Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind

Indstillinger

Tekststørrelse
Tegnafstand
Linjeafstand
Tema

AI-assistent

Vis tips
    • Forside og kolofon
    • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
    • Forord
    • Forkortelser
    • Introduktion
  • 1. Hovedafsnit: Rammen
    • Kapitel 1. Ansættelsesrettens grundlag
      • 1. Ansættelsesretten som juridisk disciplin
      • 2. Ansættelsesrettens historiske baggrund
        • 2.1. Fra kontrolsamfund til frihedsidealer
        • 2.2. Det kollektive aftalesystem
        • 2.3. Udviklingen af social lovgivning omkring ansættelsesforholdet
        • 2.4. Flexicurity
        • 2.5. Samarbejdsordningernes fremvækst
      • 3. Grundbegreber i ansættelsesretten: Arbejdstager
        • 3.1. Ansættelsesforhold eller kontrakt med en selvstændig tjenesteyder
        • 3.2. Generelle kriterier for afgrænsningen
          • 3.2.1. Nye arbejdsformer med høj grad af selvstændighed
          • 3.2.2. Ferieloven af 2018
        • 3.3. Særligt om EU-rettens indvirkning – grænsedragning ift. selvstændige og ift. topledere
        • 3.4. Særligt om afgrænsningen i relation til de kollektive overenskomster
          • 3.4.1. Vedrørende ejere/medejere:
          • 3.4.2. Vedrørende ekstern arbejdskraft:
        • 3.5. Særligt om trepartsforhold
          • 3.5.1. Vikarbureauarbejdskraft (arbejdsudleje)
          • 3.5.2. Ansættelsesforhold iht. beskæftigelses– og de sociale anbringelsesordninger
      • 4. Grundbegreber i ansættelsesretten: Arbejdsgiver
        • 4.1. Det individualretlige plan
          • 4.1.1. Tvivl ved flere juridiske personer:
          • 4.1.2. Lovgivningens sociale sigte
          • 4.1.3. Tvivl på grund af ændring af arbejdsgiverens identitet
        • 4.2. Det kollektivarbejdsretlige plan
  • 2. Hovedafsnit: Retskilderne
    • Kapitel 2. Folkeret og EU-ret
      • 1. Folkeretten og dansk arbejdsret
        • 1.1. Menneskerettighederne
        • 1.2. ILO
      • 2. EU-retten og dansk arbejdsret
        • 2.1. EU’s regelbeføjelser
          • 2.1.1. EU’s kompetence på det ansættelsesretlige kerneområde – materielle regler
          • 2.1.2. De europæiske arbejdsmarkedsparters regelkompetence
          • 2.1.3. EU-rettens kilder – forordninger og direktiver
          • 2.1.4. EU-rettens kilder – retspraksis
          • 2.1.5. EU-rettens kilder – generelle EU-retlige principper
            • 2.1.5.1. Generelle EU-retlige principper i folkeretlige instrumenter og medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner
            • 2.1.5.2. Generelle EU-retlige principper, der udtrykkes direkte i EU’s traktater
            • 2.1.5.3. Generelle EU-retlige principper, der nu udtrykkes i EU-Charteret.
            • 2.1.5.4. Generelle EU-retlige princippers funktion
        • 2.2. Implementering af EU-regler i national ret
          • 2.2.1. Gennemførsel i national ret
          • 2.2.2. Anvendelse og fortolkning i national ret
            • 2.2.2.1. EU-konform fortolkning
            • 2.2.2.2. Grænser for EU-konform fortolkning: contra legem og generelle retsprincipper.
            • 2.2.2.3. Direkte anvendelse
            • 2.2.2.4. Forelæggelse ved fortolkningstvivl
          • 2.2.3. Håndhævelse og sanktionering
            • 2.2.3.1. Håndhævelse
            • 2.2.3.2. Sanktionering
          • 2.2.4. Erstatning fra staten
    • Kapitel 3. Lovgivningen
      • 1. Alment
        • 1.1. Lovtyper
        • 1.2. Administrative myndigheder
        • 1.3. Partsdeltagelse
      • 2. Ansættelseslovgivningens fravigelighed ved aftale
        • 2.1. Generelt fravigelige ansættelseslove
        • 2.2. Semidispositive love
        • 2.3. Ufravigelige love
          • 2.3.1. Ufravigelighedens hjemmel
          • 2.3.2. Ufravigeligheden er ikke absolut
          • 2.3.3. Ufravigeligheden i fratrædelsessituationer
    • Kapitel 4. De kollektive overenskomster
      • 1. Hvad er en kollektiv overenskomst?
      • 2. Hvem er berettiget og forpligtet iht. overenskomsten?
      • 3. Overenskomsthierarkiet
        • 3.1. Hovedaftaler
        • 3.2. Brancheoverenskomster – tiltrædelsesoverenskomster og virksomhedsoverenskomster
        • 3.3. Lokalaftaler
      • 4. Det kollektivarbejdsretlige system
      • 5. Organisationernes forhold
        • 5.1. Organisationers interne forhold – foreningsretten og vedtægter
        • 5.2. Organisationernes kompetence til at forpligte medlemmerne
          • 5.2.1. Konfliktvarsling
          • 5.2.2. Forligskompetencen i konkrete sager
      • 6. Opnåelse af overenskomst
        • 6.1. Typer af kampmidler
        • 6.2. Lovligheden af kollektive kampmidler
      • 7. Overenskomsters fravigelighed ved aftale
        • 7.1. Grænser for den individuelle aftalefrihed mellem arbejdsgiver og lønmodtager
      • 8. Overenskomsternes virkninger: Ledelsesret, fredspligt og pligt til fagretlig tvisteløsning
        • 8.1. Ledelsesretten
        • 8.2. Fredspligten, herunder pligten til fagretlig tvistebehandling
        • 8.3. Det fagretlige tvisteløsningssystem og tolkningsretten
      • 9. Fortolkning og udfyldning af overenskomster
        • 9.1. Fortolkning
        • 9.2. Komplettering
        • 9.3. Ændring
      • 10. Overenskomsters gyldighedsområde
        • 10.1. Det faglige gyldighedsområde
        • 10.2. Det personlige gyldighedsområde
          • 10.2.1. Arbejdsgiversiden
          • 10.2.2. Lønmodtagersiden
          • 10.2.3. Særligt om arbejdslederes stilling
      • 11. Sanktionen for overenskomstbrud
      • 12. Overenskomsters ophør
        • 12.1. Opsigelse og udløb af en overenskomst
        • 12.2. Nye overenskomster – Forligsinstitutionens rolle
        • 12.3. Nye overenskomster – lovindgreb
        • 12.4. Forholdet til den individuelle ansættelseskontrakt
    • Kapitel 5. Den individuelle aftale
      • 1. Hvordan bliver en aftalemæssig binding til?
        • 1.1. Udtrykkeligt vedtagne vilkår
        • 1.2. Ensidige tilkendegivelser
        • 1.3. Praksis mellem parterne
        • 1.4. Kendelige forventninger
        • 1.5. Afkald på rettigheder
        • 1.6. Ugyldighed og svigtende forudsætninger
      • 2. Fortolkning og udfyldning af ansættelsesaftaler
        • 2.1. Fortolkningsprincipper
          • 2.1.1. De almindelige fortolkningsprincipper
          • 2.1.2. Tolkning af aftaler om funktionærstatus
        • 2.2. Udfyldning
          • 2.2.1. Alment
          • 2.2.2. Særligt om overenskomster som udfyldende retsgrundlag
            • 2.2.2.1. Overenskomsten som retsgrundlag – overenskomstforpligtede arbejdsgivere
            • 2.2.2.2. Overenskomsten som retsgrundlag – ikke overenskomstbundne arbejdsgivere
          • 2.2.3. Udfyldende eller »overført« lovanvendelse
    • Kapitel 6. Retspraksis
      • 1. Alment
      • 2. Præjudikatvirkningen
    • Kapitel 7. Retskildernes anvendelse i konkrete sager
    • Kapitel 8. Særligt om ansatte i det offentlige
      • 1. Hvilke arbejdsgivere er omfattet af forvaltningsretten?
      • 2. Hvilke forvaltningsretlige regler gælder for disse?
      • 3. Grænsen mellem ledelsesbeslutning og afgørelse
      • 4. Reglernes indhold
        • 4.1. Procedureregler
        • 4.2. Indholdskrav
        • 4.3. Hvem er part i relation til reglerne?
    • Kapitel 9. De ansættelsesretlige reglers internationale gyldighedsområde (lovkonflikter)
      • 1. Den danske internationale arbejdsret – almindelige principper
        • 1.1. Arbejde i Danmark – danske præceptive regelsæt finder anvendelse
        • 1.2. Kortvarigt arbejde i udlandet – danske præceptive regler finder anvendelse
        • 1.3. Uden for de præceptive reglers område – aftale og aftalefortolkning
      • 2. Lovvalgskonventioner
        • 2.1. EU’s lovvalgsforordning vedrørende kontraktlige forpligtelser – Rom I
        • 2.2. EU’s lovvalgsforordning vedrørende forpligtelser uden for kontrakt – Rom II
        • 2.3. Udstationeringsloven
  • 3. Hovedafsnit: Ansættelsesretlige hovedopdelinger og gennemgående principper
    • Kapitel 10. Lønmodtagergrupperne
      • 1. Funktionærer
        • 1.1. Generelt
