger også, hvordan fuldautomatiserede afgørelser er reguleret i nationale love i Danmark. I afhandlingen analyseres afgørelsesbegrebet og de hjemmelskrav, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 22, set ud i fra et dansk perspektiv. Herudover behandles konceptet digital forvaltning og de bagvedliggende hensyn i forvaltningsretten og databeskyttelsesretten. På denne baggrund giver afhandlingen et samlet overblik over gældende ret for brugen af fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Hertil indeholder afhandlingen et værktøj for overholdelse af artikel 22. Afhandlingen behandler relevant litteratur og praksis på området per 1. oktober 2022 og retter sig særlig mod praktikere, der beskæftiger sig med digital forvaltning, samt jurister og andre, der arbejder med udvikling, implementering og brug af fuldautomatiserede løsninger.

    • Bøger
    • /
      Cover af Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning
      Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning
    • / 1. udg. 2023

    Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning (1. udg.)

    1. udgave - 4. februar 2023

    Af Thea Johanne Raugland Wisborg

    Cover af Fuldautomatiserede afgørelser i dansk forvaltning (1. udg.)

    Vil du læse denne bog?

    Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

    Køb adgang

    Har du allerede købt adgang? Log ind her