Artiklen 11.. Dataindsamling og databehandling er gennemført i samarbejde med vores studentermedhjælpere, Emma Fischer Christensen og Astrid Halgaard Davey, med bidrag fra Caroline Holm Trudslev og Laura Kragh Nielsen.præsenterer resultater fra undersøgelsen af straffelovens udvikling i perioden 1980 til 2022, baseret på en analyse af alle 911 lovændringer, der er vedtaget i denne periode. Vi har undersøgt, om vi er blevet mere straffende, når dette måles ud fra øget kriminalisering og strafskærpelser i straffeloven. Studiet viser, at der er markant flere gennemførte ændringer i straffeloven efter årtusindskiftet. Disse resulterer i en betydelig stigning i antallet af nykriminaliseringer og udvidelser af gerningsindholdet i eksisterede bestemmelser, samt en betydelig stigning i den tilknyttede straftrussel, inklusiv øget anvendelse af strafpositioner i lovforarbejderne. Resultaterne danner relevant grundlag for diskussioner af retlige og menneskeretlige spørgsmål for Danmark og andre nordiske lande.
1. Indledning
Spørgsmål om, hvad vi kriminaliserer, hvilke interesser og retsgoder vi bør beskytte, og hvor grænsen for straf og statens regulering af borgerens adfærd igennem strafferetten går, er helt centrale i en retsstat og højaktuelt i Danmark. Aktualiteten kan for eksempel illustreres ved den skærpede kriminalisering af »utryghedsskabende tiggeri« på visse offentlige steder (strl. § 197, stk. 2 og 3), som blev indført i 2017, og ifølge lovforarbejderne ved førstegangstilfælde uden forud ...