        • 1.2. Funktionærlovens goder
        • 1.3. Arbejdets art
          • 1.3.1. Handels– og kontorarbejde samt lagerekspedition, § 1, stk. 1, litra a
          • 1.3.2. Teknisk og klinisk bistandsydelse § 1, stk. 1, litra b
          • 1.3.3. Blandet beskæftigelse § 1, stk. 1, litra d
          • 1.3.4. Arbejdsledelse § 1, stk. 1, litra c
        • 1.4. 8-timerskravet, § 1, stk. 2
        • 1.5. Tjenestestilling, § 1, stk. 2 i.f.
        • 1.6. Undtagne ansættelsesforhold, § 1, stk. 3
        • 1.7. Præceptivitet vedr. det legale anvendelsesområde
        • 1.8. Funktionærstatus via aftale
        • 1.9. Tidspunktet for erhvervelse af funktionærstatus
        • 1.10. Funktionærforholdets degeneration
      • 2. Elever
        • 2.1. Generelt
        • 2.1. Erhvervsuddannelseselever
          • 2.1.1. Hvem er erhvervsuddannelseselev?
          • 2.1.2. Uddannelsesforløbet – både teori og praktik
          • 2.1.3. Nærmere om ansættelsen på en praktikvirksomhed
          • 2.1.4. Administration
        • 2.2. Erhvervsgrunduddannelseselever
          • 2.2.1. Erhvervsgrunduddannelsen
          • 2.2.2. Nærmere om ansættelsen i virksomhedspraktik
        • 2.3. Elevforhold i øvrigt
      • 3. Medhjælpere
        • 3.1. Generelt
        • 3.2. Det traditionelle medhjælperbegreb
        • 3.3. Kravet om kost og logi
        • 3.4. Andre krav
        • 3.5. Medhjælpergoderne
      • 4. Søfarende
      • 5. Tjenestemænd
        • 5.1. Generelt
        • 5.2. Hvem er tjenestemand?
          • 5.2.1. Tjenestemandsloven
          • 5.2.2. Andre, herunder kommunale tjenestemænd
          • 5.2.3. De »tjenestemandslignende« stillinger
        • 5.3. Ansættelsesformer for tjenestemænd
      • 6. Andre lønmodtagere
      • 7. Offentligt ansatte
    • Kapitel 11. Grundlæggende principper for lønmodtagerens stilling
      • 1. Det mest overordnede perspektiv: Ansættelsesforholdet som kontraktforhold
      • 2. Ledelsesretten
        • 2.1. Baggrund
        • 2.2. Ledelsesrettens begrænsninger
          • 2.2.1. Det generelle saglighedskrav ved ledelsesrettens udøvelse
          • 2.2.2. Andre generelle begrænsninger i ledelsesretten
        • 2.3. Lydighedspligten
        • 2.4. Tolkningsretten
        • 2.5. De generelle samarbejds- og indflydelsesordninger
          • 2.5.1. Tillidsrepræsentantsystemet
          • 2.5.2. Samarbejdsudvalg
          • 2.5.3. Medarbejderrepræsentanter i virksomhedsledelser
          • 2.5.4. Informations– og høringspligt
            • 2.5.4.1. Generel pligt til information og høring
            • 2.5.4.2. Konkrete situationer med pligt til forhandling, høring eller information
          • 2.5.5. Udenforstående lønmodtageres placering i forhold til repræsentationsorganerne
      • 3. Foreningsfrihed
        • 3.1. Den positive organisationsfrihed
          • 3.1.1. Retten til etablering af og tilslutning til foreninger
          • 3.1.2. Forhandlingsret mv.
        • 3.2. Den negative organisationsfrihed
      • 4. Ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling
        • 4.1. Ligebehandling efter køn
          • 4.1.2. Ligelønslovens ligebehandlingsbegreb
            • 4.1.2.1. Direkte forskelsbehandling og ligelønsprincippet
            • 4.1.2.2. Indirekte forskelsbehandling og ligelønsprincippet
            • 4.1.2.3. Øvrig forskelsbehandling i strid med ligelønsprincippet
            • 4.1.2.4. Objektive grunde og ligelønsprincippet
            • 4.1.2.5. Beskyttelse mod repressalier
            • 4.1.2.6. Håndhævelse, efterbetaling og godtgørelse
            • 4.1.2.7. Gennemførelse af reglerne ved kollektiv overenskomst
            • 4.1.2.8. Løngennemsigtighedsdirektivet 2023
          • 4.1.3. Ligebehandlingslovens ligebehandlingsprincip
            • 4.1.3.1. Direkte forskelsbehandling på grund af køn
            • 4.1.3.2. Undtagelser fra ligebehandlingspligten
            • 4.1.3.3. Konstateringen af forskelsbehandling
            • 4.1.3.4. Indirekte forskelsbehandling pga. køn
            • 4.1.3.5. Særligt om chikane og seksuel chikane
            • 4.1.3.6. Beskyttelse mod repressalier, §§ 9 og 15
          • 4.1.4. Bevisbyrdereglerne i ligelønsloven og ligebehandlingsloven
          • 4.1.5. Godtgørelse og efterbetaling
          • 4.1.6. Ligebehandlingsnævnet
        • 4.2. Ligebehandling vedrørende andre kriterier end køn
          • 4.2.1. Gennemførsel ved overenskomst
          • 4.2.2. Forskelsbehandlingsforbuddets område
            • 4.2.2.1. De beskyttede kriterier, herunder handicapbegrebet
            • 4.2.2.2. De beskyttede situationer
          • 4.2.3. Begrebet forskelsbehandling
            • 4.2.3.1. Direkte forskelsbehandling
            • 4.2.3.2. Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
            • 4.2.3.3. Indirekte forskelsbehandling
            • 4.2.3.4. Særligt om chikane
            • 4.2.3.5. Tilpasningspligt vedrørende personer med handicap
            • 4.2.3.6. Beskyttelse mod repressalier
          • 4.2.4. Bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingsloven
          • 4.2.5. Godtgørelser
          • 4.2.6. Ligebehandlingsnævnet
        • 4.3. Ligebehandling uanset deltidsbeskæftigelse
          • 4.3.1. Ligebehandlingspligtens indhold
          • 4.3.2. Håndhævelse og sanktioner
        • 4.4. Ligebehandling uanset tidsbegrænset ansættelse
          • 4.4.1. Ligebehandlingspligtens indhold
          • 4.4.2. Håndhævelse og sanktioner
        • 4.5. Ligebehandling af vikarbureauansatte
          • 4.5.1. Begrænset ligebehandling efter vikarlovens § 3, stk. 1
            • 4.5.1.1. Derogation fra ligebehandlingsprincippet ved kollektiv overenskomst
          • 4.5.2. Håndhævelse og sanktioner
      • 5. Anciennitetsprincippet
        • 5.1. Anciennitet som fænomen
        • 5.2. Findes der almene regler om anciennitetsberegningen?
          • 5.2.1. Afbrydelser i tjenesten
          • 5.2.2. Den arbejdsgiverbaserede anciennitetserhvervelses ophør
          • 5.2.3. Hvornår skal anciennitetskravet være opfyldt?
        • 5.3. Særligt om anciennitet efter funktionærloven
        • 5.4. Særligt om overenskomstmæssige anciennitetsregler
      • 6. Integritetsværnet
        • 6.1. Problemstillingen og almindelige principper
          • 6.1.1. Relevans i arbejdsrelationen
          • 6.1.2. Den retlige ramme
          • 6.1.3. Den konceptuelle ramme
          • 6.1.4. Fravigelighed ved aftale?
        • 6.2. Generelle regelsæt vedrørende integritetsbeskyttelsen
          • 6.2.1. Databeskyttelsesloven
            • 6.2.1.1. Indsamling og håndtering
            • 6.2.1.2. Særreglerne om særligt følsomme oplysninger
            • 6.2.1.3. Videregivelse
            • 6.2.1.4. Personnummeroplysning
            • 6.2.1.5. Oplysnings– og bekræftelsespligten
            • 6.2.1.6. Datatilsynet
          • 6.2.2. Helbredsoplysningsloven
            • 6.2.2.1. Lovens område
            • 6.2.2.2. Arbejdsgiverens forespørgsels– og undersøgelsesret
            • 6.2.2.3. Lønmodtagerens aktive oplysningspligt
            • 6.2.2.4. Sanktioner
            • 6.2.2.5. Administration
        • 6.3. Særligt om lønmodtageres ytringsfrihed
          • 6.3.1. Hvad er ytringsfrihed?
          • 6.3.2. Relevans i arbejdsrelationen
          • 6.3.3. Ytringsfrihedens retlige ramme
          • 6.3.4. Hensynene bag ytringsbegrænsninger
        • 6.4. Den gensidige loyalitetspligt
  • 4. Hovedafsnit: Ansættelsesforholdets etablering
    • Kapitel 12. Etablering af ansættelsesforholdet
      • 1. Avertering og formidling
      • 2. Særlige regler om etablering af ansættelse i det offentlige
      • 3. Informationsudveksling vedrørende ansættelsen
        • 3.1. Konkrete indbyrdes kommunikationer på arbejdsgiverside
          • 3.1.1. Henvendelser til tidligere arbejdsgivere
          • 3.1.2. Henvendelser fra tidligere arbejdsgivere
        • 3.2. Systematiseret informationsudveksling på arbejdsgiverside
          • 3.2.1. Forholdet til almindelige regler om næringsfriheden
          • 3.2.2. Lovgivning
          • 3.2.3. Forholdet til de kollektive overenskomster
