Politiets efterforskning udfordres af, at forbrydere kommunikerer via krypterede netværk, der ikke lagrer data, som dermed ikke kan udleveres til politiet. I en opsigtsvækkende aktion har politimyndigheder i et internationalt samarbejde hacket sig ind i kommunikationsnetværket EncroChat og efter længere tids overvågning slået til mod de mistænkte, hvilket har ført til anholdelser og beslaglæggelser i en række lande. En sådan aktion, der omfatter alle brugere af netværket, rejser flere retssikkerhedsmæssige spørgsmål. I artiklen undersøges retsplejelovens regulering af en sådan metode og aspekterne ved i en dansk kontekst at bruge beviserne indhentet af andre landes myndigheder. Der inddrages et menneskeretligt perspektiv om forsvarerens ret til indsigt i politiets sikring og behandling af store datamængder, jf. EMRK artikel 6.
1. Indledning
Danske teleudbydere er forpligtet til at logge trafikdata om vores telekommunikation efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71 og til efter retskendelse at udlevere teledata til politiet eller bistå ved aflytning af telefonsamtaler mv. Lignende forpligtelser for teleudbydere ses i en række andre lande. Nye digitale netværk tilbyder brugerne en krypteret kommunikation uden lagring af data, således at der ikke vil være data at udlevere, hvis politiet med retskendelse skulle anmod ...