Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF)
    • Forord
  • DEL I
    • KAPITEL 1 Introduktion
      • 1. Mismatch med hybride enheder
        • 1.1. Værnsregler mod mismatch med hybride enheder
        • 1.2. Dobbelt ikke-beskatning og dobbeltbeskatning
      • 2. Fremstillingens formål
      • 3. Afgrænsning
        • 3.1. Afgrænsning i forhold til spørgsmålet om anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster for hybride enheder
        • 3.2. Afgrænsning i forhold til andre EU-retlige spørgsmål vedrørende hybride enheder
        • 3.3. Afgrænsning i forhold til andre typer af hybride mismatch
      • 4. Terminologi
      • 5. Disposition
    • KAPITEL 2 Retsteoretisk udgangspunkt, metode og retskilder
      • 1. Retsteoretisk udgangspunkt og metode
      • 2. Retskilder
        • 2.1. Nationalt funderede retskilder
        • 2.2. EU-retten
          • 2.2.1. Positiv harmonisering
          • 2.2.2. Negativ harmonisering
        • 2.3. BEPS-projektet og BEPS action 2-rapporten
          • 2.3.1. Præamblen til skatteundgåelsesdirektiv II
          • 2.3.2. Danske forarbejder og administrativ praksis
          • 2.3.3. Sammenfattende om retskildeværdien og betydningen af fremtidige ændringer
  • DEL II
    • KAPITEL 3 Skattesubjektivitet og hybride enheder
      • 1. Indledning
      • 2. Selvstændige skattesubjekter og transparente enheder
        • 2.1. Skatteretsevne og skatteretlig jurisdiktion
        • 2.2. Selvstændige skattesubjekter
        • 2.3. Skattemæssigt transparente enheder
      • 3. Hybride enheder
        • 3.1. Skattemæssige kvalifikationskonflikter
        • 3.2. Klassisk hybrid enhed
        • 3.3. Omvendt hybrid enhed
      • 4. Sammenfatning
    • KAPITEL 4 Skatteretlig kvalifikation af danske enheder
      • 1. Indledning
      • 2. Selskabsstatuttet
      • 3. Selskabsskattelovens § 1 og fondsbeskatningslovens § 1
      • 4. Skatteretlig kvalifikation af danske og udenlandske enheder
      • 5. Selvstændige skattesubjekter
        • 5.1. Indledende om den skatteretlige kvalifikation
        • 5.2. Forholdet mellem civilretten og skatteretten
        • 5.3. Særligt om selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og nr. 6
        • 5.4. Kriterier ved den skatteretlige kvalifikation
          • 5.4.1. Registrering
          • 5.4.2. Indskudskapital
          • 5.4.3. Hæftelse
          • 5.4.4. Deltagerkredsen
          • 5.4.5. Forhold ved udtræden og likvidation
          • 5.4.6. Organisatoriske forhold
          • 5.4.7. Formål, aktiviteter og indkomstanvendelse
          • 5.4.8. Regnskabsmæssige forhold
        • 5.5. Særligt om den skattemæssige kvalifikation af værdipapirfonde
      • 6. Skattemæssigt transparente enheder
        • 6.1. Negativ afgrænsning
        • 6.2. Personselskaber
          • 6.2.1. Total transparens med visse undtagelser
          • 6.2.2. Særskilte vederlag
        • 6.3. Filialer og faste driftssteder
      • 7. Sammenfatning
    • KAPITEL 5 Skatteretlig kvalifikation af udenlandske enheder
      • 1. Indledning
      • 2. Betydningen af dobbeltbeskatningsoverenskomster
      • 3. Kvalifikationsmetoder
        • 3.1. Kvalifikation af enheders skatteretsevne
        • 3.2. Sammenligningsmetoden
        • 3.3. Listemetoden
        • 3.4. Den valgfri metode
      • 4. De EU-retlige rammer for den skatteretlige kvalifikation af udenlandske enheder
        • 4.1. Etableringsfriheden og pligt til gensidig anerkendelse af civilretlig kvalifikation
        • 4.2. Etableringsfriheden og den skatteretlige kvalifikation af udenlandske enheder
          • 4.2.1. EU-Domstolens dom i C-298/05, Columbus Container Services
          • 4.2.2. Ingen pligt til at anerkende udenlandsk skatteretlig kvalifikation
      • 5. Kvalifikationskonflikter og hybride enheder
        • 5.1. Skattesubjektivitet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2