        • 3.3. Lønmodtagerens oplysningspligt efter almindelige regler
          • 3.3.1. Lønmodtagerens svarpligt
          • 3.3.2. Lønmodtagerens aktive oplysningspligt
            • 3.3.2.1. Ansøgers oplysning om graviditet?
      • 4. Den frie antagelsesret
        • 4.1. De kollektive overenskomster
          • 4.1.1. »Den frie antagelsesret«
          • 4.1.2. Begrænsninger
        • 4.2. Ligebehandlingslovgivningen
        • 4.3. Foreningsfrihedsloven
      • 5. Betingelser for ansættelse
        • 5.1. Krav til lønmodtageren
          • 5.1.1. Børn og unges arbejde
          • 5.1.2. Udenlandsk arbejdskraft
          • 5.1.3. Kvalifikationskrav mv. i offentlige ansættelser
        • 5.2. Krav til arbejdsgiveren
      • 6. Ansættelsesaftalens indgåelse
        • 6.1. Lønmodtagerens aftalehabilitet
        • 6.2. Aftaleindgåelse via fuldmagt
        • 6.3. Selve kontraheringen
        • 6.4. Ansættelsesaftalens form
          • 6.4.1. Almindelige aftaleretlige regler
          • 6.4.2. Udtrykkelige bestemmelser om skriftlighed
            • 6.4.2.1. Anden lovgivning
            • 6.4.2.2. Kollektive overenskomster
        • 6.5. Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår
          • 6.5.1. De af loven omfattede ansættelser
            • 6.5.1.1. Implementering ved overenskomst
            • 6.5.1.2. Arbejdets omfang
          • 6.5.2. Oplysningspligten
            • 6.5.2.1. Fristen for skriftlig oplysning
            • 6.5.2.2. Hvilke væsentlige vilkår skal oplyses skriftligt?
            • 6.5.2.3. Oplysning gennem henvisning
            • 6.5.2.4. Særlige oplysningspligter til udstationerede
            • 6.5.2.5. Skriftlig oplysning ved ændring af væsentlige vilkår
            • 6.5.2.6. Oplysningens form
            • 6.5.2.7. Virkningen af mangelfulde eller misvisende oplysninger
            • 6.5.2.8. Håndhævelse og sanktionering af mangelfuld efterlevelse af oplysningspligten
          • 6.5.3. Materielle vilkår
            • 6.5.3.1. Prøvetid
            • 6.5.3.2. Bibeskæftigelse
            • 6.5.3.3. Arbejdspligt mm. ved uforudsigeligt arbejdsmønster
            • 6.5.3.4. Formodningsregel for lønmodtagere på tilkaldebasis og lign.
            • 6.5.3.5. Retten til at anmode om mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår
            • 6.5.3.6. Forhold vedr. obligatorisk uddannelse
            • 6.5.3.7. Håndhævelse og sanktioner
      • 7. Tiltrædelsen
        • 7.1. Tiltrædelsestidspunktet
        • 7.2. Lønmodtagerens manglende fremmøde (udeblivelse)
        • 7.3. Erstatning for uberettiget udeblivelse eller afvisning
        • 7.4. Ophævelse før tiltrædelsen pga. urigtige forudsætninger
        • 7.5. Almindelig opsigelse før tiltrædelse
  • 5. Hovedafsnit: Ansættelsesforholdets varighed
    • Kapitel 13. Det normale ophør
      • 1. Almindelige regler
        • 1.1. De normale tidsvilkår
          • 1.1.1. Ansættelsesmåderne
          • 1.1.2. Særligt om vikarer og løsarbejdere
        • 1.2. Generelle regler om opsigelse
          • 1.2.1. Opsigelseskompetencen
          • 1.2.2. Opsigelsens form og indhold
          • 1.2.3. Opsigelsens virkning
          • 1.2.4. Kontraopsigelse
          • 1.2.5. Virkningen af manglende fratræden
          • 1.2.6. Aftaler om ophør
          • 1.2.7. Mangelfuld opsigelse
            • 1.2.7.1. Almindelige virkninger
            • 1.2.7.2. Afsenderens redresseringsret
            • 1.2.7.3. Adressatens reklamationspligt
          • 1.2.8. Lønmodtagerens rettigheder og pligter i opsigelsesperioden
            • 1.2.8.1. Rettigheder
            • 1.2.8.2. Pligter
          • 1.2.9. Opsigelse før tiltrædelse
          • 1.2.10. Opsigelsesvarslers beregning
        • 1.3. Tidsbegrænsede kontrakter
          • 1.3.1. Ansættelsesformens anvendelsesområde
          • 1.3.2. Almindelige regler om tids– og opgavebegrænset ansættelse
          • 1.3.3. Lov om tidsbegrænsede ansættelser
            • 1.3.3.1. Gennemførselsoverenskomster
            • 1.3.3.2. »Tidsbegrænset ansættelse« inden for lovens anvendelsesområde
            • 1.3.3.3. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde
            • 1.3.3.4. Forbud mod forskelsbehandling af tidsbegrænset ansatte
            • 1.3.3.5. Forbud mod misbrug gennem kontinuerlige tidsbegrænsede ansættelser
            • 1.3.3.6. Styrkelse af jobmulighederne mv. for tidsbegrænset ansatte
            • 1.3.3.7. Håndhævelse og sanktioner
      • 2. De normale tidsvilkår i enkelte kontrakter
        • 2.1. Funktionærer
          • 2.1.1. De almindelige varsler
            • 2.1.1.1. Varslernes længde
            • 2.1.1.2. Ændret varsel fra funktionærside
            • 2.1.1.3. Lovens skriftlighedskrav
            • 2.1.1.4. Fortsættelse trods opsigelsen
          • 2.1.2. Prøvetid
          • 2.1.3. Kortvarig ansættelse
          • 2.1.4. Tids– eller opgavebegrænsede funktionærkontrakter
          • 2.1.5. Nedsat opsigelsesvarsel ved langvarig sygdom – 120 dages-reglen
            • 2.1.5.1. Handicap og 120-dagesreglen
        • 2.2. Elever
          • 2.2.1. Erhvervsuddannelseselever
          • 2.2.2. Forberedende grundgrunduddannelseselever
        • 2.3. De kollektive overenskomster
          • 2.3.1. Opsigelsesregler efter overenskomsten
            • 2.3.1.1. Opsigelsesvarsler
            • 2.3.1.2. Begrænsninger i henseende til tidspunktet for opsigelsens afgivelse
            • 2.3.1.3. Opsigelsens virkning
          • 2.3.2. Tids– og opgavebegrænsede ansættelser efter overenskomsten
            • 2.3.2.1. Almindelige regler
            • 2.3.2.2. Ansættelsesakkorder
        • 2.4. Udfyldende regler
    • Kapitel 14. Begrænsninger i afskedigelsesretten – opsigelsesgrundens betydning
      • 1. Den offentlige rets regler
      • 2. Usaglige afskedigelser
        • 2.1. Regler om et alment værn mod usaglig afskedigelse
        • 2.2. Gennemgående principper i de almindelige regler om usaglig afskedigelse
          • 2.2.1. Reglernes anvendelsesområde
          • 2.2.2. Bevisbyrdeproblemet
          • 2.2.3. Sammenhængen mellem den formelle begrundelse og den reelle eller tilstrækkelige ditto
          • 2.2.4. Forholdet mellem de almene regler om usaglig afskedigelse og regler om konkret usaglige afskedigelsesgrunde
          • 2.2.5. Retsfortabende passivitet
          • 2.2.6. Generelle kriterier for en afskedigelses almene saglighed
        • 2.3. Funktionærlovens regel om usaglig afskedigelse
          • 2.3.1. Objektive betingelser
          • 2.3.2. Subjektive betingelser
            • 2.3.2.1. Opsigelse på grund af virksomhedens forhold
            • 2.3.2.2. Opsigelse på grund af funktionærens forhold
          • 2.3.3. Sanktionen: Godtgørelse
        • 2.4. Overenskomstmæssige regler om usaglig afskedigelse
          • 2.4.1. Objektive betingelser
          • 2.4.2. Subjektive betingelser
            • 2.4.2.1. Opsigelse på grund af virksomhedens forhold
            • 2.4.2.2. Opsigelse på grund af lønmodtagerens forhold
            • 2.4.2.3. Virkningen af tilsidesættelse af formelle regler for fremgangsmåden ved afskedigelse
          • 2.4.3. Sanktionen
            • 2.4.3.1. Underkendelse af afskedigelsen
            • 2.4.3.2. Godtgørelse
      • 3. Afskedigelse pga. organisationsforhold mv.
        • 3.1. Almindelige principper
        • 3.2. Foreningsfrihedsloven
          • 3.2.1. Beskyttelsen af den positive foreningsfrihed
          • 3.2.2. Beskyttelsen af den negative foreningsfrihed
          • 3.2.3. Sanktioner
            • 3.2.3.1. Underkendelse af afskedigelsen
            • 3.2.3.2. Godtgørelse
        • 3.3. Organisationsfjendtlige afskedigelser på overenskomstdækkede områder
        • 3.4. Afskedigelse af lønmodtagerrepræsentanter
          • 3.4.1. Afskedigelsesværnets baggrund og struktur
          • 3.4.2. Beskyttelsens tidsmæssige udstrækning
          • 3.4.3. De materielle beskyttelsesregler
          • 3.4.4. Sanktioner
      • 4. Ligebehandling ved afskedigelse
        • 4.1. Afskedigelse pga. køn
          • 4.1.1. Ligebehandlingsloven – herunder graviditet, orlov mm.
