Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Forord
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
  • Del I. Introduktion
    • Kapitel 1. Introduktion til afhandlingen
      • 1. Indledning
      • 2. Afhandlingens formål og forskningsspørgsmål
        • 2.1. Formål
        • 2.2. Forskningsspørgsmål
        • 2.3. Et forskningsmæssigt tomrum
      • 3. Afhandlingens retlige ramme
        • 3.1. De centrale retsgrundlag
        • 3.2. EU-retten og EU-Domstolens rolle
      • 4. Metode
        • 4.1. Retsvidenskabelig metode
        • 4.2. Retsdogmatisk analyse
          • 4.2.1. Særligt om analyse af retspraksis
          • 4.2.2. Inddragelse af fremmed ret
      • 5. Analysernes udgangspunkt/afgrænsning
      • 6. Afhandlingens enkelte retskilder
        • 6.1. Retskilder af dansk oprindelse
        • 6.2. Retskilder af EU-retlig oprindelse
      • 7. Kildesøgning
      • 8. Den arbejdsretlige synsvinkel og bias
        • 8.1. Den arbejdsretlige synsvinkel
        • 8.2. Bias
      • 9. Afhandlingens struktur
    • Kapitel 2. En indflyvning til ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane
      • 1. Indledning
      • 2. Overordnet om ligebehandlingsloven og forbuddet mod seksuel chikane
      • 3. Tilblivelsen af ligebehandlingsloven og forbuddet mod seksuel chikane
        • 3.1. EU-retten som drivkraft
          • 3.1.1. Et implicit forbud
          • 3.1.2. Et eksplicit forbud mod seksuel chikane
        • 3.2. #MeToo-bevægelsen som drivkraft
        • 3.3. Nærmere om 2018-ændringen (»tonen« på arbejdspladsen)
          • 3.3.1. Kendelse i sag nr. 14.2006 fra Tvistighedsnævnet (tonen på arbejdspladsen)
          • 3.3.2. Østre Landsrets dom af 20. december 2002 (tonen på arbejdspladsen)
          • 3.3.3. Retspraksis om tonen på arbejdspladsen forud for lovændringen
          • 3.3.4. Sammenfattende om betydningen af 2018-lovændringen
      • 4. Nærmere om 2023-ændringen (udmøntning af Trepartsaftalen om til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen samt forlængelse af hjemmel til smiley-ordningen)
      • 5. De relevante bestemmelser
        • 5.1. Forbuddet og definitionen
        • 5.2. Godtgørelse
        • 5.3. Delt bevisbyrde
        • 5.4. Straf
      • 6. Et retshistorisk perspektiv på seksuel chikane
  • Del II. Definitionen af seksuel chikane
    • Kapitel 3. Overordnet om definitionen af seksuel chikane
      • 1. Indledning
      • 2. Ligebehandlingslovens definition af seksuel chikane
      • 3. Definitionens hovedbestanddele
      • 4. Definitionens sekundære bestanddele
        • 4.1. Den tilsigtede og den utilsigtede seksuelle chikane
        • 4.2. Påvirkning af (arbejds)klimaet
      • 5. Øvrige retsgrundlags definitioner, herunder arbejdsmiljøreguleringens
      • 6. Indgangsvinkler til analyse af definitionen af seksuel chikane
      • 7. Norges Høyesteretts dom af 22. december 2020
        • 7.1. Om »seksuell oppmerksomhett«
        • 7.2. Om »uønsket«
        • 7.3. Om »plagsom«
        • 7.4. Sammenfattende om definitionens betingelser i Norges Høyesteretts dom af 22. december 2020
    • Kapitel 4. Adfærden – definitionens objektive betingelse
      • 1. Indledning
      • 2. Adfærdens art – Verbal, ikkeverbal eller fysisk
      • 3. Hvad er »seksuelt«?
      • 4. Retspraksis om adfærdens art
        • 4.1. Omstændighederne omkring adfærden
        • 4.2. En flerhed af krænkelser
      • 5. Sammenfattende om definitionens objektive betingelse
    • Kapitel 5. »Uønsket« – definitionens subjektive betingelse
      • 1. Indledning
      • 2. Overordnet om »uønsket opmærksomhed«
      • 3. »Burde viden« som målestok
        • 3.1. En subjektiv betingelse med en objektiv målestok
        • 3.2. Bonus pater eller bonus mater som udgangspunkt for »burde viden«-vurderingen
      • 4. »Burde viden«-vurderingens elementer (U 1996.323 V)