        • 5.2. Skattesubjektivitet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6
        • 5.3. Særligt om udenlandske værdipapirfonde
        • 5.4. Skattesubjektivitet for udenlandske fonde og trusts
          • 5.4.1. Kvalifikation af udenlandske fonde og trusts
          • 5.4.2. Omkvalifikation af trusts
      • 6. Dansk kvalifikation af skatteretsevne for udenlandske enheder
        • 6.1. Lovvalg i dansk international skatteret
        • 6.2. Lovgivning om den skatteretlige kvalifikation af udenlandske enheder
        • 6.3. Anvendelse af sammenligningsmetoden i dansk skatteret
      • 7. De amerikanske check-the-box-regler og danske hybride enheder
        • 7.1. Baggrund for check-the-box-reglerne
        • 7.2. Check-the-box-reglerne i hovedtræk
          • 7.2.1. Nationale eller udenlandske enheder
          • 7.2.2. Den skatteretlige kvalifikation af en enhed i USA
          • 7.2.3. »Per se corporations« og »eligible entities«
        • 7.3. Check-the-box-reglerne og skatteudnyttelse
          • 7.3.1. SKM 2004.9 LR
      • 8. Sammenfatning
  • DEL III
    • KAPITEL 6 OECD’s BEPS-projekts action 2
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrund
        • 2.1. Historik
          • 2.1.1. 1999: »The Application of the OECD Model Tax Convention to Partnerships«
          • 2.1.2. 2012: »Hybrid Mismatch Arrangements: Tax Policy and Compliance Issues«
        • 2.2. BEPS-projektet
      • 3. BEPS action 2-rapportens opbygning
      • 4. De specifikke anbefalinger
        • 4.1. Forbedring af CFC-regler og lovgivning om investering i udlandet
        • 4.2. Omkvalifikation af omvendt hybride enheder
        • 4.3. Øget investorregistrering
      • 5. Linking-reglerne
        • 5.1. Det hybride element
          • 5.1.1. Hybride betalere
          • 5.1.2. Omvendt hybrid enhed
        • 5.2. Betalingen
        • 5.3. Mismatchresultatet
        • 5.4. Forbindelse mellem parterne i det hybride mismatch
      • 6. Eksempler på mismatch med hybride enheder
        • 6.1. Fradrag uden medregning
          • 6.1.1. Betaling fra en klassisk hybrid enhed
          • 6.1.2. Betaling til en omvendt hybrid enhed
        • 6.2. Dobbelt fradrag
        • 6.3. Indirekte fradrag uden medregning
      • 7. Sammenfatning
    • KAPITEL 7 Skatteundgåelsesdirektivet og implementeringen i dansk ret
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrund
        • 2.1. Før skatteundgåelsesdirektivet – soft law
        • 2.2. Skatteundgåelsesdirektiv I og II
      • 3. Skatteundgåelsesdirektivets retsgrundlag
      • 4. Skatteundgåelsesdirektivets anvendelsesområde
        • 4.1. Skatteundgåelsesdirektivets artikel 1, stk. 1
        • 4.2. Skatteundgåelsesdirektivets artikel 1, stk. 2
      • 5. Skatteundgåelsesdirektivets artikel 9 og 9 a
      • 6. Implementering i selskabsskatteloven
      • 7. Sammenfatning
    • KAPITEL 8 Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1: Hybridt mismatch, som medfører dobbelt fradrag
      • 1. Indledning
      • 2. Hybride enheder og dobbelt fradrag i dansk ret indtil 31. december 2019
        • 2.1. TfS 2000, 483 og TfS 2000, 580
        • 2.2. SKM 2004.9 LR
        • 2.3. Indførelsen af selskabsskattelovens § 2 A
      • 3. Det personelle anvendelsesområde for selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1
      • 4. Hybride mismatch omfattet af selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1
        • 4.1. Hybridt mismatch efter BEPS action 2-rapportens anbefaling 6
        • 4.2. Hybridt mismatch efter skatteundgåelsesdirektivet og selskabsskatteloven
          • 4.2.1. Fradrag
          • 4.2.2. Dobbelt fradrag
        • 4.3. Dobbelt medregnet indkomst
          • 4.3.1. Begrebet »dobbelt medregnet indkomst«
          • 4.3.2. Eksempler
          • 4.3.3. Udloddet udbytte som dobbelt medregnet indkomst