            • 4.1.1.1. Generel beskyttelse mod afskedigelse pga. køn
            • 4.1.1.2. Beskyttelse mod afskedigelse som reaktion på graviditet, fravær efter barselsloven, adoption eller fremsættelse af krav om fravær efter barselsloven
            • 4.1.1.3. Sanktioner
          • 4.1.2. Ligelønsloven – beskyttelse mod repressalier
        • 4.2. Afskedigelse pga. race, hudfarve, religion eller tro, seksuel orientering, handicap, alder, politisk overbevisning, national, social eller etnisk oprindelse
        • 4.3. Afskedigelse pga. deltid
        • 4.4. Afskedigelse pga. tidsbegrænset ansættelse
      • 5. Afskedigelse pga. virksomhedsoverdragelse
      • 6. Afskedigelse pga. værnepligtsorlov og kontrakt med forsvaret
      • 7. Afskedigelse pga. krav efter arbejdstidsloven
      • 8. Afskedigelse pga. familiefravær
      • 9. Afskedigelse pga. kommunalbestyrelseshverv
      • 10. Særlige afskedigelsesbegrænsninger ifølge de kollektive overenskomster
        • 10.1. Stående overenskomstmæssige afskedigelsesbegrænsninger
        • 10.2. Aftalte afskedigelsesbegrænsninger i konkrete situationer
    • Kapitel 15. Fremgangsmåden ved afskedigelse
      • 1. Den offentlige rets regler
        • 1.1. Høring mv.
          • 1.1.1. Høringspligtens indhold
          • 1.1.2. Sanktioner for manglende iagttagelse af høringspligten
        • 1.2. Begrundelsespligt
        • 1.3. Andre regler om fremgangsmåden
      • 2. Masseafskedigelsesloven
        • 2.1. Gennemførelse af reglerne ved kollektiv overenskomst
        • 2.2. De af loven omfattede afskedigelser
        • 2.3. Forhandlings– og varslingsproceduren
      • 3. Kollektive informations-, hørings– og/eller forhandlingsrettigheder ved afskedigelse
        • 3.1. Arbejdsmiljøloven
        • 3.2. Overenskomstmæssige regler
          • 3.2.1. De almindelige fagretlige tvisteløsningsregler – Normen
          • 3.2.2. Specielle overenskomstregler med henblik på afskedigelser
          • 3.2.3. Specielle procedureregler i DA/FH Hovedaftalens § 4 stk. 3
          • 3.2.4. Sanktioner
      • 4. Fremgangsmåden ved afskedigelse af lønmodtagerrepræsentanter
        • 4.1. Reglernes indhold
        • 4.2. Sanktioner
      • 5. Unødigt skadevoldende fremgangsmåde ved afskedigelse
    • Kapitel 16. Fratrædelsesrettigheder i øvrigt
      • 1. Arbejdsgiverens oplysningspligt omkring afskedigelsen
        • 1.1. Almindelige regler
        • 1.2. Særligt hjemlet oplysningspligt
        • 1.3. Urigtige begrundelser
      • 2. Arbejdssøgning
      • 3. Ledighedsgodtgørelse – »g-dage«
      • 4. Fratrædelsesgodtgørelse
        • 4.1. Funktionærer
        • 4.2. Kollektive overenskomster
      • 5. Fortrinsret til genansættelse
      • 6. Aftalte rettigheder – fratrædelsesaftaler
    • Kapitel 17. Ophør i ekstraordinære tilfælde
      • 1. Generelle regler om ophør pga. urigtige og bristende forudsætninger for ansættelsen
        • 1.1. Urigtige forudsætninger for ansættelsen
          • 1.1.1. Vedrørende egne forhold
          • 1.1.2. Vedrørende modpartens forhold
        • 1.2. Bristende forudsætninger for ansættelsen
          • 1.2.1. Vedrørende egne forhold
          • 1.2.2. Vedrørende modpartens forhold
        • 1.3. Force majeure, mv.?
      • 2. Arbejdsgiverens død
        • 2.1. Lønmodtagerens udtrædelsesret
        • 2.2. Dødsboets udtrædelsesret
      • 3. Lønmodtagerens invaliditet og død
        • 3.1. Lønmodtagerens død
      • 4. Manglende gennemførlighed af elevforhold
      • 5. Lovlige arbejdskonflikter
        • 5.1. Ingen kollektiv overenskomst for ansættelsesforholdet
        • 5.2. Ansættelsesforhold dækket af kollektiv overenskomst
          • 5.2.1. Lønmodtageren ikke organiseret i den overenskomstbærende organisation
          • 5.2.2. Lønmodtageren organiseret i den overenskomstbærende organisation
  • 6. Hovedafsnit: Centrale ansættelseskontraktretlige principper
    • Kapitel 18. Hindringer for arbejdsydelsen
      • 1. Permanente arbejdshindringer
        • 1.1. Arbejdsgivers adgang til at frigøre sig fra kontrakten
          • 1.1.1. Arbejdsgivers udtrædelsesadgang ved permanente hindringer på lønmodtagerside
          • 1.1.2. Arbejdsgivers udtrædelsesadgang ved permanente hindringer på arbejdsgiverside
          • 1.1.3. Særligt om udefra kommende hindringer
        • 1.2. Lønmodtagers adgang til at frigøre sig fra kontrakten
          • 1.2.1. Lønmodtagers udtrædelsesadgang ved hindringer på arbejdsgiverside
          • 1.2.2. Lønmodtagers udtrædelsesadgang ved hindringer på lønmodtagerside
      • 2. Midlertidige arbejdshindringer
        • 2.1. Midlertidige hindringer på arbejdsgiverside
          • 2.1.1. Misligholdelse eller fordringshavermora?
          • 2.1.2. Rubriceringen af enkelttilfældene
          • 2.1.3. Hvornår har arbejdsgiveren overhovedet risikoen – mellemløsninger
        • 2.2. Midlertidige hindringer på lønmodtagerside
          • 2.2.1. Fraværets lovlighed
          • 2.2.2. Misligholdelse af øvrige forhold i forbindelse med fraværet
            • 2.2.2.1. Underretningspligten
            • 2.2.2.2. Dokumentationspligten
            • 2.2.2.3. Fraværets placering
          • 2.2.3. Betalingskravet
            • 2.2.3.1. Betalingskravets principielle grundlag
            • 2.2.3.2. Retten til forholdsmæssigt afslag (inddragelse af en ellers hjemlet betaling)
    • Kapitel 19. Ændringer i ansættelsesforholdet
      • 1. Gennemførelse af almindelige vilkårsændringer
        • 1.1. Lov– og overenskomstmæssige bestemmelser
        • 1.2. Almindelige retsregler
          • 1.2.1. Ledelsesrettens ydre grænser – forudsætningerne for ansættelsen
            • 1.2.1.1. Individuelle forudsætninger
            • 1.2.1.2. De almene forudsætninger
          • 1.2.2. Gennemførelse af vilkårsændringer ud over ledelsesrettens grænser
            • 1.2.2.1. Ændringsproceduren
            • 1.2.2.2. Sanktioner
            • 1.2.2.3. Fratrædelsesrettigheder ved fortsættelse?
            • 1.2.2.4. Virkningen af varslede ændringer i øvrigt
          • 1.2.3. Ændring af lønmodtagerrepræsentanters stilling
      • 2. Suspension og fritstilling
        • 2.1. Er suspensionen en grov misligholdelse?
          • 2.1.1. Betydning
          • 2.1.2. Kriterier for væsentlig misligholdelse
          • 2.1.3. Lønmodtagerpligter i suspensionsperioden
        • 2.2. Suspension op til fratrædelse: Rubriceringen af de praktiske tilfælde
          • 2.2.1. Første typetilfælde: Ren suspension
          • 2.2.2. Andet typetilfælde: Afregning efter erstatningsreglerne
          • 2.2.3. Tredje typetilfælde: Aftale om misligholdelseserstatningen
          • 2.2.4. Den retlige rubricering af de konkrete tilfælde
      • 3. Identitetsskifte på arbejdsgiverside samt virksomhedsoverdragelse
        • 3.1. Arbejdsgiverskiftets almindelige konsekvenser
        • 3.2. Virksomhedsoverdragelsesloven
          • 3.2.1. De af loven omfattede transaktioner
            • 3.2.1.1. Virksomhedens art
            • 3.2.1.2. Overdragelsesbegrebet
            • 3.2.1.3. Virksomhedsbegrebet
          • 3.2.2. Lovens virkning
            • 3.2.2.1. Hovedprincippet: Pligtmæssig succession for bestående ansættelsesforhold
            • 3.2.2.2. Hæftelsen for arbejdskontrakten
            • 3.2.2.3. Hvilke retspositioner indtræder erhververen i?
            • 3.2.2.4. Afskedigelser i forbindelse med ejerskiftet
            • 3.2.2.5. Informations– og forhandlingspligt mv.
            • 3.2.2.6. Lønmodtagerrepræsentanters funktion og beskyttelse, jf. § 4
      • 4. Konkurs mv.
    • Kapitel 20. Misligholdelsesbeføjelser ved ukorrekt opfyldelse
      • 1. Misligholdelse
        • 1.1. Fænomenet
          • 1.1.1. Begrebet misligholdelse
          • 1.1.2. Misligholdelsesbeføjelserne
            • 1.1.2.1. Hjemmel
            • 1.1.2.2. Indhold
        • 1.2. Hævebeføjelsen
          • 1.2.1. Almindelige regler
          • 1.2.2. Arbejdsgiverens hæveadgang – bortvisning
            • 1.2.2.1. Udtrykkelige regler
            • 1.2.2.2. Almindelige retsregler om bortvisning
          • 1.2.3. Lønmodtagerens hæveadgang