        • 4.1. Første voterendes afvejning
        • 4.2. Anden voterendes afvejning
        • 4.3. Tredje voterendes afvejning
        • 4.4. Sammenfattende om »burde viden«-vurderingens elementer (U 1996.323 V)
      • 5. Kriterier der påvirker »burde viden«-vurderingen
        • 5.1. Særligt om betydningen af adfærdens grove karakter
        • 5.2. Særligt om betydningen af arbejdsgiverstatus hos den krænkende
        • 5.3. Særligt om ung alder hos den krænkede
        • 5.4. Særligt om betydningen af at »sige fra«
        • 5.5. Betydningen af arbejdspladsens karakter og passivitet/langmodighed hos den krænkede
          • 5.5.1. Særligt om arbejdspladsens karakter
          • 5.5.2. Særligt om passivitet/langmodighed hos den chikanerede
        • 5.6. Sammenfattende om kriterier, der påvirker »burde viden«-vurderingen
    • Kapitel 6. Værdighedsbetingelsen
      • 1. Indledning
      • 2. Generelt om »værdighed« i ansættelsesretten
      • 3. Overordnet om »værdighed« og definitionen af seksuel chikane
        • 3.1. Værdighed – element eller betingelse?
        • 3.2. Værdighedskriteriet – objektivt eller subjektivt
      • 4. Værdighedsbegrebet i EU-retlig kontekst
        • 4.1. Et udvidende værdighedsbegreb
        • 4.2. Et indskrænkende værdighedsbegreb (en bagatelgrænse)
        • 4.3. Sammenfattende om værdighedsbegrebet i EU-retlig kontekst
      • 5. Dansk ret – værdighed som bagatelgrænse
        • 5.1. Værdighedsbetingelsen anvendt i retspraksis
        • 5.2. Sammenfattende om dansk ret – værdighed som bagatelgrænse
    • Kapitel 7. Sammenfattende om definitionen af seksuel chikane
      • 1. Indledning
      • 2. Definitionens tre betingelser
        • 2.1. Adfærdens karakter
        • 2.2. Uønsket opmærksomhed
        • 2.3. Værdighedskrænkende
  • Del III. Arbejdsgiverens ansvar for seksuel chikane
    • Kapitel 8. Ansvarsgrundlaget for seksuel chikane
      • 1. Indledning
      • 2. Overordnet om ansvarsgrundlag og seksuel chikane
        • 2.1. Afgrænsning
        • 2.2. Særligt om afgrænsning i forhold til erstatningsansvarsloven
      • 3. Begrebsmæssige overvejelser om den retssystemiske indplacering og karakteristik af en arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane
        • 3.1. Seksuel chikane – delikts- eller kontraktsansvar
        • 3.2. Særligt om kontraktsanalogi
        • 3.3. Sammenfattende om karakteristik af ansvaret for seksuel chikane
      • 4. Ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane som ansvarsgrundlag
        • 4.1. Den »rene« arbejdsgiverkrænkelse
        • 4.2. Den udvidede ansvarssfære – kollega- og tredjemandskrænkelser
        • 4.3. Ansvarsgrundlag – Arbejdsgiver-, kollega- og tredjemandskrænkelser
          • 4.3.1. Ansvar i form af pligtforsømmelse
          • 4.3.2. Ansvar i henhold til Danske Lov 3-19-2
      • 5. Indgangsvinkler til analysen af ansvarsnormen i ligebehandlingsloven for seksuel chikane
    • Kapitel 9. Arbejdsgiverbegrebet og arbejdsgiveridentifikation
      • 1. Indledning
      • 2. Arbejdsgiverbegrebet og seksuel chikane
        • 2.1. Et relativt/udvidet arbejdsgiverbegreb
        • 2.2. Uddelegering af ledelsesbeføjelser og arbejdsgiverbegrebet
      • 3. Identifikation som ansvarsgrundlag
        • 3.1. Retspraksis om identifikation
        • 3.2. Sammenfattende om identifikation
      • 4. Særligt om ægtefæller og identifikation
      • 5. Sammenfattende om arbejdsgiverkrænkelser
    • Kapitel 10. Seksuel chikane og Danske Lov 3-19-2
      • 1. Indledning
      • 2. Overordnet om Danske Lov 3-19-2
        • 2.1. Ansvarets begrebsmæssige afgrænsning
        • 2.2. Betingelser og begrænsninger i en arbejdsgivers hæftelsesansvar
      • 3. Seksuel chikane og arbejdsgiveres hæftelsesansvar
        • 3.1. Arbejdsgiveres hæftelsesansvar og ligebehandlingsloven
          • 3.1.1. For og imod et hæftelsesansvar i ligebehandlingsloven