          • 4.3.4. SKM 2021.644 SR
      • 5. Hybride mismatch, som medfører dobbelt fradrag, i dansk ret
        • 5.1. Danmark som »betalerens jurisdiktion«
          • 5.1.1. Dobbelt fradrag af hybrid enheds udgifter
          • 5.1.2. Dobbelt fradrag uden en hybrid enhed
        • 5.2. Danmark som »investorens jurisdiktion«
          • 5.2.1. Hvis den hybride enhed ikke udgør et fast driftssted
          • 5.2.2. Hvis den hybride enhed udgør et fast driftssted
      • 6. Forbindelseskravet i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 4
        • 6.1. Tilknyttet person
          • 6.1.1. »De jure-kontrol« – Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 1.-3. pkt.
            • 6.1.1.1. Direkte og indirekte indflydelse
            • 6.1.1.2. Selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, 4. pkt.: »Agerer sammen«
            • 6.1.1.3. Ad a) Familiemedlemmer
            • 6.1.1.4. Ad b) Regelmæssig ageren i overensstemmelse med en persons ønsker
            • 6.1.1.5. Ad c) Aftale om fælles ageren
            • 6.1.1.6. Ad d) Tredjeperson udpeget til at varetage deltageres interesser
          • 6.1.2. »De facto-kontrol« – Regnskabsmæssig konsolidering
          • 6.1.3. »De facto-kontrol« – Væsentlig indflydelse på ledelsen
          • 6.1.4. Særligt om en fysisk person som tilknyttet person
          • 6.1.5. Særligt om transparente enheder
        • 6.2. Struktureret arrangement
      • 7. Neutralisering af det hybride mismatch
        • 7.1. Den primære korrektion
        • 7.2. Den subsidiære korrektion
          • 7.2.1. Den subsidiære korrektion og overensstemmelse med EU-rettens traktatbestemte frihedsrettigheder
            • 7.2.1.1. Første trin – direkte eller indirekte forskelsbehandling
            • 7.2.1.2. Andet trin – objektivt sammenlignelige situationer
            • 7.2.1.3. Tredje trin – tvingende almene hensyn
            • 7.2.1.4. Fjerde trin – proportionalitetsprincippet
        • 7.3. Opgørelse af fradragsnægtelsen
          • 7.3.1. Opgørelse af den primære korrektion efter 2015-metoden
          • 7.3.2. Opgørelse af den primære korrektion efter 2017-metoden
          • 7.3.3. Opgørelse af den subsidiære korrektion
          • 7.3.4. Endelige tab
        • 7.4. Opgørelsen af fradragsnægtelsen i Danmark
        • 7.5. Forskellig værdiansættelse
      • 8. Afgrænsning i forhold til selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2, om fradrag uden medregning
      • 9. Afgrænsning i forhold til øvrige fradragsbegrænsningsregler
      • 10. Sammenfatning
    • KAPITEL 9 Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2: Hybride mismatch, som medfører fradrag uden medregning
      • 1. Indledning
      • 2. Hybride enheder og fradrag uden medregning i dansk ret indtil 31. december 2019
        • 2.1. Selskabsskattelovens § 2 A og fradrag uden medregning
        • 2.2. Omkvalifikation af hybride enheder – et kontroversielt emne
      • 3. Det personelle anvendelsesområde for selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2
      • 4. Mismatch med klassisk hybride enheder omfattet af selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2
        • 4.1. Definition af det hybride mismatch
          • 4.1.1. BEPS action 2-rapportens anbefaling 3
          • 4.1.2. Skatteundgåelsesdirektivet og selskabsskatteloven
        • 4.2. Betaling
        • 4.3. Hybrid enhed
          • 4.3.1. BEPS action 2-rapporten: Hybrid betaler
          • 4.3.2. Hybrid enhed efter skatteundgåelsesdirektivet og selskabsskatteloven
        • 4.4. Fradrag uden medregning
          • 4.4.1. Kildeskat i betalerens jurisdiktion
        • 4.5. Bortseelse fra betalingen – herunder særligt om klassisk hybride enheder med flere deltagere
        • 4.6. Dobbelt medregnet indkomst
        • 4.7. Mismatch med klassisk hybrid enhed i dansk ret