        • 1.3. Retten til at kræve erstatning
          • 1.3.1. Erstatningssituationer
          • 1.3.2. Almindelige erstatningsregler
            • 1.3.2.1. Lønmodtagerens almindelige erstatningsansvar
            • 1.3.2.2. Arbejdsgiverens almindelige erstatningsansvar
            • 1.3.2.3. Erstatning for tilsidesættelse af kontraktens tidsvilkår
            • 1.3.2.4. Øvrige betingelser for erstatningskravet
            • 1.3.2.5. Aftaler om erstatningskravet – konventionalbøder
          • 1.3.3. Tabsuafhængig erstatning
            • 1.3.3.1. Funktionærlovens mindsteerstatningsregler
            • 1.3.3.2. Tabsuafhængig erstatning i kollektive overenskomster
            • 1.3.3.3. Udfyldende regler
          • 1.3.4. Beregning af tabsafhængig erstatning:
            • 1.3.4.1. Lønmodtagerens krav
            • 1.3.4.2. Arbejdsgiverens krav
        • 1.4. Standsningsretten
          • 1.4.1. Vægringsbeføjelsens berettigelse
          • 1.4.2. Lønkravet
        • 1.5. Forholdsmæssigt afslag
        • 1.6. Faktisk naturalopfyldelse
        • 1.7. Ugyldighed
        • 1.8. Advarsel
        • 1.9. Håndtering af formodede misligholdelsestilfælde
      • 2. Fordringshavermora
        • 2.1. Fordringshavermora som retligt problem
        • 2.2. Virkningen af fordringshavermora
        • 2.3. Hvornår opstår fordringshavermoravirkning?
  • 7. Hovedafsnit: Lønmodtagerens pligter
    • Kapitel 21. Lønmodtagerens pligter: Arbejdet og arbejdspligten
      • 1. Arbejdspligten. Arbejdsvægring og arbejdstidsforsømmelser
        • 1.1. Regulær arbejdsvægring
        • 1.2. Anden forsømmelse af arbejdet
          • 1.2.1. Heldags forsømmelser
          • 1.2.2. Kortere forsømmelser
      • 2. Arbejdets art og omfang
        • 2.1. Udgangspunktet
      • 3. Arbejdstempoet
      • 4. Arbejdets kvalitet
      • 5. Arbejdsstedet
      • 6. Retten til arbejdsresultatet
        • 6.1. Udgangspunktet
        • 6.2. Om lønmodtageres opfindelser
        • 6.3. Om lønmodtageres ophavsret
    • Kapitel 22. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Instruktion, kontrol og reglementariske bestemmelser
      • 1. Arbejdsgiverbeføjelserne
        • 1.1. Instruktionsbeføjelsen
        • 1.2. Kontrolforanstaltninger
        • 1.3. Reglementariske bestemmelser
      • 2. Lydighedsnægtelse
    • Kapitel 23. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Arbejdstiden
      • 1. Lovgivningens arbejdstidsregler
        • 1.1. Arbejdstidsdirektivet og implementeringslovgivningen
          • 1.1.1. Begreberne arbejdstid og hviletid
          • 1.1.2. Arbejdsgiverens pligt til at registrere arbejdstid
          • 1.1.3. 11-timersreglen i arbejdsmiljøloven
          • 1.1.4. Ugentligt fridøgn i arbejdsmiljøloven
          • 1.1.5. Pauser og natarbejde i arbejdstidsloven
          • 1.1.6. Maksimal ugentlig arbejdstid i arbejdstidsloven
          • 1.1.7. Undtagelser fra arbejdstidslovens arbejdstidsregler
            • 1.1.7.1. Gennemførselsoverenskomster
            • 1.1.7.2. Kørende, sejlende og flyvende lønmodtagere
            • 1.1.7.3. Selvtilrettelæggere
            • 1.1.7.4. Fravalg af 48-timersreglen, § 4 a
          • 1.1.8. Sanktioner for overtrædelse af arbejdstidsloven
        • 1.2. Lovregler om unges arbejdstid
        • 1.3. Deltidsloven
          • 1.3.1. Deltidsdirektivet
          • 1.3.2. Deltidsloven
          • 1.3.3. Deltidslovens ligebehandlingsprincip samt forbud mod afskedigelse
          • 1.3.4. Retten til at aftale deltid
            • 1.3.4.1. Hovedreglen: Aftalefrihed uanset overenskomsten
            • 1.3.4.2. Lønmodtageren ønsker ikke deltid
          • 1.3.5. Håndhævelse og sanktioner
            • 1.3.5.1. Tilfældet omfattet af regler i en implementeringsoverenskomst
            • 1.3.5.2. Tilfældet ikke omfattet af regler i implementeringsoverenskomst
            • 1.3.5.3. Tvistebehandlingsvejen
      • 2. Overenskomstmæssige arbejdstidsregler
        • 2.1. Den overenskomstmæssige normalarbejdstid
          • 2.1.1. Arbejdstidsnormen
          • 2.1.2. Overskridelse af normalarbejdstiden
          • 2.1.3. Placeringen i døgnet og den daglige arbejdstids længde
          • 2.1.4. De ugentlige arbejdsdage
        • 2.2. Arbejdstidens tilrettelæggelse
          • 2.2.1. Hovedreglen: Arbejdsgiveren har bestemmelsesretten
          • 2.2.2. Begrænsninger i overenskomsten
          • 2.2.3. Særligt om pauser
            • 2.2.3.1. Fastlæggelsen
            • 2.2.3.2. Rådighedspligt i pausen
          • 2.2.4. Obstruktion af arbejdstidstilrettelæggelsen
        • 2.3. Deltid og nedsat tid i overenskomsterne
        • 2.4. Overarbejde
          • 2.4.1. Hvad er overarbejde?
          • 2.4.2. Pligten til at udføre overarbejde
          • 2.4.3. Betaling for overarbejde
        • 2.5. Forskudt tid
          • 2.5.1. Almindelig forskudt tid
          • 2.5.2. Holddrift og skiftehold
      • 3. Arbejdstidsregler ifølge individuel aftale
        • 3.1. Ansættelsesaftalen og dennes forudsætninger
        • 3.3. Obstruktion af arbejdsgiverens arbejdstilrettelæggelse
    • Kapitel 24. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Vandel og omsorg
      • 1. Respekt, hæderlighed og vandel i øvrigt
        • 1.1. Respekt overfor arbejdsgiver, ledere og kolleger
        • 1.2. Hæderlighed i varetagelse af stillingen
        • 1.3. »Decorum«
      • 2. Oplysnings– og rapportpligten
      • 3. Omsorgspligten
      • 4. Pligten til at fremme arbejdsmiljøet
    • Kapitel 25. Lønmodtagerens pligter (fortsat): Beskyttelsen af arbejdsgiverens virkegrundlag
      • 1. Kommercielle virksomheder
        • 1.1. Generelt gældende regler
        • 1.2. Loyalitetspligten i det løbende ansættelsesforhold
          • 1.2.1. Aktive konkurrencehandlinger
          • 1.2.2. Diskretionspligten
            • 1.2.2.1. Almindelige regler om diskretionspligt
            • 1.2.2.2. Lov om forretningshemmeligheder
        • 1.3. Loyalitetspligtens eftervirkninger
          • 1.3.1. Udgangspunktet: Lønmodtageren er frit stillet
          • 1.3.2. Undtagelser
            • 1.3.2.1. Aftalte konkurrenceforbud
            • 1.3.2.2. Forretningshemmelighedslovens hemmeligholdelsesregel
            • 1.3.2.3. Almindelige markedsføringsprincipper
        • 1.4. Aftalte begrænsninger for lønmodtageren
          • 1.4.1. De konkrete typer af kontraktretligt aftalte klausuler
          • 1.4.2. Overtrædelse af aftalte klausuler
            • 1.4.2.1. Kontrakt– og markedsretlige virkninger
            • 1.4.2.2. Dom til undladelse og forbud
            • 1.4.2.3. Konventionalbod
        • 1.5. Indskrænkning af parternes aftalefrihed
          • 1.5.1. Indskrænkning af aftalefriheden vedr. det løbende ansættelsesforhold
          • 1.5.2. Indskrænkning af aftalefriheden vedr. tiden efter ophøret
            • 1.5.2.1. Ansættelsesklausulloven
            • 1.5.2.2. Danske Lovs 5-1-2 og aftalelovens § 36
      • 2. Offentlige forvaltnings– og servicevirksomheder
        • 2.1. Strafferetlige regler om embedsmisbrug
        • 2.2. Tavshedspligten i offentlige ansættelsesforhold
          • 2.2.1. Lovhjemlet tavshedspligt
          • 2.2.2. Forholdet til offentligt ansattes ytringsfrihed
      • 3. Lov om whistleblowere
  • 8. Hovedafsnit: Lønmodtagerens rettigheder
    • Kapitel 26. Lønmodtagerens rettigheder: Vederlaget
      • 1. Lønfastsættelsens formelle grundlag
        • 1.1. Lovgivning om lønfastsættelsen
          • 1.1.1. Ligebehandling i det offentlige
          • 1.1.2. Ligeløn uanset køn
            • 1.1.2.1. Lønbegrebet
            • 1.1.2.2. Pligtsubjektet
            • 1.1.2.3. Sammenligning mellem mænd og kvinder
            • 1.1.2.4. Lønnen skal være »mindre end« – direkte uligeløn mellem mænd og kvinder
            • 1.1.2.5. Indirekte uligeløn mellem mænd og kvinder – legitimering
            • 1.1.2.6. Sammenligningen af arbejdet – arbejde af samme værdi
            • 1.1.2.7. Objektive grunde til en lønforskel
            • 1.1.2.8. Bevisbyrderegler
            • 1.1.2.9. Beskyttelse mod repressalier
            • 1.1.2.10. Sanktioner
