I den første del af denne artikel, der blev bragt i det tidligere nummer af tidsskriftet, var der fokus på EU’s optræden på medlemsstaternes vegne som part til Klimakonventionen samt på de retsakter, der er blevet vedtaget i EU som led i opfyldelsen af Parisaftalen. Der var særlig fokus på forvaltningsmekanismeforordningen, idet forordningen pålægger medlemsstaterne at udarbejde en integreret energi- og klimaplan (’NECP 2021-2030’) inden udgangen af 2019. Planen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan Danmark vil og kan bidrage til den fælles opfyldelse af Parisaftalen. Der er i artiklen redegjort for, at Kommissionen den 18. juni 2019 sendte den danske regering nogle henstillinger og anbefalinger, som skulle bidrage til at udbedre de svagheder, der var i det udkast til ’NECP 2021-2030’, som VLAK-regeringen indsendte i december 2018. Efter forordningen skal der i planen, der indsendes i december 2019, redegøres for, hvordan der konkret er taget hensyn til de modtagne henstillinger.
Denne anden del af artiklen indeholder en vurdering af, hvordan den af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ultimo december 2019 indsendte ’NECP 2021-2030’ forholder sig til de henstillinger og anbefalinger, som Kommissionen fremsendte til Danmark. I afsnit 1 oplyses der kort om den indsendte ’NECP 2020-2130’. I afsnit 2 konstateres det, at den inddragelse af interessenter og offentlighed, som er forudsat i forvaltningsmekanismeforordningen, kun i meget begrænset udstrækning var en del af ministeriets beslutningsproces. I afsnit 3 gengives nogle af de oplysninger, der er ’NECP 2021-2030’ som Danmarks svar på Kommissionens efterlysning af mere præcise oplysninger om andelen af vedvarende energi (VE-andelen), som den kan forventes at være i 2030. Det konstateres, at der primært er tale om henvisninger til de statusberegninger, der fremgår af »Energy Outlook 2019« og en henvisning til de i 2018 politisk aftalte initiativer. Der er i kapitel 4 fokus på Kommissionens efterlysning af præciseringer ift., hvordan Danmark vil sikre, at man opnår den 39 % reduktion af drivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer, som skal være opnået i 2030. Der er ift. omtalen af transportsektoren et vis overlap mellem de to afsnit. I afsnit 5 behandles Kommissionens henstilling om et højere ambitionsniveau ift. energieffektivitet og energibesparelser, og der redegøres for, at der ikke aktuelt er udsigt til et højere ambitionsniveau. Artiklen afsluttes i afsnit 6 med oplysninger om anbefalinger, som regeringen har modtaget fra Klimarådet og de 12 klimapartnerskaber i marts 2020.
Denne anden del af artiklen indeholder en vurdering af, hvordan den af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ultimo december 2019 indsendte ’NECP 2021-2030’ forholder sig til de henstillinger og anbefalinger, som Kommissionen fremsendte til Danmark. I afsnit 1 oplyses der kort om den indsendte ’NECP 2020-2130’. I afsnit 2 konstateres det, at den inddragelse af interessenter og offentlighed, som er forudsat i forvaltningsmekanismeforordningen, kun i meget begrænset udstrækning var en del af ministeriets beslutningsproces. I afsnit 3 gengives nogle af de oplysninger, der er ’NECP 2021-2030’ som Danmarks svar på Kommissionens efterlysning af mere præcise oplysninger om andelen af vedvarende energi (VE-andelen), som den kan forventes at være i 2030. Det konstateres, at der primært er tale om henvisninger til de statusberegninger, der fremgår af »Energy Outlook 2019« og en henvisning til de i 2018 politisk aftalte initiativer. Der er i kapitel 4 fokus på Kommissionens efterlysning af præciseringer ift., hvordan Danmark vil sikre, at man opnår den 39 % reduktion af drivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer, som skal være opnået i 2030. Der er ift. omtalen af transportsektoren et vis overlap mellem de to afsnit. I afsnit 5 behandles Kommissionens henstilling om et højere ambitionsniveau ift. energieffektivitet og energibesparelser, og der redegøres for, at der ikke aktuelt er udsigt til et højere ambitionsniveau. Artiklen afsluttes i afsnit 6 med oplysninger om anbefalinger, som regeringen har modtaget fra Klimarådet og de 12 klimapartnerskaber i marts 2020.
1. Den danske ’NECP 2021-2030’ december 2019
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet indsendte på regeringens vegne ultimo december 2019 den endelige version af den integrerede energi- og klimaplan for 2021-2030 (’NECP 2021-2030’) 11. Planen ‘Denmark’s Integrated National Energy and Climate Plan under the Regulati ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.