          • 4.7.1. Danmark som betalerens jurisdiktion
          • 4.7.2. Danmark som betalingsmodtagerens jurisdiktion
            • 4.7.2.1. Dansk selskab som en af flere deltagere i hybrid enhed
            • 4.7.2.2. Dansk selskab som eneejer af en hybrid enhed
      • 5. Mismatch med omvendt hybride enheder omfattet af selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2
        • 5.1. Definition af det hybride mismatch
          • 5.1.1. BEPS action 2-rapportens anbefaling 4
          • 5.1.2. Skatteundgåelsesdirektivet og selskabsskatteloven
        • 5.2. Betaling
        • 5.3. Hybrid enhed
          • 5.3.1. BEPS action 2-rapporten
          • 5.3.2. Hybrid enhed efter skatteundgåelsesdirektivet og selskabsskatteloven
        • 5.4. Fradrag uden medregning som følge af forskel i allokeringen af betalinger
          • 5.4.1. Begrænset skattepligt i etableringsstaten
          • 5.4.2. Kildeskat i betalerens jurisdiktion
          • 5.4.3. CFC-beskatning af den omvendt hybride enhed
        • 5.5. Mismatch med omvendt hybrid enhed i dansk ret
          • 5.5.1. Danmark som betalerens jurisdiktion
          • 5.5.2. Danmark som etableringsstat for den omvendt hybride enhed
          • 5.5.3. Danmark som deltagerstat for den omvendt hybride enhed
      • 6. Forbindelseskravet i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 4
        • 6.1. Forbindelseskravet og hybridt mismatch med klassisk hybrid enhed
        • 6.2. Forbindelseskravet og hybridt mismatch med omvendt hybrid enhed
      • 7. Neutralisering af det hybride mismatch
        • 7.1. Neutralisering af hybridt mismatch med klassisk hybrid enhed
          • 7.1.1. Den primære korrektion
            • 7.1.1.1. Undtagelsen i selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2, 3. pkt.
          • 7.1.2. Den subsidiære korrektion
          • 7.1.3. Beregning af korrektionen
            • 7.1.3.1. Beregning af den primære korrektion
            • 7.1.3.2. Beregning af den subsidiære korrektion
        • 7.2. Neutralisering af hybridt mismatch med en omvendt hybrid enhed
          • 7.2.1. Den primære korrektion
          • 7.2.2. Den subsidiære korrektion
            • 7.2.2.1. Opt-out-klausul
          • 7.2.3. Beregning af korrektionen
        • 7.3. Korrektion efter selskabsskattelovens § 8 D, stk. 2, og overensstemmelse med EU-rettens traktatbestemte frihedsrettigheder
      • 8. Sambeskatning med udenlandske hybride enheder – selskabsskattelovens § 31 A, stk. 13
      • 9. Afgrænsning i forhold til selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1 om dobbelt fradrag
      • 10. Afgrænsning i forhold til øvrige fradragsbegrænsningsregler
      • 11. Sammenfatning
    • KAPITEL 10 Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 3: Importeret hybridt mismatch
      • 1. Indledning
      • 2. Præsentation af problemstillingen
      • 3. Det personelle anvendelsesområde for selskabsskattelovens § 8 D, stk. 3
      • 4. Importerede hybride mismatch omfattet af selskabsskattelovens § 8 D, stk. 3
        • 4.1. Definitionen i BEPS action 2-rapportens anbefaling 8
        • 4.2. Definitionen i skatteundgåelsesdirektivets artikel 9, stk. 3, og selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1
          • 4.2.1. Fradragsberettiget betaling – »importeret mismatchbetaling«
          • 4.2.2. Fradragsberettigede udgifter, der giver anledning til et hybridt mismatch – »hybride fradrag«
          • 4.2.3. Direkte eller indirekte finansiering gennem en transaktion eller en række transaktioner
        • 4.3. Undtagelse: Justering af det hybride mismatch
      • 5. Forbindelseskravet efter selskabsskattelovens § 8 D, stk. 3
      • 6. Neutraliseringen af det importerede hybride mismatch
        • 6.1. BEPS action 2-rapportens tretrinsmodel
          • 6.1.1. Struktureret importeret mismatch