            • 1.1.2.11. Reglernes ufravigelighed
            • 1.1.2.12. Løngennemsigtighed – dokumentationspligter for arbejdsgiveren
          • 1.1.3. Ligeløn uanset race, tro, overbevisning, oprindelse, alder eller handicap
            • 1.1.3.1. Ligelønsprincippet
            • 1.1.3.2. Sammenligningens grundlag
            • 1.1.3.3. Bevisbyrde
            • 1.1.3.4. Sanktioner
          • 1.1.4. Ligeløn uanset deltid og tidsbegrænset ansættelse
          • 1.1.5. Erhvervsuddannelseselever
          • 1.1.6. Beskæftigelsesfremme og anden lovgivning
        • 1.2. Den individuelle lønaftale
      • 2. Lønsystemer
        • 2.1. Lønformerne
          • 2.1.1. Oversigt
          • 2.1.2. Særligt om tidløn
            • 2.1.2.1. Fradrag for ikke betalingsberettiget tid
            • 2.1.2.2. Betaling uanset fravær?
            • 2.1.2.3. Tillæg
            • 2.1.2.4. Regulering
          • 2.1.3. Særligt om præstationsløn
          • 2.1.4. Kombinationer af tid– og præstationsløn
          • 2.1.5. Fritvalgsordninger og fleksible lønpakker
          • 2.1.6. Lønregulering
          • 2.1.7. Betalingen i atypiske rådighedssituationer
        • 2.2. Overenskomsternes lønsystemer
          • 2.2.1. Normalløn
          • 2.2.2. Lønordninger der forudsætter lokale supplementer
            • 2.2.2.1. Minimalløn
            • 2.2.2.2. Mindsteløn
            • 2.2.2.3. Rammeløn
          • 2.2.3. Akkordløn
            • 2.2.3.1. Akkordløntyper
            • 2.2.3.2. Aftalegrundlaget
            • 2.2.3.3. Fastsættelse af akkordens størrelse
            • 2.2.3.4. Tidløn eller akkordløn – tvungen akkord
            • 2.2.3.5. Arbejdsgiverens forsinkelse af akkordens udførelse
            • 2.2.3.6. Afregningen
          • 2.2.4. Særligt om de offentlige lønsystemer: Lokalløn mv.
            • 2.2.4.1. Lønordningerne
            • 2.2.4.2. Anvendelsen af forvaltningsretlige regler i lønsager
          • 2.2.5. Nøglepunkter omkring lokale lønforhandlingsordninger
            • 2.2.5.1. Individuel eller kollektiv forhandling og aftaleindgåelse?
            • 2.2.5.2. Ikke-indblandingspligten
            • 2.2.5.3. Stillingen når der ikke kan opnås lokal enighed om en (ny) lokal aftale
          • 2.2.6. Påtale i lokale lønsager
            • 2.2.6.1. Betydningen af opstillede retningslinjer for de lokale aftalers indhold
            • 2.2.6.2. Retlige påtalemuligheder
            • 2.2.6.3. Virkningen af overtrædelser
            • 2.2.6.4. Kan adgangen til retlig efterprøvelse afskæres?
        • 2.3. Tantiemeordninger og aktieløn
          • 2.3.1. Tantieme
          • 2.3.2. Aktieløn
        • 2.4. Provisionsløn
          • 2.4.1. Provisionsgrundlaget
            • 2.4.1.1. Hovedreglen
            • 2.4.1.2. Manglende opfyldelse af ordren
          • 2.4.2. Til– og fratræden
          • 2.4.3. Forfald og udbetaling
          • 2.4.4. Provisionsforskud
      • 3. Særlige ydelser
        • 3.1. Løntillæg med karakter af »gave« (vilkårlige løntillæg)
        • 3.2. Naturalieydelser og frynsegoder
      • 4. Vederlagets beregning, når det ikke modsvares af arbejde
        • 4.1. Hvad er den normale løn?
        • 4.2. Særligt om provisionslønnede
      • 5. Lønudbetalingen
        • 5.1. Forfaldstid
        • 5.2. Udbetalingsform og -sted samt modtagerens legitimation
        • 5.3. Afregning ved fratræden
      • 6. Overdragelse af lønkravet
      • 7. Fyldestgørelse i løn
        • 7.1. Udlæg mv.
        • 7.2. Modregning
        • 7.3. Løntilbageholdelse indtil videre
      • 8. Misligholdelse af vederlagsforpligtelsen
        • 8.1. Ansættelseskontraktretlige regler
        • 8.2. Fredspligtens betydning på overenskomstdækkede områder
        • 8.3. Inddrivelse af tilgodehavende løn på overenskomstdækkede områder
          • 8.3.1. Organiserede lønmodtagere
          • 8.3.2. Udenforstående lønmodtagere
      • 9. Tilbagesøgning af for meget erlagt løn
        • 9.1. Tilbagesøgning
        • 9.2. Justering for fremtiden
      • 10. Forældelse
      • 11. Særlige mellemregninger
        • 11.1. Depositum
        • 11.2. Godtgørelse af udgifter ved arbejdets bestridelse
    • Kapitel 27. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Ferie, søgnehelligdage og andre fridage
      • 1. Ferie
        • 1.1. Ferieloven
          • 1.1.1. Ferielovens fravigelighed ved aftale, herunder overenskomst
          • 1.1.2. Optjening af betalt ferie
            • 1.1.2.1. Den almindelige regel
            • 1.1.2.2. Særligt om fraværsperioder
            • 1.1.2.3. Særligt om erhvervsuddannelseselever
          • 1.1.3. Placering og afholdelse af ferien
            • 1.1.3.1. Ferieafholdelsesperioden
            • 1.1.3.2. Principper for ferieplanlægning
            • 1.1.3.3. Feriens begyndelse og afslutning
            • 1.1.3.4. Placeringen af den konkrete ferie i ferieafholdelsesperioden
            • 1.1.3.5. Ændring af allerede lagt ferie
            • 1.1.3.6. Samlede ferielukninger
            • 1.1.3.7. Opsigelsesperioder
          • 1.1.4. Feriehindringer
            • 1.1.4.1. Sygdom under ferien
            • 1.1.4.2. Arbejdskonflikt på ferietidspunktet
            • 1.1.4.3. Andre feriehindringer
          • 1.1.5. Ferie uden optjening
            • 1.1.5.1. Suppleringsferie
            • 1.1.5.2. Forskudsferie
          • 1.1.6. Feriebetalingen
            • 1.1.6.1. Ferie med løn
            • 1.1.6.2. Ferie med feriegodtgørelse
            • 1.1.6.3. Beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg
            • 1.1.6.4. Berigtigelse af feriegodtgørelse
          • 1.1.7. Overførsel af ferie
            • 1.1.7.1. Aftale om overførsel af ferie
            • 1.1.7.2. Feriehindringer som grundlag for overførsel af ferie op til 4 uger
          • 1.1.8. Udbetaling af feriebetalingen uden afholdelse af ferie
          • 1.1.9. Særbestemmelser for visse persongrupper
            • 1.1.9.1. Elever
            • 1.1.9.2. Privat hushjælp og au pair-personer
            • 1.1.9.3. Forsvaret og politiet
          • 1.1.10. Håndhævelse og beskyttelse af ferielovens rettigheder
            • 1.1.10.1. Ugyldighed og straf
            • 1.1.10.2. Retsforfølgning, overdragelse mv.
            • 1.1.10.3. Modregning
            • 1.1.10.4. Forældelse af feriepengekravet
            • 1.1.10.5. Konfiskation
        • 1.2. Ferieoverenskomster
          • 1.2.1. Kontrol – overenskomstens niveau
          • 1.2.2. Fortolkning og udfyldning af ferieoverenskomster
          • 1.2.3. Ajourføring af ferieoverenskomster
      • 2. Søgnehelligdage
        • 2.1. Retten til arbejdsfrihed
        • 2.2. Betalingen
          • 2.2.1. Kollektive overenskomster
          • 2.2.2. Individuelle aftaler
      • 3. Andre (ferie)fridagsordninger
    • Kapitel 28. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Lovligt forfald
      • 1. Sygdom
        • 1.1. Generelle regler
          • 1.1.1. Uarbejdsdygtighed pga. sygdom
          • 1.1.2. Indtægtstab
          • 1.1.3. Svigagtige fortielser
          • 1.1.4. Uagtsom sygdomspådragelse
          • 1.1.5. Forhalelse af helbredelsen
          • 1.1.6. Dokumentationen for helbredsbetinget uarbejdsdygtighed
            • 1.1.6.1. Dokumentationsformer
            • 1.1.6.2. Dokumentationskravets fremsættelse
            • 1.1.6.3. Dokumentationsfristen
            • 1.1.6.4. Dokumentationens indhold
            • 1.1.6.5. Konsekvenser af forsinket eller helt udeblevet dokumentation
            • 1.1.6.6. Betalingen for dokumentationen
            • 1.1.6.7. Lægeerklæringers bevisværdi
            • 1.1.6.8. Stillingen såfremt der ikke er krævet lægeattest
          • 1.1.7. Underretningspligten
          • 1.1.8. Fraværets placering
        • 1.2. Sygedagpengeloven
          • 1.2.1. Lovens hovedprincipper
            • 1.2.1.1. Arbejdsgiverens forpligtelse
            • 1.2.1.2. Bopælskommunens forpligtelse
          • 1.2.2. Arbejdsgiverperioden
            • 1.2.2.1. Periodens udstrækning
            • 1.2.2.2. Periodens beliggenhed
          • 1.2.3. Friholdelse for risikoen i arbejdsgiverperioden