          • 3.1.2. Arbejdsgiveres hæftelsesansvar i den øvrige diskriminationslovgivning
      • 4. Retspraksis om arbejdsgiverens hæftelsesansvar og ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane
        • 4.1. Domstolenes »eksplicitte« anvendelse af Danske Lov 3-19-2
        • 4.2. Domstolenes implicitte anvendelse af Danske Lov 3-19-2
        • 4.3. Sammenfattende om Danske Lov 3-19-2’s anvendelse i relation til forbuddet mod seksuel chikane
      • 5. Begrænsninger i arbejdsgiverens hæftelsesansvar
        • 5.1. »Derudi« og ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane
        • 5.2. Seksuel chikane og abnormitetsbegrebet
          • 5.2.1. Seksuel chikane – en abnorm handling?
          • 5.2.2. Betydningen af karakteren af den seksuelle chikane
          • 5.2.3. Betydningen af ledelsesmæssige beføjelser
          • 5.2.4. Betydningen af den seksuelle chikanes forbindelse til tjenesten
          • 5.2.5. Sammenfattende om seksuel chikane og abnormitetsbegrebet
    • Kapitel 11. Arbejdsgiverens reaktionspligt
      • 1. Indledning
      • 2. Overordnet om reaktionspligten og seksuel chikane
        • 2.1. Reaktionspligten og ligebehandlingsloven
        • 2.2. Arbejdsmiljøreguleringen – en reaktionspligt?
      • 3. Retspraksis om arbejdsgiverens reaktionspligt
        • 3.1. Arbejdsgiverens kendskab til den seksuelle chikane
        • 3.2. Hvem er forpligtet til at reagere?
      • 4. Reaktionspligtens materielle indhold
        • 4.1. Reaktion over for den krænkede (omplacering)
          • 4.1.1. Kollegakrænkelser
          • 4.1.2. Tredjemandskrænkelser (omplacering som reaktion)
        • 4.2. Arbejdsgiverens reaktion over for krænkeren
      • 5. Reaktionspligten og arbejdsgiverens vanskelige dilemma
      • 6. Når den krænkede ikke ønsker arbejdsgiverens reaktion
        • 6.1. Særligt om anonyme henvendelser og APV’er
      • 7. Sammenfattende om reaktionspligten
    • Kapitel 12. Seksuel chikane og pligt til forebyggelse
      • 1. Indledning
      • 2. Forebyggelsespligtens begrebsmæssige afgrænsning
        • 2.1. Forebyggelse i henhold til ligebehandlingsloven?
        • 2.2. Forebyggelse i henhold til det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv
          • 2.2.1. Indførelsen af forebyggelsespligten i 2002-direktivet
          • 2.2.2. »Effektive foranstaltninger« i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv
        • 2.3. Forebyggelsespligten i henhold til arbejdsmiljøreguleringen
        • 2.4. Sammenfattende om en forebyggelsespligt i henhold til ligebehandlingsloven
      • 3. Retspraksis om forebyggelse i henhold til ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane
        • 3.1. Forebyggelse som ansvarsfrihedsgrund
        • 3.2. Manglende forebyggelse som ansvarsgrundlag
        • 3.3. Arbejdsmiljørettens afsmittende effekt på ligebehandlingsloven forbud mod seksuel chikane?
        • 3.4. Sammenfattende om retspraksis om forebyggelse af seksuel chikane i henhold til ligebehandlingsloven
    • Kapitel 13. Sammenfattende om arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane
      • 1. Indledning
      • 2. Den »rene« arbejdsgiverkrænkelse
      • 3. Den udvidede ansvarssfære
        • 3.1. Arbejdsgiveransvar og arbejdsgiveridentitet
        • 3.2. Om Danske Lov 3-19-2
        • 3.3. Arbejdsgiverens reaktionspligt
        • 3.4. Seksuel chikane og forebyggelse
  • Del IV. Bevis, sanktioner og viktimisering
    • Kapitel 14. Bevis og bevisbedømmelse
      • 1. Indledning
      • 2. Overordnet om bevis og bevisbedømmelse i ansættelsesretten
      • 3. Delt bevisbyrde og seksuel chikane
        • 3.1. Gennemførelsen af bevisbyrdedirektivet i 2001
        • 3.2. En teoretisk tilgang til delt bevisbyrde og seksuel chikane?
          • 3.2.1. En kobling til definitionen
          • 3.2.2. En analogi til forskelsbehandlingsloven