          • 6.1.2. Direkte importeret mismatch
          • 6.1.3. Indirekte importeret mismatch
        • 6.2. Anvendelse af tretrinsmodellen på importerede hybride mismatch efter selskabsskattelovens § 8 D, stk. 3
      • 7. Sammenfatning
    • KAPITEL 11 Selskabsskattelovens § 2 C: Omvendt hybride enheder
      • 1. Indledning
      • 2. Baggrunden for selskabsskattelovens § 2 C
        • 2.1. SKM 2008.446 SR
        • 2.2. Indførelsen af selskabsskattelovens § 2 C
        • 2.3. Implementeringen af skatteundgåelsesdirektivets artikel 9 a
      • 3. Det personelle anvendelsesområde for selskabsskattelovens § 2 C
        • 3.1. BEPS action 2-rapporten
        • 3.2. Skatteundgåelsesdirektivets artikel 9 a
        • 3.3. Selskabsskattelovens § 2 C
          • 3.3.1. Særligt om udenlandske trusts
        • 3.4. Undtagelse for kollektive investeringsforeninger
      • 4. Betingelser for den skattemæssige omkvalifikation
        • 4.1. Selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1: Omvendt hybrid enhed
          • 4.1.1. Betingelserne for omkvalifikation efter BEPS action 2-rapportens action 5, stk. 2
          • 4.1.2. Betingelserne for omkvalifikation efter skatteundgåelsesdirektivets artikel 9 a, stk. 1
          • 4.1.3. Betingelserne for omkvalifikation efter selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1
        • 4.2. Selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 2 og 3: Andre skattemæssigt transparente enheder
      • 5. Forbindelseskravet i selskabsskattelovens § 2 C
        • 5.1. Tilknyttet person
        • 5.2. Skatterådets praksis om forbindelseskravet i selskabsskattelovens § 2 C
          • 5.2.1. SKM 2020.35 SR
          • 5.2.2. SKM 2020.453 SR
          • 5.2.3. SKM 2021.216 SR
          • 5.2.4. SKM 2021.218 SR
          • 5.2.5. SKM 2022.11 SR
        • 5.3. Begrebet »agere sammen« i relation til selskabsskattelovens § 2 C
        • 5.4. Nærmere om det dobbelte forbindelseskrav
        • 5.5. Direkte eller indirekte ejerskab
          • 5.5.1. Indirekte ejerskab – selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 1 og 2
          • 5.5.2. Direkte ejerskab – selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1, nr. 3
      • 6. Særligt om en omvendt hybrid enhed etableret i en anden medlemsstat
        • 6.1. Anvendelse af selskabsskattelovens § 2 C
        • 6.2. Forskellig kvalifikation i etableringsstaten og Danmark
      • 7. Indkomstopgørelsen i Danmark efter omkvalifikation
        • 7.1. Beskatningen af den omvendt hybride enhed
          • 7.1.1. Dobbeltbeskatning af den omkvalificerede enheds indkomst
        • 7.2. Beskatning af deltagerne i den omkvalificerede enhed
        • 7.3. Beskatningen af særskilte vederlag til enhedens deltagere
        • 7.4. Hvis enheden ophører med at være omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 1
      • 8. Selskabsskattelovens § 2 C og den EU-retlige etableringsfrihed
      • 9. Sammenfatning
  • DEL IV
    • KAPITEL 12 Sammenfatning og konklusion
      • 1. Et retsgrundlag med flere dimensioner
      • 2. Linking-regler
      • 3. Skatteretlig omkvalifikation af omvendt hybride enheder
      • 4. Perspektivering: Gensidig anerkendelse af skatteretsevne
  • Litteraturfortegnelse
    • Bøger
    • A
    • B
    • C
    • D
    • E
    • F
    • G
    • H
    • I
    • J
    • K
    • L
    • M
    • N
    • O
    • P
    • R
    • S
    • T
    • W
    • Artikler
    • A
    • B
    • C
    • D
    • E
    • F
    • G
    • H
    • J
    • K
    • L
    • M
    • N
    • O
    • P
    • Q
    • R
    • S
    • T
    • V
    • W
    • Konferenceudgivelser
    • Rapporter, betænkninger, vejledninger mv.
    • Danmark
    • EU
    • OECD
  • Anvendte forkortelser
  • Figurforklaring
  • Doms- og afgørelsesfortegnelse
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret (1. udg.)

