Udviklingen af retligt bindende normer om virksomheders ansvar for menneskerettighedsforhold kan være et væsentligt skridt i at styrke virksomheders arbejde med menneskerettigheder. De foreliggende forslag om at indføre bindende regler ændrer på væsentlig punkter normerne med henblik på at sikre klarhed både af hensyn til virksomhederne og borgerne. Denne retliggørelse indebærer en række udfordringer af konceptuel og praktisk art, og forfatterne tvivler på, om den tilstræbte klarhed om de bindende regler kan opnås uden at svække de ubindende normers gennemslagskraft.
1. Introduktion
At virksomheder skulle udvise respekt for menneskerettigheder i fremmede lande, var for få år siden en eksotisk tankegang, der havde forvildet sig ind i mærkelige aktivisters hoveder. Engang lød virksomhedernes svar, at de skulle overholde fremmede landes love, men at staterne førte udenrigspolitik. 11..