          • 3.2.3. Sammenfattende om en teoretisk tilgang til den delte bevisbyrde og seksuel chikane
      • 4. Bevisbedømmelse og seksuel chikane – retspraksis
        • 4.1. Forklaringens troværdig
        • 4.2. Dokumentbevis
        • 4.3. Førstehåndsvidneforklaringer
        • 4.4. Andenhåndsvidneforklaringer
          • 4.4.1. Særligt om forklaringer fra kolleger, ægtefæller, venner m.v.
        • 4.5. Psykologforklaringer-/erklæringer
          • 4.5.1. Psykologer som sagkyndige vidner i sager om seksuel chikane
          • 4.5.2. Øvrig retspraksis om psykologforklaringers betydning i sager om seksuel chikane
        • 4.6. Betydningen af tidligere sager
      • 5. Bevisbedømmelse i henhold til erstatningsansvarsloven og straffeloven
      • 6. Sammenfattende om den delte bevisbyrde og seksuel chikane
    • Kapitel 15. Godtgørelse, erstatning og ophævelse
      • 1. Indledning
      • 2. Overordnet om godtgørelse contra erstatning
        • 2.1. Godtgørelse i ansættelsesretlig kontekst
          • 2.1.1. Det præventive hensyn
          • 2.1.2. Det præventive hensyn i EU-retten
      • 3. Overordnet om godtgørelse og seksuel chikane
        • 3.1. Godtgørelse – ligebehandlingslovens § 14
          • 3.1.1. Sammenhængen mellem erstatningsansvarslovens bestemmelse om tort og ligebehandlingslovens § 14
          • 3.1.2. Forhøjelse af godtgørelsesniveauet ved lovændringer
      • 4. Udmåling af godtgørelse
        • 4.1. Introduktion til analysen af retspraksis om godtgørelsens størrelse
          • 4.1.1. Godtgørelser: 50.000-100.000 kr.
          • 4.1.2. Godtgørelser: 25.000-40.000 kr.
          • 4.1.3. Godtgørelser: 8.000-20.000 kr.
          • 4.1.4. Særligt om godtgørelse for seksuel chikane i ansættelsessituationen
          • 4.1.5. In solidum-domme
        • 4.2. Sammenfattende om udmåling af godtgørelse
      • 5. Særligt om erstatningsansvarsloven og seksuel chikane
      • 6. Særligt om ophævelse og seksuel chikane
    • Kapitel 16. Viktimisering
      • 1. Indledning
      • 2. Overordnet om viktimisering
        • 2.1. Det materielle indhold af forbuddet mod viktimisering
        • 2.2. Den beskyttede personkreds
      • 3. Retspraksis om viktimisering og seksuel chikane
        • 3.1. Nærmere om at fremsætte krav om ligebehandling
        • 3.2. Nærmere om årsagssammenhæng og den delte bevisbyrde
          • 3.2.1. Begrundelsen for afskedigelsen/den ufordelagtige behandling og tidsmæssig nærhed
          • 3.2.2. Betydningen af »almindelig« usaglighed
      • 4. Godtgørelse for viktimisering
        • 4.1. Udmåling af godtgørelse for viktimisering som følge af seksuel chikane
        • 4.2. Sammenfattende om udmåling af godtgørelse for viktimisering som følge af seksuel chikane
  • Del V. Afhandlingens afslutning
    • Kapitel 17. Konklusion
      • 1. Afhandlingens formål
      • 2. Sammenfattende bemærkninger
        • 2.1. Fraværet af praksis fra Højesteret og EU-Domstolen
        • 2.2. Afhandlingens del II – Definitionen af seksuel chikane
        • 2.3. Afhandlingens del III – Arbejdsgiverens ansvar for seksuel chikane
        • 2.4. Afhandlingens del IV – Bevis, sanktioner og viktimisering
          • 2.4.1. Bevis og bevisbedømmelse
          • 2.4.2. Godtgørelse, erstatning og ophævelse
          • 2.4.3. Viktimisering
      • 3. Reflekterende bemærkninger
        • 3.1. Imellem en juridisk og ikke-juridisk virkelighed
        • 3.2. Fremtidens regulering
        • 3.3. En tendens henimod en fremadskuende og forebyggende regulering?
  • Resumé/summary
    • 1. Resume/summary
      • 1.1. Dansk resumé
      • 1.2. Summary
  • Bilag 1. Godtgørelser udmålt af civilretterne (1989-2022)
  • Litteratur
    • Bøger
    • Juridiske artikler
    • Rapporter og andet
    • Artikler
  • Retspraksis
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Seksuel chikane på arbejdspladsen (1. udg.)