            • 1.2.3.1. Små arbejdsgiveres forsikringsmulighed
            • 1.2.3.2. Kronisk syge
          • 1.2.4. Betingelser for arbejdsgiverforpligtelsen
            • 1.2.4.1. Uarbejdsdygtighed
            • 1.2.4.2. Sygdom
            • 1.2.4.3. Dokumentation
            • 1.2.4.4. Fortielse af helbredsoplysninger
            • 1.2.4.5. Uagtsom pådragelse af sygdom
            • 1.2.4.6. Forhalelse af helbredelsen
            • 1.2.4.7. Underretningspligt
            • 1.2.4.8. Indtægtstab
            • 1.2.4.9. Strejke og lockout
            • 1.2.4.10. Anciennitetskravet
            • 1.2.4.11. Beskæftigelseskravet
          • 1.2.5. Dagpengenes beregning og udbetaling
          • 1.2.6. Arbejdsgiverens refusionskrav
        • 1.3. Funktionærloven
        • 1.4. Erhvervsuddannelsesloven
        • 1.5. Kollektive overenskomster
      • 2. Svangerskab og fødsel mv.
        • 2.1. Oversigt
        • 2.2. Barselsloven
          • 2.2.1. Retten til fravær
            • 2.2.1.1. Ret til fravær under graviditet og 10 uger efter fødsel
            • 2.2.1.2. Ret til fravær efter 10 uger efter fødslen
            • 2.2.1.3. Sorgorlov mm
            • 2.2.1.4. Graviditetsundersøgelser
            • 2.2.1.5. Helbredsbetinget særlig fraværsret
          • 2.2.2. Betingelser for fraværet
            • 2.2.2.1. Dokumentationspligten
            • 2.2.2.2. Underretningspligten
            • 2.2.2.3. Underretningspligten i relation til de lovhjemlede friheder
          • 2.2.3. Retten til dagpenge – øremærket dagpengeret
            • 2.2.3.1. Arbejdsgiverens refusionskrav
        • 2.3. Ligebehandlingsreglerne
        • 2.4. Anden lovgivning
          • 2.4.1. Funktionærer
            • 2.4.1.1. Underretning om graviditets– og fødselsfravær
            • 2.4.1.2. Løn under graviditets– og fødselsfravær
            • 2.4.1.3. Opsigelse før eller under fravær
          • 2.4.2. Erhvervsuddannelseselever
        • 2.5. Overenskomster om rettigheder ved barsel
      • 3. Familierelateret fravær i øvrigt
        • 3.1. Nærtståendeorlov – plejeorlov
        • 3.2. Akut opståede familiesituationer
        • 3.3. Lovfastsatte omsorgsdage
        • 3.4. Andet familiebetinget fravær mv.
          • 3.4.1. Lønmodtagerpligter i situationen
        • 3.5. Mærkedage
      • 4. Værnepligt og kontrakt med forsvaret
        • 4.1. Loven om værnepligtsorlov og orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere
        • 4.2. Funktionærer
          • 4.2.1. Underretningspligt
          • 4.2.2. Arbejdsgiverens frigørelsesmuligheder
          • 4.2.3. Lønkravet
      • 5. Andre fraværstilfælde
        • 5.1. Arbejdssøgning
        • 5.2. Uddannelse
        • 5.3. Borgerlige ombudshverv
        • 5.4. Arbejdsmiljøarbejde
        • 5.5. Fagforeningsarbejde
        • 5.6. Tillidsrepræsentantarbejde
          • 5.6.1. Selve retten til frihed
          • 5.6.2. Vederlagskravet
          • 5.6.3. Andre lønmodtagerrepræsentanter
        • 5.7. Udfyldende regler om lovligt fravær
          • 5.7.1. Uforskyldt fravær
          • 5.7.2. Villet og ved uagtsomhed forvoldt fravær
    • Kapitel 29. Lønmodtagerens rettigheder (fortsat): Personbeskyttelsen
      • 1. Arbejdsmiljøet
        • 1.1. Arbejdsmiljøretten
          • 1.1.1. Arbejdsmiljølovens formål
          • 1.1.2. Regelsættets struktur
          • 1.1.3. Administration
            • 1.1.3.1. Offentligt tilsyn – Arbejdstilsynet
            • 1.1.3.2. Arbejdsmarkedets organisationer:
          • 1.1.4. Organiseringen af det daglige arbejdsmiljøarbejde
          • 1.1.5. De lokale parters arbejdsmiljøpligter
          • 1.1.6. Sanktioner
            • 1.1.6.1. Strafansvaret
            • 1.1.6.2. Erstatningsansvaret
          • 1.1.7. Samspillet med arbejdsretten
        • 1.2. Lønmodtagerens kontraktlige beføjelser ved arbejdsmiljøovertrædelser
          • 1.2.1. Lønmodtageren i god tro mht. livsfare el. akut helbredsrisiko
          • 1.2.2. Overskridelse af faste angivelser i stående forskrifter
          • 1.2.3. Fjernere velfærdsrisici
          • 1.2.4. Vold mod medarbejderen
      • 2. Den ideelle personbeskyttelse
        • 2.1. Arbejdsgiverens almindelige respektpligt
          • 2.1.1. Almindelige regler
          • 2.1.2. Lovgivning
            • 2.1.2.1. Databeskyttelseslovgivningen og GDPR
            • 2.1.2.2. Helbredsoplysningsloven
            • 2.1.2.3. Forskelsbehandling
          • 2.1.3. Respekt fra arbejdsledere, kolleger m.fl.
        • 2.2. Seksuel chikane
          • 2.2.1. Fænomenet
          • 2.2.2. Beskyttelsen mod seksuel chikane fra arbejdsledere og kolleger m.fl.
          • 2.2.3. Håndhævelse og sanktioner
      • 3. Retten til fritiden
        • 3.1. Den ufravigelige regel
        • 3.2. Klausuler om bibeskæftigelse
        • 3.3. Andre tilfælde
      • 4. Retskrav på uddannelse
  • 9. Hovedafsnit: Arbejdsprocesretten
    • Kapitel 30. Tvistløsningsveje
      • 1. Typer af tvister
      • 2. Den fagretlige forhandlingsordning
        • 2.1. Karakter og anvendelsesområde
          • 2.1.1. Den overenskomstmæssige forhandlingspligt
          • 2.1.2. De under Normens forhandlingsordning hørende stridsspørgsmål
          • 2.1.3. Organisationernes rådighed over sagens genstand
            • 2.1.3.1. Organiserede lønmodtageres stilling
            • 2.1.3.2. Udenforstående lønmodtageres stilling
        • 2.2. Nærmere om Normens forhandlingsprocedure
          • 2.2.1. Lokalforhandling, mægling og organisationsforhandling
          • 2.2.2. Nærmere om den fagretlige forhandling
        • 2.3. Nærmere om fællesmøder ved overenskomstbrud
      • 3. Præliminære tvistløsningsordninger i øvrigt
        • 3.1. Almindelige regler om forlig og forligsforhandling
          • 3.1.1. Forligsforhandling og forlig
          • 3.1.2. Særlige lovhjemlede forhandlingsordninger
        • 3.2. Særlige afgørelsesinstanser
          • 3.2.1. Administrativ klage
          • 3.2.2. Behandling i nævn og udvalg
            • 3.2.2.1. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
            • 3.2.2.2. Ligebehandlingsnævnet
            • 3.2.2.3. Tvistighedsnævnet
      • 4. De judicielle afgørelsesorganer
        • 4.1. »Judicielle« organers bedømmelse
        • 4.2. Internationale domstole
          • 4.2.1. EU-Domstolen
          • 4.2.2. Menneskerettighedsdomstolen
        • 4.3. De almindelige domstole
        • 4.4. Privat voldgift
        • 4.5. De fagretlige afgørelsesorganer
          • 4.5.1. De faglige voldgiftsretter
            • 4.5.1.1. Retligt virkegrundlag
            • 4.5.1.2. Kompetence
            • 4.5.1.3. Pligt til at efterkomme voldgiftsbegæringen
            • 4.5.1.4. Voldgiftsretternes sammensætning
            • 4.5.1.5. Virkemåde
            • 4.5.1.6. Afgørelsen
          • 4.5.2. Arbejdsretten
            • 4.5.2.1. Retligt virkegrundlag
            • 4.5.2.2. Kompetence
            • 4.5.2.3. Rettens sammensætning
            • 4.5.2.4. Virkemåde
          • 4.5.3. Andre fagretlige afgørelsesorganer
    • Kapitel 31. Sammenstød af afgørelseskompetence
      • 1. Overordnede hensyn
        • 1.1. Hensynene bag kompetencefordelingen
        • 1.2. Præjudicielle afgørelser
        • 1.3. Delte sager
        • 1.4. Forumaftale
        • 1.5. Valg efter hovedtilhørighed
        • 1.6. Parallelsager om samme anliggende
      • 2. Tvisternes principielle placering
        • 2.1. Krav med hjemmel i individuel aftale
        • 2.2. Krav med hjemmel i almindelige retsgrundsætninger
        • 2.3. Krav med hjemmel i lovgivning
        • 2.4. Krav med hjemmel i kollektiv overenskomst
          • 2.4.1. Organiserede arbejdstagere
            • 2.4.1.1. Arbejdsgiverens individuelle, men på overenskomsten baserede krav
            • 2.4.1.2. Lønmodtagerens individuelle, men på overenskomsten baserede krav
          • 2.4.2. Udenforstående lønmodtagere
            • 2.4.2.1. Retten til at gå til domstolene
            • 2.4.2.2. Det materielle afgørelsesgrundlag
      • 3. Den praktiske håndtering af sager med flersidig tilhørighed
  • Litteraturliste
  • Stikordsregister

