Der er aktuelt i medierne fokus på, hvordan Danmark vil sikre en 70 % reduktion af drivhusgasudledningen inden 2030 (med 1990 som basisår) i overensstemmelse med den politiske aftale, som blev indgået den 6. december 2019 om klimaloven. I den politiske aftale er tiårige klimahandlingsplaner beskrevet som meget centrale virkemidler. Den første klimahandlingsplan, der skal gælde for perioden 2021-2030, er forudsat at blive vedtaget i 2020. Med en interesse for de forestående vedtagelser af konkrete initiativer, der skal sikre en realisering af den nævnte ambitiøse målsætning, fandt jeg det naturligt at se på den danske ’integrerede energi- og klimaplan 2021-2030’ (’NECP 2021-2030’), som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på regeringens vegne indsendte til Kommissionen i december 2019, idet det er helt de samme udfordringer, der skal håndteres i klimahandlingsplanen, hhv. i ’NECP 2021-2030’.
Artiklen indledes i afsnit 1 med en redegørelse for EU’s optræden på vegne af medlemsstaterne i de forhandlinger og aftaler, der foregår/vedtages under FN’s klimakonvention. Der redegøres i artiklen for, at EU’s medlemsstater under Parisaftalen har påtaget sig at vedtage initiativer, der medfører en fælles reduktion på 40 % af de drivhusgasser, der udledes fra EU som helhed. I det efterfølgende afsnit 2 beskrives de EU-initiativer, der skal sikre en opfyldelse af denne forpligtelse. Der er tale om en summarisk redegørelse for de mange retsakter, der blev vedtaget i 2018 som en udfyldning af »2030 Rammen for Klima- og Energipolitikken« og den dermed sammenhængende »Energiunion«. Fremstillingen tjener alene til at forklare den sammenhæng, der er imellem de nye direktiver og forordninger, og det nævnes kort, hvor langt den danske gennemførelse af direktiverne er nået i form af lovændringer og nye bekendtgørelser. Hovedvægten lægges på at beskrive de krav, som forvaltningsmekanismeforordningen stiller til medlemsstaternes udarbejdelse af deres ’NECP 2021-2030’. I afsnit 3 behandles Kommissionens vurdering af VLAK-regeringens 2018-udkast til den danske ’NECP 2021-2030’ og de henstillinger, som evalueringen resulterede i. Det fremgår bl.a., at Kommissionen kritiserede VLAK-regeringen for at lægge op til et øget energiforbrug i stedet for at bidrage til sikring af en energieffektivisering på 32,5 % senest i 2030.
Den ultimo december 2019 indsendte danske ’NECP 2021-2030’ behandles i det efterfølgende nummer af tidsskriftet som del 2.
Artiklen indledes i afsnit 1 med en redegørelse for EU’s optræden på vegne af medlemsstaterne i de forhandlinger og aftaler, der foregår/vedtages under FN’s klimakonvention. Der redegøres i artiklen for, at EU’s medlemsstater under Parisaftalen har påtaget sig at vedtage initiativer, der medfører en fælles reduktion på 40 % af de drivhusgasser, der udledes fra EU som helhed. I det efterfølgende afsnit 2 beskrives de EU-initiativer, der skal sikre en opfyldelse af denne forpligtelse. Der er tale om en summarisk redegørelse for de mange retsakter, der blev vedtaget i 2018 som en udfyldning af »2030 Rammen for Klima- og Energipolitikken« og den dermed sammenhængende »Energiunion«. Fremstillingen tjener alene til at forklare den sammenhæng, der er imellem de nye direktiver og forordninger, og det nævnes kort, hvor langt den danske gennemførelse af direktiverne er nået i form af lovændringer og nye bekendtgørelser. Hovedvægten lægges på at beskrive de krav, som forvaltningsmekanismeforordningen stiller til medlemsstaternes udarbejdelse af deres ’NECP 2021-2030’. I afsnit 3 behandles Kommissionens vurdering af VLAK-regeringens 2018-udkast til den danske ’NECP 2021-2030’ og de henstillinger, som evalueringen resulterede i. Det fremgår bl.a., at Kommissionen kritiserede VLAK-regeringen for at lægge op til et øget energiforbrug i stedet for at bidrage til sikring af en energieffektivisering på 32,5 % senest i 2030.
Den ultimo december 2019 indsendte danske ’NECP 2021-2030’ behandles i det efterfølgende nummer af tidsskriftet som del 2.
1. Parisaftalen og EU’s medlemsstaters fælles opfyldelse af aftalen
Det Europæiske Råd (herefter Rådet) vedtog den 24. oktober 2014 »2030 Rammen for Klima- og Energipolitikken« som led i forberedelserne til den enogtyvende partskonference (COP21) under FN’s klimakonvention (UNFCCC). Vedtagelsen af rammen indebar bl.a., at medlemsstaters samlede reduktion af drivhusgasudledning under Parisaftalen 1 ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.