Af Maria Reimer Rasmussen

Cover til: Seksuel chikane på arbejdspladsen (1. udg.)

1. udgave

21. september 2023

  • e-ISBN: 9788771989502
  • p-ISBN: 9788757455489
  • Antal sider: 332
  • Bogtype: Afhandling

Emner

  • Arbejdsret

Siden 1978 har ligebehandlingsloven forbudt seksuel chikane på arbejdspladsen. Selvom seksuel chikane var et velkendt problem på arbejdspladserne, levede forbuddet et stille liv. Det ændrede sig i 2017, hvor en #MeToo-bølge, der udsprang af sager om krænkelser i den amerikanske medie- og underholdningsbranche, satte et ekstraordinært globalt fokus på problemet. Siden da har seksuel chikane været på den juridiske og samfundspolitiske dagsorden i Danmark. Ligebehandlingsloven har som en direkte konsekvens af MeToo-bølgen inden for kort tid – både i 2019 og 2023 – undergået ændringer, der sigter på at tydeliggøre forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen. I denne bog, der er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, belyses og analyseres den retlige regulering af forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen. Bogen tager udgangspunkt i ligebehandlingsloven og fastlægger, hvad der er gældende ret i relation til definitionen af seksuel chikane, arbejdsgiverens ansvar for seksuel chikane samt de sanktions- og bevismæssige forhold, der gør sig gældende i relation til seksuel chikane. Maria Reimer Rasmussen er advokat med erfaring fra alle aspekter af arbejds- og ansættelsesretten. Hun har i de seneste år primært beskæftiget sig med sagsførelse og håndtering af krænkelser på arbejdspladsen. Maria Reimer Rasmussen bliver i stort omfang anvendt som oplægsholder, underviser og moderator på konferencer om seksuel chikane, chikane og mobning, ligesom hun ofte er citeret i pressen.

  • Bøger
  • /
    Cover af Seksuel chikane på arbejdspladsen
    Seksuel chikane på arbejdspladsen
  • / 1. udg. 2023

Seksuel chikane på arbejdspladsen (1. udg.)

  • 1. udgave - 9. april 2022

Af Maria Reimer Rasmussen

Cover af Seksuel chikane på arbejdspladsen (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her