Af Anne Sofie Højrup Bondegaard

Cover til: Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret (1. udg.)

1. udgave

30. oktober 2023

  • e-ISBN: 9788776170172
  • p-ISBN: 9788757450453
  • Antal sider: 476
  • Bogtype: Afhandling

Emner

  • Skatteret

Hybride enheder er selskaber, personselskaber, filialer og andre selskabsenheder, der kvalificeres som selvstændige skattesubjekter i ét land og som skattemæssigt transparente i et andet. Ikke-beskatning kan opstå, når to eller flere lande på denne måde behandler samme enhed forskelligt. Det kaldes et hybridt mismatch.

Selskabsskattelovens værnsregler mod hybride mismatch implementerer dele af EU’s skatteundgåelsesdirektiv (ATAD I og ATAD II). Reglerne indgår i et net af internationale værnsregler baseret på OECD’s anbefalinger til bekæmpelse af Base Erosion and Profit Shifting (BEPS).

Denne første samlede fremstilling på dansk af værnsreglerne mod mismatch med hybride enheder forklarer, hvorledes mismatchene opstår, og giver via illustrerede eksempler en kritisk analyse af de komplicerede værnsregler.

Emnet er relevant for såvel danske skatteydere som udenlandske personer og selskaber med investeringsstrukturer, der involverer Danmark. Bogen henvender sig derfor ikke blot til skatteretlige teoretikere, men tillige til dommere, advokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteret i praksis.

Forfatteren, cand.jur., ph.d. Anne Sofie Højrup Bondegaard, er ansat som adjunkt ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Værket er baseret på hendes ph.d.-afhandling og opdateret med den aktuelle administrative praksis om værnsreglerne.

  • Bøger
  • /
    Cover af Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret
    Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret
  • / 1. udg. 2023

Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret (1. udg.)

1. udgave - 30. oktober 2023

Af Anne Sofie Højrup Bondegaard

Cover af Mismatch med hybride enheder i dansk skatteret (1. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her