Hedgefondes aktivist kampagner

Nordisk Tidsskrift for Selskabsret

2018 - nummer 4

Udgivet: 1. december 2018

Sider: 1 - 16 (16 sider)

Forfatterne analyserer, hvorvidt værdiskabelsen af hedgefondes aktivistkampagner afhænger af, om målselskabet tilhører common law traditionen eller ej. Der er blevet argumenteret for i litteraturen, at common law er forbundet med en højere grad af minoritetsbeskyttelse i forhold til andre retstraditioner, hvilket giver bedre mulighed for at påvirke ledelsen til at fokusere på værdiskabelsen. Konkret tester forfatterne empirisk hypotesen om, at kampagner over for selskaber på De Britiske Øer skaber mere værdi for aktionærerne, sammenlignet med kampagner ført over for målskaber tilhørende andre retstraditioner. Resultaterne viser noget overraskende, at kampagner over for selskaber på De Britiske Øer ikke afleder et højere overnormalt afkast, hverken på kort eller langt sigt. Dette er med undtagelse af kampagner ført over for selskaber i Skandinavien, som genererer et lavere overnormalt afkast end de øvrige regioner. Desuden analyseres det, om kontinental baserede hedgefonde er i stand til at skabe mere værdi til målselskabets aktionærer, end hedgefonde baseret uden for kontinental Europa. Resultatet af analysen viser, at amerikanske hedgefondsaktivister medfører en højere initial markedsreaktion, som dog udlignes på langt sigt. Amerikanske fonde synes således at have tilpasset sig det europæiske investeringsmiljø, mens deres ofte mere direkte tilgang afleder en hurtigere markedsreaktion. 1

1. Inledning

Hedgefonde er i de senere år for alvor kommet i søgelyset på de europæiske aktiemarkeder, eftersom deres aktivistiske facon i nogle kredse har afstedkommet en del kritik, bl.a. at de i høj grad fokuserer på det kortsigtede afkast. Amerikanske hedgefonde specifikt har været kendte for at gå i clinch med ledelsen, hvis de mener, at ledelsen ikke i tilstrækkelig grad sikrer værdiskabelsen til aktionærerne, f.eks. ved ikke at foretage nødvendige frasalg eller opkøb eller på anden måde ...

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Cover af Nordisk Tidsskrift for Selskabsret

Vil du læse denne artikel?

Køb adgang til denne og andre artikler på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her