En medarbejder, der under sit arbejde som buschauffør var involveret i et færdselsuheld, rettede et differencekrav for tabt erhvervsevne mod FAH (Foreningen af forsikringsselskaber). Højesteret fastslog, at differencekravet mod FAH, som ikke var skadelidtes arbejdsgiver, var omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år, som skulle regnes fra det tidspunkt, hvor medarbejderen fik eller burde have fået kendskab til sit krav. Højesteret udtalte, at et sådant kendskab i hvert fald havde været til stede, da medarbejderen anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af arbejdsskadesagen den 25. april 2013, hvilket var mere end tre år før, medarbejderen anlagde sag mod FAH ved byretten.
Differencekrav for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade var forældet
Sagen drejede sig om en medarbejder, der under sit arbejde som buschauffør i 2008 var involveret i et færdselsuheld, der var forvoldt af en ukendt hund. Arbejdsulykken blev i 2008 anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), der ved afgørelse af 23. februar 2009 anerkendte ulykken som en arbejdsskade og fastsatte méngraden til 5 % og erhvervsevnetabet til under 15 %. Medarbejderen påklagede af ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.