Offentlighedslovens § 21 undtager i vidt omfang konkrete personalesager fra aktindsigt. Bestemmelsens stk. 3 indeholder imidlertid en pligt til at ekstrahere (og dermed udlevere) en række oplysninger fra de dokumenter, der (alene) kan henregnes til en konkret personalesag. Bestemmelsens 3. pkt. regulerer adgangen til indsigt i disciplinærsager og er visse steder – i strid med ordlyden – udlagt som en dokumentbestemmelse. Artiklen argumenterer for, at ordlyden fastholdes, og at reglen rubriceres som en oplysningsbestemmelse, hvilket har central betydning for rækkevidden. Artiklen argumenterer videre for, at forvaltningslovens §§ 22 og 24 sætter de ydre grænser for offentlighedens indsigt i disciplinærsager, medmindre de øvrige oplysninger kan udleveres efter meroffentlighedsprincippet. Problemstillingen er blevet mere aktuel de senere år som følge af disciplinærsager i forlængelse af større skandalesager i det offentlige, som f.eks. minksagen, instrukssagen m.fl. Bestemmelsen har været genstand for en del sager de senere år, bl.a. hos Folketingets Ombudsmand.
1. Indledning og problemstilling
Personalesager i den offentlige forvaltning har altid haft særlige undtagelser i forhold til aktindsigt. I den første offentlighedslov (gældende fra 1987) var sager om »ansættelse og forfremmelse i det offentliges tjeneste« undtaget fra aktindsigt, mens andre personalesager var undergivet aktindsigt efter lovens øvrige regler. Dette fulgte lovrevisioner helt frem til 1998, hvor der skete en væsentlig revision af netop disse regler, navnlig i indskrænkende retni ...