I april 2017 vedtog Rådet for Den Europæiske Union et ændringsdirektiv til det eksisterende aktionærrettighedsdirektiv fra 2007. Det nye direktiv skal opfordre kapitalejere til et mere langsigtet aktivt ejerskab og skal gøre transaktioner med nærtstående parter mere gennemsigtige. Denne øgede gennemsigtighed skal skabes ved en højere minoritetsbeskyttelse, som potentielt kan gøre kapitalejere inhabile, når selskabet indgår væsentlige transaktioner med nærtstående parter. Nærværende artikel søger at analysere, hvilke juridiske konsekvenser der er forbundet med Danmarks optioner ved implementering af direktivets art. 9c, som omhandler gennemsigtighed og godkendelse af transaktioner med nærtstående parter. 11.Artiklen udarbejdes på baggrund af forfatternes kandidatafhandling »Kapitalejere: Inhabil eller ej? – En analyse af konsekvenserne ved en implementering af art. 9c i ændringsdirektivet til aktionærrettighedsdirektivet« Copenhagen Business School, København, 15. maj 2017. Netop denne kan potentielt forårsage en markant ændring af den nuværende inhabilitetsregel for kapitalejere.
1. Baggrunden for ændringen
EU-Kommissionen fremlagde i 2014 et forslag til ændring af det eksisterende aktionærrettighedsdirektiv. 22. COM(2014)0213 final. Begrundelsen for en direktivændring var, at der de senere år har vist sig at være visse mangler ved virksomhedsledelsen i børsnoter ...
