Grundlovens § 38, der angår statsministres åbningstaler, forbigås generelt i dansk statsret. Det er hensigten med denne artikel at skabe klarhed omkring intentioner, forarbejder og praksis mht. statsministres åbningstaler i Folketinget. Statsministerens åbningstale blev grundlovsfæstet i 1953, men før da holdt statsministre også åbningstaler, og endnu før da var der undertiden trontaler afholdt af skiftende konger. Åbningstalen blev fra 1925 langsomt en sædvane, hvor hensigten oprindeligt dels var at tage et opgør med kongemagten, og dels at skabe en ceremoni ved det årlige åbningsmøde, der samtidig kunne danne grundlag for en principiel debat. I dag afgives en del af åbningstalen skriftligt iht. samme grundlovsparagraf, således at statsministeren har en central dagsordensættende rolle ifm. folketingsårets start.
1. Indledning
Ifølge grundlovens § 36 begynder folketingsåret hvert år den første tirsdag i oktober. Her afholder statsministeren det, som vi i daglig tale kalder åbningstalen jf. grundlovens § 38, hvor det lyder, at »på det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger«. Denne paragraf blev indført i grundloven i 1953. Ingen folketingsmedlemmer kan modsige statsministeren før til åbningsdebatte ...