Det spørgsmål, der er fokus på i denne og den forudgående artikel med samme titel, er, om vi i Danmark har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer til at sikre en robust beskyttelse imod oversvømmelser, og om lovgivningen lever op til de forpligtelser, der er fastlagt ved oversvømmelsesdirektivet og Den Europæiske Klimalov.
Det konkluderes i artiklen, at de fleste kompetencer ikke er resultatet af en gennemførelse af EU’s klimatilpasningsregler. Der er således slet ikke foretaget en gennemførelse af Den Europæiske Klimalov, og den danske gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet er problematisk. De kompetencer, som myndighederne er tillagt som led i gennemførelsen af direktivets regler om forebyggelse og begrænsning af oversvømmelser fra vandløb og søer, findes i oversvømmelsesloven, medens de samme myndigheders kompetencer til at forebygge og begrænse oversvømmelser fra havet og fjorde er reguleret ved kystoversvømmelsesbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i kystbeskyttelsesloven. Kun 27 kommuner – herunder Holstebro Kommune – er aktuelt omfattet af reglerne om vedtagelse af de risikostyringsplaner, der skal sikre gennemførelsen af direktivet. Som det bl.a. illustreres med de vanskeligheder, som Holstebro Kommune har med at få vedtaget klimatilpasningsprojekter til beskyttelse imod oversvømmelser fra Storeå i overensstemmelse med den af kommunen vedtagne risikostyringsplan, kan de regler, der er gennemført som en del af den generelle vandplanlægning, i praksis indebære barrierer for vedtagelsen af konkrete klimatilpasningsprojekter. Det fremgår af det følgende, at de i forhold til klimatilpasning relevante danske regler er spredt ud over en række bestemmelser i kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, betalingsloven, vandsektorloven, oversvømmelsesloven og beredskabsloven. De mange regler tillægger myndighederne forskellige kompetencer til at vedtage regler og planer og til at træffe afgørelser, der vedrører – eller indirekte har betydning for – vedtagelsen af klimatilpasningsstrategier, -planer og/eller konkrete projekter. Det er primært kommunerne, der skal sikre en beskyttelse imod oversvømmelser. Kommunerne skal udarbejde fysiske planer og spildevandsplaner med klimatilpasningsindhold, ligesom de kan træffe afgørelser vedrørende klimatilpasningsprojekter til beskyttelse imod oversvømmelser fra kysten, fjorde, vandløb og søer. De kommunalt ejede spildevandsselskaber kan – ud over at sikre den almindelige håndtering af spildevandet – deltage i særlige klimatilpasningsprojekter, der etableres som led i håndtering af regn- og tagvand. Der er tillagt statslige ministerier – herunder styrelserne i Miljøministeriet, i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og i By-, Land- og Kirkeministeriet – kompetencer til inden for hvert deres sektorlovgivning at opstille rammebetingelserne for og til at kontrollere kommunernes og/eller de kommunalt ejede spildevandselskabers udøvelse af deres beføjelser. Generelt kan lovgivningen kritiseres for at være udtryk for en gammeldags »silo-opdeling«, der ikke sikrer en sammenhæng mellem indsatsen på tværs af vandets naturlige bevægelse, og som er helt uden nogen dækning i forhold til de udfordringer, der er tale om fra højtstående grundvand.
Det konkluderes i artiklen, at de fleste kompetencer ikke er resultatet af en gennemførelse af EU’s klimatilpasningsregler. Der er således slet ikke foretaget en gennemførelse af Den Europæiske Klimalov, og den danske gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet er problematisk. De kompetencer, som myndighederne er tillagt som led i gennemførelsen af direktivets regler om forebyggelse og begrænsning af oversvømmelser fra vandløb og søer, findes i oversvømmelsesloven, medens de samme myndigheders kompetencer til at forebygge og begrænse oversvømmelser fra havet og fjorde er reguleret ved kystoversvømmelsesbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i kystbeskyttelsesloven. Kun 27 kommuner – herunder Holstebro Kommune – er aktuelt omfattet af reglerne om vedtagelse af de risikostyringsplaner, der skal sikre gennemførelsen af direktivet. Som det bl.a. illustreres med de vanskeligheder, som Holstebro Kommune har med at få vedtaget klimatilpasningsprojekter til beskyttelse imod oversvømmelser fra Storeå i overensstemmelse med den af kommunen vedtagne risikostyringsplan, kan de regler, der er gennemført som en del af den generelle vandplanlægning, i praksis indebære barrierer for vedtagelsen af konkrete klimatilpasningsprojekter. Det fremgår af det følgende, at de i forhold til klimatilpasning relevante danske regler er spredt ud over en række bestemmelser i kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, betalingsloven, vandsektorloven, oversvømmelsesloven og beredskabsloven. De mange regler tillægger myndighederne forskellige kompetencer til at vedtage regler og planer og til at træffe afgørelser, der vedrører – eller indirekte har betydning for – vedtagelsen af klimatilpasningsstrategier, -planer og/eller konkrete projekter. Det er primært kommunerne, der skal sikre en beskyttelse imod oversvømmelser. Kommunerne skal udarbejde fysiske planer og spildevandsplaner med klimatilpasningsindhold, ligesom de kan træffe afgørelser vedrørende klimatilpasningsprojekter til beskyttelse imod oversvømmelser fra kysten, fjorde, vandløb og søer. De kommunalt ejede spildevandsselskaber kan – ud over at sikre den almindelige håndtering af spildevandet – deltage i særlige klimatilpasningsprojekter, der etableres som led i håndtering af regn- og tagvand. Der er tillagt statslige ministerier – herunder styrelserne i Miljøministeriet, i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og i By-, Land- og Kirkeministeriet – kompetencer til inden for hvert deres sektorlovgivning at opstille rammebetingelserne for og til at kontrollere kommunernes og/eller de kommunalt ejede spildevandselskabers udøvelse af deres beføjelser. Generelt kan lovgivningen kritiseres for at være udtryk for en gammeldags »silo-opdeling«, der ikke sikrer en sammenhæng mellem indsatsen på tværs af vandets naturlige bevægelse, og som er helt uden nogen dækning i forhold til de udfordringer, der er tale om fra højtstående grundvand.
1. De overordnede rammebetingelser
De senere år har der i Danmark være tale om kraftige storme, øgede mængder af regnvand og højtstående terrænnært grundvand, der i høj grad har aktualiseret behovet for en adækvat klimatilpasningslovgivning, robuste tilpasningsstrategier og -handleplaner. Som medlem af Den Europæiske Union (EU) har Danmark retligt forpligtet sig til at sikre en EU-konform gennemførelseslovgivning og -praksis i forhold til de retskilder, der vedtages af EU’s institutioner. Derf ...
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.