Idenne artikel ses der på de udfordringer, der er forbundet med forekomsten af PFAS i Danmark. Ud fra en biologisk, kemisk og juridisk tilgang redegøres der for, hvad PFAS er for stoffer, og hvorfor der er tale om særligt problematiske stoffer. Der ses på den indsats, som er iværksat såvel på EU-niveau som i Danmark for at få indsigt i, hvor der forekommer PFAS, og om – og i bekræftende fald hvilke af sådanne stoffer – der skal forbydes. Der redegøres for den vurdering af stoffernes farlighed, der foretages i EU under REACH-forordningen, ligesom de minimumskvalitetskrav, der er opstillet i EU’s vanddirektiver ift. grundvand og drikkevand samt den nationale gennemførelse af kvalitetskrav og de supplerende tærskelværdier, 11.. Nationale kvalitetskrav. som lægges til grund ift. kortlægning af grundvandsforekomster og jordforurening, indgår i fremstillingen. De sundhedsbegrundede kvalitetskrav, der indgår i drikkevandsdirektivet, hhv. i den danske drikkevandsbekendtgørelse, behandles ligeledes.
(Anne-Mette Randrup Rasmussen arbejder i afdelingen for Miljø og Klima i Syddjurs Kommune, hvor hun arbejder med grundvand- og drikkevand. Hun underviser på Ferskvandscenteret i tilsyn med vandværker og kontrolprogrammet for drikkevand. Hun er civilingeniør inden for planlægning og har en master i miljøret
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Steffen Foss Hansen er lektor på DTU Sustain på Danmarks Tekniske Universitet. Han forsker i risikovurdering og regulering af materialer ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.