Nye retsgrundlag for de danske efterretningstjenester er i støbeskeen. Der kan næppe herske tvivl om, at sådanne nye lovregler bliver nødt til at forholde sig mere direkte til efterretningstjenesternes nye arbejdsformer foranlediget af den teknologiske udvikling. Det følger således af nyere principielle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der skal indarbejdes en række mere konkrete retsgarantier i de nationale retsgrundlag, hvis efterretningstjenesternes aktiviteter fortsat skal være i overensstemmelse med retten til privat- og familieliv i EMRK art. 8. I artiklen analyseres den nye retspraksis, idet der særligt sættes fokus på kravene til efterretningstjenesternes indhentning af rådata og udveksling af sådanne data med andre landes efterretningsaktører.
1. Indledning
Da der i 2013 blev vedtaget lovgivning om danske efterretningstjenester, var det i en dansk kontekst lidt af en milepæl. Indtil da havde tjenesterne kun været reguleret ved administrative regler, men nu blev der etableret egentlige lovgrundlag vedtaget i Folketinget, som gav Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) en mere klar demokratisk forankring.
Siden da har der imidlertid fundet en hastig udvikling sted, som gør det stadig mere ...