AI Chat

Log ind for at bruge vores AI Chat.

Log ind

Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

Af Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm

Cover til: Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

7. udgave

28. august 2025

  • e-ISBN: 9788771988277
  • p-ISBN: 9788757454291
  • Antal sider: 904
  • Bogtype: Lærebog

Emner

  • Arbejdsret

Lærebog i ansættelsesret og personalejura rummer en indgang til ansættelsesretten samt i hovedtræk de dele af den kollektive arbejdsret, arbejdsmiljøretten og arbejdsprocesretten, det er nødvendigt at have indblik i for at kunne håndtere daglige, arbejdsretlige problemer på arbejdspladsniveau. Bogen behandler bl.a.: Ansættelsesrettens grundlag Retskilderne, Reglernes internationale gyldighedsområde, Lønmodtagergrupperne, De overordnede ledefyr: Ledelsesret, integritetsværn, organisationsfrihed og ligestilling, Ansættelsesaftalens indgåelse og ansættelsesforholdets etablering, Ansættelsens varighed og ophør, begrænsninger i afskedigelsesretten, fremgangsmåden ved afskedigelse m.v., Forhold ved opståede hindringer for arbejdsydelsen, Ændringer i ansættelsesforholdet, Sanktioner ved uregelret opfyldelse, Arbejdet og arbejdspligten, Instruktion, kontrol og reglementariske bestemmelser, Arbejdstiden, Konkurrenceregulering og arbejdsgivers markedsbeskyttelse, Vederlaget, Ferie, søgnehelligdage og andre fridage, Lovligt forfald, Personbeskyttelsen, Arbejdsprocesretten, Retskildesøgning og -håndtering.

  • Bøger
  • /
    Cover af Lærebog i ansættelsesret og personalejura
    Lærebog i ansættelsesret og personalejura
  • / 7. udg. 2025

Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

Af Ole Hasselbalch og Natalie Videbæk Munkholm

Cover af Lærebog i ansættelsesret og personalejura (7. udg.)

Vil du læse denne bog?

Køb adgang til denne og alle andre bøger på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her