Står EU-rettens krav om vandkvalitet og beskyttet natur i vejen for klimatilpasning mod oversvømmelser?

Tidsskrift for Miljø

2023 - nummer 12

Udgivet: 21. januar 2024

Sider: 443 - 454 (12 sider)

Denne artikel er inspireret af de alvorlige oversvømmelser i Danmark i efteråret 2023. Skadernes omfang har sammen med forventning om øget nedbør og voldsommere storme som følge af klimaforandringer, givet anledning til ønsker om bedre sikring mod oversvømmelser. Flere nyere afgørelser fra bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet viser imidlertid, at tilladelse til projekter til imødegåelse af oversvømmelser er blevet ophævet med henvisning til EU’s vandrammedirektiv (2000/60) og habitatdirektivet (92/43). I MRF 2022.296 Mfk ophævede klagenævnet således VVM-tilladelse til et omfattende klimatilpasningsprojekt ved Store Å i Holstebro, fordi projektet kunne medføre forringelse af vandløbskvaliteten og kunne skade levested for birkemus. Umiddelbart kan afgørelsen virke uforståelig i lyset af de alvorlige konsekvenser, de seneste oversvømmelser har haft for mange mennesker og deres ejendom. Hertil kommer, at større oversvømmelser ofte medfører betydelig forurening af vandmiljøet som følge af bl.a. overløb af kloak, og oversvømmelser gavner næppe områdets egnethed for birkemus.

Som det belyses i det følgende, kan udfaldet i MRF 2022.296 forklares med to forhold. Det ene er, at VVM-direktivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet indeholder krav til fremgangsmåden ved bl.a. projekter for forebyggelse af oversvømmelse, hvilket har særlig betydning, når det er nødvendigt at fravige forbud mod forringelser, og at fremgangsmåden er uvant for danske myndigheder. Det andet forhold er, at den danske gennemførelse af bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet har centraliseret muligheden for at fravige forbuddene mod forringelse af vand og natur på en måde, der gør det vanskeligt for lokale myndigheder at tillade fravigelse, selv om dette er muligt efter EU-reglerne. Uanset at emnet er oversvømmelsesprojekter, er analysen derfor også relevant for de mange andre vigtige samfundsprojekter, hvor tilladelser er blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet med henvisning til EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektivets forbud mod forringelse af vandmiljøet.

1. De retlige rammer for myndigheders tilladelser

Det kommer næppe bag på nogen, at projekter for at undgå oversvømmelser kræver tilladelse fra en myndighed. Dette gjaldt efter dansk lovgivning, også før Danmark indtrådte i EU, og før EU-vedtog regler om vandmiljø og beskyttet natur. For ændring af vandløb og dæmninger kræves tilladelse efter vandløbslovens §§ 16-17 og 48. Hvis vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, kræves dispensation efter § 65 for ændring af dets tilstand. An ...

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.
Cover af Tidsskrift for Miljø

Vil du læse denne artikel?

Køb adgang til denne og andre artikler på Jurabibliotek.

Køb adgang

Har du allerede købt adgang? Log ind her